Skrevet d. 09 marts 2022 af Casper Schneidereit

Vi skal ikke skabe kulissebyer med Flexboligordningen

Hvem har lyst til at bo i en kulisseby, hvor du er omringet af parcelhuse, men alligevel er der over 300 meter til nærmeste nabo? Ikke Ole Martinussen, formand for Gedser Bylaug, der i en artikel bragt i Folketidende d. 3 marts rejser en række bekymringer ift. udbredelsen af Flexboligordningen.

Jeg forstår godt Ole, for jeg er også ved at blive bekymret. Det er nemlig mit indtryk, at Flexboligordningen efterhånden primært understøtter omsætteligheden på boliger, der i forvejen er omsættelige. Det er bl.a. udkantshuse med sublim beliggenhed, der nyder godt af ordningen og ender med at blive solgt som camouflerede sommerhuse. Ifølge artiklen er Sdr. Boulevard i Gedser allerede i dag et miniature sommerhusområde, hvor kun 2 ud af 12 boliger reelt er beboet.

Jeg mener selv, at Flexboligordningen overordnet set er et rigtig godt redskab. Vi skal bare være mere påpasselige med, hvordan og hvornår vi bruger den. Der er brug for en kalibrering. Fokus skal flyttes, så ordningen i stedet bliver brugt som et værn mod affolkning af kommunens yderområder. Dertil er det påkrævet med en række stramninger f.eks. ved at lave tilladelserne midlertidige eller ved at lave det som en klippekortsordning. Herudover skal det i højere grad sandsynliggøres, at et konventionelt boligsalg ikke lader sig gøre på rimelige vilkår.

Dette er blot strøtanker til, hvordan en grundlæggende fin ordning kan gøres endnu bedre. Flexboligordningen skulle gerne være med til at løfte lokalsamfundet - ikke udvande det.