Skrevet d. 19 maj 2025 af Casper Schneidereit

Nej tak til obligatoriske lægetjek for ældre bilister – det virker ikke

Iben Krog, venstre, rejser spørgsmålet om at genindføre obligatoriske lægetjek for ældre borgere med henblik på at vurdere, om det fortsat er forsvarligt, at de kører bil. På overfladen kan det lyde fornuftigt, for de fleste af os har nok på et tidspunkt mødt en ældre bilist, som virkede meget usikker i trafikken. Det er en oplevelse, man husker. Men lovgivning bør ikke bygges på enkeltstående episoder eller personlige indtryk – den bør bygge på viden og dokumentation.

Flere studier – herunder DTU Transports grundige litteraturundersøgelse “Trafikulykker med ældre bilister” fra 2011 – viser, at aldersbaserede screening ikke har nogen dokumenteret positiv effekt på trafiksikkerheden. Som det fremgår:

"Aldersrelateret screening af alle bilister ved en bestemt alder har ingen positiv indvirkning på trafiksikkerheden.” (s. 12)

Risikoen for at blive involveret i alvorlige trafikulykker stiger først tydeligt i aldersgruppen 80+ – og selv her er variationen stor. Størstedelen af ældre bilister kører både sikkert og ansvarligt.

Min egen udlægning er, at et lægetjek kan være nyttigt til at identificere enkelte oplagte og relevante helbredsmæssige forhold, som for eksempel demens eller nedsat syn, men at det langt fra er et tilstrækkeligt værktøj til at vurdere, om en person er egnet til at køre bil. Et lægetjek giver et øjebliksbillede af den generelle helbredstilstand, men tager ikke højde for mange andre forhold som erfaring, dømmekraft, kørselsmønstre og evnen til at kompensere. Alt dette har afgørende betydning for den samlede køreevne. Jeg tror derfor, at vurderingen i praksis ofte ender som et kvalificeret skøn snarere end en præcis bedømmelse, og at det netop er årsagen til, at der ikke er entydig evidens for, at et aldersbaseret lægetjek forbedrer trafiksikkerheden.

Erfaringer viser, at langt de fleste ældre bilister udviser stort ansvar. Mange vælger helt frivilligt at stoppe med at køre, når de mærker, at reaktionsevnen eller overblikket svigter. Ofte har de i årevis selv tilpasset deres kørselsmønster og undgår bevidst situationer som natkørsel, myldretid eller lange ture. Men netop her opstår et paradoks: Hvis en ældre person er begyndt at overveje at aflevere kørekortet på baggrund af en ærlig vurdering af egne evner, men alligevel får lægeligt grønt lys uden anmærkninger, kan det give en falsk tryghed. Det kan i værste fald understøtte en beslutning om at fortsætte med at køre, selvom man måske inderst inde godt ved, at det er tid til at lægge nøglerne fra sig.

Så nej tak, Iben Krog, til et obligatorisk lægetjek – især når der ikke er evidens for, at det virker, og samtidig er betydelig risiko for både at ramme skævt og skabe falsk tryghed. Ser vi mere helhedsorienteret på forslaget, giver det heller ikke mening at pålægge ældre borgere endnu et gebyr, samtidig med at det vil lægge yderligere pres på de i forvejen få læger, vi har her i området.

Lad os i stedet satse på målrettet information til ældre og deres pårørende om, hvornår det er tid til at stoppe med at køre bil, og supplere med et par gratis ture med Flextrafik som en håndsrækning i overgangsperioden.