Principgodkendelse af omlægningsplaner - Den Lokale Grønne Trepart

Sagens gang

1. 25. november 2025 Teknik, Klima og Miljøudvalget
   Indstilletat Guldborgsund kommune principvedtager forslag til omlægningsplanerne fremsendt af Lokal Grøn Trepart for Østersøen og Smålandsfarvandetat godkende, at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægningsplanerneBesluttetGodkendt.se hele mødet hos kommunen
2. 1. december 2025 Økonomiudvalget
   Indstilletat Guldborgsund kommune principvedtager forslag til omlægningsplanerne fremsendt af Lokal Grøn Trepart for Østersøen og Smålandsfarvandetat godkende, at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægningsplanerneBesluttetTeknik, Klima og Miljøudvalgets anbefaling indstilles overfor Byrådet.se hele mødet hos kommunen
3. 11. december 2025 Byrådet byrådet
   Indstilletat Guldborgsund kommune principvedtager forslag til omlægningsplanerne fremsendt af Lokal Grøn Trepart for Østersøen og Smålandsfarvandetat godkende, at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægningsplanerneBesluttetMed stemmerne 19 for og 9 imod (L, Æ, Dit Guldborgsund og Sydhavslisten) godkendtes, at Guldborgsund kommune principvedtager forslag til omlægningsplanerne fremsendt af Lokal Grøn Trepart for Østersøen og Smålandsfarvandet, og at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægningsplanerne dog således at principvedtagelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men er en tilkendegivelse fra kommunen af, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de Lokale Grønne Treparter har udarbejdet. Guldborgsundlisten ønskede protokolleret, at de anerkender den grønne trepart, men kan ikke godkende de udpegede arealer, da der ikke har været dialog med lodsejerne forud for projektudpegningerne.se hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 6:35

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Simon Hansen (A): Fremlagde sagen som en principgodkendelse af omlægningsplanerne fra Den Lokale Grønne Trepart for Østersøen og Smålandsfarvandet. Understregede, at godkendelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men en tilkendegivelse af, at kommunen vil arbejde videre ad frivillighedens vej sammen med lodsejerne.

   Annemette S. Johnsen (F): Redegjorde grundigt for baggrunden i EU-krav om biodiversitet og reduktion af CO2 og kvælstof, og gav en række tal for landbrugets andel af arealanvendelse og udledning. Understregede, at deltagelse for lodsejere er frivillig, at der er tale om et mulighedskatalog uden krav om ja, og at der er sendt orienteringsbreve ud, selvom tidspres har gjort individuel dialog med hver enkelt lodsejer vanskelig inden fristen ved nytår. Anbefalede byrådet at godkende planen.

   Ole Bronné Sørensen (A): Undlod at tage ordet, da han mente sagen var udmærket belyst.

   John Brædder (L): Kaldte det uanstændigt og tarveligt, at kommunen har udsendt breve om udpegning af arealer uden forudgående dialog med lodsejerne. Spurgte, om det er korrekt, at udpegede arealer ikke samtidig kan bruges til minivådområder, og mente at manglende dialog gør det svært at få trepartsarbejdet i mål. Stillede senere forslag om en protokoltilførsel om, at Guldborgsundlisten anerkender Den Grønne Trepart, men ikke kan godkende de udpegede områder på grund af manglende forudgående dialog med lodsejerne.

   Bob Richard Nielsen (Æ): Meddelte, at Danmarksdemokraterne stemmer imod, da de mener aftalen er skadelig for landbrug og landdistrikter, herunder indførelsen af en CO2-afgift på landbruget og udtagning af 10 procent af Danmarks areal. Mente effekten på verdens CO2-udledning er forsvindende lille, og at Danmark bliver mere afhængig af fødevareimport, hvilket øger andre landes udledning.

   Chris Veber (DG): Meddelte kort, at Dit Guldborgsund heller ikke støtter indstillingen om Den Grønne Trepart, uden yderligere begrundelse.

   Henrik Høegh-Andersen (V): Er positiv over for den grønne omstilling, men enig med John Brædder i, at kommunikationen med lodsejerne har været for dårlig. Mener det er problematisk, at der er blevet målt op på lodsejeres jord, før man har kontaktet dem, og at rækkefølgen bør ændres fremover.

   René Christensen (M): Støtter overordnet aftalen og mener, at Den Grønne Trepart er et godt eksempel på inddragelse af erhvervsliv, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Undrede sig over Danmarksdemokraternes nej, da det ikke skyldes manglende borgerinddragelse. Foreslog senere et tilføjelsespunkt, der tydeligt fastslår, at kortene alene er vejledende og ikke bindende, for at undgå senere uenighed om, hvad byrådet reelt besluttede.

   Stine Steffensen (O): Ikke imod sagens indhold, men problematiserede at flere byrådsmedlemmer har modtaget henvendelser fra lodsejere, der ikke føler sig inddraget. Understregede, at kortene ikke må danne endeligt grundlag, og at lodsejerne skal inddrages, når arealerne endeligt skal godkendes.

   Paw Hallandson (Sydhavslisten): Støttede John Brædders synspunkter om manglende lodsejerinddragelse og meddelte, at han stemmer imod.

   Simon Hansen (A) (opsamling): Fremlagde herefter et ændringsforslag (foreslået af René Christensen) om at tilføje til indstillingens punkt 2, at principvedtagelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men blot en tilkendegivelse af, at der arbejdes videre ud fra de udarbejdede principper. Nævnte desuden, at der ifølge oplysninger fra et temamøde allerede er et trecifret antal lodsejere i positiv dialog med forvaltningen.

   Opsummering

   Der var bred enighed om at støtte Den Grønne Trepart i princippet og dens overordnede mål om grøn omstilling. Uenigheden gik primært på processen: John Brædder, Henrik Høegh-Andersen, Stine Steffensen, René Christensen og Paw Hallandson kritiserede, at lodsejerne har fået tilsendt breve om udpegning af deres arealer uden forudgående dialog, og at dette skaber utryghed og modstand. Annemette S. Johnsen og Simon Hansen fastholdt, at der er tale om et ikke-bindende mulighedskatalog, og at reel dialog nu foregår via opfølgende møder. Danmarksdemokraterne (Bob Richard Nielsen) og DG (Chris Veber) stemte imod af principielle grunde relateret til CO2-afgiften og udtagning af landbrugsjord, uafhængigt af spørgsmålet om borgerinddragelse. Byrådet vedtog et ændringsforslag, der præciserer, at principgodkendelsen ikke er bindende for de enkelte projekter. Forslaget blev herefter vedtaget med 19 stemmer for og 9 imod. Guldborgsundlisten fik tilført en protokolbemærkning om, at de ikke kan godkende de udpegede områder på grund af manglende forudgående dialog med lodsejerne.

   Hvem talte Simon Hansen (A)23456789 Annemette S. Johnsen (F)2345 Ole Bronné Sørensen (A) John Brædder (L)234 Bob Richard Nielsen (Æ) Chris Veber (DG)2 Henrik Høegh-Andersen (V) René Christensen (M)23 Stine Steffensen (O)2 Paw Hallandson (Sydhavslisten)

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 6:35 taler 0:40

   Vi har sat en hundrede og seks og halvfjerds, som er en princip godkendelse af omlægningsplaner for den lokale grønne trepart, og det, vi skal tage stilling til, er af princip. Vedtage de omlægningsplaner, som den lokale grønne trepart for Østersøen og Smålandsfarvandet har kommet frem med, at vi også godkender, at der bliver arbejdet videre med de projekter, som ligger i omlægningsplanerne. Og det er jo handler om, at den her principvedtagelse, det er ret vigtigt at sige, jo ikke er bindende for de enkelte projekter, men en tilkendegivelse af, at vi vil arbejde videre, og at der så nu skal foregå en dialog med alle lodsejerne, sådan at vi kan løse den grønne trepart af frivillighedens vej. Anne Mette Schønberg Joensen Værsgo. -Ja tak. Og som der ganske rigtigt

   Annemette S. Johnsen (F) 7:18 taler 4:33

   står i sagens overskrift Det er en principgodkendelse, vi er ude i. Dansk landbrug står foran en meget stor omstilling. Grøn trepart er et samarbejde mellem det offentlige, landbruget og naturfredningsforening. Der er en lov bag, og bag loven er der et EU krav om at styrke biodiversiteten, sænke CO2 og kvælstofudledningen. Danmark er Europas mest opdyrkede land. Gennemsnitligt er seks og tyve procent af Europa opdyrket. I Danmark fylder landbruget godt 60 procent af det samlede areal, og fem og halvfjerds procent af det dyrkede areal går til dyrefoder. Så har vi fem og tyve procent skov og natur Cirka halvt af hvert. Og fjorten procent. Byer og infrastruktur. Og som en lille bioplysning. Det vil måske interessere. Nogle solcelleparker fylder 0,1 procent. Det er tal fra en og tyve. Måske er det en lille smule mere nu, men det er stadig godt Under nul. Fem procent. Landbruget står for halvfjerds procent af kvælstofudledningen. To og tyve procent af CO2'en. Den samlede mængde drivhusgas fra landbruget er faldet gennem de sidste tredive år og udgør nu cirka tre og tredive procent. Så det har været værre. De allerfleste danske landmænd er heldigvis meget omstillingsparate og fremsynede, men nu skal der endelig sættes mere fart på den grønne omstilling. Vi skal have mere natur, bedre kvalitet i søer, vandløb og kystnære farvande. Dårlig landbrugsjord kan tages ud af drift, og våde jorde skal få lov til at stå våde og holde gasserne nede. I første omgang er det for den grønne trepartsaftale CO2 og kvælstofindsatsen, der er førsteprioritet. Dernæst skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse. Og det optimale ville jo være multifunktionelle projekter, der kan gavne flere indsatser på én gang. Jeg har været så heldig at deltage i Guldborgsund Kommunes to lokale trepart sammen med en dygtig embedsmand fra forvaltningen. Trepartsgrupperne består af fagfolk, teknikere, gruppen kaldet og repræsentanter fra de berørte byråd, fra Landbrug & Fødevarer og fra Danmarks Naturfredningsforening. Det har indtil nu været et meget gnidningsfrit samarbejde. Alle har været enormt dedikeret og målrettet. Der har ikke været uenigheder af betydning. at alle har bøjet sig mod hinanden og mødt hinanden med det fælles mål for øje. Det, vi skal tage stilling til i dag, er den omlægningsplan, der er enstemmigt vedtaget i Grøn Trepart. Planen er en kortlægning af alle de potentialer for omlægning, som teknikergruppen har knoklet med at få klar. Planen skal ses som et mulighedskatalog, for der er ingen krav til lodsejere om, at de skal sige ja. Vi ved godt, at ikke alle vil sige ja til at gå ind i et projekt med deres jord. Men vi håber selvfølgelig, at de fleste vil gøre det, så vi når i mål. Og der er da allerede kommet nogle tilsagn og projekter ind. Der har været enkelte klager over, at man som lodsejer ikke har været inddraget. Man har selvfølgelig været vidende om, at loven var vedtaget og arbejdet ville gå i gang. Men det har været så tidspresset. Omlægningsplanerne skal være godkendt i alle kommuner inden nytår. At det ikke har været muligt at tage fat i hver enkelt lodsejer på forhånd. Der er sendt breve ud til alle, der har jord i de udpegede områder, med orientering om, at dit areal er med i puljen. Men din medvirken er frivillig, og man har hele tiden kunnet ringe eller skrive med sine spørgsmål. Lige nu er forvaltningens medarbejdere i gang med konkret dialog kaffemøder for at tale med landmændene. Går man med til et projekt, for eksempel at omlægge tørvejord til vådområde eller tage et ikke så givtigt stykke jord ud af drift, er der mulighed for kompensation. Ønsker man ikke at medvirke, er det muligt at sige nej. Mon ikke landbruget, som i forvejen er vant til at regne på tingene, også sætter sig ned og finder ud af, hvad der bedst kan svare sig, når beslutningen skal tages? Vi ved det jo ikke på forhånd, men med den fantastiske positive og konstruktive tilgang, som landbrugets repræsentanter i trepartsarbejdet har, tillader jeg mig at være optimist. Vi har jo alle den største interesse i at passe godt på jorden og gøre, hvad vi kan for at beskytte vores miljø og natur. og hermed anbefales byrådet at godkende omlægningsplanen for grøn trepart. Østersøen og Smålandsfarvandet. Tak. -Tak. Så er det Ole Bondo Sørensen.

   Ole Bronné Sørensen (A) 12:09 taler 0:09

   viden på udmærket vis. Så for første gang, så frafalder jeg ordet. Nyd det.

   John Brædder (L) 12:36 taler 2:09

   Og derfor kan det måske synes en anelse. -Jeg vil faktisk tænke mig at bruge ordet mærkeligt. At det så er Guldborgsund Kommune, som til lodsejerne sender et brev, hvori der står, at nu har vi tegnet jeres arealer I, og I har nu muligheden for at tage det her jord ud. Du sagde det, Annemette Schønberg Johnsen, at der var en manglende dialog med lodsejerne, og det må jeg da så sandelig sige, at der har været. Det vil jo svare til, at du får et brev om, at nu tager vi hele din grund ud og omlægger den. Eller der skal faktisk være en vej lige igennem den, uden at man overhovedet har haft nogen dialog om det først. Så vil jeg bare sige, at så køber jeg ikke argumentationen omkring tidspres. For det kan godt være, at man har et tidspres til første januar, men man kan simpelt hen ikke kortlægge en privat lodsejers areal uden at have haft en personlig dialog med dem først. Det er tarveligt. Det er uanstændigt. Det er det, der gør, at den her trepart bliver svær at få i mål. Og hvis det så oven i købet også er rigtigt, at når først man er kortlagt til at tage hele sit areal ud, som i det her tilfælde. En stor del af Sydfalster er altså fem hundrede hektar. At man så ikke for eksempel kan gå ind og lave minivådområder, som jo er med til at mindske kvælstofudledningen, som faktisk er hele formålet med det her. Så længe man er udpeget, så mener jeg simpelt hen, at det er spildt mælk. Og det er altså ikke på den måde, at den grønne trepart kommer til at fungere. Og nu peger jeg selvfølgelig ikke personligt på dig, fordi du har egentlig bare gjort dit arbejde i relation til det. Men jeg vil gerne have et svar på, om det er korrekt forstået, at når man er kortlagt og skal udtage sine områder, så er det det eneste man kan. Man kan ikke lave minivådområder i det.

   John Brædder (L) 14:51 taler 0:09

   Det er. -Sådan Danmarksdemokraterne kommer

   Bob Richard Nielsen (Æ) 15:03 taler 2:36

   til at stemme imod den her aftale. Sagde hundrede og seks og halvfjerds, da vi mener, at aftalen er meget skadelig for vores landbrug og for vores landdistrikter s fremtid. Blandt andet indfører aftalen om den grønne trepart en CO2 afgift på landbruget. Danmark bliver dermed det første land i verden, der implementerer en CO2 afgift på landbruget. Afgiften er en kniv i ryggen på vores landdistrikter. Den vil føre til lukning af landbrug og koster arbejdspladser. Ikke kun på gårdene, men også i de mange følgeerhverv, som er afhængige af landbruget. Tømrere, smede, vognmænd, mejerister og så videre. Alt det for ifølge ministeriets egne beregninger at reducere verdens samlede CO2 udledning med nul komma nul, nul, fire og fire procent i to og tredive. Altså praktisk talt ingenting. Derudover indebærer aftalen, at ti procent af Danmarks samlede areal skal tages ud af drift i landbruget og omlægges til natur og skov i en, to, fem og fyrre. I Danmarksdemokraterne er vi dybt bekymrede over denne måde at forvalte de danske arealer på. For ikke alene ønsker lovgivere at udtage store mængder landbrugsjord til skov og lavbundsjorde, men de vil også firdoble mængden af vedvarende energi på land. Udtagning af så meget jord kommer ultimativt til at gå ud over vores landdistrikter. Og i Danmarksdemokraterne mener vi, at det mener vi ikke, at det er klogt at gøre os mere afhængige af fødevarer fra andre lande. Og her kunne man så måske i parentes bemærke, at en liter mælk produceret i Polen udleder halvtreds procent mere CO2 end en liter mælk produceret i Danmark. Vi skal kunne producere vores egne fødevarer til os selv. Vi støtter heller ikke regeringens planer om en firedobling af vedvarende energi på land. Det vil medføre, at god landbrugsjord forvandles til gold jernmarker. Vi anerkender, at der lokalt kan være indgået nogle gode samarbejder med landmænd om udtagning af jorde. Men det handler grundlæggende om, at hvis vi anerkender resultatet af den proces, der har kørt og vil køre fremadrettet, så anerkender vi hele præmissen for den aftale, vi er imod inklusive CO2 afgiften på landbruget og accepten af, at vi skal have mindre landbrugsjord i Danmark og flere jernmarker. Således stemmer Danmarksdemokraterne imod denne beslutning. -Chris Seeberg Værsgo.

   Chris Veber (DG) 17:45 taler 0:18

   Så jeg vil gøre det helt kort. Dit Guldborgsund kommer heller ikke til at støtte indstillingen om den grønne trepart. Vil egentlig bare lade den ligge der. -Tak for det.

   Simon Hansen (A) 18:03 taler 0:03

   Så er det Anne Mette Schønberg Jensen. -Ja tak først.

   Annemette S. Johnsen (F) 18:12 taler 1:24

   som jeg ikke har indsigt i, om det er korrekt eller ej. Altså at man ikke må lave minivådområder, før man ligesom har arbejdet færdig med et område. Udpegningerne skal stadig væk ses som muligheder potentialer, hvis man ikke har formuleret det præcist nok ifølge brevet, så kan man godt skyde det ind. Tilbage til de grønne trepartsgrupper, som har arbejdet med formuleringen af de breve. Men det burde meget gerne fremgå klart nok, at det er et potentiale, at det ikke er en pligt, man har mulighed for at indgå en frivillig aftale. Man kan også have mulighed for at sige nej. Jeg kender som sagt ikke reglerne for miniområder på den måde, som du beskriver det, så det kommer du til at spørge vores forvaltning om. Det har jeg ikke mulighed for at svare på nu. Til Bob Richard Nielsen. Der ligger jo en lov bag det her, og kommunen er jo forpligtet til at arbejde på på det gældende lovgrundlag. Supplerende til dine bemærkninger om firedobling af vedvarende energi. For solcellers vedkommende. Skulle det blive firedoblet, kommer man gennemsnitligt op på cirka én procent af Danmarks samlede areal, så en voldsom tilplantning kan det nok ikke nå at blive. Tak.

   Henrik Høegh-Andersen (V) 19:45 taler 0:45

   Positive over den grønne omstilling. -Og så. I forhold til den grønne trepart er. -Vi meget glade. For det her. Men vi er lidt på linje med John Brædder i forhold til den måde, man har kommunikeret eller den manglende dialog. Det kan jo ikke være rigtigt, at man har folk ude på lodsejernes jorde at gå og måle op, hvor man kan lave de her arealer, uden at man har kontaktet dem først. Det er simpelt hen dårlig kommunikation fra forvaltningens side. Det bliver vi nødt til at gøre bedre en anden gang. Jeg kan godt forstå, at nogle lodsejere bliver irriteret over, at de får et kæmpe areal udtaget bagefter, når man ikke har hørt noget. Man burde jo have startet med at sige, at nu går vi ud og går en tur på jeres jord, for selv om vi kan bruge det til noget i den her, så er det jo fint nok, og så er det jo frivilligt aftalt bagefter. Men vi er altså nødt til at kommunikere den rigtige rækkefølge. Tak.

   René Christensen (M) 20:39 taler 2:30

   Jeg har dog bemærkninger et par bemærkninger i forhold til det indlæg, som John Brædder kom med, så er vi meget enige i det. Det her kræver jo meget kortlægning, og vi ved jo også fra tidligere kortninger. Når først kortet er lavet, så bliver det hurtigt låst, og så er det den virkelighed, som man som man lever i. Og i forhold til til trepart, så er vi jo underlagt, at vi skal levere på det. Men der står jo ikke direkte, hvordan vi skal gøre det. Så der kunne godt have været plads til mere inddragelse af erhvervslivet i forhold til at nå de mål, der er. Og så er der selvfølgelig nogle, der har svært ved at nå det, og så er der nogle, der ikke vil. Men jeg er overbevist om, at det her kunne man godt have gjort på en lidt bedre måde i forhold til at få tingene til at glide, Men nu er det, som det er. Men tak for et rigtig godt indlæg, som vi i hvert fald kan støtte op om fra moderatornes side. Så Danmarksdemokraterne bliver sådan lidt i. Det kan jeg ikke helt forstå, fordi at også fordi når jeg kigger på Kasper Nielsen, som jo er den kommende formand for Landdistrikts, Bosætning og Medborgerskabsudvalget, og der var ikke nogen i i begrundelsen for hvorfor man stemmer nej til sagen. Det var ikke fordi der ikke havde været borgerinddragelse, fordi man ikke har talt med lodsejerne. Nej, det er fordi man ikke kan lide aftalen. En aftale hvor man har haft erhverslivet ind over. Man har haft Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og regeringen har lavet en aftale med hinanden. Man kan simpelt hen ikke have mere borgerinddragelse med, end man har Parterne sidde omkring et bord og blive enige om, at det er det her, man gerne vil for at nå et mål. Så jeg synes bare det er lidt underligt, at når man laver den ultimative inddragelse af erhvervslivet og de berørte parter, så kan Danmarksdemokraterne ikke stemme for. Det bliver interessant at se, hvordan borgerinddragelsen kommer til at ske i Guldborgsund fremadrettet, fordi hvis man får virkelig stor indflydelse, så bliver der i hvert fald ikke stemme for, at vi kan stemme for sagen. Og det sidste var selvfølgelig lidt for at drille. Men trepart er jo et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark politisk og erhvervsmæssigt har mulighed for at tale med hinanden. Og så er vi så tilfældigvis myndighed til at skulle skal udføre den aftale som som der er lavet. Og der er plads til, at der godt kan være lidt forbedringer. Men alt i alt stemmer vi for. -Så er.

   Annemette S. Johnsen (F) 23:18 taler 2:06

   at vi kunne have haft nogle borgermøder, hvor man kunne informere om om projektet. Over en bred kam. I starten at man tidligere havde kunnet tage fat i de enkelte lodsejere, men det har ikke været muligt. Der er sendt. Jeg kan ikke huske det præcise tal, men, men det er mange hundrede breve, der er sendt ud til Henrik Høgh Andersen, vil jeg sige. Man har ikke været ude på den enkelte lodsejers grund at måle op. Man har benyttet sig af de eksisterende kort, som findes registreret i kommunen og lagt dem oven på hinanden. Set på de forskellige lag, hvor er der så for eksempel noget tørvejord, noget mose jord, nogle vandløb og så videre. Og så har man alt i alt regnet det sammen og fundet de potentielle områder, som der kunne laves projekter på. Det er vigtigt at holde fast i, at det her er en principgodkendelse, at man godkender, at der arbejdes videre med de her potentialer. At landmændene tilbydes at være med i projektet, hvis de vil. Og at de også får information om, at de kan søge kompensation økonomisk, hvis de går med. At de også får oplysninger om, at de har mulighed for at sige nej, hvis de ikke ønsker at være med. Det er alt sammen ad frivillighedens vej, og i tre parterne håber vi selvfølgelig, at så mange som muligt gerne vil være med, og at der nu, hvor kaffemøderne er i fuld gang, også bliver mulighed for at stille alle de her spørgsmål, man har, og føle sig bedre inddraget. Men der har ikke været mulighed for det, fordi der har været det første halvår. Det første møde i den grønne trepart blev afholdt i februar, hvor vi her havde byrådsmøde, så der var vi ikke med. Så var der sommerferie, og så var vi startet op igen efter sommerferien. Og der er det nu, at vi skal på årets sidste byrådsmøde forhåbentlig godkende den her principsag, som det er det overordnede. Ønsker man, at kommune arbejder videre med grøn trepart, eller vil man afvise Planen som den ligger her. Tak for det. Så er det Stine Steffensen. -Principgodkendelse Grøn trepart.

   Stine Steffensen (O) 25:30 taler 0:42

   Det er ikke fordi vi er imod, men borgerinddragelse inddrager lodsejerne, og jeg køber altså ikke helt præmissen omkring det der med tidspres. Jeg synes, det er skræmmende, at vi som medlemmer af tænker alle her om bordet har modtaget samme mail fra x antal lodsejere, som ikke har følt sig inddraget i det her. Ikke at vi er imod sagen som sådan, men jeg vil bare gerne understrege det her med, at det er en principgodkendelse, og vi i den grad forventer, at lodsejerne tages med på råd, når arealerne endelig skal godtages godkendes. Og at kortene så ikke skal danne det endelige grundlag, men at vi husker den her inddragelse af de her lodsejere. Tak. Så er det John Brædder. Værsgo. -Da vi i Guldborgsund Listen

   John Brædder (L) 26:18 taler 1:21

   med med mange andre udpegede områder i det her kongerige. Så så kan vi ikke stemme for det, og vi vil gerne have protokola følgende. Guldborgsundlisten anerkender den grønne trepart. Vil du have det op? Eller hvad? Nå, men kan ikke godkende de udpegede områder, da der ikke har været dialog med lodsejerne forud for projekt udpegningerne. Og det er egentlig for at sende et signal om, at det er uanstændigt, og jeg er rigtig gal over det, at man sender brev ud til lodsejere uden at have haft en forudgående dialog. For mit eget vedkommende sige, at jeg har selv været involveret eller er selv involveret i at tage nogle arealer ud. Det er noget, der er udpeget længe inden. Der var noget, der hed Den grønne trepart, og der kom en ganske fortrinlig udmærkede medarbejder fra Googles kommune ud, og så havde vi dialog, og nu gennemføres projektet lige om lidt. Den grønne trepart kommer aldrig nogen sinde til at lykkes, hvis man sender sådan nogle breve ud til lodsejere uden forudgående dialog, vel vidende, at det her skal lykkes, så beder man faktisk om, at det ikke gør det. Det er altså bare ikke godt nok. Og Anne Mette Schønberg Olesen. Personligt.

   Chris Veber (DG) 27:45 taler 0:18

   Nu har vi fået nogle flere, der siger, at de er imod. Man bliver lidt forvirret med nogle af indlæggende. Hvem der egentlig er, for hvem er egentlig imod? Så jeg vil faktisk bare bede om at få sagen bragt til afstemning, så vi kan få helt klarlagt hvem er for hvem er imod?

   Annemette S. Johnsen (F) 28:12 taler 1:00

   og lavet hele det store arbejde. Som politikere har vi været en slags observatører og sparringspartnere, blandt andet omkring det her brev, som er sendt ud. Og jeg er rigtig ked af, at det bliver opfattet som en slags påbud. At din jord er udtaget. At man ikke har læst det i den intention, som det i hvert fald er tænkt. At her åbner sig en mulighed. Mig bekendt er der ingen kort, der er låst. Det er netop det, som dialogen, der nu kommer med kaffemøderne, skal åbne for. Der kan være forhold, som man ikke har kunnet se på kortene, som man så selvfølgelig retter til efter, hvis lodsejer ellers er interesseret i det samarbejde. Der er ikke nogen, der får trukket et projekt ned over hovedet. Det skal alt sammen foregå i dialog, i samarbejde og med lodsejers entydige ønske om at medvirke. Yderligere tekniske spørgsmål må gerne henvises til forvaltningen. -Paw Hansson.

   Paw Hallandson (Sydhavslisten) 29:18 taler 0:33

   Fra til km. Men efterfølgende har vi så fået en mail igen fra diverse lodsejere dernede, og det er åbenbart et tungt område, som man ikke rigtig forstår, når man snakker borgerinddragelse eller lodsejerinddragelse eller hvad man skal sige. Så jeg kan fuldt ud støtte. John Brædder er, hvad skal vi sige tanker. Og derfor er vi også nødt til at stemme imod i det her, for det er lidt for langt ud, synes jeg. Så tak.

   Simon Hansen (A) 29:54 taler 0:45

   Tager debatten. -Videre, vil jeg bare sige, at det er jo ikke sådan, at man ikke har haft mulighed for politisk heller at stille spørgsmål til sagen både i Teknik, Klima og Miljøudvalget og i Økonomiudvalget. Og på forrige, før forrige eller sidste byrådsmøde havde vi det også på et temamøde. -Netop også fordi, at byrådet kunne blive grundigt informeret om og med den her sag, som jo er om omfattende, også er vigtig. Og bare for at sætte det med lodsejere i perspektiv, så er det jo rigtigt, at vi får mails fra nogle lodsejere. Men på et temamøde fik vi jo også fortalt, at der var en lang række, og hvis ikke jeg husker helt forkert, nærmest et trecifret antal af lodsejere, som allerede var i en god og positiv dialog med forvaltningen om at få, hvordan de kunne komme videre med deres med deres projekter i den grønne trepart. Så det er bare lige for at få sat lidt perspektiver på det hele også. Steen Steensen Værsgo.

   Stine Steffensen (O) 30:42 taler 0:27

   Annemette Jørgensen du, Du fik så pænt skitseret det her med, at der ikke er nogen jorde, der bliver udtaget, uden at man har været i dialog med lodsejer. Det vil sige, at hvis jeg forstår det her korrekt, så er der ingen af de kort, der binder lodsejere til, at det er den her jord, der skal udtages, men at det kommer til at ske med dialog. Og det vil sige, at nogle af jorderne kan helt tages ud af de her kort sammenlægninger, og det kan blive nogle helt andre arealer hos andre lodsejere. Eventuelt. Er det rigtigt forstået? Siger man Ja. -Har i hvert fald en forståelse af,

   Simon Hansen (A) 31:12 taler 0:21

   at det er de projekter, vi arbejder videre med, og ser, om der kan opnås en frivillighed omkring i samarbejde med lodsejerne. Det vil vi kunne med nogle lodsejere. Så er det klart, at der er andre lodsejere, vi ikke vil kunne det med. Også henstillet til byrådet. I ved det jo godt. Det er det sidste byrådsmøde her på en fire årig periode. Det er ret svært sådan at sagsbehandle på helt konkrete problemstillinger og spørgsmål i byrådssalen. René Christensen Værsgo.

   René Christensen (M) 31:36 taler 2:09

   Men jeg er bare nødt til at sige, at vi har altså siddet med. Vi ved godt, at det her er rigtig svært, og vi ved også, at der er nogle, der også rigtig gerne vil. Og selvfølgelig findes der også lodsejere, som ikke vil. Altså sådan er det jo også med sådan noget her, og alle vil ikke være tilfredse og synes, at det her bliver bare supergodt. Sådan vil det altid være, når man arbejder med sådan nogle ting her. Udfordringen er jo, at der er mange, der henvender os til os, når tingene kommer på dagsordenen omkring den her manglende dialog. Fordi jeg tror, der er mange af os, der selv særlig, havde haft temadagen med et indtryk af, at der har været masser af dialoger om at spise meget kaffe eller spise meget kage og drukket rigtig meget kaffe i forhold til at tale med de her lodsejere. Det var det, man sad tilbage med. Alle her siger jo sådan set det samme. Altså, der er jo ingen grund til at stemme imod, fordi alle siger jo sådan set lidt det samme. Altså at det her er bare en principbeslutning. Og de her kort er jo ikke gældende. Man kan arbejde videre med det. Altså, nu spørger jeg bare borgmesteren, fordi det der er vigtigt her, er jo, at når det så kommer ud i forvaltningen, og det er jo det, vi oplever nogle gange som politikere, så er de politiske intentioner, hvis de ikke har skrevet ned, så er det ikke rigtigt. Så får de ikke rigtig lov til at leve. Og jeg kunne også ikke putte nogen noget i skoene med det der med, at nu er der jo en principbeslutning om, at det er de her kort, vi kører med. Jeg kan næsten høre det for mig, at der kommer en og siger til mig om om et år. Vi har fået at vide, at der var ikke så meget snak om, fordi byrådet har jo godkendt, at man arbejdede videre med de kort. Og så har vi hele balladen igen. Og nej. Og hvad var det, vi sagde? Og så skal vi spole tilbage. Og jeg sagde, at vi mente det ikke. Og det var ikke det, vi mente politisk. Og vi mente jo faktisk noget andet. Så jeg spørger egentlig bare borgmesteren. Hvis man nu lavede en et tillæg til det her, hvor vi skriver, at de her kort er alene vejledende og arbejder videre med. Men de er absolut ikke bindende, for det er jo det, vi står og siger politisk. Og det signal vil jeg faktisk gerne sende på skrift til vores forvaltning. Og så er der jo reelt ikke nogen problemer. Vi arbejder videre med det, fordi så skal man ud og have den dialog med med de berørte lodsejere. Så det er bare et forslag til borgmesteren. -Altså, det står jo sådan set i denne sag.

   Simon Hansen (A) 33:45 taler 0:18

   Vi skal tage stilling til, at principvedtagelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men en tilkendegivelse af, at det her. Vi arbejder videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale parter har udarbejdet. Så det er jo hele forudsætningen for sagen, vi er ved at godkende. Anne Mette Schønberg Olsen. Værsgo.

   Annemette S. Johnsen (F) 34:12 taler 0:48

   altså muligheder. Det vil sige, at man er over det, vi egentlig skal udpege, så der er plads til at sortere noget fra, og noget vil naturligt blive sorteret fra under de samtaler og samarbejder, der kommer i gang med de enkelte lodsejere. Så man skal ikke være så nervøs for, at man har nogle meget snævre rammer, som man kommer til at føle sig låst af eller være låst af. Det gør man ikke. Jeg har tiltro til, at arbejde nok skal fungere derude, og at rigtig mange lodsejere gerne vil deltage i det og dem, der ikke vil. De skal også have lov til at lade være. Tak. René Christensen. Værsgo. -Det er jo punkt to i indstillingen,

   René Christensen (M) 35:06 taler 1:03

   at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægning splanerne og omlægningsplanerne tager også udgangspunkt i kortet. Så er jeg fuldstændig klar over, hvad der står nede i sagen, og har på sin vis også tillid til, at det er det, vi sådan arbejder med. Men jeg forstår også bare, at man bliver nogle gange klog af skade at at man nogle gange, når tiden går. Så det vi sagde politisk. Men hvis det ikke er skrevet ned, så er det ikke altid, at det bliver til virkelighed. Derfor var det bare sådan et forslag til, at man kunne skrive, at det vi sådan set siger, det er også det, vi gør. Og så tilføje det punkt, Når vi nu skulle stemme om det, så har vi ikke noget problem med at stemme. Stemme ja til det, fordi intentionerne i den grønne trepart, det er vi fuldstændig enige i. Men vi er også enige i, at det skal gøres mest hensigtsmæssigt i forhold til de lodsejere, som som er berørt af det. Så for at fjerne den utryghed, der kan ligge hos lodsejerne, ville det jo være godt, hvis vi kunne kunne tilføje den lige linje.

   Simon Hansen (A) 36:21 taler 0:39

   eller nogen på vegne af mig selv. Jeg ved ikke, hvordan det er formelt. På vegne af René Christensen. Måske til et ændringsforslag om, at i forhold til at vi godkender, at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægning af planerne, dog således at principvedtagelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men er en tilkendegivelse fra kommunen af, at der arbejdes videre med indsatsen ud fra de principper, som det lokale grønne tre parter har udarbejdet. Så det er det, der bliver punkt 2 i indstillingen John Brædder. Værsgo.

   John Brædder (L) 37:03 taler 1:15

   er en diplomat af klasse og nu gerne vil prøve at finde en måde, vi kommer videre med det her på. Det kunne vi som som udgangspunkt jo godt måske overveje at stemme for, fordi vi anerkender sådan set den grønne trepart, og at vi skal videre med den. Men en principgodkendelse. Og René Christensen sagde da også selv om, at de her kort nu bliver lagt ned over de enkelte landbrug. Er for mig stadigvæk et tydeligt signal om, at det er der, det skal være. Og lige om lidt når først der og det som risiko ikke er arealer nok i forhold til det den grønne trepart skal overholde, så så er man nødt til at tage de arealer og tage dem ud. Og det kan også godt være, at det ender sådan. Men så havde det altså klædt, at man havde haft dialogen inden for Så er jeg sikker på, at enhver lodsejer ville ville have været med på det. Så i Guldborgsundlisten, der fastholder vi, at på grund af manglende dialog og det protokollat som som Jane har fået. -Tak for.

   Simon Hansen (A) 38:21 taler 0:42

   og det er vi stemmer om er indstillingen. Punkt 1 At Guldborgsund Kommune princip bliver taget af forslag til omlægning splanerne fremsendt af Lokal Grøn trepart for Østersøen og Smålandsfarvandet og indstillingspunkt 2 At vi godkender, at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægningsplanerne, dog således at vi præciserer, at princippet agelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men blot en tilkendegivelse fra kommunen af, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale parter har udarbejdet. Dem, der kan stemme for det, de er, bedes rejse sig. Ja tak, jeg har glemt at trykke mig ud. Dem der stemmer imod.

   Simon Hansen (A) 39:36 taler 0:06

   Ja. -Det var det. Det var det. Det er en switch up. Jeg hjælper lige med at trille sig.

   Simon Hansen (A) 40:12 taler 0:35

   Så blev indstillet 1. Godkendt med stemmerne 19 for og 9 imod. -Og. Guldborgsundlisten havde en protokoltilførsel, som. Jeg er lidt udfordret af at læse op heroppe, så jeg tænker bare vi får den under protokollen. Tidligere. -Ja, det var klart og tydeligt.

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.