Til nytår træder en ny lov i kraft, der skærper kravene til arbejde med asbest. Dette vil medføre væsentligt højere omkostninger for nedtagning og bortskaffelse af asbesttage. De nye regler omfatter ændrede grænseværdier for, hvornår arbejdet betragtes som støvende, hvilket formentlig vil afføde øgede krav til fuld overdækning og luftsluser ved tagarbejde (det er dyrt). Der bliver også indført obligatoriske asbestkurser for alle arbejdere, krav om autorisation, krav om kvalitetsledelsessystem herunder audit af selvsamme, krav om anmeldelse inden nedtagning, og Arbejdstilsynet vil helt sikkert øge fokus på området med risiko for store bøder til entreprenørerne. Samtidig bliver det forbudt for privatpersoner selv at fjerne deres asbesttage. Samlet betyder det, at vi realistisk må forvente, at omkostningerne fra årsskiftet kan stige til 120-200.000 kroner alene for nedtagning og bortskaffelse af et bølgeeternittag på et traditionelt etplanshus.
Priserne på asbestsanering er allerede steget markant på grund af den store efterspørgsel fra boligejere, der ønsker at udskifte deres tage inden lovændringen træder i kraft. Prisniveauet kunne have været endnu højere, hvis ikke et naturligt stop i tagudskiftninger var opstået, da lagrene af nye bølgeeternitplader er tømt, og producenterne først kan levere igen i 2025.
For huse i storbyerne har de ekstra omkostninger en mindre betydning, da de udgør en lille procentdel af ejendomsværdien. Måske skal der slås 50.000-100.000 kroner mere af prisen, men køber og sælger finder stadig hinanden. På Lolland-Falster er situationen dog anderledes. Her har vi mange udmærkede huse i prisklassen 500.000 – 1.000.000 kroner, men med ældre skifer- og bølgeeternittage. Når man påfører disse huse så store fremtidige ekstraomkostninger i forhold til deres nuværende handelsværdi, vil det få negative konsekvenser for vores lokale boligmarked.
Udfordringen er, at hvis det kommer til at koste 400.000-500.000 kroner at lave et nyt bølgeeternittag på et hus fra 70'erne med en handelsværdi på 750.000 kroner, vil man ikke kunne hente sin udgift hjem i form af en tilsvarende værdistigning på ejendommen. For hver krone, man investerer i taget, får man måske kun 10-50 øre tilbage i øget ejendomsværdi alt efter udgangspunktet.
Man behøver ikke en længere finansuddannelse for at forstå de økonomiske konsekvenser af dette. Hvis man vil købe en ejendom til 750.000 kroner med et udskiftningsklart asbesttag, skal man reelt kreditvurderes til et langt højere beløb, da man også køber sig ind i en dyr renoveringsopgave, som ejendommen ikke kan bære økonomisk. Dette vil føre til færre købere og dermed et mindre likvidt boligmarked, hvilket igen øger finansieringsrisikoen og gør det sværere at få lån – en ond spiral.
Selvom jeg anerkender målet om at reducere asbest og beskytte omgivelserne og dem, der arbejder med det, er jeg uenig i metoden. Hvis landspolitikerne virkelig vil landdistrikterne, som de påstår, bør der etableres en ordning, der kan afbøde de økonomiske konsekvenser af de nye regler for boligejerne i udkantsområderne.
På mange af de nævnte ejendomme er det allerede svært at få en værdistigning, der dækker omkostningerne ved bare almindeligt vedligeholdelses- og forbedringsarbejde. Men man kan næsten altid udsætte eller reparere det gamle køkken, mens man sparer op. Man kan måske nedtage det selv og selv sætte et nyt op fra Ikea og på den måde afbøde omkostningen. Med et tag er det anderledes. Et nyt tag er ikke noget, man på en meningsfuld måde kan lave i små bidder, og der er heller ikke samme mulighed for prisbillige alternativer.
Hvis der ikke indføres en form for eksempelvis postnummerbaseret skrotnings- eller tilskudsordning, vil antallet af dårlige og faldefærdige huse i udkantsområderne blot stige. Regningen ender under alle omstændigheder hos skatteyderne, da kommunerne i vid udstrækning i dag opkøber og nedriver de mest faldefærdige huse.
Fra et lokalpolitisk synspunkt kunne man også overveje at justere den – med rette – udskældte flexboligordning, så tilladelserne i højere grad eller alene gives til huse med nedslidte asbesttage. Det ville være en rimelig byttehandel for at få et meget billigt "sommerhus".
Et eller andet skal der i hvert fald ske.
På denne side har jeg beskrevet 8 mærkesager, hvor jeg vil være med til at gøre en forskel. Jeg har selvfølgelig også en holdning til turisme, bygningskulturarv, Gedser Odde og meget andet. Send mig endeligt et spørgsmål, hvis der er noget, du vil vide mere om.
Debatten om Stubbekøbing Biblioteks fremtid fokuserer på fordele og risici ved en potentiel flytning. Digitalisering udfordrer bogudlån, og der er behov for en strategisk beslutning om bibliotekets rolle, pladsreduktion og økonomiske konsekvenser for at sikre dets overlevelse.
Nykøbing F. står over for en krise med butikslukninger i handelsgader, påvirkende både nye og etablerede forretninger. Krisen truer med en dominoeffekt i bymidten. En samlet indsats fra alle relevante parter er nødvendig for at standse den negative udvikling. Forslag inkluderer en cykelbro, et stort hotelprojekt og styrkelse af lokale initiativer for at tiltrække både lokale og turister til gågaden.
Jeg forstår ikke, at flertallet i Guldborgsund Byråd er så forhippet på at gennemføre dette, når erfaringerne fra nabokommunen taler sit tydelig sprog.
Indtast din e-mailadresse herunder så sender jeg en besked, når vi nærmer os kommunalvalget i 2025. Jeg sender ikke SPAM ud, og du kan altid nemt framelde dig igen :-)
Tlf nr.: 53 33 53 53
detvilcasper@schn.dk
