Lokalpolitiker - Guldborgsundlisten - Guldborgsund Byråd
Mødet blev holdt 11. december 2025 i Byrådssalen, Parkvej 37, Nykøbing F.. 25 punkter på den åbne dagsorden, og 2 lukkede punkter som ikke er med her.
BeslutningssagDrøftelsessagOrienteringssagUden type
Understøttet af AI. På det her møde kan du se og høre, hvad der blev sagt under hvert punkt. Klik på et tidspunkt, så starter videoen der. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Der foreligger afbud fra Dennis Fridthjof på grund af sygdom, og det har ikke været muligt at nå at indkalde en stedfortræder.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:15 taler 0:12
Godkendelse af indkaldelse af stedfortrædere. Der foreligger afbud fra Dennis Fridthjof på grund af sygdom, og det har ikke været muligt at nå at indkalde en stedfortræder.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Konstaterede at dagsordenen kunne godkendes uden bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:27 taler 0:08
Godkendes Har vi sag en hundrede og fire og tres, som er godkendelse af dagsordenen, skal vi høre, om I kan godkende det kan vi. Vi har sag en hundrede og fem og tres,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Borgmester fik mandat til at vælge bestyrelse i Guldborgsund Forsyning på generalforsamlingresume
Byrådet skulle give mandat til en repræsentant på den ekstraordinære generalforsamling i Guldborgsund Forsyning Holding A/S den 19. december 2025, hvor der skulle vælges ny bestyrelse fra 1. januar 2026. Forvaltningen indstillede, at borgmesteren blev bemyndiget til at repræsentere kommunen og udpege bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med det nyvalgte Byråds beslutning på det konstituerende møde den 4. december 2025. Indstillingen blev godkendt. De udpegede bestyrelsesmedlemmer var Camillo Krog, Annemette Schønberg Johnsen, Henrik Høegh-Andersen, Katrine Burmann og René Christensen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Byrådet bemyndiger borgmesteren til at repræsentere Guldborgsund Kommune på den ekstraordinære generalforsamling og til at foretage valg af medlemmer til bestyrelsen. Godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:35 taler 0:13
som er i sager om ekstraordinær generalforsamling i Guldborgsund Forsyning, og at vi bemyndiger borgmesteren til at repræsentere Guldborgsund Kommune. -Det kan vi godkende.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte kommunens takster og priser for 2026resume
Byrådet skulle godkende et katalog med takster og priser for 2026, som var beregnet ud fra det vedtagne budget. Forvaltningen indstillede, at taksterne blev godkendt. Økonomiudvalget anbefalede indstillingen, og Byrådet godkendte den 11. december 2025. Taksten for egenbetaling på madservice til ældre afventede dog en regulering via finansloven.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Sagen om takster for 2026 blev fremlagt, og de anførte takster og priser i takstkataloget blev godkendt uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:48 taler 0:13
Vi har sag 166, som er takster for 2026, og at vi skal godkende de anførte takster og priser i takstkataloget. Vi kan. -Godkende. Så har vi en sag.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet frigav 152,7 mio. kr. til anlægsprojekter i budget 2026resume
Sagen handlede om at frigive penge til de anlægsprojekter, der allerede var vedtaget i kommunens budget for 2026-2029. Forvaltningen foreslog, at der blev givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb på i alt 152,714 mio. kr., så projekterne kunne komme i gang. Økonomiudvalget anbefalede forslaget videre til Byrådet, som godkendte det. De enkelte projekter skal herefter godkendes i de relevante fagudvalg.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Sagen om anlægsbudgettet for 2026 blev godkendt, hvorved der meddeles anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i overensstemmelse med oversigten i sagsfremstillingen. Nogle af projekterne lægges ud til de relevante udvalg, så de kan sættes i gang.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 1:01 taler 0:21
Hundrede og syv og tres, som er en sag om anlægsbudgettet for seks og tyve, hvor vi meddeler anlægsbevilling og frigiver rådighedsbeløb i seks og tyve i overensstemmelse med den oversigt, der fremgår af sagsfremstillingen, hvor nogle af projekterne bliver lagt ud til udvalgene, så de kan komme i gang med dem. -Det kan vi godkende.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Døllefjelde Musse Forsamlingshus fik kommunegaranti på 44.000 kr. efter telefonsvindelresume
Døllefjelde Musse Forsamlingshus havde været udsat for telefonsvindel, hvor 44.000 kr. blev hævet fra foreningens konto, så der kun var ca. 5.000 kr. tilbage til driften. Forsamlingshuset søgte om et ekstraordinært tilskud på 44.000 kr., og der var tre muligheder: afslag, kommunegaranti for en kassekredit eller et direkte tilskud. Byrådet fulgte Økonomiudvalgets indstilling om at give en kommunegaranti for en kassekredit på op til 44.000 kr. i to år, frem for at give et direkte tilskud. Chris Veber stemte imod og ønskede i stedet et direkte tilskud til foreningen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Lagde sagen frem og oplyste, at Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget indstiller model B (kommunegaranti for kassekredit).
Ole K. Larsen (V): Fortalte, at forsamlingshusets formand har henvendt sig, fordi huset er blevet udsat for svindel og har mistet sin kassebeholdning, hvilket har skabt en akut situation. Han anbefalede model B, da forsamlingshuset fra nytår får fordoblet sit årlige tilskud (fra omkring 21.000 til omkring 44.000 kr.), og garantien over to år derfor stort set svarer til det tabte beløb. Han advarede mod at give et direkte tilskud (model C), da det efter hans opfattelse ville skabe en præcedens, hvor kommunen fremover står med det fulde ansvar, hvis foreninger kommer i uføre, og mente at foreninger også selv bør have et bestyrelsesansvar.
Chris Veber (DG): Ønskede i stedet at stemme for model C, da han mener den ekstraordinære situation kræver en ekstraordinær løsning, og fastholdt dette synspunkt efter Ole K. Larsens indvending.
Opsummering
Uenigheden stod mellem Ole K. Larsen (V), der anbefalede udvalgets indstilling om kommunegaranti (model B) for at undgå at skabe præcedens for direkte tilskud, og Chris Veber (DG), der ønskede at bevilge et direkte ekstraordinært tilskud (model C) på grund af sagens ekstraordinære karakter.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Ole K. Larsen (V)2 Chris Veber (DG)2
Simon Hansen (A) 1:22 taler 0:17
Vi har sat en hundrede og otte og tres, som er en ansøgning om et ekstraordinært tilskud til Døllefjelde-Mus og Forsamlingshus i tyve, fem og tyve. Og der ligger en indstilling fra Landdistrikt, Kultur og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget om, at det er indstilling B, man går med. Ole Larsen Værsgo. -Kort. Men jeg blev for nylig ringet op
Ole K. Larsen (V) 1:42 taler 0:51
af formanden for forsamlingshuset, som som var meget ked af det, fordi de var blevet udsat for svindel, og deres kassebeholdning var reelt væk, og de stod i en akut situation og bad kommunen om hjælp til at komme godt videre, Og så vi får løst det her. Og det er vi i udvalget talte om, var, at vi ville rigtig gerne hjælpe dem bedst muligt. Og så er det jo sådan, at de fra nytår ligesom alle de andre forsamlingshuse, der får de jo fordoblet deres deres tilskud fra cirka en og tyve til cirka to ogfyrretusind om året. Og når vi stiller den her garanti over to år, svarer det sådan stort set på kronen til, at de over to år faktisk kan få genopbygget de her cirka fire ogfyrretusind, som de havde mistet. Så på udvalgets vegne skal jeg selvfølgelig anbefale byrådet at godkende og tiltræde indstillingen fra udvalget. Og for Ø går. Tak. -Krigsskibe og værsgo.
Chris Veber (DG) 2:42 taler 0:15
og tærske langdrag, men jeg synes med den situation du står i, så vil jeg altså gerne høre om jeg kan stemme for mulighed. Se i stedet. At jeg altså ikke tiltræder udvalgets indstilling, men i stedet stemmer for mulighed se. -Ole Larsen.
Ole K. Larsen (V) 3:03 taler 0:42
Det man skal være opmærksom på, hvis man tiltræder C og giver dem et tilskud. Jeg kan godt forstå det, og jeg synes også, det er sympatisk, men det er jo, at så skaber vi jo en præcedens, hvor vi som byråd og kommune fremover bliver dem, der står med det fulde ansvar, hvis en forening skulle komme i en ulykkelig situation igen. Og det kan. Det kan godt blive lidt en glidebane, hvis lige pludselig at vi gør sådan, at det er kommunen, der har hele ansvaret. Hvis en forening eller andre skulle være så uheldig at blive udsat for svindel eller på anden måde komme i uføre. Og det var derfor vi vi besluttede at gå med den her. For jeg var faktisk fristet til at sige det samme. Men jeg mener også, at det er vigtigt, at man som forening faktisk også bærer et bestyrelsesansvar.
Chris Veber (DG) 3:57 taler 0:12
Det er slet, slet ikke det. Jeg synes bare det er en ekstraordinær situation. Og ekstraordinære situationer, synes jeg kræver, at man nogle gange også tager en ekstraordinær holdning. Så jeg vil gerne have lov til at holde fast i at stemme for Søren.
Simon Hansen (A) 4:12 taler 0:10
Et flertal i byrådet gør det, og Chris Weber, Dit Guldborgsund anbefaler indstillingen C. Kan vi godkende?
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Priserne for 2026 til private leverandører af hjemmehjælp blev godkendtresume
Byrådet skulle fastsætte priserne for 2026 på fritvalgsområdet, som private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp får betalt. Forvaltningen lagde op til, at prisen for hverdage blev sat til 580 kroner i timen og for øvrig tid til 735 kroner i timen, en stigning fra 564 og 710 kroner i 2025. Byrådet godkendte priserne, efter både Ældre og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget havde anbefalet det.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Gennemgik indstillingen om priserne for 2026 på fritvalgsområdet: 580 kr. pr. time for personlig pleje og praktisk hjælp på hverdage, og 735 kr. pr. time i øvrig tid. Sagen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 4:22 taler 0:22
Sag 169 er en sag om fastsættelse af priser i seks og tyve for frit valg, personlig og praktisk hjælp, og at vi godkender, at priserne i på fritvalgsområdet for private leverandører fastsættes til 580 kroner per time i hverdage og øvrig tid. Syv hundrede og fem og tredive kroner per time. -Det kan vi. Godkende. Så har vi sat en hundrede og halvfjerds,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte forløbstakster for 2026 til private leverandører af helhedsplejeresume
Sagen handlede om at fastsætte de takster, som private leverandører af helhedspleje skal afregnes efter i 2026. Forvaltningen lagde op til at godkende taksterne, der er beregnet ud fra seks pleje- og omsorgsforløb med faste ugentlige timesatser uanset det faktiske tidsforbrug. Ældre og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget anbefalede forslaget, og Byrådet godkendte det den 11. december 2025.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Godkendt uden bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 4:44 taler 0:12
som er godkendelse af forløbstaksterne for afregning af helhedspleje til private leverandører i 2026. -Godkende.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Afregningspris for friplejehjem i 2026 fastsat til 1.443 kr. pr. døgnresume
Byrådet skulle fastsætte, hvad kommunen betaler private friplejehjem pr. beboer om dagen i 2026. Forvaltningen foreslog en pris på 1.443 kr. pr. døgn, heraf 1.381 kr. til selve plejeboligen og 62 kr. til madservice. Ældre og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget anbefalede forslaget, og Byrådet godkendte det. Beregningen tog højde for en ny lov om en fast overheadsats, som endnu ikke er fuldt afklaret med vejledning fra KL.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen og konstaterede, at afregningsprisen for private leverandører af friplejehjem for 2026 fastsættes til 1.443 kr. pr. døgn. Indstillingen blev godkendt uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 4:56 taler 0:19
Vi har sag nummer en hundrede og en og halvfjerds, som er fastsættelse af afregningspris tyve, seks og tyve for friplejehjem, og det indstilles, at afregningsprisen for de private leverandører og friplejehjem, at prisen fastsættes til en tusind, fire hundrede og tre og fyrre kroner per døgn i seks og tyve. -Det kan vi godkende.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte nye takster for 2026 på ældreområdet, f.eks. mad og plejehjemsopholdresume
Byrådet skulle som hvert år godkende de takster, borgerne betaler for ydelser på ældreområdet, som mad fra Fælleskøkkenet, plejehjemsophold og transport til aktiviteter og genoptræning. Forvaltningen lagde op til at godkende de foreslåede takster for 2026, som generelt stiger lidt i forhold til 2025, for eksempel stiger den maksimale egenbetaling for heldøgnsforplejning på plejehjem fra 4.261 til 4.453 kroner om måneden. Både Ældre og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget anbefalede forslaget, og Byrådet godkendte taksterne den 11. december 2025.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Sagen om godkendelse af takster for borgere for 2026 på politikområde Ældre og Omsorg blev godkendt uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 5:15 taler 0:13
Så har vi sat en hundrede og to og halvfjerds, som er. Godkendelse af takster for borgere i. På politikområde Ældre og Omsorg i seks og tyve. -Det kan vi. Godkende. Vi har sag en hundrede og tre og halvfjerds,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte 2026-priser for private leverandører af madserviceresume
Byrådet skulle godkende de priser, kommunen betaler private leverandører af madservice til borgere, der har fravalgt den kommunale leverandør Fælleskøkkenet I/S. Direktionen indstillede, at priserne for 2026 blev godkendt, herunder stigninger på de fleste varer og en ny pris for udbringning på 14,68 kroner mod 10,50 kroner i 2025. Både Ældre og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget anbefalede indstillingen, og Byrådet godkendte den den 11. december 2025. Prisændringen har ingen budgetmæssig betydning for kommunen, uanset hvilken leverandør borgeren vælger.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Anbefaler at godkende fritvalgspriserne for 2026 til leverandører af madservice uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 5:28 taler 0:10
som er fastsættelse af priser til seks og tyve for frit valg på leverandør af madservice. Og de priser kan. Vi også godkende. -Så har vi sat en hundrede og fire
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Tilladelse givet til salg af tomme lokaler på Brovejen 6 i Nykøbing Fresume
Boligselskabet Vendersbo v/Domea søgte om tilladelse til at sælge tomme lokaler på Brovejen 6 i Nykøbing F, som hører til afdeling 09/28 Bymidten. Forvaltningen indstillede, at der blev givet tilladelse til salget. Byrådet godkendte indstillingen. Salget skal dog stadig godkendes endeligt af Social- og Boligstyrelsen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlægger sagen kort og konstaterer, at Boligselskabet Vendersbo får tilladelse til at sælge de tomme lokaler på Brovejen 6 i Nykøbing Falster. Godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 5:38 taler 0:14
og halvfjerds, som er Boligselskabet Venners bo, der beder om tilladelse til at sælge nogle tomme lokaler beliggende i Brovejen seks i Nykøbing Falster. Det får de tilladelse til. Vi har så en hundrede
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte skærpede udlejningskriterier i udsatte boligområder, blandt andet Lindholmresume
Sagen handlede om kriterier for udlejning af almene familieboliger i boligområder, hvor beboersammensætningen udfordrer målet om blandede og bæredygtige boligområder, aktuelt Lindholmområdet i Nykøbing. Forvaltningen indstillede, at administrationen fik lov til at aftale med boligorganisationer, at krav om arbejde eller uddannelse skal gælde hele husstanden, ikke kun den boligsøgende, samt at behovet evalueres årligt. Både Økonomiudvalget og Byrådet fulgte indstillingen, så aftalerne kan indgås som foreslået.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Redegjorde for sagen: administrationen bemyndiges til at indgå aftaler med boligorganisationer om fleksible udlejningskriterier for boligafdelinger på ministeriets liste over forebyggelsesområder, samt for afdelinger i en udvikling hen imod at kunne komme på listen. Kriterierne skal evalueres en gang årligt. Indstillingen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 5:52 taler 0:43
og fem og halvfjerds, som er kriterier for udlejning af almene boliger, og det handler om, at vi giver administrationen bemyndigelse til at indgå aftaler med boligorganisationer om fleksibel udlejning. Kriterier for de boligafdelinger, der er på ministeriets liste over forebyggelsesområder, og også at vi giver administrationen mandat til at lave bemyndiger administration til at indgå aftaler med boligorganisationer om fleksibel udlejning. Kriterier Kriterier for dem, der er i en udvikling, hen imod at kunne komme på ministeriets liste over forebyggelsesområder, og at de her kriterier skal evalueres en gang årligt. -Det kan vi godkende.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet principvedtog omlægningsplaner fra Grøn Trepart for Østersøen og Smålandsfarvandetresume
Sagen handlede om, at Guldborgsund Kommune skulle principvedtage omlægningsplaner fra Lokal Grøn Trepart for Østersøen og Smålandsfarvandet, som handler om at omlægge arealer for at nedbringe kvælstof og udtage lavbundsjorder til gavn for miljø og natur. Forvaltningen indstillede, at kommunen principvedtog planerne og gik videre med de indeholdte projekter. Byrådet vedtog forslaget med 19 stemmer for og 9 imod (L, Æ, Dit Guldborgsund og Sydhavslisten), dog sådan at vedtagelsen ikke er bindende for de enkelte projekter. Guldborgsundlisten protokollerede, at de anerkender den grønne trepart, men ikke kan godkende de udpegede arealer, da lodsejerne ikke har været inddraget i dialog forud for udpegningen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen som en principgodkendelse af omlægningsplanerne fra Den Lokale Grønne Trepart for Østersøen og Smålandsfarvandet. Understregede, at godkendelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men en tilkendegivelse af, at kommunen vil arbejde videre ad frivillighedens vej sammen med lodsejerne.
Annemette S. Johnsen (F): Redegjorde grundigt for baggrunden i EU-krav om biodiversitet og reduktion af CO2 og kvælstof, og gav en række tal for landbrugets andel af arealanvendelse og udledning. Understregede, at deltagelse for lodsejere er frivillig, at der er tale om et mulighedskatalog uden krav om ja, og at der er sendt orienteringsbreve ud, selvom tidspres har gjort individuel dialog med hver enkelt lodsejer vanskelig inden fristen ved nytår. Anbefalede byrådet at godkende planen.
Ole Bronné Sørensen (A): Undlod at tage ordet, da han mente sagen var udmærket belyst.
John Brædder (L): Kaldte det uanstændigt og tarveligt, at kommunen har udsendt breve om udpegning af arealer uden forudgående dialog med lodsejerne. Spurgte, om det er korrekt, at udpegede arealer ikke samtidig kan bruges til minivådområder, og mente at manglende dialog gør det svært at få trepartsarbejdet i mål. Stillede senere forslag om en protokoltilførsel om, at Guldborgsundlisten anerkender Den Grønne Trepart, men ikke kan godkende de udpegede områder på grund af manglende forudgående dialog med lodsejerne.
Bob Richard Nielsen (Æ): Meddelte, at Danmarksdemokraterne stemmer imod, da de mener aftalen er skadelig for landbrug og landdistrikter, herunder indførelsen af en CO2-afgift på landbruget og udtagning af 10 procent af Danmarks areal. Mente effekten på verdens CO2-udledning er forsvindende lille, og at Danmark bliver mere afhængig af fødevareimport, hvilket øger andre landes udledning.
Chris Veber (DG): Meddelte kort, at Dit Guldborgsund heller ikke støtter indstillingen om Den Grønne Trepart, uden yderligere begrundelse.
Henrik Høegh-Andersen (V): Er positiv over for den grønne omstilling, men enig med John Brædder i, at kommunikationen med lodsejerne har været for dårlig. Mener det er problematisk, at der er blevet målt op på lodsejeres jord, før man har kontaktet dem, og at rækkefølgen bør ændres fremover.
René Christensen (M): Støtter overordnet aftalen og mener, at Den Grønne Trepart er et godt eksempel på inddragelse af erhvervsliv, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Undrede sig over Danmarksdemokraternes nej, da det ikke skyldes manglende borgerinddragelse. Foreslog senere et tilføjelsespunkt, der tydeligt fastslår, at kortene alene er vejledende og ikke bindende, for at undgå senere uenighed om, hvad byrådet reelt besluttede.
Stine Steffensen (O): Ikke imod sagens indhold, men problematiserede at flere byrådsmedlemmer har modtaget henvendelser fra lodsejere, der ikke føler sig inddraget. Understregede, at kortene ikke må danne endeligt grundlag, og at lodsejerne skal inddrages, når arealerne endeligt skal godkendes.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Støttede John Brædders synspunkter om manglende lodsejerinddragelse og meddelte, at han stemmer imod.
Simon Hansen (A) (opsamling): Fremlagde herefter et ændringsforslag (foreslået af René Christensen) om at tilføje til indstillingens punkt 2, at principvedtagelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men blot en tilkendegivelse af, at der arbejdes videre ud fra de udarbejdede principper. Nævnte desuden, at der ifølge oplysninger fra et temamøde allerede er et trecifret antal lodsejere i positiv dialog med forvaltningen.
Opsummering
Der var bred enighed om at støtte Den Grønne Trepart i princippet og dens overordnede mål om grøn omstilling. Uenigheden gik primært på processen: John Brædder, Henrik Høegh-Andersen, Stine Steffensen, René Christensen og Paw Hallandson kritiserede, at lodsejerne har fået tilsendt breve om udpegning af deres arealer uden forudgående dialog, og at dette skaber utryghed og modstand. Annemette S. Johnsen og Simon Hansen fastholdt, at der er tale om et ikke-bindende mulighedskatalog, og at reel dialog nu foregår via opfølgende møder. Danmarksdemokraterne (Bob Richard Nielsen) og DG (Chris Veber) stemte imod af principielle grunde relateret til CO2-afgiften og udtagning af landbrugsjord, uafhængigt af spørgsmålet om borgerinddragelse. Byrådet vedtog et ændringsforslag, der præciserer, at principgodkendelsen ikke er bindende for de enkelte projekter. Forslaget blev herefter vedtaget med 19 stemmer for og 9 imod. Guldborgsundlisten fik tilført en protokolbemærkning om, at de ikke kan godkende de udpegede områder på grund af manglende forudgående dialog med lodsejerne.
Hvem talte Simon Hansen (A)23456789 Annemette S. Johnsen (F)2345 Ole Bronné Sørensen (A) John Brædder (L)234 Bob Richard Nielsen (Æ) Chris Veber (DG)2 Henrik Høegh-Andersen (V) René Christensen (M)23 Stine Steffensen (O)2 Paw Hallandson (Sydhavslisten)
Simon Hansen (A) 6:35 taler 0:40
Vi har sat en hundrede og seks og halvfjerds, som er en princip godkendelse af omlægningsplaner for den lokale grønne trepart, og det, vi skal tage stilling til, er af princip. Vedtage de omlægningsplaner, som den lokale grønne trepart for Østersøen og Smålandsfarvandet har kommet frem med, at vi også godkender, at der bliver arbejdet videre med de projekter, som ligger i omlægningsplanerne. Og det er jo handler om, at den her principvedtagelse, det er ret vigtigt at sige, jo ikke er bindende for de enkelte projekter, men en tilkendegivelse af, at vi vil arbejde videre, og at der så nu skal foregå en dialog med alle lodsejerne, sådan at vi kan løse den grønne trepart af frivillighedens vej. Anne Mette Schønberg Joensen Værsgo. -Ja tak. Og som der ganske rigtigt
Annemette S. Johnsen (F) 7:18 taler 4:33
står i sagens overskrift Det er en principgodkendelse, vi er ude i. Dansk landbrug står foran en meget stor omstilling. Grøn trepart er et samarbejde mellem det offentlige, landbruget og naturfredningsforening. Der er en lov bag, og bag loven er der et EU krav om at styrke biodiversiteten, sænke CO2 og kvælstofudledningen. Danmark er Europas mest opdyrkede land. Gennemsnitligt er seks og tyve procent af Europa opdyrket. I Danmark fylder landbruget godt 60 procent af det samlede areal, og fem og halvfjerds procent af det dyrkede areal går til dyrefoder. Så har vi fem og tyve procent skov og natur Cirka halvt af hvert. Og fjorten procent. Byer og infrastruktur. Og som en lille bioplysning. Det vil måske interessere. Nogle solcelleparker fylder 0,1 procent. Det er tal fra en og tyve. Måske er det en lille smule mere nu, men det er stadig godt Under nul. Fem procent. Landbruget står for halvfjerds procent af kvælstofudledningen. To og tyve procent af CO2'en. Den samlede mængde drivhusgas fra landbruget er faldet gennem de sidste tredive år og udgør nu cirka tre og tredive procent. Så det har været værre. De allerfleste danske landmænd er heldigvis meget omstillingsparate og fremsynede, men nu skal der endelig sættes mere fart på den grønne omstilling. Vi skal have mere natur, bedre kvalitet i søer, vandløb og kystnære farvande. Dårlig landbrugsjord kan tages ud af drift, og våde jorde skal få lov til at stå våde og holde gasserne nede. I første omgang er det for den grønne trepartsaftale CO2 og kvælstofindsatsen, der er førsteprioritet. Dernæst skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse. Og det optimale ville jo være multifunktionelle projekter, der kan gavne flere indsatser på én gang. Jeg har været så heldig at deltage i Guldborgsund Kommunes to lokale trepart sammen med en dygtig embedsmand fra forvaltningen. Trepartsgrupperne består af fagfolk, teknikere, gruppen kaldet og repræsentanter fra de berørte byråd, fra Landbrug & Fødevarer og fra Danmarks Naturfredningsforening. Det har indtil nu været et meget gnidningsfrit samarbejde. Alle har været enormt dedikeret og målrettet. Der har ikke været uenigheder af betydning. at alle har bøjet sig mod hinanden og mødt hinanden med det fælles mål for øje. Det, vi skal tage stilling til i dag, er den omlægningsplan, der er enstemmigt vedtaget i Grøn Trepart. Planen er en kortlægning af alle de potentialer for omlægning, som teknikergruppen har knoklet med at få klar. Planen skal ses som et mulighedskatalog, for der er ingen krav til lodsejere om, at de skal sige ja. Vi ved godt, at ikke alle vil sige ja til at gå ind i et projekt med deres jord. Men vi håber selvfølgelig, at de fleste vil gøre det, så vi når i mål. Og der er da allerede kommet nogle tilsagn og projekter ind. Der har været enkelte klager over, at man som lodsejer ikke har været inddraget. Man har selvfølgelig været vidende om, at loven var vedtaget og arbejdet ville gå i gang. Men det har været så tidspresset. Omlægningsplanerne skal være godkendt i alle kommuner inden nytår. At det ikke har været muligt at tage fat i hver enkelt lodsejer på forhånd. Der er sendt breve ud til alle, der har jord i de udpegede områder, med orientering om, at dit areal er med i puljen. Men din medvirken er frivillig, og man har hele tiden kunnet ringe eller skrive med sine spørgsmål. Lige nu er forvaltningens medarbejdere i gang med konkret dialog kaffemøder for at tale med landmændene. Går man med til et projekt, for eksempel at omlægge tørvejord til vådområde eller tage et ikke så givtigt stykke jord ud af drift, er der mulighed for kompensation. Ønsker man ikke at medvirke, er det muligt at sige nej. Mon ikke landbruget, som i forvejen er vant til at regne på tingene, også sætter sig ned og finder ud af, hvad der bedst kan svare sig, når beslutningen skal tages? Vi ved det jo ikke på forhånd, men med den fantastiske positive og konstruktive tilgang, som landbrugets repræsentanter i trepartsarbejdet har, tillader jeg mig at være optimist. Vi har jo alle den største interesse i at passe godt på jorden og gøre, hvad vi kan for at beskytte vores miljø og natur. og hermed anbefales byrådet at godkende omlægningsplanen for grøn trepart. Østersøen og Smålandsfarvandet. Tak. -Tak. Så er det Ole Bondo Sørensen.
Ole Bronné Sørensen (A) 12:09 taler 0:09
viden på udmærket vis. Så for første gang, så frafalder jeg ordet. Nyd det.
John Brædder (L) 12:36 taler 2:09
Og derfor kan det måske synes en anelse. -Jeg vil faktisk tænke mig at bruge ordet mærkeligt. At det så er Guldborgsund Kommune, som til lodsejerne sender et brev, hvori der står, at nu har vi tegnet jeres arealer I, og I har nu muligheden for at tage det her jord ud. Du sagde det, Annemette Schønberg Johnsen, at der var en manglende dialog med lodsejerne, og det må jeg da så sandelig sige, at der har været. Det vil jo svare til, at du får et brev om, at nu tager vi hele din grund ud og omlægger den. Eller der skal faktisk være en vej lige igennem den, uden at man overhovedet har haft nogen dialog om det først. Så vil jeg bare sige, at så køber jeg ikke argumentationen omkring tidspres. For det kan godt være, at man har et tidspres til første januar, men man kan simpelt hen ikke kortlægge en privat lodsejers areal uden at have haft en personlig dialog med dem først. Det er tarveligt. Det er uanstændigt. Det er det, der gør, at den her trepart bliver svær at få i mål. Og hvis det så oven i købet også er rigtigt, at når først man er kortlagt til at tage hele sit areal ud, som i det her tilfælde. En stor del af Sydfalster er altså fem hundrede hektar. At man så ikke for eksempel kan gå ind og lave minivådområder, som jo er med til at mindske kvælstofudledningen, som faktisk er hele formålet med det her. Så længe man er udpeget, så mener jeg simpelt hen, at det er spildt mælk. Og det er altså ikke på den måde, at den grønne trepart kommer til at fungere. Og nu peger jeg selvfølgelig ikke personligt på dig, fordi du har egentlig bare gjort dit arbejde i relation til det. Men jeg vil gerne have et svar på, om det er korrekt forstået, at når man er kortlagt og skal udtage sine områder, så er det det eneste man kan. Man kan ikke lave minivådområder i det.
John Brædder (L) 14:51 taler 0:09
Det er. -Sådan Danmarksdemokraterne kommer
Bob Richard Nielsen (Æ) 15:03 taler 2:36
til at stemme imod den her aftale. Sagde hundrede og seks og halvfjerds, da vi mener, at aftalen er meget skadelig for vores landbrug og for vores landdistrikter s fremtid. Blandt andet indfører aftalen om den grønne trepart en CO2 afgift på landbruget. Danmark bliver dermed det første land i verden, der implementerer en CO2 afgift på landbruget. Afgiften er en kniv i ryggen på vores landdistrikter. Den vil føre til lukning af landbrug og koster arbejdspladser. Ikke kun på gårdene, men også i de mange følgeerhverv, som er afhængige af landbruget. Tømrere, smede, vognmænd, mejerister og så videre. Alt det for ifølge ministeriets egne beregninger at reducere verdens samlede CO2 udledning med nul komma nul, nul, fire og fire procent i to og tredive. Altså praktisk talt ingenting. Derudover indebærer aftalen, at ti procent af Danmarks samlede areal skal tages ud af drift i landbruget og omlægges til natur og skov i en, to, fem og fyrre. I Danmarksdemokraterne er vi dybt bekymrede over denne måde at forvalte de danske arealer på. For ikke alene ønsker lovgivere at udtage store mængder landbrugsjord til skov og lavbundsjorde, men de vil også firdoble mængden af vedvarende energi på land. Udtagning af så meget jord kommer ultimativt til at gå ud over vores landdistrikter. Og i Danmarksdemokraterne mener vi, at det mener vi ikke, at det er klogt at gøre os mere afhængige af fødevarer fra andre lande. Og her kunne man så måske i parentes bemærke, at en liter mælk produceret i Polen udleder halvtreds procent mere CO2 end en liter mælk produceret i Danmark. Vi skal kunne producere vores egne fødevarer til os selv. Vi støtter heller ikke regeringens planer om en firedobling af vedvarende energi på land. Det vil medføre, at god landbrugsjord forvandles til gold jernmarker. Vi anerkender, at der lokalt kan være indgået nogle gode samarbejder med landmænd om udtagning af jorde. Men det handler grundlæggende om, at hvis vi anerkender resultatet af den proces, der har kørt og vil køre fremadrettet, så anerkender vi hele præmissen for den aftale, vi er imod inklusive CO2 afgiften på landbruget og accepten af, at vi skal have mindre landbrugsjord i Danmark og flere jernmarker. Således stemmer Danmarksdemokraterne imod denne beslutning. -Chris Seeberg Værsgo.
Chris Veber (DG) 17:45 taler 0:18
Så jeg vil gøre det helt kort. Dit Guldborgsund kommer heller ikke til at støtte indstillingen om den grønne trepart. Vil egentlig bare lade den ligge der. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 18:03 taler 0:03
Så er det Anne Mette Schønberg Jensen. -Ja tak først.
Annemette S. Johnsen (F) 18:12 taler 1:24
som jeg ikke har indsigt i, om det er korrekt eller ej. Altså at man ikke må lave minivådområder, før man ligesom har arbejdet færdig med et område. Udpegningerne skal stadig væk ses som muligheder potentialer, hvis man ikke har formuleret det præcist nok ifølge brevet, så kan man godt skyde det ind. Tilbage til de grønne trepartsgrupper, som har arbejdet med formuleringen af de breve. Men det burde meget gerne fremgå klart nok, at det er et potentiale, at det ikke er en pligt, man har mulighed for at indgå en frivillig aftale. Man kan også have mulighed for at sige nej. Jeg kender som sagt ikke reglerne for miniområder på den måde, som du beskriver det, så det kommer du til at spørge vores forvaltning om. Det har jeg ikke mulighed for at svare på nu. Til Bob Richard Nielsen. Der ligger jo en lov bag det her, og kommunen er jo forpligtet til at arbejde på på det gældende lovgrundlag. Supplerende til dine bemærkninger om firedobling af vedvarende energi. For solcellers vedkommende. Skulle det blive firedoblet, kommer man gennemsnitligt op på cirka én procent af Danmarks samlede areal, så en voldsom tilplantning kan det nok ikke nå at blive. Tak.
Henrik Høegh-Andersen (V) 19:45 taler 0:45
Positive over den grønne omstilling. -Og så. I forhold til den grønne trepart er. -Vi meget glade. For det her. Men vi er lidt på linje med John Brædder i forhold til den måde, man har kommunikeret eller den manglende dialog. Det kan jo ikke være rigtigt, at man har folk ude på lodsejernes jorde at gå og måle op, hvor man kan lave de her arealer, uden at man har kontaktet dem først. Det er simpelt hen dårlig kommunikation fra forvaltningens side. Det bliver vi nødt til at gøre bedre en anden gang. Jeg kan godt forstå, at nogle lodsejere bliver irriteret over, at de får et kæmpe areal udtaget bagefter, når man ikke har hørt noget. Man burde jo have startet med at sige, at nu går vi ud og går en tur på jeres jord, for selv om vi kan bruge det til noget i den her, så er det jo fint nok, og så er det jo frivilligt aftalt bagefter. Men vi er altså nødt til at kommunikere den rigtige rækkefølge. Tak.
René Christensen (M) 20:39 taler 2:30
Jeg har dog bemærkninger et par bemærkninger i forhold til det indlæg, som John Brædder kom med, så er vi meget enige i det. Det her kræver jo meget kortlægning, og vi ved jo også fra tidligere kortninger. Når først kortet er lavet, så bliver det hurtigt låst, og så er det den virkelighed, som man som man lever i. Og i forhold til til trepart, så er vi jo underlagt, at vi skal levere på det. Men der står jo ikke direkte, hvordan vi skal gøre det. Så der kunne godt have været plads til mere inddragelse af erhvervslivet i forhold til at nå de mål, der er. Og så er der selvfølgelig nogle, der har svært ved at nå det, og så er der nogle, der ikke vil. Men jeg er overbevist om, at det her kunne man godt have gjort på en lidt bedre måde i forhold til at få tingene til at glide, Men nu er det, som det er. Men tak for et rigtig godt indlæg, som vi i hvert fald kan støtte op om fra moderatornes side. Så Danmarksdemokraterne bliver sådan lidt i. Det kan jeg ikke helt forstå, fordi at også fordi når jeg kigger på Kasper Nielsen, som jo er den kommende formand for Landdistrikts, Bosætning og Medborgerskabsudvalget, og der var ikke nogen i i begrundelsen for hvorfor man stemmer nej til sagen. Det var ikke fordi der ikke havde været borgerinddragelse, fordi man ikke har talt med lodsejerne. Nej, det er fordi man ikke kan lide aftalen. En aftale hvor man har haft erhverslivet ind over. Man har haft Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og regeringen har lavet en aftale med hinanden. Man kan simpelt hen ikke have mere borgerinddragelse med, end man har Parterne sidde omkring et bord og blive enige om, at det er det her, man gerne vil for at nå et mål. Så jeg synes bare det er lidt underligt, at når man laver den ultimative inddragelse af erhvervslivet og de berørte parter, så kan Danmarksdemokraterne ikke stemme for. Det bliver interessant at se, hvordan borgerinddragelsen kommer til at ske i Guldborgsund fremadrettet, fordi hvis man får virkelig stor indflydelse, så bliver der i hvert fald ikke stemme for, at vi kan stemme for sagen. Og det sidste var selvfølgelig lidt for at drille. Men trepart er jo et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark politisk og erhvervsmæssigt har mulighed for at tale med hinanden. Og så er vi så tilfældigvis myndighed til at skulle skal udføre den aftale som som der er lavet. Og der er plads til, at der godt kan være lidt forbedringer. Men alt i alt stemmer vi for. -Så er.
Annemette S. Johnsen (F) 23:18 taler 2:06
at vi kunne have haft nogle borgermøder, hvor man kunne informere om om projektet. Over en bred kam. I starten at man tidligere havde kunnet tage fat i de enkelte lodsejere, men det har ikke været muligt. Der er sendt. Jeg kan ikke huske det præcise tal, men, men det er mange hundrede breve, der er sendt ud til Henrik Høgh Andersen, vil jeg sige. Man har ikke været ude på den enkelte lodsejers grund at måle op. Man har benyttet sig af de eksisterende kort, som findes registreret i kommunen og lagt dem oven på hinanden. Set på de forskellige lag, hvor er der så for eksempel noget tørvejord, noget mose jord, nogle vandløb og så videre. Og så har man alt i alt regnet det sammen og fundet de potentielle områder, som der kunne laves projekter på. Det er vigtigt at holde fast i, at det her er en principgodkendelse, at man godkender, at der arbejdes videre med de her potentialer. At landmændene tilbydes at være med i projektet, hvis de vil. Og at de også får information om, at de kan søge kompensation økonomisk, hvis de går med. At de også får oplysninger om, at de har mulighed for at sige nej, hvis de ikke ønsker at være med. Det er alt sammen ad frivillighedens vej, og i tre parterne håber vi selvfølgelig, at så mange som muligt gerne vil være med, og at der nu, hvor kaffemøderne er i fuld gang, også bliver mulighed for at stille alle de her spørgsmål, man har, og føle sig bedre inddraget. Men der har ikke været mulighed for det, fordi der har været det første halvår. Det første møde i den grønne trepart blev afholdt i februar, hvor vi her havde byrådsmøde, så der var vi ikke med. Så var der sommerferie, og så var vi startet op igen efter sommerferien. Og der er det nu, at vi skal på årets sidste byrådsmøde forhåbentlig godkende den her principsag, som det er det overordnede. Ønsker man, at kommune arbejder videre med grøn trepart, eller vil man afvise Planen som den ligger her. Tak for det. Så er det Stine Steffensen. -Principgodkendelse Grøn trepart.
Stine Steffensen (O) 25:30 taler 0:42
Det er ikke fordi vi er imod, men borgerinddragelse inddrager lodsejerne, og jeg køber altså ikke helt præmissen omkring det der med tidspres. Jeg synes, det er skræmmende, at vi som medlemmer af tænker alle her om bordet har modtaget samme mail fra x antal lodsejere, som ikke har følt sig inddraget i det her. Ikke at vi er imod sagen som sådan, men jeg vil bare gerne understrege det her med, at det er en principgodkendelse, og vi i den grad forventer, at lodsejerne tages med på råd, når arealerne endelig skal godtages godkendes. Og at kortene så ikke skal danne det endelige grundlag, men at vi husker den her inddragelse af de her lodsejere. Tak. Så er det John Brædder. Værsgo. -Da vi i Guldborgsund Listen
John Brædder (L) 26:18 taler 1:21
med med mange andre udpegede områder i det her kongerige. Så så kan vi ikke stemme for det, og vi vil gerne have protokola følgende. Guldborgsundlisten anerkender den grønne trepart. Vil du have det op? Eller hvad? Nå, men kan ikke godkende de udpegede områder, da der ikke har været dialog med lodsejerne forud for projekt udpegningerne. Og det er egentlig for at sende et signal om, at det er uanstændigt, og jeg er rigtig gal over det, at man sender brev ud til lodsejere uden at have haft en forudgående dialog. For mit eget vedkommende sige, at jeg har selv været involveret eller er selv involveret i at tage nogle arealer ud. Det er noget, der er udpeget længe inden. Der var noget, der hed Den grønne trepart, og der kom en ganske fortrinlig udmærkede medarbejder fra Googles kommune ud, og så havde vi dialog, og nu gennemføres projektet lige om lidt. Den grønne trepart kommer aldrig nogen sinde til at lykkes, hvis man sender sådan nogle breve ud til lodsejere uden forudgående dialog, vel vidende, at det her skal lykkes, så beder man faktisk om, at det ikke gør det. Det er altså bare ikke godt nok. Og Anne Mette Schønberg Olesen. Personligt.
Chris Veber (DG) 27:45 taler 0:18
Nu har vi fået nogle flere, der siger, at de er imod. Man bliver lidt forvirret med nogle af indlæggende. Hvem der egentlig er, for hvem er egentlig imod? Så jeg vil faktisk bare bede om at få sagen bragt til afstemning, så vi kan få helt klarlagt hvem er for hvem er imod?
Annemette S. Johnsen (F) 28:12 taler 1:00
og lavet hele det store arbejde. Som politikere har vi været en slags observatører og sparringspartnere, blandt andet omkring det her brev, som er sendt ud. Og jeg er rigtig ked af, at det bliver opfattet som en slags påbud. At din jord er udtaget. At man ikke har læst det i den intention, som det i hvert fald er tænkt. At her åbner sig en mulighed. Mig bekendt er der ingen kort, der er låst. Det er netop det, som dialogen, der nu kommer med kaffemøderne, skal åbne for. Der kan være forhold, som man ikke har kunnet se på kortene, som man så selvfølgelig retter til efter, hvis lodsejer ellers er interesseret i det samarbejde. Der er ikke nogen, der får trukket et projekt ned over hovedet. Det skal alt sammen foregå i dialog, i samarbejde og med lodsejers entydige ønske om at medvirke. Yderligere tekniske spørgsmål må gerne henvises til forvaltningen. -Paw Hansson.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 29:18 taler 0:33
Fra til km. Men efterfølgende har vi så fået en mail igen fra diverse lodsejere dernede, og det er åbenbart et tungt område, som man ikke rigtig forstår, når man snakker borgerinddragelse eller lodsejerinddragelse eller hvad man skal sige. Så jeg kan fuldt ud støtte. John Brædder er, hvad skal vi sige tanker. Og derfor er vi også nødt til at stemme imod i det her, for det er lidt for langt ud, synes jeg. Så tak.
Simon Hansen (A) 29:54 taler 0:45
Tager debatten. -Videre, vil jeg bare sige, at det er jo ikke sådan, at man ikke har haft mulighed for politisk heller at stille spørgsmål til sagen både i Teknik, Klima og Miljøudvalget og i Økonomiudvalget. Og på forrige, før forrige eller sidste byrådsmøde havde vi det også på et temamøde. -Netop også fordi, at byrådet kunne blive grundigt informeret om og med den her sag, som jo er om omfattende, også er vigtig. Og bare for at sætte det med lodsejere i perspektiv, så er det jo rigtigt, at vi får mails fra nogle lodsejere. Men på et temamøde fik vi jo også fortalt, at der var en lang række, og hvis ikke jeg husker helt forkert, nærmest et trecifret antal af lodsejere, som allerede var i en god og positiv dialog med forvaltningen om at få, hvordan de kunne komme videre med deres med deres projekter i den grønne trepart. Så det er bare lige for at få sat lidt perspektiver på det hele også. Steen Steensen Værsgo.
Stine Steffensen (O) 30:42 taler 0:27
Annemette Jørgensen du, Du fik så pænt skitseret det her med, at der ikke er nogen jorde, der bliver udtaget, uden at man har været i dialog med lodsejer. Det vil sige, at hvis jeg forstår det her korrekt, så er der ingen af de kort, der binder lodsejere til, at det er den her jord, der skal udtages, men at det kommer til at ske med dialog. Og det vil sige, at nogle af jorderne kan helt tages ud af de her kort sammenlægninger, og det kan blive nogle helt andre arealer hos andre lodsejere. Eventuelt. Er det rigtigt forstået? Siger man Ja. -Har i hvert fald en forståelse af,
Simon Hansen (A) 31:12 taler 0:21
at det er de projekter, vi arbejder videre med, og ser, om der kan opnås en frivillighed omkring i samarbejde med lodsejerne. Det vil vi kunne med nogle lodsejere. Så er det klart, at der er andre lodsejere, vi ikke vil kunne det med. Også henstillet til byrådet. I ved det jo godt. Det er det sidste byrådsmøde her på en fire årig periode. Det er ret svært sådan at sagsbehandle på helt konkrete problemstillinger og spørgsmål i byrådssalen. René Christensen Værsgo.
René Christensen (M) 31:36 taler 2:09
Men jeg er bare nødt til at sige, at vi har altså siddet med. Vi ved godt, at det her er rigtig svært, og vi ved også, at der er nogle, der også rigtig gerne vil. Og selvfølgelig findes der også lodsejere, som ikke vil. Altså sådan er det jo også med sådan noget her, og alle vil ikke være tilfredse og synes, at det her bliver bare supergodt. Sådan vil det altid være, når man arbejder med sådan nogle ting her. Udfordringen er jo, at der er mange, der henvender os til os, når tingene kommer på dagsordenen omkring den her manglende dialog. Fordi jeg tror, der er mange af os, der selv særlig, havde haft temadagen med et indtryk af, at der har været masser af dialoger om at spise meget kaffe eller spise meget kage og drukket rigtig meget kaffe i forhold til at tale med de her lodsejere. Det var det, man sad tilbage med. Alle her siger jo sådan set det samme. Altså, der er jo ingen grund til at stemme imod, fordi alle siger jo sådan set lidt det samme. Altså at det her er bare en principbeslutning. Og de her kort er jo ikke gældende. Man kan arbejde videre med det. Altså, nu spørger jeg bare borgmesteren, fordi det der er vigtigt her, er jo, at når det så kommer ud i forvaltningen, og det er jo det, vi oplever nogle gange som politikere, så er de politiske intentioner, hvis de ikke har skrevet ned, så er det ikke rigtigt. Så får de ikke rigtig lov til at leve. Og jeg kunne også ikke putte nogen noget i skoene med det der med, at nu er der jo en principbeslutning om, at det er de her kort, vi kører med. Jeg kan næsten høre det for mig, at der kommer en og siger til mig om om et år. Vi har fået at vide, at der var ikke så meget snak om, fordi byrådet har jo godkendt, at man arbejdede videre med de kort. Og så har vi hele balladen igen. Og nej. Og hvad var det, vi sagde? Og så skal vi spole tilbage. Og jeg sagde, at vi mente det ikke. Og det var ikke det, vi mente politisk. Og vi mente jo faktisk noget andet. Så jeg spørger egentlig bare borgmesteren. Hvis man nu lavede en et tillæg til det her, hvor vi skriver, at de her kort er alene vejledende og arbejder videre med. Men de er absolut ikke bindende, for det er jo det, vi står og siger politisk. Og det signal vil jeg faktisk gerne sende på skrift til vores forvaltning. Og så er der jo reelt ikke nogen problemer. Vi arbejder videre med det, fordi så skal man ud og have den dialog med med de berørte lodsejere. Så det er bare et forslag til borgmesteren. -Altså, det står jo sådan set i denne sag.
Simon Hansen (A) 33:45 taler 0:18
Vi skal tage stilling til, at principvedtagelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men en tilkendegivelse af, at det her. Vi arbejder videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale parter har udarbejdet. Så det er jo hele forudsætningen for sagen, vi er ved at godkende. Anne Mette Schønberg Olsen. Værsgo.
Annemette S. Johnsen (F) 34:12 taler 0:48
altså muligheder. Det vil sige, at man er over det, vi egentlig skal udpege, så der er plads til at sortere noget fra, og noget vil naturligt blive sorteret fra under de samtaler og samarbejder, der kommer i gang med de enkelte lodsejere. Så man skal ikke være så nervøs for, at man har nogle meget snævre rammer, som man kommer til at føle sig låst af eller være låst af. Det gør man ikke. Jeg har tiltro til, at arbejde nok skal fungere derude, og at rigtig mange lodsejere gerne vil deltage i det og dem, der ikke vil. De skal også have lov til at lade være. Tak. René Christensen. Værsgo. -Det er jo punkt to i indstillingen,
René Christensen (M) 35:06 taler 1:03
at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægning splanerne og omlægningsplanerne tager også udgangspunkt i kortet. Så er jeg fuldstændig klar over, hvad der står nede i sagen, og har på sin vis også tillid til, at det er det, vi sådan arbejder med. Men jeg forstår også bare, at man bliver nogle gange klog af skade at at man nogle gange, når tiden går. Så det vi sagde politisk. Men hvis det ikke er skrevet ned, så er det ikke altid, at det bliver til virkelighed. Derfor var det bare sådan et forslag til, at man kunne skrive, at det vi sådan set siger, det er også det, vi gør. Og så tilføje det punkt, Når vi nu skulle stemme om det, så har vi ikke noget problem med at stemme. Stemme ja til det, fordi intentionerne i den grønne trepart, det er vi fuldstændig enige i. Men vi er også enige i, at det skal gøres mest hensigtsmæssigt i forhold til de lodsejere, som som er berørt af det. Så for at fjerne den utryghed, der kan ligge hos lodsejerne, ville det jo være godt, hvis vi kunne kunne tilføje den lige linje.
Simon Hansen (A) 36:21 taler 0:39
eller nogen på vegne af mig selv. Jeg ved ikke, hvordan det er formelt. På vegne af René Christensen. Måske til et ændringsforslag om, at i forhold til at vi godkender, at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægning af planerne, dog således at principvedtagelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men er en tilkendegivelse fra kommunen af, at der arbejdes videre med indsatsen ud fra de principper, som det lokale grønne tre parter har udarbejdet. Så det er det, der bliver punkt 2 i indstillingen John Brædder. Værsgo.
John Brædder (L) 37:03 taler 1:15
er en diplomat af klasse og nu gerne vil prøve at finde en måde, vi kommer videre med det her på. Det kunne vi som som udgangspunkt jo godt måske overveje at stemme for, fordi vi anerkender sådan set den grønne trepart, og at vi skal videre med den. Men en principgodkendelse. Og René Christensen sagde da også selv om, at de her kort nu bliver lagt ned over de enkelte landbrug. Er for mig stadigvæk et tydeligt signal om, at det er der, det skal være. Og lige om lidt når først der og det som risiko ikke er arealer nok i forhold til det den grønne trepart skal overholde, så så er man nødt til at tage de arealer og tage dem ud. Og det kan også godt være, at det ender sådan. Men så havde det altså klædt, at man havde haft dialogen inden for Så er jeg sikker på, at enhver lodsejer ville ville have været med på det. Så i Guldborgsundlisten, der fastholder vi, at på grund af manglende dialog og det protokollat som som Jane har fået. -Tak for.
Simon Hansen (A) 38:21 taler 0:42
og det er vi stemmer om er indstillingen. Punkt 1 At Guldborgsund Kommune princip bliver taget af forslag til omlægning splanerne fremsendt af Lokal Grøn trepart for Østersøen og Smålandsfarvandet og indstillingspunkt 2 At vi godkender, at der arbejdes videre med de projekter, der er i omlægningsplanerne, dog således at vi præciserer, at princippet agelsen ikke er bindende for de enkelte projekter, men blot en tilkendegivelse fra kommunen af, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale parter har udarbejdet. Dem, der kan stemme for det, de er, bedes rejse sig. Ja tak, jeg har glemt at trykke mig ud. Dem der stemmer imod.
Simon Hansen (A) 39:36 taler 0:06
Ja. -Det var det. Det var det. Det er en switch up. Jeg hjælper lige med at trille sig.
Simon Hansen (A) 40:12 taler 0:35
Så blev indstillet 1. Godkendt med stemmerne 19 for og 9 imod. -Og. Guldborgsundlisten havde en protokoltilførsel, som. Jeg er lidt udfordret af at læse op heroppe, så jeg tænker bare vi får den under protokollen. Tidligere. -Ja, det var klart og tydeligt.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Forslag til ny varmeplan 2025 godkendt til 8 ugers offentlig høringresume
Byrådet behandlede forslag til en ny varmeplan for Guldborgsund Kommune, som erstatter varmeplanen fra 2010 og beskriver scenarier for at omstille varmeforsyningen fra affaldsforbrænding til andre energikilder som overskudsvarme, elkedler, varmepumper og biomasse. Forvaltningen lagde op til at godkende planen og sende den i 8 ugers offentlig høring. Byrådet fulgte indstillingen, dog med den tilføjelse at det løbende skal vurderes om nye muligheder for brug af overskudsvarme, herunder fra et eventuelt kommende datacenter, kan indarbejdes i planen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Gør opmærksom på, at det er Teknik og Miljøudvalgets indstilling der behandles, og at der i varmeplanen skal indarbejdes en løbende vurdering af nye muligheder for brug af overskudsvarme, herunder et eventuelt kommende datacenter. Forslaget til varmeplan blev godkendt til udsendelse i otte ugers offentlig høring.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 40:47 taler 0:29
Så har vi sat 177, som er forslag til varmeplan, vi skal godkende og udsende i otte ugers offentlig høring, og der skal vi lige være opmærksomme på, at det er Teknik og Miljøudvalgets indstilling og dermed også Økonomiudvalgets indstilling, som vi, som vi skal sende i høring. Netop der står, at det indarbejdes i varmeplan, at der løbende vurderes på nye muligheder for brug af overskudsvarme, herunder et eventuelt kommende datacenter. Skal vi høre, om vi kan godkende det kan vi. Så har vi sag en hundrede og halvfjerds, som er.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Tillæg om påbud til ca. 1400 ejendomme i det åbne land om bedre spildevandsrensning godkendtresume
Byrådet behandlede et tillæg til spildevandsplanen, der giver kommunen mulighed for at give påbud om forbedret spildevandsrensning til ukloakerede ejendomme i det åbne land, hvor miljømålene for vandløb og søer ikke er nået. Forvaltningen lagde op til at godkende tillægget og sende det i 8 ugers offentlig høring, og det blev fulgt i alle led. Cirka 1400 ejendomme er udpeget, og grundejere vil efter et påbud få 2 år til at etablere et renseanlæg. Dit Guldborgsund var ikke enige i beslutningen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Præsenterede sagen kort: forslag til tillæg nr. 5 til spildevandsplanen skal godkendes og sendes i offentlig høring.
René Christensen (M): Roste kommunen for at være langt fremme med kloakering i det åbne land og fremhævede, at planen nu åbner for individuelle løsninger for de sidste 14 ejendomme, som ikke kan tilsluttes det trykte system, herunder klyngeløsninger og forskellige renseteknologier. Han opfordrede kommune og forsyning til at være gode sparringspartnere for borgerne, der skal finde løsninger, og pointerede at alle er enige om målet om god økologisk tilstand i vandløbene. Han støttede indstillingen.
John Brædder (L): Efterlyste, at renseniveauerne måles ensartet overalt, så alle husejere, der får påbud, behandles efter samme kriterier. Han advarede om, at udgifter til kloakering (over 100.000 kr. pr. ejendom) kombineret med eventuel udskiftning af asbesttag kan gøre mange huse i landdistrikterne teknisk insolvente, og opfordrede den nye forsyningsbestyrelse til at gå i dialog med borgerne, blandt andet ved at facilitere klynger af husstande. Guldborgsundlisten stemte for igangsættelse af planen.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Ville trække sin tidligere godkendelse tilbage, da han mente planen manglede en beskrivelse af, at borgere ved påbud skal tilbydes kontraktligt medlemskab (betalingsordning) med forsyningen. Efter at være blevet gjort opmærksom på, at dette allerede står i tillægget (side 10-11), trak han sin indvending tilbage og sendte forslaget videre.
Chris Veber (DG): Mente, at kommunen bør tage et større økonomisk ansvar for kloakering i landdistrikterne, da borgere på landet ellers selv skal betale store beløb (omkring 100.000 kr.) for rensningsanlæg, mens fælles skattekroner ikke kommer dem til gode på samme måde. Dit Guldborgsund kunne derfor ikke støtte indstillingen.
Annemette S. Johnsen (F): Oplyste kort, at det ønskede punkt om kontraktligt medlemskab af Guldborgsund Forsyning allerede fremgår af tillæggets side 10-11.
René Christensen (M): Svarede på Chris Vebers indlæg, at langt hovedparten af borgerne allerede har betalt for tilslutning, og at det ville være urimeligt over for dem, hvis kommunen nu skulle betale for de sidste ca. 100 ejendomme.
Opsummering
Der var bred opbakning til at sende tillægget i høring, men uenighed om finansieringen: Chris Veber (DG) mente, kommunen bør bidrage økonomisk til kloakering af de sidste ejendomme i det åbne land og stemte imod, mens René Christensen (M) fremhævede, at det ville være urimeligt over for de borgere, der allerede har betalt for tilslutning efter gældende regler. John Brædder (L) og René Christensen (M) var enige om at rose de nye individuelle løsningsmuligheder, men Brædder pegede særligt på risikoen for, at høje udgifter kan gøre landejendomme teknisk insolvente, og efterlyste ensartet måling af renseniveauer. Paw Hallandson havde en indvending om manglende oplysning om kontraktligt medlemskab, som blev afklaret som allerede indeholdt i planen. Forslaget blev godkendt og sendt i høring med Chris Veber som eneste stemme imod.
Hvem talte Simon Hansen (A)23 René Christensen (M)2 John Brædder (L) Paw Hallandson (Sydhavslisten)2 Chris Veber (DG) Annemette S. Johnsen (F)
Simon Hansen (A) 41:16 taler 0:14
Godkendelse af forslag til tillæg nummer fem til spildevandsplan Tyve, fire og tyve. Det skal godkendes og sendes ud i offentlig høring. John Brædder. Værsgo. -Den første.
Simon Hansen (A) 41:36 taler 0:03
men René Christensen. Værsgo. -Tak for det.
René Christensen (M) 41:42 taler 2:39
det bliver sendt ud i ude i høring. Men vi synes lige, den skal have en tur med på vejen. Vi har jo faktisk Guldborgsund Kommune været ret gode til at sørge for kloakering i det åbne land. Der er jo stadig nogle kommuner, som ikke er kommet så langt med det, og det skal vi da rose os selv for, at vi har kunnet det. Nu står vi her med de sidste 14 ejendomme, som ikke kan komme på det trykte system, og det gør jo, at det skal ske på en anden måde. Jeg vil faktisk gerne rose udvalget og andre, der har arbejdet med den her plan for, at man nu også lægger op til, at der kan være individuelle måder at gøre det på i det åbne land. Man kan gøre det som enkelt ejendom. Man kan gøre det i klynger af ejendomme som som går sammen, og der er flere forskellige renseteknologier, som kan komme i spil i forhold til, at de her ejendomme kan blive kloakeret. Det er der selvfølgelig også er en udfordring for nogle af de ejendomme. Bestemt ikke dem alle sammen. Det er jo, at det er nogle ejendomme, som i visse tilfælde kan have en hvad skal vi sige det på en pæn måde. Ikke en så høj salgsværdi. Og alligevel så bliver man jo her pålagt en stor udgift. Og der er det i hvert fald vigtigt for os at sige her i dag, hvor vi sender det i høring og også når det skal stemmes igennem. Også at vi som kommune, som myndighed og for den sags skyld også forsyningen skal være dygtige og åbne over for at vejlede borgerne. Hvis der er borgere, som går sammen i en klynge og vil lave noget rodzoneanlæg eller på en anden måde at rense. At man så bliver en god sparringspartner for at kunne lave nogle gode projekter, som kan gennemføres, og som kan som kan godkendes. Jeg tror alle er enige om, og jeg fik jo faktisk også spørgsmålene et par gange i løbet af valgkampen. Hvordan skal vi gøre det her, og hvad påvirker det mine ejendomme med? Og det der var det positive. Alle dem, der spurgte det og egentlig var sådan lidt frustrerede over det, var jo alle sammen enige om, at vi skulle opnå god økologisk tilstand i vores vandløb. Og det her med at have en septiktank, som sorterer møtrikker og møtrikker og toiletpapir fra resten løber ude i vandløbet. Det er alle enige om. Sådan en renseteknologi skal vi jo ikke arbejde med mere, så det signal vil bare gerne vil sende, er, at vi som myndighed og for den sags skyld også forsyningen også husker at servicere de her borgere på en god måde og blive en samarbejdspartner for at finde nogle løsninger, som kan blive gode for den enkelte ejendom eller for de sammensluttede ejendomme, som som vi går sammen om at lave et renseteknologisk anlæg. Så vi støtter selvfølgelig kommer i høring og glæder os til at se høringssvarene.
John Brædder (L) 44:27 taler 3:57
også spildevandsplanen. Og lidt i forlængelse af René Christensen, så vil jeg gerne lige putte lidt lidt ord på omkring vores landdistrikter generelt. Der er jo nu de her 14 hundrede huse tilbage, og er det, fremgår det faktisk, at det jo ikke er alle hundrede, der kommer til at få et påbud om at blive kloakeret, fordi. Nogle steder er udledningerne faktisk til åer og søer så minimalt, så det ikke forurener omgivelserne. Og det henleder jo så lidt til at sige Jamen, hvordan måler man de her renseniveauer? For hvem? Hvem skal så kloakere og hvem skal ikke? Og det her er egentlig så lidt en anbefaling til at man at man får tjekket hundrede procent op, således at renseniveauerne vurderes ens overalt. Så hvis renseniveauerne i visse steder ikke har været målt igennem længere tid, så synes jeg, at man skal gå ud og måle dem, så man er sikker på at at de huse, der får et påbud, får et påbud under de samme omstændigheder. Det vil sige under de samme rensende over Nogen. Nogen har jo skrevet og sagt, som der her bliver nævnt i valgkampen, at man faktisk jo kommer til at underminere landområderne, og det må man jo så forstå. Det er i hvert fald ikke Danmarks demokraternes hensigt. Jeg er meget spændt på at høre, hvad Danmarksdemokraterne nu mener om den sag her. Fordi vi skal have et forbedret miljø derude. Det tror jeg, at selv Danmarksdemokraterne egentlig er med på. Udfordringen kommer jo, når man skal til at betale, og hvis man ganger fjorten hundrede huse med plus hundredetusind og dertil lægger, at cirka halvdelen af dem formentlig også har asbest tag. Bare understrege Guldborgsundlisten, går vi selvfølgelig også ind for, at der skal renses op omkring de her asbesttag. Men det er i den grad med til at underminere vores landområder. Der bliver rigtig mange af de her huse, der bliver teknisk insolvente, formentlig hvor man er nødt til at smide nøglerne. Og det kan jeg så sige, at der er altså så mulighed for at tage kontakt til forsyningen, som er dem, der kommer til at udføre det her og få et lån til det. Men det ændrer jo ikke på, at en del af de her huse, de bliver tekniske insolvente, og det er vi i højere grad i fremtiden nødt til at forholde os til, når vi laver lovgivning for vores landdistrikter. Hvis den er for snærende, jamen så ender det der, hvor vi har været på vej hen, vil jeg sige i mange år, at det kommer til at gå endnu stærkere. Nemlig på den måde, at landdistrikterne bliver totalt udsolgt. Og efter en valgkamp, hvor landdistrikterne er fyldt rigtig meget, så synes jeg jo at at den her sag er værd at kigge grundigt ind i også med de nye tekniske løsninger. Som der også blev nævnt fra moderatornes side, som der faktisk er mulighed for at lave derude. Så jeg vil appellere til den nye bestyrelse i forsyningen, at man går i dialog med borgerne om at få løst det her de steder, hvor der ligger klynger. Det er ikke sikkert, at de kan tale sammen derude, selv uden at der skal en facilitator på. Og så må man jo lave den borgerinddragelse, der skal til for netop at få dem til at tale sammen. For eksempel med en klynge af 10 huse. Når det er sagt, kan vi i Guldborgsundlisten stemme for, at spildevandsplanen bliver igangsat.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 48:39 taler 1:42
Nå, som John Barry også siger Der er en masse ting, der foregår med kloakker rundt omkring, også med forskellige folk, der bliver. De bliver. De får påbud om, at de skal lave de her ting. Jeg har. Jeg har tidligere i TQM har jeg sendt den her videre. Godkendt den her eller spildevandsplanen her. Men det er jeg nødt til at trække tilbage igen, fordi der mangler noget i den her spildevandsplan. Og det er det her med, at en borger eller en husstand derude. Skal kunne følge et tilbud fra forsyningen med et medlemskab ved det her påbud. Det vil sige, at når man får det her påbud, så skal man have et tilbud om kontraktligt medlemskab med forsyningen. Det vil sige en betalingsmetode, som man skal tilbyde de her brugere. Det står tilsyneladende i forsyningsloven, og det er også indskrevet i andre spildevandsplaner, og vi kan ikke finde det i den her spildevandsplan. Så det kunne jeg godt tænke mig at få indskrevet. Eller også måske også på protokollerne, at der skal følge et tilbud om et kontraktligt medlemskab med forsyningen ved påbud. Og det ved jeg så ikke, om det kan lade sig gøre. Og jeg ved godt, at man måske ikke ændre den her forsynings eller spildevandsplan, men det er i hvert fald en indsats at prøve på det. Tak. -Tak for det.
Chris Veber (DG) 50:30 taler 1:24
når man modtager nogle mails og en af de mails, der faktisk påvirker mig allermest i forhold til denne sag. For det var egentlig rigtigt, hvad der var én, der skrev det er, at vi som borgere er med til at betale skat her til kommunen. Alle står sammen og betaler ind til den fælles pulje, og kommunen sørger selvfølgelig for de store områder, har noget kloakering, og bor du så ude på landet, så går det nok makker. Så får du lige lov til at gå ud og bruge 100.000 på et rensningsanlæg, fordi du har valgt at bosætte dig ude på landet. Det er altså ikke for at pege på nogen. Det var altså den, der skulle forestille at være ude i luften. Og på den baggrund synes jeg, det er værdigt Guldborgsund ikke være med til at sende sådan en regning ud. Vi er med på, at der skal gøres noget, og vi ser hellere, at det nye udvalg i den nye periode, at de får kigget på blandt andet løsninger med blandt andet det der med at få husstandene til at snakke sammen, men også så må kommunen altså lidt mere med på banen. Vi alle sammen betaler ind til den fælles pulje. Og det skal også kunne afspejle sig i den måde, kommunen forvalter tingene på. Og på den baggrund kan Dit Guldborgsund ikke støtte indstillingen.
Annemette S. Johnsen (F) 52:03 taler 0:15
står faktisk på tillægget side 10 allernederst og på side 11 øverst om kontraktligt medlemsskab af Guldborgsund Forsyning. Så dermed. -Tak for det.
René Christensen (M) 52:24 taler 0:54
egentlig mest sådan til Folketinget. Jeg taler nu, for det lyder egentlig besnærende. Og så kan man sige, at så kunne kommunen gøre det. Det man skal huske. Vi snakker altså om de hundrede sidste, der skal kloakeres, så langt langt hovedparten af alle borgerne har jo betalt. Så skulle de sidste hundrede så have det betalt af kommunen. Det ville jo blive noget værre roderi. Så er der i hvert fald nogle andre. Jeg har selv en ejendom, som er blevet kloakeret og hvor der er blevet betalt for det. Og sådan er det, og det er jo sådan lovgivningen er udformet. Og der finder man en tilslutningspris, som gør, at det kan gå i nul i forhold til det. Så bare for at sige også bare til Folketinget, at man ikke skriver i avisen, at der kommer et forslag om at gøre det på den her måde. Det ville i hvert fald være, at der var en hel del borgere, som ville føle sig dårligt behandlet, fordi de har betalt ved kasse et, og det er hovedparten af borgerne. Tak for det. Så er det Power Jansson. -Ja tak. Jamen tak
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 53:24 taler 0:12
for oplysningen. Det har jeg ikke set. Jeg har læst meget, men den er sprunget over den der. Så vi sender den videre. Tak. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 53:39 taler 0:16
og oplyste under debatten her på et byrådsmøde. Vi sender, godkender spildevandsplanen og sender den i høring. Veber stemmer imod. Ja. Så har vi så en hundrede og ni og halvfjerds
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
200.000 kr. flyttet fra klimapulje til Hampens Hus og kunstprojekt om træerresume
Byrådet behandlede en omprioritering af midler fra den strategiske pulje til klimaindsatser. Forvaltningen lagde op til at flytte 200.000 kr. til medfinansiering af Hampens Hus og 200.000 kr. til et kunstprojekt om naturforståelse, træer og biologiske processer i byrummet Friheden, samt at nedskrive anlægsbevillingen til puljen med 400.000 kr. Både Teknik, Klima og Miljøudvalget og Byrådet godkendte indstillingen, mens Økonomiudvalget videresendte anbefalingen til Byrådet. Ændringen havde samlet ingen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunens økonomi.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde indstillingen om at flytte 200.000 kr. fra Strategisk pulje til klimaindsatser 2025 til medfinansiering af Hampens Hus under Erhvervs- og Udviklingsudvalget, samt yderligere 200.000 kr. fra samme pulje til Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalgets kunstprojekt om naturforståelse, træer og biologiske processer. Punktet blev godkendt uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 53:55 taler 0:34
om omprioritering af midler fra strategisk pulje til klimaindsatser. Og det er sådan, at Teknik, Klima og Miljøudvalget anbefaler økonomiudvalget og byrådet, at de tager tohundredetusind kroner fra anlægsprojektet Strategisk pulje til klimaindsatser i fem og tyve og flytter til medfinansiering af Havnens Hus under Erhvervs og Udviklingsudvalget, og at de også tager tohundredetusind fra samme pulje og flytter til Landdistrikt og Kultur og Fritidsudvalget under puljen Kunstprojekt og naturforståelse. Træer og biologiske processer. Det skal jeg høre, om vi kan godkende. Det kan vi sige.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Program for omdannelse af Søndergade i Sakskøbing godkendt af Byrådetresume
Sagen handlede om et områdefornyelsesprogram for Søndergade i Sakskøbing, som skulle sætte gang i en dialog om at omdanne og forskønne gaden fra Torvet til Saxes Alle/Jernbanegade. Forvaltningen lagde op til at godkende programmet, der blandt andet foreslår flere opholds- og siddepladser, grønne elementer og bedre forpladser foran butikkerne. Både Teknik, Klima og Miljøudvalget og Byrådet godkendte programmet. Der er afsat 2 mio. kr. fra bymidtepuljen til indsatsen, som samlet forventes at koste omkring 29 mio. kr.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen om godkendelse af områdefornyelsesprogrammet for Søndergade i Sakskøbing, fra Torvet til Saxes Allé/Jernbanegade.
Henning Tønning (A): Redegjorde for finansieringen: 2 millioner kroner fra bymidtepuljen, 40 procent kommunale midler og 60 procent statslig refusion, som led i den samlede byfornyelse i Sakskøbing. Det er vigtigt at godkende programmet nu, da de statslige midler kræver byrådsgodkendelse senest ved udgangen af december. Han pegede på, at Søndergade og Torvet sidst blev renoveret i hhv. 1998 og 2000, og at området nu trænger til et løft. Understregede at der ikke er tale om en ny bevilling, og at der efterfølgende skal ske dialog med borgere, erhvervsdrivende og især Handelsstandsforeningen om de konkrete løsninger. Den socialdemokratiske gruppe kan godkende programmet.
Chris Veber (DG): Advarede mod at plante for mange vejtræer og plantekummer i Søndergade, hvis det går ud over parkeringspladserne, hvilket han kaldte en katastrofe. Bemærkede at et billede i sagens bilag var taget ud for hans egen forretning som eksempel på nedslidning, og fortalte at en tysk turist tidligere havde sammenlignet gaden med en østeuropæisk provinsby. Han glæder sig til renoveringen, men fastholder at nye grønne elementer skal give mening og ikke fjerne parkeringspladser, som han mener der i forvejen ikke er nok af i Sakskøbing.
Jesper Blomberg (O): Pointerede at der kan være borgere, der ikke føler sig hørt fra tidligere dialogprocesser, og at det derfor stiller krav til de engagerede i Sakskøbing om at holde fast og følge med, hvis forvaltningen skulle gå hurtigere frem end ønsket. Mener forskønnelsen vil bidrage til, at Guldborgsund bliver mere attraktiv at bosætte sig i, og roste både indsatsen og finansieringen. Moderaterne støtter forslaget.
Simon Hansen (A): Konstaterede at byrådet godkender indstillingen.
Opsummering
Der var bred opbakning til at godkende områdefornyelsesprogrammet, og ingen af talerne var reelt uenige i selve beslutningen. Forbeholdene gik på den videre proces: Chris Veber advarede mod at ofre parkeringspladser til grønne elementer som træer og plantekummer, mens Jesper Blomberg understregede vigtigheden af reel borgerinddragelse og at lokale aktører følger processen tæt.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Henning Tønning (A) Chris Veber (DG) Jesper Blomberg (O)
Simon Hansen (A) 54:29 taler 0:16
En hundrede og firs er Områdefornyelse i Sakskøbing, og at vi godkender det vedlagte områdefornyelsesprogram, og at vi igangsætter en dialog om omdannelsen og forskønnelse af Søndergade i Sakskøbing fra Torvet til Saxs Allé og i Jernbanegade. Henning Tønning. Værsgo.
Henning Tønning (A) 54:48 taler 2:21
Vi skal i dag tage stilling til godkendelse af områdefornyelsesprogrammet. Det er et langt ord for Søndergade i Sakskøbing, for strækningen fra Torvet til Taxas eller Jernbanegade. Der er afsat to millioner fra bymidte puljen. Finansieres ved fyrre procent. Kommunale midler. Tres procent Statslig refusion. Som en del af den samlede byfornyelse i Sakskøbing på ni og tyve million. Og det er vigtigt, at vi godkender det i dag, fordi de statslige midler skal være godkendt i byrådet senest enogtredivete. December. Fem og tyve. Søndergade rummer jo hovedparten af den tilbageværende detailhandel og er helt central for byens identitet og Attraktivitet. Når jeg husker tilbage, kan jeg huske, da jeg sad i byrådet i Sakskøbing Kommune. Der blev Søndergade renoveret og ombygget i 1998, og torvet med pigerne blev ombygget og renoveret i 2000, hvor man fjernede parkeringspladserne indefra fra fra midten af torvet. Så man kan sige, at at det er områder, som jo er fem og tyve tredive år gammelt, som det er nu. Og det er jo godt brugt hen ad vejen. Og så kan man nok sige, at det trænger så til et facelift, hvis vi kan kalde det det. Og hvad så med programmet? Vil de så omdanne gaden Søndergade til et grønt, levende og inviterende byrum? Står der i sagsfremstillingen. Med bedre opholdspladser, grønne lommer, mere indbydende pladser foran butikker og bedre adgang til parkeringsarealerne. Det lyder jo alt sammen rigtig godt, og det tror jeg også, det bliver. Og det allerbedste er jo, at der ikke er tale om en ny bevilling, altså at finansieringen er på plads. De konkrete løsninger skal udvikles, og det er derfor, jeg tager ordet i dialog med borgere, erhvervsdrivende og især handelsstandsforeningen. Og det er det. Der har været en del drøftelse i Sakskøbing. Man gerne vil have noget dialog og medindflydelse. Der har også været møder tidligere, men jeg synes, det er ret vigtigt at påpege her, at der er lagt op til efterfølgende, at relevante interessenter bliver indkaldt til det her og naturligvis Handelsstandsforeningen som den store centrale spiller. Den socialdemokratiske gruppe kan godkende områdefornyelsesprogrammet for Sakskøbing Søndergade, Sakskøbing. -Tak for det. Chris Weber. Værsgo.
Chris Veber (DG) 57:15 taler 2:06
at der skal til at ske noget. Blandt andet inde i hjertet af Sakskøbing, nemlig Søndergade. Nogle ting jeg håber, at der vil blive taget med og også vil blive en del af alle de kommende dialoger. Det er det der med vejtræer og grønne lommer og sådan noget. Jeg tror lige, man skal passe på, inden man plastre hele Søndergade til med vejtræer og plantekummer, for lige pludselig så fjerner vi måske de parkeringspladser, der er oppe i Søndergade, og det vil være i min optik. Det vil være en katastrofe. Jeg vil også til det sige, at nu kan jeg jo se i blandt andet bilaget, der kan jeg jo se, at der er en eller anden administration, der har hygget sig med kameraet, og så synes det var område omkring min forretning, der skulle være et af de områder, hvor man skulle se, hvor nedslidt der er i byen. Jeg vil sige i forhold til fortovet i byen, det bliver dejligt at det bliver renoveret, for det er da ikke det mest indbydende område, jeg kan huske. For nogle år siden havde jeg en tysk turist. Det var her sidste år han var inde og handle hos mig, og jeg sagde også kommentarerne sådan. Til et budgetseminar kan jeg huske, at der var flere, der blev lidt. Hvad skal man sige? Lidt provokerede, da jeg sagde, hvad han havde sået, så han sagde, at det minder lidt om sådan en østeuropæisk provinsby at komme rundt hertil. Og det vil jeg sige. Det glæder jeg mig til, at det kommer til at ændre sig. Men jeg vil holde fast i det, jeg siger. Pas nu på, at man ikke planter træer, bare fordi det skulle være så dejligt med nogle træer og nogle plantekummer. De skal også give mening, og hvis det begynder at tage parkeringspladser, så synes jeg, at som en ude på et skråplan. Altså der er ikke. Det er ikke altid der er parkeringspladser nok. I Sakskøbing vil jeg bare sige. Nu er det selvfølgelig ikke alle de områder, man kan bruge til de store begivenheder, men alligevel. I dagligdagen er det altså. Der skal man passe på, at man ikke får fjernet flere parkeringspladser. Tak for ordet.
Jesper Blomberg (O) 59:27 taler 1:06
Hvad det vil sige, at der er borgere, der ikke føler sig hørt. Og så kan man altid kigge ned i annalerne og ind i dem, og hvor man ellers kigger hen, og så se, at der har nok været dialog. Men nogen har glemt det, fordi der er gået nogle år, og det synes jeg er fair. Det er ikke derfor, at Sakskøbing får nogen midler igen, men det er derfor, der står, at der skal være borgerinddragelse. Det er derfor, der står, at handelsstandsforeningen skal være med. Så det stiller store krav til dem, som er engagerede i Sakskøbing, at de også hæfter sig på vognen og holder fast og også er med, hvis der skulle være en forvaltning, der måske kører lidt hurtigere engang imellem, end man synes er godt i Sakskøbing. Sakskøbing bliver jo ikke som Sakskøbing var engang. Bare fordi vi gør det her. Men den bliver forskønnet. Og når man ser bosætningsaspektet i Sakskøbing, så kommer det her også til at medvirke til, at Guldborgsund bliver endnu mere attraktiv at bosætte sig i. Så jeg roser den indsats, der er gjort, og roser også de penge, der er fundet. Og Moderaterne støtter naturligvis op. Tak. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 60:33 taler 0:05
Det gør byrådet. Så har vi sat en hundrede og en og firs,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Fortsat salg af byggegrunde uden mindstepris, og 868.000 kr. frigivet til kommunekassenresume
Byrådet behandlede en sag om at fortsætte den nuværende strategi for salg af kommunens byggegrunde til boligformål uden en fastsat mindstepris, så grundene i stedet sælges til markedspris. På et halvt år var der solgt ni grunde for i alt 1.085.000 kr. inklusive moms, hvilket var en klar stigning i forhold til 2024, hvor der kun blev solgt fem grunde. Byrådet godkendte at fortsætte strategien og gav samtidig en anlægsbevilling på 868.000 kr., som blev tilført kommunens kassebeholdning.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Konstaterer, at forslaget indebærer at fortsætte udbud af byggegrunde uden mindstepris og sælge til markedspris, samt frigive en anlægsbevilling på 868.000 kr., der tilføres kommunens likvide aktiver. Kalder det en god sag, som fortsættes uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 60:38 taler 0:24
som er udbud af byggegrunde til salg, og det indstilles, at vi fortsætter med at udbyde byggegrunde uden mindstepris og sælge grundene til markedspris, og at der meddeles en anlægsbevilling og frigivelse. Rådighedsbeløb i to og fem og tyve på otte, hundrede og otte og tredstusind kroner, som tilføres kommunens likvide aktiver. Det er en god sag, som vi fortsætter med.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Forslag om enklere byrådsmiddag som ældrepleje-mad blev nedstemtresume
Dit Guldborgsund foreslog, at byrådet fremover skulle spise samme type mad som plejekrævende borgere i eget hjem får, enten smurte håndmadder eller en varm ret fra fælleskøkkenet, i stedet for hjemmelavet mad fra kantinen. Forslaget blev stillet som en markering af, at det, kommunen tilbyder ældre, også burde være godt nok til byrådet. Byrådet stemte forslaget ned med 1 stemme for og 26 imod, mens 1 medlem fra Sydhavslisten hverken stemte for eller imod.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Introducerede sagen fra Dit Guldborgsund om byrådsmiddag.
Chris Veber (DG): Mener det er principielt forkert, at byrådet spiser gode retter i kantinen, mens ældre borgere i eget hjem kun får smurte håndmadder om aftenen efter at have fået deres varme mad kl. 11. Foreslår tre muligheder for at ændre på byrådets egen bespisning som et signal til borgerne, og ønsker sagen sat til afstemning. Understreger, at forslaget ikke er fremsat af valgkampshensyn, da det har ligget klar længe.
Camillo Krog (I): Mener Chris Veber sammenligner æbler og pærer, da kantinen (som bruges af 600 medarbejdere dagligt) og ældreplejens madordning ikke kan sammenlignes. Kalder sammenligningen usmagelig og roser i stedet kantinens økonomiske ansvarlighed og madkvalitet. Bemærker afslutningsvis, at Chris Veber ikke deltager i den efterfølgende julefrokost.
Kathrine Brønnes (A): Som næstformand i fælleskøkkenet afviser hun, at maden derfra skulle være dårligere end kantinens mad, og inviterer Chris Veber ud for selv at smage den.
Annemette S. Johnsen (F): Foreslår, at beslutningen om bespisning ved møder overlades til det kommende byråd. Fremhæver kantinen som et forbillede for udvikling af plantebaseret, bæredygtig og sund mad. Opfordrer Chris Veber til at trække sagen tilbage frem for at gøre det til en af sine sidste sager i det afgående byråd.
René Christensen (M): Påpeger at forslaget ikke er formuleret som noget, man reelt kan stemme om, da der ikke er en konkret indstilling. Spørger borgmesteren, hvad et ja eller nej egentlig betyder, når der ingen beslutning ligger i forslaget.
Simon Hansen (A): Forklarer, at administrationen ikke kan ændre i byrådsmedlemmers beslutningsforslag, og at forslaget derfor fremlægges som modtaget. Tolker et ja som et ønske om at undersøge fremtidig praksis, og et nej som et ønske om at bevare status quo. Sagen sættes herefter til afstemning.
Simon Hansen (A): Meddeler afstemningsresultatet: seks for, tyve imod og én hverken for eller imod. Forslaget er dermed forkastet.
Opsummering
Uenigheden stod mellem Chris Veber, der ønskede at ændre byrådets egen bespisningspraksis som et principielt signal om vilkårene for ældre borgeres madordning, og flere andre medlemmer (Camillo Krog, Kathrine Brønnes, Annemette S. Johnsen), der afviste sammenligningen mellem kantinedrift og ældrepleje og i stedet forsvarede kantinens kvalitet og drift. René Christensen rejste desuden en formel indvending om, at forslaget ikke var udformet, så der reelt kunne stemmes om noget konkret. Forslaget blev nedstemt.
Hvem talte Simon Hansen (A)2345 Chris Veber (DG) Camillo Krog (I) Kathrine Brønnes (A) Annemette S. Johnsen (F) René Christensen (M)
Simon Hansen (A) 61:02 taler 0:10
Så har vi så en hundrede og to og firs, som er en sag fra Guldborgsund om optagelse af salg på dagsordenen omhandlende byrådsmiddag, som ikke var Værsgo. -Jo
Chris Veber (DG) 61:18 taler 2:09
tak, og jeg vil starte med at sige, at uagtet hvordan resultatet havde været den 18. November, så havde jeg stillet det her forslag uanset hvad. Og det er af en sådan lidt principiel beslutning. Vi har tit haft sådan noget snak hernede i salen om blandt andet hvad er det egentlig vi. I hvert fald fra min side. Hvad det egentlig vi byder blandt andet vores ældre borgere kan ikke får deres varme mad til aften. Og der er en masse regler, og der er en masse økonomi indover. Og så alligevel sidder vi ni og tyve mand og mæsker os i kantinens retter deroppe. Og jeg synes, at det bør være et signal, man egentlig sender til vores borgere ude i Hvad hedder dem, der sidder derude? At vi fra byrådet egentlig også er indstillet på at gå forrest. Og det er også derfor, jeg satte tre muligheder på. For der er jo egentlig den, som jeg nok personligt ville synes egentlig var den mest rimelige, når det kommer til stykket, er at tage en ældre borger, der sidder i sit eget hjem og får mad fra kommunen, få det sin middagsmad, sin karbonader kl. 11, så om aftenen får de pænt at vide, at der er det de smurte håndmadder I kan få. Så synes jeg egentlig er fair, at byrådet går forrest og siger jamen det er det vi byder vores ældre. Så det er også det, vi fremadrettet gør her fra Guldborgsund Kommunes side. Jeg kunne have valgt at tage den her sag, da den har ligget i min mappe et stykke tid. Jeg kunne have valgt at tage den før valgkampen, men jeg ville ikke have, at det skulle være valgkamps emne, for så var jeg blevet skudt i skoene, at jeg var super populist, når det ene og det andet. Det her er en principiel karakter fra min side og en principiel holdning. Jeg har Jeg vil selvfølgelig gerne have sagen bragt til afstemning. Det tænker jeg næsten gav sig selv. Tak for ordet.
Camillo Krog (I) 63:33 taler 2:09
af, at den her sag er kommet på dagsordenen nu, og det er af flere årsager. 1. Du blander æbler og pærer sammen. Det er den første del af det. Det vil jeg vende tilbage til. Den anden del synes jeg, det er rigtig ærgerligt, når vi har det sidste byrådsmøde sammen, at du ikke deltager i vores efterfølgende julefrokost, hvor vi skal sidde og mæske os i åbenbart i mad oppe fra vores kantine. Så det synes jeg er ærgerligt. Så jeg må sige farvel nu. Tak for denne gang Chris. Den næste del omkring kantinen er jo. Det er jo også en kantine, som 600 medarbejdere bruger Dagligt, og hvis man også tænker på, hvordan den egentlig bliver. Bliver sådan brugt, kan man sige så er. Så så er det en ting, som også ligger i vores medarbejderpleje. Vi ligger lidt i et yderområde, og noget af det, som vi har fået meget ros for, er rent faktisk den måde, som kantinen bliver drevet på, og jeg har en forventning om, at den naturligvis bliver gjort drevet med en vis økonomisk ansvarlighed også på en måde, så vi kan sammenligne os med andre kommuner. Og så kan vi jo kun beklage, at de er dygtige. De er dygtige til at lave mad, de er dygtige til at få rigtig meget ud af råvarerne. Det må vi da. Det vil jeg da være den første beklage over for dig, at de er så gode. Og samtidig vil jeg da også pointere det med at sammenligne æbler og pærer i forhold til vores fælleskøkken og kantinedriften. Jeg synes jeg synes det er en usmagelig sammenligning, at du igen går efter laveste fællesnævner og begynder at sammenligne to ting, der på intet plan kan sammenlignes. Jeg er godt klar over, at at du gerne vil have ældremad tilbage ude i plejehjemmene osv. Men. Jeg ved. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal sige det. Så jeg tror egentlig at lade være. Tak for ordet.
Kathrine Brønnes (A) 65:48 taler 0:30
som næstformand i fælleskøkkenet om den måde, at du stiller forslag på, at du insinuerer, at maden fra fælleskøkkenet er dårligere end mad fra kantinen. Hvis du er af den opfattelse, så er jeg faktisk meget ked af det og vil gerne invitere dig ud til fælleskøkkenet og prøve deres mad. Vi spiser da jævnligt til vores bestyrelsesmøder, og jeg synes faktisk det er ganske udmærket og også ret godt. Så du skal være meget velkommen, hvis det er den opfattelse du har. Tak.
Simon Hansen (A) 66:21 taler 0:09
til sagen, og der var jeg simpelthen ikke hurtig nok. Anne Mette Schønau Johansen Værsgo. -Riber Det er jo fint,
Annemette S. Johnsen (F) 66:33 taler 1:03
at du kommer med nogle alternative forslag. For det første synes jeg, det kommende byråd skal tage stilling til, hvordan de ønsker at blive bespist til møder. For det andet kunne man også tage udgangspunkt i de små. Hvad får man i børnehaverne? Det er smør selv madder og gulerodsstave og en gang imellem en grønsagssuppe. Når det er sagt, så vil jeg sige, at vi har en kantine, som også på mange måder er et forbillede. Forgangsfolk og et udviklingslaboratorium i den måde man kan lave mad på. Der bliver lavet mere og mere plantebaseret mad, som jo både er bæredygtigt og prisbesparende, sundt og så videre. Og måske også lidt sundere end de håndmadder, man får på et plejehjem. Jeg synes først og fremmest, at beslutningen skal overlades til det kommende byråd. Så jeg vil foreslå, at du trækker sagen tilbage i stedet for at have det her som din sidste gerning eller måske næstsidste gerning i det her byråd. -Tak for det. Så er det René Christensen.
René Christensen (M) 67:42 taler 0:48
men man kan jo ikke stemme om det, sådan som man har fremsat dem, der vil sige til forvaltningen, når vi mødes efter den første januar. Hvis der kom et beslutningsforslag, så bliver de simpelt hen nødt til at være udformet, så man kan stemme om dem. Vi kan godt stemme ja til det her for at stemme ja til det her. Det er ingenting. Der er ikke en indstilling. Hvis man stemmer ja, hvad har man så stemt ja til, som stemte ja til ingenting, hvis man stemmer nej? Så er vi stemte nej til, at vi ikke vil behandle den. Eller hvad? Altså beslutningsforslaget giver ingen mening, som det er formuleret, og derfor kan man jo reelt ikke stemme om det. Så vi vil jo hellere stemme, om vi skal behandle sagen eller ikke behandle sagen. For det eneste man kan være, når man stemmer, stemmer ja, så er der ingen beslutning i det. Så har man ikke truffet nogen beslutning, bare stemmer ja. Jeg spørger bare Borgmesteren Hvad pokker er det vi stemmer? -Ja, man kan sige.
Simon Hansen (A) 68:33 taler 0:45
Vi har også. Hvor skal vi starte? Man kan sige, at hvis man skulle have taget sagen af, så skulle vi have gjort det under godkendelse af dagsordenen. Administrationen har ingen beføjelser for at ændre i de beslutningsforslag, som kommer fra byrådsmedlemmerne, og administrationen står til rådighed for råd og vejledning og bistand. Men når forslaget er modtaget, så bliver de fremlagt på den måde, de er. De er modtaget, kan man sige. Hvad stemmer man om her? Ja, det kan man jo. Man kan sige, at hvis nu man stemmer for, så vil jeg sige så stemmer man jo for, at man skal. Man skal undersøge, hvordan det skal være fremadrettet. Og hvis man stemmer imod, så stemmer man vel for, at det bliver ved med at være som det er i dag. Og med de ord vil jeg sætte forslaget til afstemning. Dem, der kan stemme for forslaget, bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 69:24 taler 0:03
Dem der stemmer imod.
Simon Hansen (A) 69:48 taler 0:06
for seks og tyve imod og 1 hverken for eller imod.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet behandlede forslag om ungdomsråd, fagudvalg skal komme med anbefalingerresume
Dit Guldborgsund havde bedt om at få en sag på dagsordenen om at oprette et nyt ungdomsråd, efter at det gamle blev lukket. Forslaget gik ud på at sætte arbejdet i gang i relevante fagudvalg og undersøge hvordan andre kommuner har lavet lignende råd. Byrådet besluttede i stedet, at det relevante fagudvalg i løbet af foråret skal inddrage unge og anbefalinger fra projekt Ung Indflydelse, og komme med forslag til hvordan kommunen kan involvere unge i demokratiet.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Introducerede sagen fra Dit Guldborgsund om oprettelse af et ungdomsråd.
Chris Veber (DG): Fremsatte forslaget som sit sidste i byrådet og ønskede en hurtig proces for at give unge et talerør, ligesom ældreråd og handicapråd. Han foreslog at overlade det til fagudvalgene i foråret at undersøge, hvordan andre kommuner har grebet det an, herunder om man skal følge en NAU-model eller andet, uden selv at ville diktere formen.
Emma Holm (C): Pegede på, at kommunen allerede er i gang med projektet Ung Indflydelse fra We Do Democracy, hvor unge fra fem kommuner kommer med anbefalinger til byrådet i januar. Hun mente man bør afvente disse anbefalinger og høre de unge selv, før man beslutter at oprette et ungdomsråd, og ville derfor stemme forslaget ned i dets oprindelige form, selvom hun grundlæggende støtter tanken.
John Brædder (L): Støttede intentionen om at inddrage unge, særligt dem der ikke allerede er aktive, og var enig i at formen skal besluttes af de unge selv. Han roste at forslaget sendes til udvalgsbehandling og meddelte at Guldborgsundlisten ville stemme for.
Ole K. Larsen (V): Præciserede at Venstre ikke opfattede Emma Holms indlæg som en afvisning af ungdomsråd, og at Venstre dengang nedlagde det tidligere ungdomsråd fordi det ikke fungerede. Han foreslog at inddrage de unge miljøer i Markedshallen og Kulturfabrikken, og ønskede formuleringen ændret til en opfordring om at undersøge muligheden frem for at pålægge oprettelse af et råd.
Bente Lerche-Thomsen (Ø): Støttede tanken om et ungdomsråd, men understregede at intet må trækkes ned over hovedet på de unge, og at man skal undgå for faste skabeloner i udvalgsarbejdet.
Emma Holm (C): Præciserede at hun ikke var imod et ungdomsråd, men ønskede at respektere den igangværende proces og undgå at overhale de unges egne anbefalinger, som kan vise sig at pege i en anden retning.
Simon Hansen (A): Stillede herefter et ændringsforslag om, at det relevante fagudvalg i løbet af foråret skal inddrage unge og bruge anbefalingerne fra projekt Unge Indflydelse til at komme med forslag til, hvordan Guldborgsund Kommune kan involvere unge i demokratiet.
Chris Veber (DG): Svarede, at hans oprindelige forslag allerede lagde op til dialog med unge, eventuelt via et §17 stk. 4-udvalg, og udtrykte bekymring for at ændringsforslaget bare fjernede ordet ungeråd og blev bureaukrati. Han tilsluttede sig dog til sidst ændringsforslaget.
René Christensen (M): Mente de to oprindelige indstillingspunkter var fornuftige og ikke udelukkede dialog med de unge, men kunne også støtte borgmesterens mere åbne formulering, da han fandt det underordnet om det hedder ungeråd eller noget andet.
Camillo Krog (I): Kvitterede for at sagen egentlig allerede er i gang andetsteds, og tilsluttede sig ændringsforslaget.
Stine Steffensen (O): Fandt sagen sympatisk, men støttede med henvisning til Emma Holms pointe om den igangværende proces ligeledes borgmesterens ændringsforslag.
Chris Veber (DG): Afsluttede med at tilslutte sig ændringsforslaget, med henvisning til sin egen baggrund som tidligere næstformand i et ungdomsråd.
Opsummering
Alle talere var enige om at ville inddrage unge i demokratiet og var grundlæggende positive over for ideen om et ungdomsråd. Uenigheden gik på proces og timing: Chris Vebers oprindelige forslag lagde op til direkte at igangsætte arbejdet med et ungdomsråd, mens Emma Holm og flere andre ønskede at afvente anbefalingerne fra det igangværende projekt Unge Indflydelse, før der træffes beslutning om form. Sagen endte med at blive vedtaget i den ændrede form fra Simon Hansen, hvor fagudvalgene i foråret skal inddrage unge og bruge projektets anbefalinger, uden at ordet ungeråd indgår i beslutningen.
Hvem talte Simon Hansen (A)23456 Chris Veber (DG)23 Emma Holm (C)2 John Brædder (L)2 Ole K. Larsen (V) Bente Lerche-Thomsen (Ø) René Christensen (M) Camillo Krog (I) Stine Steffensen (O)
Simon Hansen (A) 69:54 taler 0:09
Så har vi sat en hundrede og tre og firs, som er en sag også fra Guldborgsund, og den handler om oprettelse af ungdomsråd.
Chris Veber (DG) 70:12 taler 3:48
fra min side i den her byrådssal. I hvert fald de næste fire år. Og hvad det sidste forslag bliver, som der er nogen, der har følt bombarderet med forslag, nu skal I tænke på. I de næste fire år. Bliver I ikke bombarderet med en masse her nede i salen fra min side? Det kan i stedet få på de sociale medier. Jeg synes, at det her er noget, der skal igangsættes rigtig, rigtig hurtigt og ikke noget, der egentlig kan vente. Og det er jo fordi mange borgere rundt omkring føler sig ikke hørt i forskellige situationer, og vi har jo hørt flere. Jeg har i hvert fald flere unge, jeg har snakket med. De mangler på en eller anden måde et eller andet sted et slags talerør. Jeg vil sige, at dengang hvor man lukkede det daværende ungdomsråd, det var en beslutning, jeg tog på et budget, kan jeg huske, og det er egentlig ikke fordi jeg var imod måden, man lukkede det ned dengang, fordi jeg ville sige, det var ikke nok det man havde forestillet sig i et ungdomsråd. Men jeg synes. Når det så er sagt, så bør der igangsættes en proces med at få et organ i gang. Vi har et ældreråd, vi har et handicapråd. Og jeg synes faktisk, at de unge også skal have et organ, der kan tale til byrådet, komme med nogle besyv, når der er noget. De føler, at det er noget, de gerne vil give et besyv med på. Det kan være noget, der handler måske om offentlig transport ude i, hvordan de skal kunne komme til fritidsaktiviteter. Det kan være, at når vi træffer en beslutning om et eller andet. Det kan være alt muligt mellem himmel og jord. Der er ikke én, Men jeg tror også for at det skal kunne faciliteres ordentligt. Det er i hvert fald min holdning, og noget jeg gerne vil give med videre er, at det skal også være et råd, der ikke får lov til at køre friløb. Det skal faciliteres på en eller anden måde. Det er i hvert fald min mening, at man bør kigge på og facilitere det på rådhuset og facilitere møder, så det også bliver hvad skal man sige seriøst? Jeg vil. Respektere, at vi har udvalgt styre. Og derfor vil jeg lægge op til, at det i foråret bliver lagt ud til de relevante fagudvalg og igangsætte den her proces om at få et ungdomsråd i gang. Fordi jeg kunne sagtens komme med et forslag til, hvordan jeg synes det skulle være, og det er der ikke rigtig nogen mening i. Lige nu kan man sige for sagt jeg, jeg skal holde ferie i fire år. Men jeg synes, at det er noget, der skal igangsættes hurtigt, og derfor valgte jeg også at sige, at det var egentlig den sidste sag, jeg ville sende af sted. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi får undersøgt, hvordan andre egentlig gør det, for vi kan jo vælge. Man kan jo vælge flere modeller og lave et ungdomsråd. Man kan vælge det, som der er nogen, der har gjort, der hvor de følger meget af det der med NAU og alt det. Man kan også vælge at kigge en lidt anden retning og sige Hvad er det egentlig, vi vil med sådan ungdomsråd? Skal det være et organ, hvor de unge kan mødes og spise pizza? Og nej, jeg synes jo netop, det skal være et sted, hvor de sidder ned og får nogle punkter serveret, måske kan bringe dem op selv. Men det er måske også mere vigtigt at finde ud af, hvordan gør andre det egentlig? Er alle sådan bundet helt op på det der NAU, eller hvad hedder det? Er der nogen der måske gør det mere på den måde? Eller Ældrerådet egentlig, som jeg måske synes er den mest oplagte model. Men jeg vil selvfølgelig gerne have bragt sagen til afstemning, og jeg håber det er noget man vil tage med videre og med det. Så tak for ordet.
Emma Holm (C) 74:06 taler 1:51
Jeg er glad for, at vi her i byrådet har et rigtig stort fokus på unge og ungeinddragelse, og hvordan vi får bragt de unge ind i maskinrummet, som byrådet jo er. Derfor sagde vi jo også i byrådet ja til i starten af det her år til at være en del af det projekt, der hedder Ung Indflydelse fra We Do Democracy, som jo har samlet over 60 unge fra fem kommuner til at lave anbefalinger til byrådene om. Hvordan laver man en fed kommune at være ung i? Og de anbefalinger bliver overrakt til os her til januar. Det er et projekt, der har kørt siden september, og jeg har været en del af den politiske følgegruppe til det her projekt, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad det er, de unge har fundet ud af, at de gerne vil anbefale os. Og jeg har fået lov til at følge det her arbejde tæt og tale med de unge og set, hvor engagerede og initiativrige de faktisk er. Jeg deler Chris Webers synspunkter om, at vi skal sikre os, at de unge bliver hørt i de beslutninger, der vedrører deres hverdag. Og jeg synes egentlig også selv, at ideen om et ungdomsråd er meget fin. Men skal vi ikke spørge de unge, om det er det, de faktisk har brug for? Det synes jeg, vi skal vente med, indtil de her anbefalinger er landet. Og så se på. Er det faktisk det, de siger, de har brug for? For vi kan sagtens sidde os herinde og kloge os på, hvad det er, de unge har brug for, eller hvad er det, de mener? Men lad os nu tale med dem. Vi har faktisk en unge borger samling, der kan fortælle os, hvad det er de unge gerne vil have. Derfor skal vi også have respekt for den proces, der er i gang, som faktisk er rimelig formel, og afvente og se om, om det her bliver en del af anbefalingerne. Og så skal jeg nok være den første til at stemme for, at der bliver oprettet et ungdomsråd, hvis det er det, de unge gerne vil have. Men min indstilling er, at så vi stemmer det her ned og afventer de anbefalinger, der kommer fra det her projekt og ser, hvad det er, de unge faktisk gerne vil have i kommunen. Tak. -Tak for det.
John Brædder (L) 76:03 taler 2:36
En interessant redegørelse. At du som ungt menneske i Guldborgsund faktisk ikke ønsker at oprette et ungeråd. Eller forstod jeg det som om, at. Rudi Eller skal jeg forstå det som om, at man gerne vil have det i plenum? Det tror jeg, jeg skal. I den forgangne valgkamp blev talt rigtig meget om ungeråd, og da jeg blev spurgt, om Guldborgsundlisten synes, det var en god idé med et ungeråd, var svaret ja. Og grunden til, at jeg svarede ja, det vil jeg gerne begrunde dem og holde dem. Det gjorde jeg fordi, at den nye generation vil vi gerne involvere. Det kan være politisk, men det kan også være ude i vores foreningsliv. Dem, som der henvises til i projektet. Dem vil vi selvfølgelig også gerne involvere. Dem er jeg nu ikke så nervøs for ND. De skal nok blive involveret. Dem vi har behov for at række ud til. Det er dem, der går rundt derude og egentlig har måske i virkeligheden et fantastisk liv og tænker jamen her går det godt, så vi gør ikke noget. Det er dem, vi gerne vil have involveret. Om det så skal foregå via et ungeråd, eller om det skal foregå på andre områder. Der er jeg fuldstændig enig med Emma Holm. Selvfølgelig er det de unge, der skal vælge, hvordan det skal være. Men intentionen om at inddrage dem og tage dem med på råd på deres præmisser, den støtter vi i Guldborgsund listen. Med et stort hjerte. Og derfor stemmer vi faktisk ja til det her med et med et ungeråd og Chris Weber. Nu har vi jo stemt imod rigtig mange af dine forslag, så det glæder mig faktisk i den grad, at dit allersidste forslag er et, som Guldborgsundlisten godt kan støtte. I hvad form det så bliver. Det jeg godt kan lide ved forslaget er, at du gør det, du måske skulle have gjort rigtig mange gange og også sende det tilbage i udvalg. Og da vi har udvalg styret, så lad dem prøve at vurdere. Endda på tværs af udvalgene, hvad der er bedst. Så med disse ord støtter vi faktisk forslag om at inddrage de mange unge mennesker i Guldborgsund så meget som muligt, men også animere dem til at fortælle, hvordan er det, vi skal inddrage ungerådet eller andre ting? Det er sådan set ligegyldigt. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 78:42 taler 0:03
Så er det Ole Larsen. Værsgo. -Tak for det.
John Brædder (L) 78:48 taler 0:06
Den er på vej. den anden vej. -Så vandre. Tak.
Ole K. Larsen (V) 78:57 taler 1:48
Jeg hørte hende sådan set sige, at uagtet den her sag, så er det noget man skal forholde sig til lige om lidt, fordi der kommer kommer en anbefaling. Jeg hørte hende ikke sige, at hun ikke ønskede et ungeråd. Det ville også overraske mig, hvis det er det. Hun rejser sig op lige om lidt og siger til os. Det er jo en rigtig interessant sag, den her. Det er jo fuldstændig rigtigt, hun siger. Vi havde jo ungerådet oppe for et par år siden, og grunden til, at vi på det tidspunkt besluttede at nedlægge det, det var fordi det ikke fungerede i den form det havde. Og det synes vi faktisk var rigtig, rigtig ærgerligt. For vi vil rigtig gerne inddrage de unge. Men de unge skal også selv være interesserede i at blive inddraget, og der skal også laves en form, som giver mening. Fra Venstres side deler vi fuldstændig hensigten, og vi er faktisk også meget fristet til at stemme for det. Det var egentlig også vores umiddelbare tanke. Det er vigtigt, at vi får inddraget de unge, og hvis vi skal gøre det her. Så i stedet for måske at beslutte nu, at det skal det kommende byråd bare gøre. Så kunne man også drage ud over det, der kommer lige om lidt. Så kunne man også drage nytte af de unge miljøer, der er nede i markedshallen, og de unge miljøer, der er ovre i Kulturfabrikken, hvor der rent faktisk er en del unge, der samles. Det kunne være, at der kunne gro noget der. Men men men det rigtige vil jo gøre. Også som John Brædder er inde på, er jo at sende den tilbage til udvalget og så bede dem om at forholde sig til det, når der lige om lidt kommer kommer en anbefaling. Men vi er fuldstændig enige i hensigten, og og det er vel heller ikke noget problem for os at stemme for den. Den eneste lille udfordring det er, er den der, at hvis man kan godt tolke lidt ind i den her, pålægger vi dem at oprette et ungeråd. Eller beder vi dem om at undersøge muligheden for Vi er ikke interesserede i at pålægge dem at komme med noget. Men vi vil da gerne opfordre til at arbejde med det her, for det er den rigtige vej at gå. Tak. Så er det Benny la Cour Thomsen. Værsgo. -Ja tak.
Bente Lerche-Thomsen (Ø) 80:48 taler 0:54
Det. Nu er det jo sådan set efterhånden blevet sagt det jeg. Ville have sagt, men jeg støtter i den grad tanken om et ungeråd eller et unge byråd, eller hvad man nu skal kalde det. Der blev talt meget om det i valgkampen i hvert fald. Det, der er vigtigt for Enhedslisten, er at sige, at vi skal under ingen omstændigheder trække noget ned over hovedet på de unge mennesker. Derfor er det ufattelig vigtigt, at de er med i processen. Og som Ole Larsen nævnte markedshallen og hele ungeområdet. De kan godt, og de vil gerne. Så jeg vil i hvert fald råde til, at man i de udvalg, hvis det skal ud af udvalgsbehandling, at man tænker sig rigtig godt om og ikke laver for faste og firkantede skabeloner. Vi skal have de unge med i hele processen, så kan det kun lykkes. Tak.
Emma Holm (C) 81:48 taler 1:48
Det var ikke en tale imod et ungeråd. Du hørte mig sige Det var det bestemt ikke. Det var faktisk en tale for det, men bare på en anden præmis end det. Der bliver måske lagt op til det her. Jeg sagde også i valgkampen, at mit store fokus på ungeinddragelse også var et ungeråd. Det erkender jeg blankt. Men jeg synes egentlig, at vi skal have respekt for de projekter og processer, vi sætter i gang og siger ja til at være en del af her i kommunen. Og jeg kan blive en lille smule bange, ligesom Bente Lærke også siger. Om vi kommer til at overhale de unge ved at sige, at det her skal vi oprette. Også selv om de kommer med en anbefaling om, at det slet ikke er det, de tænker, det skal være. Så der skal vi også have en snak med dem om, hvordan vi får inddraget den i den proces. Og hvis de siger et ungeråd, tale med dem om, hvordan konstellationen så se ud. Jeg vil rigtig gerne have meget mere indflydelse, og jeg er også en af initiativtagerne bag et projekt, der skal sikre, at demokratiet kommer helt ud i klasseværelserne og i hjemmet, så eleverne faktisk også kan se, at demokrati er en del af i en større grad end bare politik. Det er i klassen, det er familien, det er foreningslivet. Det er hele vejen rundt. Og de unge, som er en del af det her projekt, kommer fra mange forskellige samfundslag. De kommer fra sociale baggrunde, og de kommer fra forskellige aldre i femten til fem og tyve år. Og jeg vil rigtig gerne kigge på, hvordan vi kan det lade sig gøre, og det kan vi godt sende til et udvalg. Men lad os nu vente og høre, om det er det her, de unge gerne vil have. Jeg er ung, yngre end resten af byrådet er, og jeg synes bare, at vi skal have respekt for de unge mennesker, der også har sagt ja til at være med i det her projekt. For de har sagt ja, fordi deres stemme bliver hørt, og fordi vi har sagt til dem, at byrådet gerne vil tage deres anbefalinger alvorligt. Og det bliver vi simpelt hen nødt til at gøre. Så derfor vil jeg stadig ikke stemme for den her sag. Jeg vil gerne stemme for et ungeråd, men ikke for sent. -Jeg har begået et
Simon Hansen (A) 83:39 taler 0:51
ændringsforslag, og nu er det jo det sidste byrådsmøde, og det er vel også næsten det sidste åbnes punkt, så jeg tror, at jeg vil komme med et ændringsforslag, der måske ikke er samlet byrådet om det, som vi i virkeligheden alle sammen mener, og de intentioner vi alle sammen har. Og det må vi bare så lige replicere på bagefter, om han kan godkende. For det er jo ligesom din sag også som som som jeg nu tillader mig at stille et ændringsforslag til. Og et ændringsforslag til indstillingerne kunne være at at byrådet indstiller til, at det relevante fagudvalg i løbet af foråret inddrager unge og bruger anbefalingerne fra projekt Unge Indflydelse til at komme med anbefalinger til, hvordan Guldborgsund Kommune kan involvere de unge i demokratiet. For det er jo det, jeg lytter mig til at vi i virkeligheden alle sammen gerne vil og herunder også Chris Weber. Og det kan de så risikere at få lov at svare på. Om jeg er helt, helt i skoven med det ændringsforslag til dit forslag?
Chris Veber (DG) 84:33 taler 1:39
Altså, jeg vil jo mene, at når man læser den sagsfremstilling, jeg nu engang lavede, så havde jeg faktisk lagt op til noget dialog med unge omkring det her. Man skal bare lige. Nu er det jo ikke. Man kan sige, det er ikke den længste beskrivelse jeg nogensinde har lavet af en sag. Man skal egentlig bare ned til den nederste linje, hvor der blandt andet står. Man kunne eventuelt nedsætte et 17 stk. 4 udvalg, hvor man netop inddrog de unge. Det står der faktisk 1. Altså en proces med at inddrage de unge i det. Så kan man mene om den idé, hvad man vil, Men det var faktisk beskrevet med, at man kunne inddrage de unge i det. Jeg er som sådan ikke imod tankegang om det der, men jeg frygter altid, at sådan en ændring. For at være ærlig. Det for mig lyder det lidt som en gang bureaukrati for at få lagt det til venstre, fordi ordet ungeråd røg helt ud, egentlig. Det gjorde det og jeg i hvert fald det, jeg har hørt i valgkampen. Det er det, det folk egentlig ønsker. Men jeg vil da selvfølgelig stole på mange af jer på en måde. Lidt skal man jo også kunne stole lidt på det, vi har hørt i valgkampen hinanden og sagt. For det er jo ikke kun et par stykker, der har nævnt tanken om, at de gerne vil være med til at lave et ungeråd eller få det igangsat, fordi man også har hørt, de unge har efterspurgt det. Jeg sad blandt andet til bords med en, der egentlig var ret godt med på ideen nede på Katedralskolen. Den ene under den ene af runderne. Så jeg vil lige lade den summe, mens de sidste har ordet. -Og bare grunden til,
Simon Hansen (A) 86:15 taler 0:15
for at kunne rumme hele byrådet. Og egentlig også respekt for de tolv unge på Guldborgsund, der lige nu sidder og arbejder med at komme med anbefalinger til os her først i det nye år, som måske indeholder noget om et ungeråd. Og så ligger det jo lige til højrebenet. René Christensen Værsgo. -Ja tak. Det er altid interessant
René Christensen (M) 86:33 taler 2:09
med et beslutningsforslag, så hvis man ikke er en del af flertallet, så. Det dårlige beslutningsforslag er ikke så svært. Skulle man bare stemme om. Det er de gode, der er svære, for så skal man jo finde ud af, hvorfor man skal stemme nej. Jo, fordi det ikke er kommet fra flertalsgruppen. Så det er altid de gode, der er de svære. Det er en af de svære svipser. Det er ros. Så sådan er det. Hvis man reelt læser, for der er altid bemærkninger til beslutningsforslaget. Det er ikke bemærkninger, man stemmer om. Man stemmer jo om de to indstillingspunkter, som der er. Der står der jo Dit Guldborgsund indstiller, at der i foråret i fagudvalgene i relevante udvalg igangsættes arbejdet. Oprette et ungeråd. Der står ikke, at man ikke skal tale med de unge, der står og skal igangsætte et arbejde. Det har man sådan set frie hænder til at gøre. Så har man så kaldt det noget, man har kaldt det et ungeråd. Det har jeg ikke noget forhold til. Om det hedder et ungeråd, eller det hedder noget andet. Punkt 2 Det indstilles, at administrationen skal udarbejde, hvordan andre kommuner har oprettet lignende ungeråd. Synes også meget fornuftigt. Jeg kan huske, da vi lukkede det, var det jo faktisk fordi vi havde svært ved at få de unge til at engagere sig. Vi havde faktisk svært ved at få afløb for pengene. Vi ville rigtig gerne. Intentionerne var der, men det lykkedes ikke rigtigt. Så alt i alt er de to indstillingspunkter jo sådan set fine, og det er jo egentlig rettidig omhu. Særlig når det er sidste møde i Kris Webers vedkommende, men jo egentlig også for det afgående byråd, siger han. Her ligger der en opgave, der har fyldt meget for os i valgkampen. Den er nu allerede serveret på et sølvfad til de kommende udvalg, som eventuelt kunne arbejde med det. Så vi har ikke noget nogle udfordringer ved at stemme ja til beslutningsforslaget, som det ligger. Men vi har bestemt heller ikke nogen udfordring i at gøre det en lille smule mere åben, som borgmesterens ændringsforslag var. Og der kan man sige Er det ordet ungeråd? Og helt ærligt, det er ikke kun nogle gamle nogle, som også går op i, hvad noget hedder. De unge er fuldstændig bedøvende ligeglad om det hedder ungeråd eller ungemødet eller noget andet. Altså hvis det er det, der er det afgørende for, at vi kan være enige om, at vi gerne vil have noget, hvor de unge bliver engageret i den politiske proces, så kan vi fra Moderaterne side godt stemme ja til det. Også til det her beslutningsforslag, som er en af de gode.
Simon Hansen (A) 88:45 taler 0:06
Så er det jo. Så er det jo det, som som står. At man skal arbejde med administrativt. Camilla Krogh Værsgo.
Camillo Krog (I) 88:57 taler 0:51
for ikke pragmatisk i den her sag. Jeg vil gerne kvittere for det, Emma har sagt om, at vi jo ved at sparke en åben dør ind, det er sådan set det, vi er i gang med. Det har der været nogle sager om, hvor man kommer med noget, der lyder populært. Men det er sådan noget, som. På næste. -Byrådsmøde. Egentlig er på dagsordenen, fordi der allerede er nogle, der sidder og arbejder med det. Og jeg hører John Brædder sige, at ligesom du hørte Emma sige noget, så hører jeg dig sige, at det må vi ikke for det her. Så ønsker man ikke et ungeråd. Det er sådan lidt ærgerligt, for jeg ønsker også et ungeråd. Men jeg ønsker også, at de unge inddrages i det. Og det er rigtig, som René Christensen siger, hvad det hedder. Det er ligegyldigt, hvor gamle idioter som os. Anyway, jeg kan godt tilslutte mig ændringsforslaget fra borgmesteren.
Stine Steffensen (O) 89:57 taler 0:27
ungeinddragelse, ungeråd. Under hele vores valgkamp. Så jeg synes jo egentlig, at selve den her sag er meget sympatisk. Men jeg lytter mig også rigtig meget til, hvad Emma Holm siger om, at der er en igangværende proces, og vi vil rigtig gerne høre de unge så ud fra den kontekst, at vi rigtig gerne vil høre de unge og inddrage de unge, så støtter vi i Dansk Folkeparti borgmesterens ændringsforslag. -Tak for det.
Chris Veber (DG) 90:39 taler 0:27
med det her. Det er ubestridt det allervigtigste for mig. Og det er egentlig fordi jeg faktisk begræd beslutningen, dengang vi lukkede ungdomsrådet. Jeg har selv på et tidspunkt været næstformand i et pågældende ungdomsråd for flere år siden, og jeg vil hellere have, at det her arbejde egentlig igangsættes. Så ja, jeg kan også godt tilslutte mig ændringsforslaget. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 91:09 taler 0:34
på her i december måned. Så tak for det hele vejen rundt. Og ændringsforslaget lød bare lige for god ordens skyld. At det relevante fagudvalg skal i løbet af foråret inddrage unge og anbefalinger fra projekt Unge Indflydelse og komme med anbefalinger til, hvordan Guldborgsund Kommune kan involvere de unge i demokratiet. Ja, det må du godt få. Så. -Det kan vi godkende. Så skal jeg bare lige have styr på mine papirer. Så har vi Sag184, som er en orientering om handleplan.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet tog handleplan 2026 for Business Lolland-Falster til efterretningresume
Sagen handlede om handleplan 2026 for Business Lolland-Falster, som følger af en partnerskabsaftale mellem Lolland og Guldborgsund kommuner samt erhvervs- og turismeorganisationerne. Forvaltningen lagde op til, at Økonomiudvalget og Byrådet skulle tage handleplanen til efterretning. Handleplanen indeholder indsatser for et robust lokalt erhvervsliv og for tiltrækning af virksomheder og investeringer, blandt andet i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen og den grønne omstilling. Både Erhverv og Udviklingsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tog handleplanen til efterretning uden at træffe en egentlig beslutning om indholdet.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Konstaterer, at punktet er en orienteringssag om Business Lolland-Falster's Handleplan 2026, og lægger op til, at den tages til efterretning.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 91:43 taler 0:08
Seks og tyve på Business Lolland-Falster kan vi godkende. Vi har sag en hundrede og fem og firs, som er en orientering sag om handleplan
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet tog Visit Lolland-Falsters handleplan 2026 til efterretningresume
Sagen handlede om handleplan 2026 for Visit Lolland-Falster under den fælles partnerskabsaftale mellem Lolland og Guldborgsund kommuner. Handleplanen, kaldet 'Bæredygtig Turismeudvikling', er en mindre justering af tidligere planer og fokuserer på at tiltrække flere turister, styrke værtskabet og udvikle nye turismeprodukter. Forvaltningen lagde op til, at Økonomiudvalget og Byrådet tog handleplanen til efterretning, hvilket både Erhverv og Udviklingsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet gjorde. Der blev ikke truffet nogen egentlig beslutning om indholdet, kun taget til efterretning.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Konstaterer, at Handleplan 2026 for Visit Lolland-Falster kan godkendes uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 91:51 taler 0:09
tyve, seks og tyve for Visit Lolland-Falster. Kan vi også godkende sagen? Hundrede og seks og firs,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Værdiprogram for fremtidens plejehjem godkendt i udvalget, orienteret i Byrådetresume
Sagen handlede om et værdiprogram med ni værdier, der skal danne fælles ramme for kommunens kommende bygge- og renoveringsprojekter på plejehjemsområdet. Forvaltningen lagde op til, at Ældre og Omsorgsudvalget skulle godkende programmet efter høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet, og at det derefter skulle sendes til orientering i Byrådet. Udvalget godkendte programmet, og Byrådet tog det efterfølgende til efterretning uden at træffe en selvstændig beslutning.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Johannes Kristensen (C): Præsenterede Værdiprogrammet for Fremtidens Plejehjem som en vigtig milepæl, der skal danne fælles grundlag for kommende byggeri, renovering og udvikling på ældreområdet. Fremhævede de ni værdier (bl.a. hjemlighed, fællesskab, inkluderende arkitektur, bæredygtighed) som resultat af en grundig inddragelsesproces med medarbejdere, ledere, eksperter og råd, og takkede for det brede samarbejde i udvalget.
Kathrine Brønnes (A): Understregede at værdiprogrammet er resultatet af fire års arbejde i Ældre og Omsorgsudvalget, og at det handler om mennesker, ikke kun mursten. Gennemgik baggrunden med rundture på plejehjem tidligere i perioden, hvor problemer med rekruttering, manglende offentlig transport og trange boliger blev identificeret. Forsvarede den tidligere vedtagne 10-årige masterplan (nybyggeri, renovering, afvikling), som hun mente var kritiseret uretmæssigt i valgkampen for at være centralisering, og pointerede at placeringerne er datadrevne ud fra borgernes efterspørgsel. Kaldte værdiprogrammet den nødvendige ledestjerne for at fastholde visionen gennem hele processen.
Bob Richard Nielsen (Æ): Bemærkede med et vist glimt i øjet, at overskrifterne for de ni værdier er så positive, at ingen kunne være uenige i dem isoleret set, men roste det grundige arbejde bag den uddybende forklaring. Henviste til Ældrerådets høringssvar, hvor de anbefaler, at værdierne følges op løbende og behandles som et dynamisk redskab over de kommende 10-15 år, herunder med inddragelse af det nye ældreråd. Støttede indstillingen.
Simon Hansen (A): Bemærkede at sagen var mødets og byrådsperiodens sidste åbne punkt, og brugte lejligheden til at takke hele byrådet for et konstruktivt og godt samarbejde i perioden. Takkede særligt de medlemmer, der stopper i byrådet, uanset om det er frivilligt eller ej, for at have stillet sig til rådighed for demokratiet.
Opsummering
Der var ingen reel uenighed om sagen. Talerne var enige om at godkende Værdiprogrammet for Fremtidens Plejehjem og roste den brede inddragelsesproces. Bob Richard Nielsen tilføjede et ønske om, at værdierne følges løbende op fremover som et dynamisk arbejdsredskab, hvilket ikke blev modsagt af de øvrige talere.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Johannes Kristensen (C) Kathrine Brønnes (A) Bob Richard Nielsen (Æ)
Simon Hansen (A) 92:00 taler 0:09
som er en orientering sag om et godkendt værdiprogram for Fremtidens Plejehjem, som efter det har været i høring. Johannes Christensen Værsgo. Tak for det. -Det har jeg siddet og glædet mig til her,
Johannes Kristensen (C) 92:12 taler 5:21
efter at vi har haft værdiprogrammet i høring. Så at præsentere det for byrådet, det er nemlig en en vigtig milepæl i realiseringen af fremtidens Plejehjem i Guldborgsund Kommune. Programmet skal være det fælles grundlag, som de kommende års bygge, renoverings og udviklingsprojekter skal dannes på. Som byråd ved vi, at ældreområdet står midt i en stor forandring. Antallet af ældre borgere stiger. Kompleksiteten i vores opgaver bliver langt større, og forventningerne både til kvalitet til rammer er højere end nogen sinde og også berettiget. Derfor vedtog vi tidligere i år en politisk vision en rammeplan for, hvordan vi i fremtiden kan sikre tilstrækkeligt med plejeboliger de rigtige steder. Moderne Fleksible rammer, en økonomisk og organisatorisk robust drift og ikke mindst gode og attraktive arbejdspladser for vores medarbejdere. Programmet er det dokument, som folder den vision ud, som sætter retningen for, hvordan vi som byråd gerne vil have, at vores fremtidige plejehjem skal se ud, hvordan de skal fungere. Og vel at mærke ikke bare i arkitektonisk forstand, men også i den oplevelse og den hverdag, som vi giver beboerne, de pårørende og vores medarbejdere. Ni værdier, men en fælles ambition. Vi har været igennem en rigtig, rigtig grundig inddragelsesproces af borgeren med faglige oplæg, med Workshops med bidrag fra medarbejdere, fra ledere, fra eksperter, fra frivillige, for pårørende, fra de forskellige råd samlet i en række klare værdier, som Fremtidens Plejehjem i Guldborgsund Kommune skal bygges på. Værdiprogrammet rummer ni centrale værdier. Det handler om at skabe hjemlighed i boligen. Det handler om at understøtte fællesskaber med plads til mangfoldighed. Det handler om at sikre inkluderende arkitektur med universelt design. Det handler om at trække på helende sanseoplevelser og nærhed til naturen. Det handler om æstetiske og indbydende huse, aktivt samspil med lokalområdet, attraktive arbejdspladser og ikke mindst bæredygtighed. Økonomisk, Socialt og miljømæssigt. De ni værdier giver os en fælles forståelsesramme, som alle kommende projekter skal tage afsæt i. De forpligter os politisk, men de forpligter også de rigtig mange fagfolk, som skal omsætte vores fine ord til mursten, til indretning og til daglig praksis. Et stærkt fundament, synes vi i udvalget. For rigtig mange år fremover. Med det her værdiprogram sikrer vi, at udviklingen af fremtidens plejehjem ikke sker stykvis, men med en tydelig rød tråd igennem. Det giver os et stabilt fundament, når vi skal træffe store og langsigtede beslutninger om nye plejeboliger, om renoveringer og også om afviklinger. Det giver tryghed. Det giver tryghed for borgerne. Det giver tryghed for vores medarbejdere, og det giver også tryghed for os som politikere. Jeg vil gerne takke de mange mennesker, som har været en del af den proces og takke udvalget. Det har været en bred og også en, synes jeg, respektfuld dialog, hvor faglighed og værdier er kommet tydeligt frem. Jeg vil gerne fremhæve, at vi nu står med et værdiprogram, som er praktisk anvendeligt, og som samtidig også er ambitiøst og fremtidssikret. Så på udvalgets vegne vil jeg gerne have lov at sige tak. Det her håber jeg, er et vigtigt skridt på vejen mod et plejeområde, som vi fortsat og forhåbentlig endnu mere kan være stolte af, og som vores ældre borgere og vores medarbejdere fortjener. Så tak for det.
Kathrine Brønnes (A) 97:39 taler 4:33
at min sidste tale her i byrådssalen i denne omgang, så vil jeg gøre mig umage og gøre det langt. Den her sag kan jo synes, at godt var et enkelt orienteringspunkt, men det er faktisk langt mere end det. Det er en sag, som er resultatet og derved arbejdet med i alle Omsorgsudvalget de seneste fire år. En sag om et radioprogram, der vil være ledestjerne for fremtidens plejehjem i hele Guldborgsund Kommune. Det handler ikke kun om bygninger og modstand. Det her handler om mennesker og om vores ældre borgere, om deres familier og de medarbejdere, der var da gør en forskel. Om det hjem, vi skal skabe, og om de omgivelser, der skal være med til at gøre det muligt, fordi programmet for Fremtidens plejehjem. 1 skridt er et skridt i den rigtige retning, og jeg har virkelig set frem til præsentere det her i aften. Hvorfor? Jo, både fordi vi som socialdemokrater og som samlet alle og Omsorgsudvalget tror på, at alle har ret til et værdigt liv hele livet. Når man flytter på plejehjem, skal man ikke føle, at man miste sit hjem. Tværtimod skal man opleve tryghed, fællesskab og livskvalitet. Og da lige præcis der, hvor de i programmet sikrer. Det er bygget på ni klare værdier, som er udviklet igennem en bred og demokratisk proces. Vi har både lyttet til ældreråd, til handicapråd og til udsatteråd. Vi har haft workshops og inspirationsdage med eksperter og interessenter. Det betyder, at programmet ikke er lavet for lukkede døre, og der laves sammen med dem, der handler om. Og nu når Johannes Christensen så fint har gennemgået alle de ni punkter, så vil jeg lige skippe den dag og lige spare jer for den del. Men gå lige lidt tilbage i tiden, for da vi startede op i udvalget for knap fire år siden, var jeg og den daværende formand for partiet, Carl Nielsen på rundtur på alle vores plejehjem, og både borgere og medarbejdere kunne fortælle, at det var svært at skabe kvalitet og hjemmelavet på flere lokationer. Flere plejehjem havde svært ved at rekruttere personale, og en af årsagerne var blandt andet manglende offentlig transport. Unge arbejdende kunne simpelt hen ikke komme hjem, fordi busserne stoppede og køre, inden det var farligt på arbejde. Flere borgere fortalte om små og trange lejligheder og mangel på fællesrum, hvor de kunne mødes. Allerede dengang var vi enige om, at det kunne vi godt gøre bedre både for borgerne, de pårørende, medarbejderne og forlader. Men vi var også bevidste om, at alle valg vil kræve fravalg, og det er som bekendt aldrig særlig populært. Heldigvis har vi historierne også når det har været svært. Vi har tidligere også fået en 10 årig masterplan, der omfattede nybyggeri, renovering og afvikling af det gamle plejehjem. I valgkampen, som lige er overstået. Så har masterplanen været dissekeret og skudt i sænk som centralisering og opbevaringsbunker. Masterplanen er dog lavet på basis af en hel række data, og lokaliteten er valgt ud fra, hvor borgerne rent faktisk søger hen og ikke på baggrund af, hvor vi politikere tænker, det vil være godt at bo. De er valgt på et datagrundlag, som gør det muligt for os at gøre borgernes drømme til virkelighed. At gøre partiprogrammet virkeligt. Jeg havde da også sat alle de små plejehjem over laver, men så ville vi også gå på kompromis med hele det værdi program, vi sagde på i aften. Vi kan ikke skabe den kvalitet, den hjemlighed og de arbejdsforhold fremtidens plejehjem kræver. Uden at skulle vælge noget fra. Den store opgave at realisere masterplan. Og derfor har vi brug for en fælles ledestjerne. Værdiprogrammer skal være den ledestjerne og den sigte, at vi holder fast i vores vision, uanset hvor i processen vi er. Jeg er stolt over, at vi har opnået de seneste fire år. Stolt af det arbejde, der blev lagt. Så det er vores sten, som blev lagt med den daværende formand til det samarbejde, jeg har haft med den nuværende formand Johannes Christensen. For ikke at glemme, at Sindssygt stærkt udvalg. Og så kan man jo ikke undgå at bemærke, at Martin Pedersen og jeg er de eneste to gennemgående i udvalget igennem hele perioden. Men det har nok været et klart signal. Vi investerer ikke kun i mursten, men i mennesker. Vi investerer i hjemlighed i fællesskab, kvalitet og bæredygtighed. Vi investerer i fremtiden. Det handler om varighed. Det handler om livskvalitet, og det handler om at skabe rammer, vi alle sammen kan være stolte af. Tak for det. -Tak for det.
Bob Richard Nielsen (Æ) 102:18 taler 1:57
man. -Umiddelbart læser sagen. Her. -Hvis man. Kun læser sagsfremstillingen hovedside, så er der jo ikke nogen tvivl om, at overskrifterne i de ni værdier ikke kan tåle ikke testen. Vi kan ikke sætte ord som ikke ind i nogen af dem her, og så at det giver mening. Altså, hvis vi bare tager den øverste hjemlighed i boligen. Vi vil skabe plejehjem, hvor beboerne ikke føler sig hjemme. Så så alle ni værdier fremstår jo her egentlig meget rent. Men tag ikke fejl, for når man læser ind i. Forklaringen. -Til værdierne, så er det et. Gennemarbejdet og flot stykke arbejde, hvor der har været en meget stor borgerinddragelse, så tak til det til det nuværende udvalg for at have udlevet sådan nogle flotte værdier, som vi kan bygge vores udmøntning på fremadrettet. Jeg har brug for, at grunden til at jeg egentlig rejser mig op. Udover lige at rose jer. Så havde jeg også brug for lige at sætte fokus på Ældrerådets anbefaling til værdierne i deres høringssvar, hvor de anbefaler os, at vi fremadrettet løbende følger op af og på værdierne, så det ikke står som et statisk element nu, men at det bliver et dynamisk arbejds element, fordi den her udmøntning kommer jo til at trække ud de næste 10 15 år. Og den rigtige medborgerskab er jo, at vi inddrager løbende fremadrettet også også det nye ældreråd. Så med disse ord selvfølgelig støtter vi indstillingen. Tak for det.
Simon Hansen (A) 104:18 taler 1:37
Det er svært. Det er svært ikke at tage noget til orientering der har været på dagsordenen. Men men det gør vi så i hele byrådet. Og det var sådan set også den sidste åbne sag. Ikke bare på dette byrådsmøde, men også i hele denne byrådsperiode. Jeg vil gerne sige tusind tak til byrådet for samarbejdet. -I. År i de fire år, der er gået. Det har jeg sat pris på. Jeg synes, vi har haft et godt byråd, der har arbejdet konstruktivt og velvilligt med mange gode sager også med svære sager. Men det gode humør og det gode samarbejde er det, der har præget byrådsarbejdet i hvert fald det meste af tiden. Og så vil jeg gerne sige tusind tak til jer, der stopper i byrådet efter dagens byrådsmøde. Nogle har valgt det selv. Andre blev desværre ikke genvalgt. Tusind tak fordi I har stillet jer til rådighed i demokratiets tjeneste. Det kræver noget, når man følger med både i medier og sociale medier, og hvad man skal udstilles for som politikere, så kræver det noget at stille sig frem og sige Jeg vil gerne være en af de ni og tyve. Det har I været, og det er uanset om I går herfra frivilligt eller lidt mindre frivilligt, så er der aldrig nogen sinde nogen, der kan tage det fra jer. Og det er rigtig dejligt, at I har stillet jer til rådighed og også bidraget godt og konstruktivt for Guldborgsund Kommune i de sidste fire år. Så tusind tak for det. Og så vil jeg ønske alle, inden vi går over til de lukkede punkter, en rigtig glædelig jul
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Videoen kan ikke afspilles her. Se mødet hos kommunen og spol til 0:00.
Videre: alle udvalg og perioder søg i alle sager udvalgets møder alle byer
Indtast dit navn og din e-mailadresse herunder, så sender jeg en besked, når jeg har noget nyt på hjerte fra arbejdet i Guldborgsund Byråd. Jeg sender ikke SPAM ud, og du kan altid nemt framelde dig igen :-)
Egehegnet 59, 4800 Nykøbing F.
Mail: bycas@guldborgsund.dk
Tlf.: 53 33 53 53
bycas@guldborgsund.dk
