Skrevet d. 22 februar 2025 af Casper Schneidereit

Ny SUNDskole-byggeriet bliver over 100 millioner dyrere...

Dette blogindlæg er også udgivet som debatindlæg i Folketidende den 26 februar 2025

Efter annonceringen af, at skolebyggeriet bliver over 100 millioner kroner dyrere end oprindeligt budgetteret, melder spørgsmålet sig: Hvordan er det kommet hertil?

Det springende punkt er for mig at se konkursen. Den er de facto udløst af kommunens effektuering af dagbøderne over for det gamle BO-HUS. Det alene udløste konkursen, og hvis man er overrasket over, at BO-HUS – med daværende kapitalforhold – ender med en konkurs, når man sender en ekstraregning på 40 millioner og varsler bod på over 300.000 kr. om dagen, så bliver jeg bare nødt til at sige, at så skal man finde noget andet at lave. Her kan man simpelthen ikke påråbe sig uvidenhed om den konsekvens, det måtte have!

Historien har hele tiden lydt, at kommunen var forpligtet til at effektuere dagbøderne, men uden en klar og konkret begrundelse. Personligt er jeg langt fra overbevist om, at det var den eneste mulige løsning. Spørgsmålet er, om er administrationen og eventuelt rådgivere, har lavet en tilstrækkelig og fuld belysning af det samlede juridiske råderum for politikerne? Hvis der bare var en lille mulighed for at undgå dagbøderne, men politikerne ikke er blevet oplyst om dette, så er ansvaret for mig at se hos administrationen og eventuelt de rådgivere, de har benyttet. Har politikerne til gengæld haft mulighed for ikke at skulle effektuere dagbøderne – eller reducere dem væsentligt – så er ansvaret politisk, uden tvivl.

For lad mig slå det helt fast: Hvis man har haft bare den mindste mulighed for at undgå at bringe sin egen entreprenør til konkurs midt i en periode med inflation og materialemangel i et avanceret og komplekst byggeri, så skulle man have taget den! Det her svarer til at afbryde ens hjerteoperation ved at fyre kirurgen midt under indgrebet.

Min egen fornemmelse er, som tidligere nævnt, at kommunen ikke har været tvunget til at effektuere dagbøderne – i hvert fald ikke fuldt ud. Normalt vil man være forpligtede til at effektuere det, som man måtte have i direkte tab, f.eks. ved at man skulle drifte den gamle skole et år ekstra, og det kan nok begrænse sig til et par millioner, som det gamle BO-HUS formentlig ville have overlevet.

Men når hverken politikerne eller administrationen vil påtage sig ansvaret – men det skal jo placeres et eller andet sted – så er det jo dejligt belejligt at rette kanonerne mod det gamle BO-HUS, som bliver beskyldt for alverdens byggesjusk og meget mere. Men er det berettiget?

Hvis vi lige hopper op i helikopteren og ser på det ovenfra: BO-HUS går konkurs, byggeriet stoppes, og der bliver lavet en total gennemgang af det eksisterende arbejde – en fuldstændig gennembelysning af alt. I den proces identificeres forskellige fejl og og mangler. Det tænker jeg egentlig ikke er så usædvanligt, og en del af det ville nok være blevet rettet, hvis byggeriet ikke var stoppet – det er jo derfor, der er rådgivere, tilsyn og meget mere.

Jeg føler mig også overbevist om, at hvis man havde gjort det samme med GULDBOXEN – og ja, alle andre byggerier – så ville man også have fundet fejl, mangler, afvigelser og fejlprojekteringer der. Og ikke først når byggeriet står færdigt og gulvet buler.

Hvis man ser på historien fra de andre byggerier, som det gamle BO-HUS havde i gang, så endte det nye BO-HUS mig bekendt med at gøre dem færdige og få dem afsluttet og godkendt. Det er alene Ny SUNDskole-byggeriet, der strandet og endt som en katastrofe. Det virker altså, som om det billede, man forsøger at tegne af BO-HUS her, ikke stemmer overens med virkeligheden i de andre projekter, der også blev ramt af konkursen – for de blev jo trods alt færdiggjort.

Kigger man i dagsordenen for Børn og Skoleudvalget d. 24. februar 2025 og finder bilaget Budget afholdte udgifter, er opretning af fejl og mangler opgjort til bare 7,9 millioner. Altså de fejl og rettelser, man har måttet lave på byggeriet. Men der er faktisk afholdt over 40 millioner kroner, for det, der virkelig koster penge, er alt det juridiske, som man får ud af at få sin entreprenør erklæret konkurs midt i sådan et byggeri: advokater, vagter på byggepladsen, udgifter til eksterne rådgivere, sikring af byggeriet, administration og undersøgelser, forlængelse af byggepladsperioden – det alene er næsten 25 millioner!

Bliver vi i helikopteren og ser på hele denne proces, så er det tydeligt, at man på et tidspunkt også får et motiv til opblæse fejlene på byggeriet. Årsagen er, at man først forsøger med et genudbud i 2023, hvor man får fire interesserede, men må skære to fra, da de ikke overholder betingelserne for udbudet, og ender således med to kandidater. Og lige præcis de to kandidater er man måske ikke så interesseret i at skulle gøre det færdigt, for der har været lige lovlig meget historik med syn- og skønssager fra andre projekter i andre kommuner. For at kunne komme ud af det, får man behov for at forstærke historien om, at byggeriet er meget værre end først antaget, og derfor aflyser man udbudsprocessen, så man ikke er tvunget til at vælge nogen, man egentlig ikke har lyst til at vælge. Dengang i 2023 syntes jeg selv, det lød noget underligt, at svindrevner – som er helt normale – lige pludselig, langt inde i udbuddet, nu var af en sådan karakter, at man måtte stoppe udbuddet. Hvis man som bygherre ellers er interesseret i at få sit projekt færdigt, så plejer man altså bare at få det undersøgt af Teknologisk Institut og så ellers fortsætte udbuddet. Det viste sig jo også, at da undersøgelserne var gennemført, var situationen måske slet ikke så alvorlig, som man først havde givet udtryk for....

Der er intet i denne sag, der for mig indikerer, at BO-HUS laver hverken flere eller færre fejl end alle mulige andre entreprenører, eller at det er fejl i byggeriet, der er hovedårsagen til denne skandala. Ansvaret ligger hos dem, der reelt traf beslutningen om at få BO-HUS erklæret konkurs.