Lokalpolitiker - Guldborgsundlisten - Guldborgsund Byråd
Behandlet 4 gange fra 18. november 2024 til 20. februar 2025, i 2 udvalg og råd.
Resumeet er lavet maskinelt og kan tage fejl.
Byrådet skulle beslutte, hvordan et varigt løft på 20 mio. kr. årligt til skoleområdet skal bruges, som besluttet i budgetaftalen 2025-2028. Børn og Skoleudvalget besluttede i januar 2025, at pengene fordeles til de kommunale skoler ud fra en kombination af elevtal og socioøkonomi, og at skolerne selv skal finde deres vej med fokus på tre pejlemærker: inklusion, tilstedeværelse og trivsel. Chris Veber stemte imod fordelingsnøglen og fik sagen sendt videre til Byrådet, hvor beslutningen blev fastholdt med 26 stemmer for og 1 imod fra Dit Guldborgsund, som ønskede midlerne fordelt ligeligt uden fordelingsnøgler.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Redegjorde for at et flertal i Børne og Skoleudvalget ønsker at udmønte alle 20 millioner kroner til skolerne efter en fordelingsnøgle baseret på elevtal og socioøkonomiske forhold, med fokus på tre pejlemærker (inklusion, tilstedeværelse/deltagelse, trivsel/begejstring). Præciserede senere at 25% fordeles efter elevtal og 75% efter socioøkonomiske kriterier, og at dette er den model kommunen i forvejen bruger til skolefordeling.
Chris Veber (DG): Har begæret sagen i byrådet. Er grundlæggende enig i en fordeling efter elevtal og socioøkonomi, men afviser at det socioøkonomiske kriterium alene er mors højeste uddannelse (grundskole), som ifølge en mail fra administrationen vil styre fordelingen af 15 af de 20 millioner. Foreslår i stedet at pengene deles ligeligt mellem kommunens 13 skoler uden fordelingsnøgle, og kritiserer at sagen er dårligt belyst uden bilag om, hvad de enkelte skoler får.
Martin Lohse (L): Opfordrer byrådet til at følge udvalgets flertalsbeslutning og den kendte fordelingsmodel. Mener debatten er blevet unødigt konfliktfyldt, og påpeger at ingen har diskuteret fordelingsnøgler for de øvrige ca. 670 mio. kr., kommunen bruger på skoleområdet i forvejen.
Ole K. Larsen (V): Støtter grundlæggende en ligelig fordeling (20 mio. delt på 13 skoler, ca. 1,5 mio. hver), et forslag Venstre har fremsat flere gange tidligere. Peger på at kommunen mangler beslutningsgrundlag for hvordan skoler klarer sig ift. overgang til ungdomsuddannelse, og udtrykker bekymring for at Stubbekøbing Skole kan ende med at få kun ca. 3-400.000 kr. netto, når man sammenholder tildelingen her med en forventet nedjustering på 720.000 kr. i en kommende ressourcetildelingssag. Anerkender dog at forældres uddannelsesniveau statistisk er en stærk indikator for unges chance for ungdomsuddannelse.
Emma Holm (C): Glad for at alle 20 millioner går direkte til skolerne frem for en central pulje. Støtter flertallets fordelingsmodel (elevtal og socioøkonomi) og mener det er vigtigst at skolerne hurtigt får klarhed over rammerne til det kommende skoleår.
Yavuz Sari (A): Støtter at pengene sendes ud efter den nuværende fordelingsnøgle, men erkender i bagklogskabens lys at det havde været bedre at bede forvaltningen om forskellige beregningsscenarier og inddrage skolerne tidligere i processen.
Bob Richard Nielsen (Æ): Glad for at hele beløbet går til skolerne og ikke en central pulje. Støtter dog Chris Vebers og Ole K. Larsens forslag om at dele beløbet ligeligt (20 mio. divideret med 13 skoler) for at give landdistriktsskolerne en håndsrækning uafhængigt af elevtal.
Stine Steffensen (O): Glad for at pengene går direkte til skolerne. Stiller spørgsmålstegn ved brugen af ordet inklusion som pejlemærke, da hun som tidligere skoleleder mener begrebet er forældet og kan gå ud over det enkelte barn. Støtter en ligelig fordeling (20 mio. delt på 13 skoler) og efterlyser bilag der viser konsekvenserne af fordelingsnøglen for den enkelte skole, herunder at det ikke fremgår tydeligt af sagen at det drejer sig om 25/75-fordeling baseret på mors uddannelsesniveau.
René Christensen (M): Roser udvalgets arbejde og kalder det en historisk investering i skoleområdet. Afviser at debatten skal handle om landdistriktspolitik og understreger at formålet er at give flere unge mulighed for en ungdomsuddannelse. Mener det ville være mærkeligt at give lige store beløb til skoler med vidt forskelligt elevtal og socioøkonomi, og har tillid til at skoleledere og lærere kan forvalte midlerne rigtigt.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Støtter indstillingen ud fra erfaring som tidligere skolebestyrelsesmedlem på både store og små skoler. Mener pengene bør følge de udfordrede børn via socioøkonomiske kriterier.
Opsummering
Alle er enige om at hele beløbet på 20 millioner kroner skal sendes direkte ud til skolerne uden en central ansøgningspulje. Uenigheden går på selve fordelingsnøglen: et flertal (bag udvalgets indstilling, heriblandt Simon Hansen, Martin Lohse, Emma Holm, René Christensen, Paw Hallandson) vil fastholde den kendte model med 25% efter elevtal og 75% efter socioøkonomiske kriterier (primært mors uddannelsesniveau), mens en gruppe (Chris Veber, Ole K. Larsen, Bob Richard Nielsen, Stine Steffensen) ønsker at dele beløbet ligeligt mellem kommunens 13 skoler for at tilgodese landdistriktsskolerne og undgå at basere en stor sum på et enkelt, upræcist socioøkonomisk kriterium. Der er desuden bred kritik, også fra tilhængere af flertalsmodellen, af at sagen manglede bilag der viser konkret, hvad de enkelte skoler ville få under de forskellige modeller. Afstemningen endte med at bekræfte udvalgets flertalsbeslutning; ét medlem stemte imod.
Hvem talte Simon Hansen (A)2345678 Chris Veber (DG)2 Martin Lohse (L)23 Ole K. Larsen (V)23 Emma Holm (C)234 Yavuz Sari (A)234 Bob Richard Nielsen (Æ) Stine Steffensen (O) René Christensen (M) Paw Hallandson (Sydhavslisten)
Simon Hansen (A) 84:00 taler 1:03
for 2025 til 2028. Et varigt løft af skoleområdet. Og det er sådan, at børn, familie eller arbejde hedder det ikke mere. Børne og Skoleudvalget har fået til opgave at udmønte de 20 millioner kroner, vi blev enige om til skoleområdet, og det er sådan, at et flertal i udvalget tog stilling til, at man ønskede at udmønte samtlige 20 millioner kroner, og man ønsker, at man i skolerne skal have frihed til at finde sin egen vej med fokus på de tre pejlemærker, der står i sagsfremstillingen, som handler om inklusion, tilstedeværelse og deltagelse og trivsel og begejstring, og at man fordeler de 20 millioner kroner ud fra en kombination af skolernes elevtal og socioøkonomisk, Så det ligesom den flertallets beslutning i fagudvalget, vi skal tage stilling til her i byrådet i dag. Og det var sådan, at vi kunne ikke tiltræde beslutningen om at fordele midlerne på den nævnte måde. Han har derfor begæret sagerne. Sagen i byrådet, og Kris Weber får derfor ordet.
Chris Veber (DG) 85:12 taler 5:18
og det er korrekt, at jeg som sagt begærede dem for bureauet. Og hvorfor gjorde Chris så helt nøjagtig det og dit Guldborgsund? Jo, vi er sådan set enig i, at det ville være rart, at der var en fordelingsnøgle her i kommunen, der gjorde, at vi faktisk kunne give pengene ud på denne måde. Men det lyder fint fordelt ud for elevtal og de søs socioøkonomiske forhold. Men når det socio økonomiske kriterium, der kun hedder mors højest uddannelse på grundskole, så kan vi ikke være med. Det er kun, hvis man ikke støtte op om, at det kriterie, der skal være med til at dele så mange penge. Det er bare ikke i orden det. Altså det holder simpelthen ingen steder. Vi kom fra Guldborgsund Sund med nogle forslag til nogle ændringer, nogle bedre end andre forhold, der skulle tælles med ned klassekvotient landdistrikter Og man kan sige, når vi nu står her. Jeg må jo ikke sige, hvad andre har sagt, men jeg kan jo i hvert fald sige, at der mod det forslag. Det er jo hvert fald alt andet med, at jeg har begæret sagen i byrådet. Skal jeg tage det på en lidt anden måde også? Jamen, jeg forespurgte også Jamen, tager det lang tid at lave en beregning? Ja, det må de jo gøre, siden vi igen kan lande her nede i byrådssalen med denne her sag. Jeg synes også, at når man kigger på bilagene, at den er dårligt belyst, når det kommer til, at vi skal tage stilling til så mange penge, fordi hvilke skoler får hvad? Hvem får hvad? Jeg kan fortælle, at ud fra en mail jeg har modtaget fra administrationen, så vil de 75 procent, det vil være efter det socio økonomiske forhold. Det vil sige, at de 15 millioner bliver fordelt efter mors højeste uddannelse som grundskole. Det synes jeg er skræmmende, at 20 millioner, dvs. altså de 15, som er 75%, at de skal fordeles ud fra et så hvert kriterie. Det er undskyld jeg siger det. Det er for sløvt, at vi står i den situation, at vi kun har de kriterier gå efter. Derfor selvfølgelig kommer jeg ikke bare her og ser sætter, siger bulder og brag og så ikke kommer med noget modsat. Så jeg kommer med et ændringsforslag til sagen, og det er jo nok ikke overraskende, at mit forslag vil lyde følgende Dit Guldborgsund kan ikke lide øen forkert. Undskyld. Så lige er. Havde lige to papir med samme nummer. Det foreslås, at midlerne deles ligeligt mellem kommunens skoler uden brug af fordelingsnøgler. Det er vores forslag. Det vil gøre, at nogle af de skoler, der ligger bl.a. ude i landdistrikterne, at de får et kæmpe boom og får en kæmpesten, der lige pludselig rammer. Det gør, at der er nogle skoler, der faktisk kan få lavet de løft, der er brug for, fordi vi synes faktisk, at når vi kommer med sådan en pulje, så skal den også ramme rigtig godt, og man kommer til at ramme rigtig godt. Det vil være ved at dele dem ligeligt. Kunne vi godt tænke os, at der var nogle socioøkonomiske forhold? Ja, det kunne vi godt. Kunne jeg komme med et ændringsforslag om det? Ja, det kunne vi godt, men så havde man i år brugt en fordelingsnøgle, og så når der var kommet nye forhold på, så næste år, så havde skolerne ikke vidst Hvad får vi så for de? Så er der en ny fordelingsnøgle lige pludselig. Det vil sige, så er der måske endda en skole, der risikerer at miste op til 700 000, hvis der ligepludselig kommer flere forhold ind. Derfor vil vi gerne, og vi vil selvfølgelig gerne have vores ændringsforslag til sagen til afstemning. Og vi håber fremadrettet også, at når der kommer sager med så mange der drejer sig om så mange penge, at der også vil være bilag, der simpelthen underbygger det. Det var ikke fordi Guldborgsund var uenig under godkendelse af dagsordenen om at have fjernet sagen, men havde vi gjort, havde vi trukket vores begæring med byrådet tilbage. Jamen, så var den bare lige inden. Tilbage til udvalget, og så havde det været bum færdig, og det syntes vi havde været synd. Vi synes denne her sag fortjente at blive hørt, nemlig fordi det er en sag, der handler om, at vi skal løfte vores skoler. Det er en sag, der handler om, at vores skoler skal have et varigt løft. Det får de ikke ved, at vi går efter mors højeste uddannelse grundskole. Jeg kan komme med et meget klart eksempel. Havde min søn gået i skole og været nået den alder, så havde det betydet, at min søn havde slået ud på denne her, fordi er moderen til min søn. Hun har i dag et fuldtidsarbejde. Hun klarer sig rigtig godt. Men hendes højeste uddannelse er grundskole. Det vil sige min søn. Han er også udfordret. Det vil sige, han skal udløse flere penge. Det syntes jeg er rammer helt skævt det her. Tak for ordet. Tak for det. Bare lige en præcisering.
Simon Hansen (A) 90:30 taler 0:18
Min mand Chris Weber har ret til at mene, at kriterierne er vage, men det er jo dog den måde, vi i al almindelighed uddeler penge på til vores skoler på. Så det er jo ikke sådan en ny model, der opfundet til denne her lejlighed. Den tildelingsmodel vi har i forvejen. Martin Lohse Værsgo. -Tak for det.
Martin Lohse (L) 90:51 taler 1:00
jeg ville komme med nu, og jeg vil, jeg vil afholde mig afholde mig fra, fordi jeg kan fornemme at gå godt får ømme tæer. Der er jo sådan en mellem kan man godt få ømme tæerne og nogen af dem, fordi man stikker foden fra et sted hvor den ikke skal være. Men jeg vil afholde mig fra at dæmonisere og gætte på bevæggrunden for denne her sag. Jeg har på her blot tilskynde resten af byrådet til at om at tiltræde den beslutning, som resten af udvalget komme med. Netop at de 20 millioner fordeles via den ressource til fordeling vi kender i forvejen, vi bruger i forvejen, og at vi og at de følger disse 3 pejlemærker, som også er her, og som også blev nu, bliver nævnt, de ikke er så godt beskrevet. Nej, men det blev gennemgået på denne temadag, som hvis man havde deltaget i temadagen, så kunne man jo have fået løftede blikket og fået en større forståelse for, hvorfor netop de tre pejlemærker her var valgt. Men altså en anbefaling fra Guldborgsund listen om, at vi følger flertalsbeslutning. -Ole Larsen sko.
Ole K. Larsen (V) 91:57 taler 1:51
Ja tak, og jeg vil gerne starte med at sige, at det her er en rigtig god sag. Det er jo super positivt, at vi nu skal tage stilling til, hvordan vi skal fordele de penge, som vi i fællesskab og i enighed har besluttet, at vi vil styrke grundskolerne med. Det er jo fuldstændig fantastisk, og vi kan også godt nikke til til det, som flertallet formodentlig kommer til at beslutte. Men jeg er også nødt til at sige, at det forslag, som Chris serverer, kommer med. Det er jo faktisk et forslag, som vi har stillet flere gange fra Venstres side. Jeg foreslog det allerede, da vi forhandlede budget, at vi kunne dele det ud ved at dele det ligeligt. Netop for at styrke vores landdistrikt skoler. Jeg nævnte det igen til det nævnte temamøde, at jeg syntes det kunne være en god ide, at vi delte det. Og på samme møde nævnte jeg også, at hvis et flertal vælger at gøre noget andet, så går vi også med den, fordi det vigtigste er, at vi får pengene ud. Når nu vi foreslår, at. Og det bliver så også foreslået for Chris Weber, men med 13. I stedet for at bruge denne deles model, så er der forskellige grunde til det. Derfor har jeg faktisk nogle udfordringer ved, at vi fordeler dem med fordelingsnøglen. Det vil jeg bare med det samme sige. Der er også udfordringer ved bare at dele med 13, så der ikke er nogen optimal. Men der er noget, der er bedre end noget andet. Vi har afsat pengene til at styrke overgangen til ungdomsuddannelserne. Det er jo en udfordring, at hvis vi gør det på den her måde, så gør vi det faktisk i blinde. Vi ved faktisk ikke, om pengene eller størstedelen af pengene ender på de skoler, der er mest udfordret i forhold til at få unge over på ungdomsuddannelserne, eller om vi reelt kommer til at give en stor del til et par skoler i Nykøbing, som faktisk klarer sig rigtig godt. Lige præcis på det parameter i forvejen. Det kunne jo have været rigtig interessant at vide noget mere om det, og jeg har faktisk også noteret, at jeg faktisk er enig med Chris Weber i forhold til det havde været rigtig rart, hvis der havde været nogen bilag, der havde skitseret Hvordan klarer de forskellige skoler sig? Men hvordan? Hvad vil de enkelte skoler få i økonomi, hvis vi deler det på den her måde kontra andre modeller? Det havde faktisk været rigtig spændende, hvis det havde været nogen fordelingsmodel. Jeg så nogle forslag i forvaltningen
Ole K. Larsen (V) 93:51 taler 1:03
Hvis man ønsker at ramme lige præcis dette parameter, der hedder overgang til ungdomsuddannelserne, så syntes jeg også det er vigtigt i denne sammenhæng. Når nu vi tager stilling til skoler og lige nævne at i næste uge har udvalget jo en sag på i forhold til ressourcetildelingen, hvor der også bliver foreslået at flytte rundt på nogle penge. Og vi er jo nødt til at tænke tingene sammen, fordi når vi vil styrke skoler, så bliver det jo mærkeligt, hvis vi tildeler anden skole nogle penge i dag, og så fjerner vi dem igen på. Og nu kan konstateres der, hvornår der er udvalgsmøde i næste uge, for så bliver det jo rigtig mærkeligt. Jeg har kigget lidt på den sag, der er i næste uge på udvalget, og der kan jeg blandt andet konstatere, at over hele indfasning skriver der står Stubbekøbing Skole til at se ud til at tabe 720 000 på den. Jeg kan ikke se hvor mange penge vi tilfører Stubbekøbing med denne her sag, men jeg kan da godt blive bekymret i forhold til, at vi lad os sige, at vi tilfører. Jeg har selv prøvet at regne lidt derhjemme på det. Jeg får det til lige i lige godt en million til Stubbekøbing med det her, og så fjerner vi 720 000 igen i næste uge. Så ender de måske med Netto med 3 400 000. Det kan de altså ikke ansætte en eneste lærer for,
Ole K. Larsen (V) 95:00 taler 3:09
med Måske de heldige ender med lidt minde mere, eller også er de uheldige at ende med lidt mindre, men de vil i hvert fald ikke nå at få et ret stort plus. På uddannelses statistik der kan man jo gå ind og søge lidt på hvordan klarer de forskellige skoler sig i overgangs frekvensen, som jo er det vi kigger på her og der har vi jo nogle skoler som rent faktisk klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Man kunne jo godt have en holdning til, at de skoler, som klarer sig bedre end landsgennemsnittet i forhold til at fungere på ungdomsuddannelserne, er det dem, vi skal give forholdsvis mange af de her penge. Ellers skulle vi gøre et eller andet, så vi kanaliserer flere penge penge hen til de skoler, der faktisk er udfordret i forhold til at få unge ind på på ungdomsuddannelserne. Og så kan jeg godt blive lidt bekymret igen. For nævnte Stubbekøbing, at hvis vi fjerner nogle penge fra dem igen i næste uge. Vi er jo blevet mødt lidt med i vores udvalg at med de her institutions ændringer og at i forhold til vi flytter biblioteket til skolen. Hvis vi ender med at de ender med et meget meget lille beløb, og de mister nogle penge i næste uge, så er jeg sikker på, at vi bliver mødt af et eller andet. I rykkede kun biblioteket for at spare på vores skolers noget. Det er ikke rigtigt, men det er det, der bliver sagt, og det er det, der vil blive oplevet. Og det er jo rigtig, rigtig ærgerligt. Så ender vi lige pludselig med en euro sag i et landdistrikt i stedet for en positiv sag. Så lige en kort kommentar til dig Chris Weber i forhold til til dette ene element. Jeg er ikke uenig i, at det kunne være interessant, hvis man har nogle flere elementer i det, men det er faktisk evident, at den ene faktor, som har allerstørst statistisk, ikke på individ nogen statistisk betydning for, om en ung får en ungdomsuddannelse. Det er faktisk vores uddannelsesniveau, der er nærmest en lineær sammenhæng, så det giver faktisk rigtig god mening. Er det det man bruger? Jeg kan godt føle, at når man hører det, så lyder det urimeligt. Det er jeg helt med på. Men det er faktisk en meget, meget vigtig faktor. Sådan statistisk. Når vi kigger på alle borgere, ikke på en. D. Vi har jo tidligere foreslået det her med en lige deling, og vi ville faktisk. Vi ville faktisk sige, at det kunne være en rigtig god ide at dele med 13. Og så i en eventuel ny tildelingsmodel. Så det bliver cirka halvanden million til hver skole, lægge det ind som et grundtilskud til at have en skole, for så undgår vi jo også, at der bliver fjernet penge igen for en skole. Når der kommer en ny ressource model, for så vil de lige pludselig opleve en besparelse, selvom de reelt har flere penge, end de havde tidligere. Men det er jo også sådan psykisk, at når man mister lidt, så føles det faktisk hårdere end man tidligere har fået meget, fordi det var meget der var i fortiden. Så husker man, at man har tabt noget. Så vi synes faktisk godt, at vi kan være lidt lidt ambitiøse og tildele noget ekstra til vores lands skoler ved at dele ligeligt. Min mit lille regneark viser, at hvis jeg fordeler ligeligt i stedet for at bruge tildelingsmodel, så vil vi flytte sådan i runde tal 3 millioner for Nykøbings skoler og til lands skoler, og det bakker vi i hvert fald op om fra Venstres side. Så jeg tror faktisk, at et tidligere Venstre medlem om det vil sige, at der vil være nogen, der får mere og mere. Andre vil få mindre mere. Men sådan på almindelig dansk ville vi turde prioritere, og det bør vi rent faktisk. Tak for ordet. Tak for det.
Emma Holm (C) 98:15 taler 0:15
der i forbindelse med budgetforhandlingerne tilbage i efteråret ønskede, at vi skulle løfte vores folkeskoler for at sikre endnu flere. Vores børn og unge opnåede de gyldne karakterer til at kunne få sig en ungdomsuddannelse. Og det var vi jo selvfølgelig i Det Konservative Folkeparti rigtig glade for, fordi folkeskolen er en af samfundets
Emma Holm (C) 98:36 taler 0:42
fordi lærerne og lederne, der ved på den enkelte skole, hvad der virker for dem. Det er ikke os politikere. Derfor er vi også glade for, at udvalget opnåede en nogenlunde enighed om, at det blev alle 20 millioner, der skulle ud og arbejde på skolerne og ikke en eller anden pulje på 7 millioner. Og vi vil selvfølgelig naturligvis tiltræde flertallets beslutning i udvalget om at fordele de 20 millioner ud fra en kombination af elevtal og social økonomi. Fordi vi faktisk ønsker en folkeskole, der skaber reelle muligheder for alle vores elever ikke mindst for dem, der har brug for ekstra løft. Og vi kan faktisk godt lide Det Konservative Folkeparti, forstår Chris Webers ønske om at se på fordelingsnøglen af økonomien. Men jeg syntes ikke, vi kan byde vores skoler
Emma Holm (C) 99:21 taler 0:03
og de har brug for at vide, hvad er det for nogle forudsætninger, de har for det kommende skoleår, og derfor syntes jeg,
Emma Holm (C) 99:27 taler 0:09
at vi skal sende disse penge ud til skolerne, så de kan få lov til at arbejde og skabe resultater for vores børn og unge nu, og derfor tiltræder vi naturligvis denne her indstilling. -Tak for det i aftes. Værsgo.
Yavuz Sari (A) 99:42 taler 0:24
er blevet enige om at sende de 20 millioner direkte ud til skolerne, for vi har nemlig den fulde tiltro til skolerne, vi har i vores kommune. I dag er der en lidt særlig stillingstagen til, at vi gør. For reelt ved vi jo ikke, hvad skolerne ender ud med. Vi hæfter os dog ved anbefaling om at sende pengene ud
Yavuz Sari (A) 100:09 taler 0:06
på det nuværende fordelingsnøgle, men vi erkender.
Yavuz Sari (A) 100:30 taler 1:00
Men i Bagklogskabens lys havde vi, havde det måske været mere fordelagtigt, hvis vi på nuværende og tidligere sagsfremstilling i Børne og Skoleudvalget havde bedt administrationen om at vedhæfte forskellige scenarier for, hvordan vi kunne fordele de penge her og nu. Tage nogle stillinger til hvordan helt tydeligt hvordan fordelingen ville påvirke de enkelte skoler. Det har vi desværre ikke set. Måske ville en, der havde brugt tiden i efteråret for at få inddraget nogle skoler og for at høre, om de kunne andre løsninger på, hvordan man kunne fordele om at kunne løse det politiske ønske, der fulgte med de 20 millioner. Nemlig at få unge på en ungdomsuddannelse efter niende og tiende og samt at øge trivsel. Tak for ordet.
Bob Richard Nielsen (Æ) 101:36 taler 1:15
starte med at takke. -Udvalget for ikke at være gået med 13/7 modellen, hvor der skulle have været lagt 7 millioner DJØF penge herinde på Parkvej. Men at pengene vitterligt kommer ud på skolerne, hvor det er de lokale skolers faglighed, der kommer til at administrere det her løft af alle vores 13 skoler. Så tak for det til udvalget. Når det er, at vi kigger på sagen, så er jeg heller ikke særlig pjattet med den fordelingsnøgle der er lagt op til fra udvalget side. Så vil jeg så lige sige i parantes. Jeg så hellere, at det som Chris Weber og Ole Larsen fører. Jeg har bemærket, at det ikke skal være de store skoler, der skal fordeles, Forfordelt, men at vores skoler i landdistrikterne trænger til en håndsrækning og kan få det gennem denne pulje, så de får en ekstra fordeling, som ikke er afhængig af elevtallet. Så vi er tilhængere af modellen, der hedder 20 millioner divideret med 13. Tak for ordet. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 102:54 taler 0:15
Bare en præcisering. Det er jo de 25%, der bliver fordelt på elevtal. 75 procent bliver uddelt efter socioøkonomiske kriterier. Man kan vel også slutte, at de skoler der får flest penge, er vel også dem, der har de største socioøkonomiske udfordringer. Stine Steffensen Værsgo. -Det er jo næsten svært at komme
Stine Steffensen (O) 103:12 taler 3:36
efter alle dem, der har sagt noget, noget godt eller mindre godt omkring det her. Jeg er også glad for, at man ikke har valgt denne her 13 7 løsning med denne ansøgningspulje, men at man vælger at alle 20 millioner skal ud og arbejde. Vi var et enigt. Vi var egentlig i forbindelse med budgetforhandlingerne omkring 20 millioner, der skulle ud til skolerne. Jeg kom selv med et oplæg, der var lidt mindre og havde det penslet ud i forhold til mellemformer, inklusion og andet. Så selvfølgelig bliver man også glad, når man siger 20 millioner. Selvfølgelig kan vi vente på det. Selvfølgelig skal de ud og arbejde på skolerne, hvor vi har vores fagpersonale. Der er dem, der ved, hvad det drejer sig om. Dem, der har fingrene i det til hverdag. Jeg kan være lidt i tvivl om nu bad vi faktisk, fordi vi mangler det her med nogle bilag i sagen. Vi bad jo egentlig om, at vi kunne godkende dagsordenen. Noget af det, som jeg studser over, det er disse forskellige pejlemærker. Inklusion. Som skoleleder, så vil jeg sige, at det er ti år siden, at det var det nye sort. Det er ikke det nye sort længere. Man bruger det stadigvæk. Det er nærmest et fyord for at der er plads til alle børn, og vi skal huske vores børnesyn her i kommunen, så snakker vi ikke helt inklusion på den måde længere. Så hvad er det egentlig, vi gerne vil med det? Og inklusion for enhver pris? Nogle gange er det også et overgreb på et barn, hvis man ser inklusion for enhver pris. Men er det så mellemformer der familieklassen eller tolerere ordningen? Eller hvor er vi henne? Det er der, hvor fagligheden skal ud og arbejde. Jeg er bare ked af, at der står inklusion under pejlemærker, for det er ikke det, der ligger i den politik, der står lige op over. Hvis man kigger dagsordenen. Så det ville jeg jo egentlig godt have uddybet i forhold til nogle bilag. Ligesom fordelingsnøglen kunne jeg også godt tænke mig at anfægte. Jeg synes ikke, der findes nogen god løsning til denne her fordelingsnøgle. Jeg ved, for for en del år siden så fordelingsnøglen lidt anderledes ud. Der havde man lidt flere pejlemærker på den, og det var ikke kun mors højest uddannelse. Den har fungeret indtil videre. Jeg vil sige, at den er bedre end meget andet, men jeg kan også bare være rigtig ked af, at det ikke måske helt rammer der, hvor det skulle. Nu hørte jeg. Jeg har faktisk ikke selv regnet på det, men tak for det. Ole Bo Larsen at du havde regnet på det. Jeg kan blive rigtig ked af, hvis Stubbekøbing kommer til at miste så meget, for det var også dem, der stod for skud sidst de mistede nogle inklusions midler og den familie klasse, som de har stor succes med lukket. Der er rigtig mange lærere der laver god skolehverdag. Det er bare rigtig svært uden midler, når de ikke følger med. Vi har en anden elevsammensætningen i dag, end der var dengang vi gik i skole. Så det kan også være en udfordring. Så efter at have hørt de her forskellige regnestykker, så må jeg sige, at Dansk Folkeparti altså også får en løsning, der hedder, at vi dividerer 20 millioner med 13 skoler. Cirka halvanden million til hver skole, og vi derved flytter cirka 3 millioner fra Nykøbing ud til landdistrikterne. Det syntes jeg rigtig godt. Jeg syntes stadigvæk der mangler nogle bilag i sagen, fordi den fordelingsnøgle som vi nu snakker om og flere har regnet på den syntes jeg simpelthen bare mangler at der står at man fordeler via elevtal og det socio økonomiske. Der står jo faktisk ikke, at det er 25 og 75%. Der står heller ikke, at det må højest uddannelse. Der er heller ikke synliggjort forskellige scenarier i Hvad er det for skoler, der får tildelt hvilke penge? Det syntes jeg faktisk også der mangler som bilag + denne redegørelse for disse forskellige pejlemærker. Tak for ordet. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 106:51 taler 0:09
at sagen var tilstrækkeligt belyst til, at man godt kunne behandle den i fagudvalget. Ellers har man jo taget den af dagsordenen, nævner René Christensen. Værsgo.
René Christensen (M) 107:03 taler 4:12
For det første, så er det her jo faktisk en fantastisk sag. Vi blev enige om, at vi har fuldt finansieret fundet 20 millioner kroner drift kroner. Vi vil tilføre folkeskolen området største vi har gjort for at flytte os, og alle snakker her om socioøkonomiske tal og alt muligt. Denne her sag er jo med til at løfte, at vi får nogle bedre socioøkonomiske tal. Altså de børn, der går i folkeskolen i dag, skal komme ud og være stærkere, når de forlader den folkeskole, som vi har her i Guldborgsund Kommune. Det første vil sige nogle gange så er alle de her ord, vi har udvalgt, styre nogle ting eller noget. Det kan også være lidt. Det er lidt mærkeligt, man kan sætte at beslutte sig meget ude i et udvalg på 5 eller 7 medlemmer. Men jeg vil gerne rose udvalget og vil gerne rose formanden for den måde, som I har arbejdet med dette på. Også med den indstilling, som flertallet er kommet frem til, fordi der bliver sagt meget her. Altså det her er jo sådan lidt kommunal udligning. Man kan sådan forstå, der er flere, der går ind for nu, at alle skoler skal have de samme penge. Altså at i alle de her år er det ikke omkring 300 millioner ud af den milliard, der er på børne og ungeområdet, der er gået direkte ud til til skolerne. Skal alle skoler så have det samme? Altså Nordby skolen og Nørre noget ved at have samme ramme ligegyldigt og med hvad elevtal man har. Ligegyldigt hvad socioøkonomisk tal man har. Altså det bliver jo helt for mærkeligt den diskussion der er i byrådet lige nu. Så begynder man at tale om landdistriktspolitik og alt muligt andet. Vi har finansieret 20 millioner kroner, fordi vi vil investere i vores unge, og så er der nogle, der vil lave det om til landdistriktspolitik. Dette handler om børn og unge. Vi har flere børn og unge, der skal kunne tage en ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Vi har rigtig mange, som har gået 9 eller 10 år i skole. De kan ikke gå på en ungdomsuddannelse. Det er det, vi taler om her, og vi har i fællesskab fundet 20 millioner kroner i drift, så det ikke bare er 20 millioner. Når der er gået to år, så er det 40 millioner. Det blev ved med at være 20 millioner, vi har fuldt finansieret. Det skal vi simpelthen klappe hinanden på skulderen, for at vi kunne gøre det i fællesskab. Så skal vi til at udmønte dem. Så vil man pludselig begynde at lave politik på en helt anden måde. Så handler det ikke om de unge mennesker mere. Så handler det om landdistriktspolitik. Det er det. Skolepolitik er noget af det aller, aller vigtigste for os. Hvis vi skal flytte os som kommune, så skal vores befolkning blive stærkere og dygtigere og være rustet til livet, når de forlader grundskolen. Det er denne diskussion, vi skal have, og jeg synes, det er ærgerligt, at man sådan begynder på et budget, som ligger over 1 milliard. Så er det de 20 millioner her, der skal have den store diskussion om, hvordan de skal udmøntes. Er der fejl og mangler i den måde, som vi udmønter på? Kunne man gøre det på en anden måde? Ja, selvfølgelig kan man det. Kan der være noget, der falder en lille smule skævt? Ja, selvfølgelig kan der være det, men at sige alt andet er bare lige. Altså om der går 60 børn på skolen, eller der går 600 børn på skolen, så skal man bare have det samme beløb, for så har jeg lavet landdistrikts for disse penge landdistriktspolitik for disse penge. Det syntes jeg det er ærgerligt, når man kender de tal og det uddannelsesniveau, som vi har, der er sat i verden for noget andet. Så i denne her sag er jeg rigtig, rigtig glad for, at vi har udvalgsmøder, og jeg er rigtig glad for den måde, som udvalg arbejdet på. Der har været mange forskellige forslag til, hvordan man kunne gøre det at lave puljer og andet, men i landet et rigtig fornuftigt sted, og vi har stor tillid til i Moderaterne også til at man har tillid til, at de skoler de lærer, de ledere, der er ude på skolerne, får albuerum til at bruge deres faglighed også til at udmønte disse 20 millioner kroner. Selvfølgelig skal vi måle på, at vi også får noget i den anden ende, men vi har faktisk tillid til, at lærerne kan løfte denne opgave. Vi har faktisk også tydeligt at se, at skolelederne kan løfte denne opgave med at udmønte de her 20 millioner kroner. Og selvfølgelig skal de fordeles derude, hvor der er brug for pengene, og det har vi en model for, og det er også det, der bliver lagt op til for udvalget. Så tak for sagsfremstillingen og tak for at nå ud nåede dertil.
Martin Lohse (L) 111:21 taler 3:06
over denne her sag komme op, for pludselig bliver det interessant at diskutere ressourcetildeling. De 670 millioner vi i forvejen bruger på skolerne diskuterer vi ikke om, hvordan de bliver fordelt, men når vi samme går, når vi går sammen om at finde 20 millioner ekstra, så bliver det pludselig interessant at diskutere. Det er da mageløst. Det er da mageløst. Jeg vil gerne sige tak til Rene Christensen for endelig at anerkende udvalgets arbejde. Jeg syntes, jeg arbejdede ret intenst. Jeg syntes faktisk også, vi arbejder ret dårligt. Til jer kunne jeg ikke. Vi kunne ikke gå ud og spørge nogen, før vi havde vedtaget budgettet. Det havde været lidt svært at bruge efteråret på det, inden budgettet var vedtaget. Men, men vi har dog været omkring udvalgene. Vi har haft en En temadrøftelse forud for forrige byrådsmøde, hvor vi tog det til indtægt, som som de forskellige lister og partier kom med og brugte videre i vores debat. Jeg syntes faktisk, at vi som udvalg har ageret rigtig ordentligt og har taget alle med på råd. Det der ærgrer mig i denne her snak er, at vi har fokus på de 20 millioner fordeling. Jeg har ikke hørt nogen udover Stine Steffensen, som brokkede sig over, at vi havde brugt ordet inklusion, fordi hun måske hellere bruge det moderne ord segregering. Det bryder vi os ikke om. Så vil vi hellere bruge ordet inklusion, som indbefatter, at man har folk med. Men inklusion, tilstedeværelse og deltagelse, trivsel og begejstring er der ikke nogen, der har nævnt. Så er det det bliver ikke interessant, øjensynligt det, der skal arbejdes med. Det er da interessant. Det er at drive, drive, politik og drive lidt pop på disse 20 millioner, som vi sammen har fundet. Jeg synes det er møg ærgerligt, og derfor er det også møg ærgerligt, at det får sådan en klang her i dag. Som om vi er uenige. Vi er jo pivhamrende uenige om disse penge skal ud. De skal gøre gøre gavn hos alle vores børn og unge, hos alle de fantastiske børn, som hver eneste dag er i vores skoler. Så nu får det sådan et negativ klang og en mærkelig klang. Jeg vil blot tilskynde endnu engang, at vi tiltræder udvalgs beslutning, fordi det er den rigtige beslutning. Forestil jer, hvis vi på alle andre områder, hvor vi fordeler penge hver eneste gang vi har en sag på. Jeg finder lige min egen nøgle. Jeg har siddet og regnet på tallene og kåret Larsen. Ved du regnet rigtigt? Så det er ikke dækkende, Men kunne det ikke være interessant at få samtlige 5 milliarder? Skal vi selv sidde og finde en ny måde at gøre det på, fordi vi vil gerne tilgodese noget eller tilgodese noget? Ja, det bliver. Det bliver sjovt, det bliver interessant, og det bliver saftsusme nogle lange byrådsmøder, vi ser frem til, hvis det også her skal begynde at finde alle nøglerne til, hvordan vi fordeler pengene. Så fri os fra det onde, som pastoren, den ridder slået Herre nu vil sige, og lad os holde os til det, vi har besluttet. Den måde, vi gør det på. Og det er altså den måde. Så kan man være enig eller uenig om den er fuldstændig knivskarp, men det er nu engang den måde, vi har valgt at drive butikken på.
Simon Hansen (A) 114:30 taler 0:03
for en kort bemærkning. -Jo tak. Bare lige sådan
Chris Veber (DG) 114:36 taler 2:06
for at samle en lille bitte smule op. Jeg mindes ikke jeg har prøvet vitterligt lige at tænke tilbage på den debat vi lige har haft, og jeg mindes ikke der er nogen der har udtalt at vi skulle fordele alle puljer eller alle penge til skolerne ved en ligelig fordeling. Jeg mindes kun, at vi er nogle stykker der har ytret, at vi ønsker om disse 20 millioner, så jeg tænker lidt. Vi landede lidt i samme situation, som vi gjorde ved en tidligere sag, der handlede om en e-mail. Igen bliver der malet et billede op. Det synes jeg er synd. Nu vil jeg kæmpe bruger og bruger også denne her sag, så jeg påpege jeg syntes godt nok vi skal til at have fundet ud af hvordan vi debatterer og hvordan hvad vi bruger nogle gange imod dem der har sagt noget. Så for lige at samle op på noget af det med fordelingsnøglen, havde vi i udvalget nu virkelig gerne. Havde alle været med, virkelig gerne ville ændre den fordelingsnøgle og komme med og sagt Det er sådan jeg vil gøre. Vi skal have nogle flere ting med. Så havde vi sagt til administrationen. Nu skal I bare høre vi politikere, der er valgt af borgerne. Vi har lavet en ny fordelingsnøgle. Den lyder sådan her, Så inden vi sender pengene ud, så får I lige regnet det ud. Det vil jeg jo mene. Som politikere, så er det vores ret at sige til administrationen og sige til embedsværket Nu gør vi sådan. Og man kan sige igen. Når nu vi står hernede, at den er begæret ned i byrådssalen, så kan vi regne ud, at det var noget Som det, kan jeg jo kun sige, at det var jeg være enig i. For ellers så havde jeg nok ikke begæret den herned. Når der så også bliver sagt Vi ved ikke, hvor pengene ender henne i august. Sådan en der sagde det. Det er jo nemlig det, der er problemet. Vi ved ikke ud fra denne her sag, hvor pengene ender, og det vil jeg bare sige til mit eget forsvar. Det spurgte jeg om, og jeg fik ikke et svar og derfor. Igen har jeg begæret sagen herned i byrådet, Og det var bare lige for at komme med et par opsamlende. Ud fra hvad jeg har hørt. Tak for ordet. Tak for det. Pakkekalenderen. -Her er sagt.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 116:48 taler 1:18
men vi støtter faktisk denne her indstilling, fordi. Jeg har siddet i skolebestyrelse i mange år, og jeg har altid plæderet på, at disse pengene skal følge børnene, og det vil det jo gøre, når man for eksempel sætter pengene af til mors uddannelse eller i den fordelingsnøgle her, for så kommer det til at ramme dem alle. Jeg har siddet på en lilleskole, hvor vi knokler for at få penge nok til at gøre ting, Men vi har jo også siddet på en stor skole, som har manglet penge altid for disse ting, så derfor tror jeg også på disse fordelinger. Det skal nok blive positivt. For der sker noget, når man kan gå ind og sige jamen det er disse mennesker, der skal have det. Og nu skal jeg ikke kalde alle mennesker dårlige stil, men der er nogle, der er dårligt stillede i samfundet, vi andre er, og de har brug for hjælp, og det er også dér vi skal have, vi skal ligge de her energier til de kommer videre i livet, og de kommer ind i gennem uddannelsessystemer des lignende. Vi kan støtte dem hele vejen. Så det her med IT, inklusion, tilstedeværelse og deltagelse, trivsel og begejstring, det er nogle af disse Bosworth vi skal bruge i det her, for det lyder godt, og vi skal den vej. Tak. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 118:09 taler 0:09
så vi er ved de ultra korte bemærkninger og talerlisten lukker, mens jeg stadig har ordet. -Og jeg vil bare lige gøre det meget kort
Yavuz Sari (A) 118:21 taler 0:42
da vi snakker så meget om denne her sag, at det skulle være en succes, at vi har fundet de 20 millioner, og de skal bare hurtigt videre. Vi kunne have bedt administrationen selvfølgelig om at komme med et opslag om, hvor og hvordan de skulle fordeles sådan lidt. Men det tager lang tid. Sådan noget tager rigtig lang tid, og det er jo ikke noget, der skal gå lang tid, så de penge skal ud til skolerne meget hurtigt. Og som Martin Lohse også sagde Altså vi deler. Vi fordeler penge på over 600 millioner, så bare de 20 millioner er vi så spørgsmålstegn? Ja, det er rigtigt nok. Måske stiller vi lige spørgsmålstegn. Det er det rigtigt nok, men måske. Jeg skal bare lige have kigget på det sådan. Måske kan vi gøre et eller andet anderledes til næste gang vi gør det. Tak for ordet. -Og Martin Lohse havde indtegnet sig,
Martin Lohse (L) 119:09 taler 0:09
blot fordi Kris Weber siger, han havde spurgt på udvalgsmødet, hvor pengene Anders havde fået, svarede Christian, at på skolerne.
Simon Hansen (A) 119:21 taler 1:09
at det er en god idé, at vi har fundet 20 millioner rigtige penge i budgettet, som vi kan sende ud til skolerne. Og I udfordrer mig jo lidt med alle mulige ændringsforslag og standsning i byrådet, Og hvad for nogen rækkefølge skal man tage tingene i, og hvad er mest vidtgående? Og det tager lige et kursus inden næste byrådsmøde, så vi er helt up to date på det. Min vurdering er, at det her er en standsning sag. Der ligger en beslutning udfra udvalget. De har truffet en beslutning. Det har de mandat til ifølge delegations. Blandt de vejende udvalgs beslutning, så er det min vurdering, at den første opgave som byråd er at finde ud af, om vi kan bekræfte. Det er en flertalsbeslutning, der var ude i udvalget om, at man ønsker, at skolerne skal have frihed til at finde deres egen vej med fokus på de tre pejlemærker. Og en fordeling af de 20 millioner kroner sker ud fra en kombination af skolernes elevtal og souschef økonomi. Så jeg skal høre om, hvem der er i byrådet, der kan stemme for, at vi bekræfter denne flertalsbeslutning fra fagudvalget.
Simon Hansen (A) 120:48 taler 1:00
og en der stemte i imod og. Vil du have en protokol for tilførsel lakridspiber? Det er lige. Det jeg har her. Undskyld, at du foreslår, at pengene fordeles ligeligt mellem skolerne uden uden brug af fordelingsnøgle. Jeg havde dårligt papir, så det er jeg selvfølgelig og eller de andre holdninger, der har været til det. I er jo heldigvis blevet hørt i debatten og også optaget, så man kan finde det frem, hvis man skulle blive forholdt det på et andet tidspunkt. Og med det. Dagens åbne del af byrådsmøde slut og jeg har vundet tips konkurrencen. Jeg forudså, at mødet ville tage to timer, og det er jo gået ret præcist med det. Det er det, der hedder god mødeledelse. Så tak til til tak til tilhørerne for at være mødt mødt frem. Både dem der er kommet og dem der var med hjem.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.
Videoen kan ikke afspilles her. Se mødet hos kommunen og spol til 0:00.
Det her er kommunens eget materiale. Det er hentet fra dagsordener.guldborgsund.dk og læst maskinelt ud af referaternes PDF-filer. Hver behandling har et link til kommunens egen side, så du kan se originalen.
Indstillingen er det, forvaltningen lagde op til. Beslutningen er det, udvalget skrev. Står der «Godkendt.», er det indstillingen, der blev godkendt, og den kan udmærket være et afslag. Derfor står de to ting sammen.
Sagsfremstillingen er ikke med. Materialet er et opslagsværk og ikke en kilde. Kontroller altid med originalbilaget hos Guldborgsund Kommune.
Materialet er hentet fra kommunen 8. september 2026. Det er kommunens eget materiale, men det er læst og stillet op maskinelt af en AI-agent, så der kan være opstillingsfejl. Kontroller altid med originalbilaget hos Guldborgsund Kommune.
Videre: søg i alle sager kommende møder alle byer
Indtast dit navn og din e-mailadresse herunder, så sender jeg en besked, når jeg har noget nyt på hjerte fra arbejdet i Guldborgsund Byråd. Jeg sender ikke SPAM ud, og du kan altid nemt framelde dig igen :-)
Egehegnet 59, 4800 Nykøbing F.
Mail: bycas@guldborgsund.dk
Tlf.: 53 33 53 53
bycas@guldborgsund.dk
