Lokalpolitiker - Guldborgsundlisten - Guldborgsund Byråd
Mødet blev holdt 20. februar 2025 i Byrådssalen, Parkvej 37, Nykøbing F.. 10 punkter på den åbne dagsorden.
BeslutningssagDrøftelsessagOrienteringssagUden type
Understøttet af AI. På det her møde kan du se og høre, hvad der blev sagt under hvert punkt. Klik på et tidspunkt, så starter videoen der. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Oplyser, at Laura Ljung har lovligt forfald, og at Nikolai Lundstrøm er indkaldt som stedfortræder for hende. Der er desuden afbud med gyldig årsag fra Camillo Krog og Peter Bring-Larsen, men det har ikke været muligt at indkalde stedfortræder for dem. Indstillingen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:06 taler 0:33
af indkaldelse af stedfortrædere, og det skal godkendes, at der er lovligt forfald for Laura Jung, og at Nicolaj Lundstrøm er indkaldt som rette stedfortræder. Er der også afbud for kan Milo Krog og Peter Larsen også med gyldig årsag? Det har ikke været muligt at indkalde stedfortræder og høre, om vi kan godkende det. Kan vi godkende. Så hvad går så af plads, Nicolaj? Så har vi 20, som er godkendelse af dagsordenen.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Foreslår dagsordenen godkendt.
Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (O): Rejser indvending mod punkt 27 om løft af skoleområdet, da hun mener der mangler bilag, herunder om pejlemærker, fordelingsnøgle og cases/scenarier for fordeling af midler til skolerne. På den baggrund kan hun ikke godkende dagsordenen.
Simon Hansen (A): Påpeger, at sagen ligger i Børne- og Skoleudvalget ifølge delegationsplanen, men at et udvalgsmedlem har begæret sagen behandlet i byrådet, hvorfor den skal optages på dagsordenen. Han anbefaler, at byrådet fastholder sagen på dagsordenen, så der kan træffes en beslutning.
Opsummering
Uenigheden stod om, hvorvidt dagsordenen kunne godkendes med punkt 27 om skoleområdet på, da Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen fandt sagens bilag utilstrækkelige, mens Simon Hansen henviste til de formelle regler for, at sagen skulle behandles i byrådet. Dagsordenen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (O)
Simon Hansen (A) 0:39 taler 0:09
Skal vi kan godkende? Katrine Formanden for de Andre Christiansen går.
Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (O) 0:51 taler 0:24
Det drejer sig om punkt 27, der handler om vej løft af skoleområdet. Vi finder, at der ikke er tilstrækkeligt med bilag. Der er ikke nogen bilag i forhold til, hvad pejlemærkerne er. Vi kan heller ikke se, at der ligger noget om fordelingsnøgle og nogle cases eller scenarier i forhold til fordeling af midler til skoler, så derfor kan vi ikke godkende.
Simon Hansen (A) 1:18 taler 0:24
om denne sag ligger i Børne og Skoleudvalget jævnfør delegationens plan, og der er et udvalgsmedlem, der har begæret sagen i byrådet, og derfor skal den optages på byrådets dagsorden og derfor vil anbefale, at byrådet. Byrådet fastholder, at sagen er på dagsordenen, så der kan blive truffet en beslutning i sagen. Det godkender byrådet. Så har. Så har vi 21,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Lars Jensen indtræder som stedfortræder for sygemeldte Laura Ljung i Byrådetresume
Byrådsmedlem Laura Ljung meldte sig syg, og Byrådet skulle tage stilling til indkaldelse af en stedfortræder. Byrådet godkendte, at hendes fravær berettigede til stedfortræder, og at Lars Jensen som første stedfortræder kunne indtræde. Byrådet tog samtidig til efterretning, at valggruppen har udpeget Lars Jensen til at varetage alle Laura Ljungs hverv i fraværsperioden, herunder poster i blandt andet Socialudvalget og Ældre og Omsorgsudvalget.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Oplyser at Laura Ljung har meldt sig syg og er fraværende indtil videre, meddelt den 7. februar. Der skal derfor tages stilling til, at Lars Jensen indkaldes som stedfortræder for Laura Ljung i fraværsperioden.
John Brædder (L): Oplyser på valggruppens vegne, at Lars Jensen udpeges til samtlige de hverv, som Laura Ljung har varetaget, og overtager dem alle sammen.
Simon Hansen bød afslutningsvis Lars Jensen velkommen i byrådet for perioden.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 John Brædder (L)
Simon Hansen (A) 1:42 taler 0:21
som er byrådsmedlem, fravær, indkaldelse af stedfortræder. Og det er sådan, at Laura Jung har meddelt, at hun er syg indtil videre, og det er meddelt den 7. Februar, og der skal tages stilling til, at Lars Jensen indkaldes Indkaldelse som rette stedfortræder for Laura Jung i perioden. Og så vil John Brædder redegøre for, hvordan de fordeler posterne. -Blot lige for at få rørt stemmebåndet.
John Brædder (L) 2:06 taler 0:15
Så kort og konkret, så udpeger vi Lars Jensen til samtlige de hverv, som beskrevet i sagen, som Laura Jung har varetaget. Så Lars Jensen tager dem alle sammen.
Simon Hansen (A) 2:21 taler 0:08
Og tak for det og vi byder os velkommen i byrådet for en periode. Så har vi sag 22, som er endelig vedtagelse af lokalplan 230
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Lokalplan 230 for Nykøbing F Havn endeligt vedtaget med boliger og Bastebrohusresume
Byrådet skulle tage stilling til endelig vedtagelse af Lokalplan 230 og Kommuneplantillæg nr. 5 for et område på Nykøbing F havn, som er led i omdannelsen af havnen til en ny bydel. Forvaltningen indstillede planen vedtaget med 6 ændringer indarbejdet, blandt andet om hegning, materialevalg, altaner, farvesætning og bevaring af Vejerboden. Byrådet fulgte indstillingen og vedtog planen, som muliggør omkring 65-70 boliger, Bastebrohuset med offentlige institutioner og museum, en ny Broplads samt en parkeringsløsning i Sukkerladen med op til 500 pladser.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Oplyser at der efter Økonomiudvalgets behandling er kommet et ekstra høringssvar, så der nu er 11 høringssvar i alt, hvilket har givet anledning til 6 ændringer i forhold til det oprindelige lokalplanforslag. Fremhæver at lokalplanen er første skridt i udviklingen af Nykøbing Falster Havn og muliggør ca. 65-70 boliger, Basta Brohuset, en ny cykel-gangbro og et byrum ved Broplads, samt at Sukkerlageret fremover kan bruges til parkering.
René Christensen (M): Kalder lokalplanen første etape i en omdannelse af havnen fra erhvervshavn til bynært udviklingsområde. Lægger vægt på den nye bro til Sundby, som han mener vil få byen til i praksis at vokke sammen, og ser projektet som en af kommunens største vækstmotorer i forhold til bosætning. Stemmer ja til den endelige vedtagelse.
Bob Richard Nielsen (Æ): Støtter lokalplanen, men peger på at den åbner mulighed for byggeri i op til fire etager i området mellem Rådhuset og Basta Brohuset, hvilket han mener afviger fra de oprindelige skitser, hvor kun ét hus var tiltænkt så højt. Opfordrer Erhvervs- og udviklingsudvalget (eller efterfølgende Økonomiudvalget) til at være bevidst om ansvaret for at bevare silhuetten af den gamle by ved salg af grunde. Nævner desuden bekymring om støj fra en kommende jernbanebro i forbindelse med Femernforbindelsen, men glæder sig samlet set over projektet med Basta Brohuset og cykel-gangbroen.
Stine Steffensen (O): Henviser til tidligere udtalelser i Folketidende, hvor partiet kaldte havneprojektet innovativt og fremsynet, og gentager at det vil styrke Nykøbing Falster som hovedby og tiltrække borgere, turister og virksomheder. Tilslutter sig indstillingen om at vedtage lokalplan 230 og kommuneplantillæg nr. 5.
Rene Fjeldsøe Sørensen (L): Fremhæver at omdannelsen af havnen startede med Projekt Slotsbryggen i 2003, og at man nu 22 år senere tager næste skridt. Nævner at høringssvarene har ført til justeringer, der styrker projektet, og bakker op om indstillingen.
Opsummering
Alle talere støtter den endelige vedtagelse af lokalplanen og ser den som et vigtigt skridt i udviklingen af havnen. Den eneste indvending kommer fra Bob Richard Nielsen (Æ), der peger på, at lokalplanen tillader højere byggeri (op til fire etager) end de oprindelige skitser lagde op til, og opfordrer til, at man fremover er opmærksom på at bevare byens silhuet ved salg af grunde.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 René Christensen (M) Bob Richard Nielsen (Æ) Stine Steffensen (O) Rene Fjeldsøe Sørensen (L)
Simon Hansen (A) 2:29 taler 1:10
fra Nykøbing Falster Havn, og jeg skal bare lige henlede byrådet på den supplerende sagsfremstilling. Det er sådan, at efter at sagen har været behandlet i Økonomiudvalget, er der dukket endnu et høringssvar op, som også har været behandlet og nu ligger i hvidbogen, men altså som ikke var med dengang Økonomiudvalget behandlede sagen. Så der er altså 11 høringssvar og ikke 10 høringssvar og de 11 yngste høringssvar har givet plads til 6 ændringer for administrationens side i forhold til den oprindelige udsendelse af lokalplanforslag. Denne lokalplan er den første vi godkender for at komme i gang med hele udviklingen af Nykøbing Falster Havn og giver mulighed for, at vi kan komme i gang med de første 65 70 boliger. At basale Brohuset kan realiseres, at der bliver skabt et byrum med bro pladsen og mulighed for cykel gangbroen, og at man også tænker på hvordan trafikken skal afvikles i området. For lokalplanen er også her, at man godkender at sukkerlagen fremover vil kunne bruges til parkeringsområde. René Christensen Værsgo.
René Christensen (M) 3:45 taler 1:36
for første etape af vores store projekt om modernisering af havnen i Nykøbing Falster, hvor vi går fra at have en erhvervshavn til at gøre det til et bynært havneområde med mulighed for få udvikling. Det er det interessante her, og det er sådan, vi synes, Vi har sådan stor vægt på det, at denne nye bro denne forbindelse til Sundby, som vi mener er rigtig interessant også i forhold til de etaper, som skal komme efterfølgende. Der er ingen tvivl om, at når man kigger på Nykøbing som by, så tror jeg rigtig mange opfatter, at når man kører en tur til Sundby, eller man er en tur over indkøbscentret, så har man en fornemmelse af, at man sådan set stadigvæk er i Nykøbing. Det er man sådan set ikke så hvor man kørte over på Lolland siden, når man er i Sundby, og der forventer vi helt klart, at når denne forbindelse forhåbentlig kommer i stand, så vil man opleve, at vores by som sådan i praksis vokser. Der er heller ingen tvivl om, at det vi snakker om i mange andre sager, hvor vi kigger på, hvad det er for et socialt indeks, vi har. Hvad er det for nogle muligheder, vi har som kommune, så er dette en af de største vækstmotorer, som vi har i Guldborgsund Kommune pt. Og vi håber og tror på, at denne byggemodning og de projekter der kommer ind, det vil være med til at Guldborgsund kommer på landkortet som en bosætningskommune, som der er rigtig mange borgere, som ikke har i dag, vil finde interessant i fremtiden. Så vi kan selvfølgelig stemme ja fra Moderaternas side til en endelig vedtagelse af lokalplan 32 fra Nykøbing Falster Havn.
Bob Richard Nielsen (Æ) 5:27 taler 2:36
også kommer til at støtte lokalplanen i sin helhed. Jeg har bare dog lige lyst til at. Trække en lille smule malurt op, og det drejer sig simpelthen om, at når man læser denne lokalplan, så åbner den mulighed for, at der kan bygges i fire etager på hele det pågældende boligområde, der bliver mellem Rådhuset og Basta Brohuset. Og det var jo ikke den vision, vi fik lagt frem dengang, hvor vi så denne her havnens udviklingsplan. Der blev det de skitser, der var med. Der var det for det meste 2 etages hus, der var der henne. Jeg har lige siddet i eftermiddag og genbesøgt alle de her flotte skitser der var tegnet, og der var kun et enkelt hus i det pågældende område, som skulle være op til 4 etager. Men det åbner vi op for med denne lokalplan. Så derfor har jeg bare lige lyst til at sige til, hvis det bliver i indeværende valgperiode, at Erhvervs og udviklingsudvalget forhåbentlig er bevidste om dette store ansvar de får, når de skal til at sælge disse grunde. Eller hvis vi kommer om på den anden side af valget, så juniorudvalget nok ikke længere er til stede. At Økonomiudvalget så tager det her ad notam, at vi faktisk har besluttet, at man skulle bevare silhuetten af vores midaldrende by. Som en af de vigtige punkter ved denne lokalplan, så noterer jeg mig også, at det foregående byråd jo havde vedtaget, at vi skulle have en stål bro. Nedved vil hen over sundet, og denne stål bro til jernbanen kommer til at Femernforbindelsen først stå der. Så bliver det jo en larm der kommer uden lige. Natten lang. For det der kommer til at køre godstog forbi hver 15 20 minut på flere kilometer, og det kommer til at larme i hele det nye område. Så derfor er det egentlig meget glædeligt, at der kommer et rådhus, der kommer til at virke lidt som en støjskærm dernede. Og så lige slutte af med lidt positive ord, så det hele ikke bare bliver ynk og klynk. Ja, ja, jeg glæder mig. -Virkelig. Over dette kulturelle fyrtårn, der nu ser ud til at forhåbentlig kan lykkes med Basta, Brohuset og med cykel gangbroen foran. Det er visionært, og det er storslået, og det vil virkelig være noget, der kommer til at pynte og gavne hele vores kommune. Tak for ordet.
Stine Steffensen (O) 8:09 taler 0:51
Vi har snakket havnen projekt mange gange, og vi syntes jo stadigvæk det er fantastisk. 1 Det er innovativt og fremsynet og for at citere os selv hvis man må det i Folketidende. Tilbage i maj måned, hvor hvor overskriften jo sådan set hedder Alle gruppeformænd jubler over planen. Der siger vi fra Dansk Folkeparti, at på tegnebrættet præsenteres et innovativt og fremsynet projekt, der vil tilføre kommunen yderligere muligheder for at udnytte potentialet i Nykøbing Falster som stærk hovedby og tiltrække borgere, turister, Gæster virksomheder. Projektet vil bidrage positivt til vores område med attraktive arbejdspladser og understøtte øvrige politiske målsætninger. Det mener vi faktisk stadigvæk. Så selvfølgelig kan vi tiltræde indstillingen om at vedtage lokalplan 230 samt kommuneplantillæg nummer 5. Tak for. Ordet. Tak for det René Fjeldsøe Sørensen. -Tak for det.
Rene Fjeldsøe Sørensen (L) 9:06 taler 0:51
med omdannelsen af Nykøbing F. Havn fra et erhvervsområde til et levende den levende bydel med attraktive boliger. Lokalplan 230, som vi behandler i dag, fokuserer på området ved Brogade, hvor især cykel gangbroen virker utroligt spændende. Denne omdannelse startede helt tilbage i 2003 med det visionære projekt Projekt Slotsbryggen. Meget er sket siden da, og nu 22 år senere er vi klar til at tage det næste store skridt, som vil gavne hele vores landsdel. Vi har modtaget flere høringssvar, som vores forvaltning har gennemgået grundigt. Dette har ført til nogle justeringer og forbedringer, som vi mener vil styrke projektet yderligere. I Guldborgsund listen er vi stolte af at have vil støtte beslutningen helt fra starten i 2003, og vi bakker selvfølgelig også op om indstillingen i denne sag. Tak. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 10:00 taler 0:09
af den første lokalplan for udviklingen af havnen i Nykøbing. Så har vi sag 23, som er en beslutning sag om godkendelse af tillæg
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Tillæg til spildevandsplan med tre mindre ændringer godkendt af Byrådetresume
Byrådet skulle godkende et tillæg til kommunens spildevandsplan med tre mindre ændringer: en ejendom ved Flintinge skiftede kloaktype, der blev udvidet et kloakopland til et regnvandsbassin ved Christiansmindevej i Stubbekøbing, og en fælleskloakledning ved Dæmningsvej nær Vålse ændrede status til privat rørlagt vandløb. Forvaltningen indstillede at tillægget blev godkendt. Byrådet godkendte det, dog tog Sydhavslisten forbehold for ændringen af fælleskloakledningen ved Vålse, og Paw Hallandson havde tidligere taget forbehold i udvalget.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Han har et forbehold over for punkt 3 i indstillingen, om anlæg af en ny 600 meter lang regnvandsledning ved Dæmningens Vej. Han mener i stedet, at den eksisterende ledning bør renoveres, ligesom det er sket på en anden strækning, og peger på at en ny ledning ikke vil tage højde for vejvand og markdræn, som den gamle gør. Han stemte dog ja til de øvrige tiltag i punkt 1 og 2, men tager forbehold for punkt 3.
Simon Hansen (A): Foreslår som løsning at byrådet godkender tillæg nr. 1 til spildevandsplanen som helhed, men at Paw Hallandsons forbehold noteres specifikt vedrørende punktet om ændring af status for en fælleskloakledning til privat rørlagt vandløb.
Opsummering
Uenigheden angår alene ét enkelt element i tillægget, nemlig anlæg af en ny regnvandsledning fremfor renovering af den eksisterende. Paw Hallandson (Sydhavslisten) tager forbehold for dette punkt, mens tillægget i øvrigt godkendes uden indvendinger.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Paw Hallandson (Sydhavslisten)
Simon Hansen (A) 10:09 taler 0:21
nummer ét til Spildevandsplan, og det er sådan, at den er godkendt i Teknik, Klima og Miljøudvalget og i Økonomiudvalget og i Teknik, Klima og Miljøudvalget. 2 Paw Erlandsson Forbehold Jeg skal høre om byrådet kan godkende spildevandsplanen. Paw Halland Håndvask.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 10:33 taler 1:42
til at vi skulle ud at lave en ny. Kloak op på dæmningens vej. Punkt 3 i indstillingen. Det var det, der gjorde det lidt svært, fordi man skulle godkende alle punkterne. Men jeg havde altså et forbehold til punkt 3, for man stiller spørgsmålstegn ved at lave en ny regnvandsledning deroppe, selvom der ingen der ligger inde i forvejen. Man vil grave 600 meter med en ny regnvandsledning igennem flere forskellige matrikler, som så skal eksproprieres. I stedet for at man vil renovere den gamle, der ligger ude i vejkanten, det ved jeg godt. Det står i noget materiale, at rørerne er kørt sammen, men det ligger altså cirka 2 meter uden for vejen, så jeg tror ikke på det er trykket som sådan der har kørt det. Det er nok fordi den har været misligholdt siden 1952. Men man kunne jo renovere den, ligesom man har gjort oppe fra. Fra nummer 12, fra nummer 12 og så op til landevejen. Der er der cirka 300 meter og de næste 30 50 meter. Da man kommer renoverer i stedet for at man skal lave en ny linje på 600 meter. Jeg ved godt, det bliver hurtigt teknisk, men hvis man laver en ny ledning, så tager man ikke tog højde for denne her. Vejvand og dræn fra markerne. Det gør man ikke, hvis man laver det nye. Det her er der i den gamle stadigvæk, hvis man renoverer den. Så mit forbehold er, at jeg kunne ikke. Jeg stemte ja til det. Der syntes jeg de andre tiltag i punkt 1 og 2 er godt nok. Så igen et forbehold.
Simon Hansen (A) 12:18 taler 0:33
Ja tak. -Jeg skulle bare lige have lidt vejledning til hvordan vi håndterer det. Har handlet sådan og et forslag herfra kan jo være at du kan godkende spildevandsplanen, men du kan ikke godkende punkt 3 som står under Hvad hedder det? Altså den der hedder ændring af status for fælleskloak kloakledning til privat rørlagt vandløb. Er det rigtigt forstået, da jeg kigger? Det er godkendt at vi gør det sådan, at det er godt og dermed så godkender vi tillæg nummer ét til spildevandsplanen 2027 24.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte tillæg nr. 2 til spildevandsplanen om regnvand og afløbskoefficienterresume
Byrådet skulle godkende et tillæg til kommunens spildevandsplan, som opdaterer reglerne for, hvor meget regnvand grundejere selv skal håndtere, og hvor meget der må ledes til det offentlige kloaksystem. Forvaltningen lagde op til at godkende tillægget, blandt andet fordi der var fundet en fejl i tidligere tal for afløbskoefficienter, som nu blev rettet tilbage til det senest kendte korrekte grundlag. Tillægget havde været i 8 ugers offentlig høring, hvor to høringssvar førte til en mindre rettelse. Både udvalg, økonomiudvalg og byråd fulgte indstillingen og godkendte tillægget.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Oplyser, at sagen om tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2020-2024 blev godkendt enigt i Teknik, Klima og Miljøudvalget samt i Økonomiudvalget.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Støtter forslaget, da det bringer styr på udledningen ved Hasselø Bredning, hvor huse hidtil har udledt spildevand til Guldborgsund i stedet for at være tilkoblet det fælles kloaksystem. Kalder det en positiv del af planen og stemmer for.
Sagen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Paw Hallandson (Sydhavslisten)
Simon Hansen (A) 12:51 taler 0:15
Så har vi sag 24, som er godkendelse af tillæg nummer 2 til Spildevandsplan 2022 24. Og der var det et enigt Teknik, Klima og Miljøudvalget at godkende dette. Og det var det også i Økonomiudvalget og Paw Henriksen Sko. -Det er simpelt,
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 13:09 taler 0:24
for med denne her spildevandsplan kommer der faktisk styr på dette her. Den udledning der har været i Haslev Bredning for de huse der ligger over for sundheden og har stadigvæk har en udledning ud i Guldborgsund i stedet for med det fælles kloaksystem. Så det er en positiv ting at det skal indbefatte denne her spildevandsplan her, så vi stemmer for det her.
Simon Hansen (A) 13:36 taler 0:06
af spildevandsplanen, og det kan vi godkende. Vi har sat 25, som er oprettelse af et kyst vandråd,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Guldborgsund søger om at oprette kystvandråd for Rødsand og Bredningenresume
Byrådet skulle tage stilling til, om kommunen skulle ansøge om at oprette et kystvandråd, som skal rådgive om indsatser mod for meget kvælstof i fjorde og kystvande. Forvaltningen indstillede, at der blev søgt om et kystvandråd for området Rødsand og Bredningen, og at Grønt Råd skulle udpeges som repræsentanter i rådet. Byrådet godkendte indstillingen. Danmarksdemokraterne ved Inger Støjberg var ikke enig i beslutningen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Oplyste, at Teknik, Klima og Miljøudvalget allerede har godkendt indstillingen.
Jesper Blomberg (O): Anbefaler oprettelse af kystvandrådet, som er en del af en national aftale om at forbedre vandmiljøet i perioden 2025-27. Foreslår at Grønt Råd varetager opgaven, da samarbejdet dermed kan fortsætte inden for eksisterende rammer frem for at starte forfra. Præciserer efterfølgende, at der ikke er økonomiske udgifter for kommunen, da staten har afsat midlerne, og at Vækst har anbefalet deltagelse i arbejdet.
Bob Richard Nielsen (Æ): Danmarksdemokraterne kan ikke støtte forslaget. Mener kystvandrådet fremstår som pseudo-demokrati uden reel indflydelse på kommunen, og frygter at det trods statslige midler til analyser og sekretariatsbistand vil medføre udgifter for kommunen.
Opsummering
Uenigheden stod mellem Bob Richard Nielsen (Æ), der afviste forslaget som virkningsløst borgerinddragelses-tiltag med risiko for kommunale udgifter, og Jesper Blomberg (O), der fastholdt at ordningen er udgiftsfri for kommunen og giver reel indflydelse via inddragelse af lodsejere og borgere om kvælstof og fosfor. Indstillingen blev godkendt, med Danmarksdemokraterne (Bob Richard Nielsen) som eneste stemme imod.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Jesper Blomberg (O)234 Bob Richard Nielsen (Æ)
Simon Hansen (A) 13:42 taler 0:18
og det er sådan, at der lige har været et møde tidligere i dag for Teknik, Klima og Miljøudvalget. Og da er, skal jeg hilse og sige. Indstillingen er godkendt. Indstillingerne er godkendt af et egentlig teknik, Klima og Miljøudvalget. Jesper Blomberg Det er fuldstændig korrekt,
Jesper Blomberg (O) 14:03 taler 0:12
siden der blev afholdt et udvalgsmøde, for at vi kunne indstille over for byrådet, at der bør oprettes et Kystvejen Rød. Det er sådan, at de i Danmark i dag er der fire nuværende fire kyst vandråd,
Jesper Blomberg (O) 14:18 taler 0:24
Og i forbindelse med aftalen om den grønne 3PART er det så besluttet, at man kan udvide og fortsætte det samarbejde kyst vandrådene i en periode, der hedder 25 til 27, og her skal der indgå de politiske målsætninger, der er fastlagt omkring akutpakken, til at forbedre blandt andet vandmiljøet tilbage i aftalen. For ottende maj 24. Vi har kun 20 25 år til at gøre dette store stykke arbejde,
Jesper Blomberg (O) 14:45 taler 0:39
der er blevet, undskyld mig, trukket ned over ørerne på kommunerne fra de gode folk inde på Christiansborg. Og med det in mente, så var det en klar opfordring fra de, som er udvalgt og udpeget til at gå ind. 3PART, Annemette Schønberg Johansen og undertegnede, at det kunne være en mulighed at bede Grønt Råd, som også har en interesse i at deltage i dette arbejde og varetage netop opgaven i kyst vandrådet. Og det er da også blevet til en del af indstillingen, og vi anbefaler naturligvis som et enigt udvalg, at byrådet godkender det forslag, som ligger tungt.
Bob Richard Nielsen (Æ) 15:30 taler 1:06
Danmarks Demokraterne, Inger Støjberg, kommer ikke til at kunne tilslutte sig indstillingen om oprettelse af kyst vandråd. Det er simpelthen for dyre fisk til den måde jeg ser. Jeg læser dette faktaark om kyst vandrådet og prøver på en eller anden måde at finde ud af, hvad går det ud på, og hvad er det de skal. Og udover det meget. Sympatiske i, at man inddrager lokale foreninger og 20 mennesker, der skal sætte sig ned og snakke om Kystvejen rådet, ja så kommer det altså til for mig at fremstå som værende noget pseudo demokrati, der ingen indflydelse har på vores kommune. Og dermed altså jeg anerkender at staten har tænkt sig at proppe nogle penge i det her, og at der dermed kommer midler til at kunne foretage diverse analyser og give sekretariatsbistand og andet. Men jeg kan ikke forestille mig, at man kan gøre det her uden nogen form for økonomi fra kommunens side af, og det kommer simpelthen ikke til at stemme for. -Tak Jesper Blomberg du.
Jesper Blomberg (O) 16:42 taler 1:21
være borgernes parti, sige nej til, at der skal være mulighed for borgerinddragelse. Netop det, som Kystvejen rådene står for. For så tænker jeg, at enten har Bob Richard Nielsen læst noget helt forkert omkring hvad meningen er med Kystvejen Råd, eller også er der bare noget, der er opfattet forkert af Bob Ricard Nielsen, fordi lige nøjagtig kvælstof og fosfor er nogle af de vigtigste ting, som der skal tales om. Og hvis vi skal høre borgerne og lodsejerne, så er Kystvejen rådets inddragelse et absolut. Og vi er faktisk blevet, og det undskylder jeg selvfølgelig nu. Det er måske lidt sent at komme med, men det havde været nyttig viden, at Vækst har anbefalet, at man går med i dette arbejde, og rent økonomisk bevillingsmæssige, så ligger der faktisk ikke nogen udgifter for kommunen i det her. Der er afsat midler fra statens side i forhold til at oprette kyst vandrådene. Grunden til at vi peger på Grønt Råd er, at hele samarbejdet omkring administrationen, det skal jeg ikke påstå opstartes på ny. Det kan fortsætte inden for de rammer, som Grønt Råd bevæger sig i i dag. Jeg håber det gav lidt mere oplysning til Hr. Fabrikker Nielsen, sådan at man ikke er så småsur over de gode ting, som et kystvandene faktisk kan bidrage til. Så tak for det. Og jeg ser ikke flere indtegnede,
Simon Hansen (A) 18:06 taler 0:13
og med det jeg har hørt, så kan byrådet godkende indstillingerne og Danmarks Demokraterne Inger Støjberg stemmer imod. Det er godkendt. Så har vi 26, som er masterplanen
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet forkastede masterplanen for plejeboligstruktur, vedtog ændret version om at se på ombygning til andre boligformerresume
Byrådet skulle tage stilling til en vision og en masterplan for fremtidens plejeboligstruktur, som blandt andet indebar bygning af nye plejecentre, renovering af flere plejecentre og lukning af blandt andet Oasen, Doktorparken og Blomsterhaven. Ældre og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget havde anbefalet planen, men i Byrådet blev det oprindelige forslag forkastet med 1 stemme for og 23 imod. I stedet blev et ændret forslag vedtaget med 20 stemmer for og 7 imod, hvor det tilføjes, at der skal ses på muligheder for at omdanne plejeboliger, der lukkes, til andre boligformer. Venstre ønskede protokolleret, at de ville fremtidssikre Toreby Plejecenter.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Lægger sagen frem: der er to indstillinger om vision og masterplan (10-årsplan), samt en tilføjelse fra Økonomiudvalget om at se på muligheden for at omdanne plejeboliger, der lukkes, til andre boligformer.
Johannes Kristensen (C): Roser masterplanen som den største beslutning udvalget har truffet i denne byrådsperiode, en investering på over en milliard kroner over 10 år. Der bygges to nye plejecentre (mindst ét i Nykøbing/Sundby), Sømarken og Kildebo udvides, Skovvej i Nørre Alslev rives ned og genopføres, mens Idestrup, Toreby, Oasen, Digterparken og Blomsterhaven lukkes. Han understreger, at planen bygger på en analyse, som et enigt byråd bestilte i budgetaftalen 2024-27, og at Konservative står fast på denne aftale.
Ole K. Larsen (V): Kalder planen ambitiøs, men mener den mangler landdistriktshensyn. Han vil ikke acceptere lukningen af Toreby nu: belægningen er ifølge ham 99,6% (ikke 96% som først antaget), og besparelsen ved lukning frem for renovering er kun 10 mio. kr. for 25 pladser. Han foreslår at udskyde beslutningen om Torebys fremtid til 2028, så man kender det reelle pladsbehov, i stedet for at risikere at afvikle personale og faglighed for tidligt.
Chris Veber (DG): Mener for mange plejecentre lukkes uden for Nykøbing, herunder nu også Digterparken og Solgården, som han ikke tidligere har sagt ja til at lukke. Han savner Ældrerådets høringssvar i sagsfremstillingen og stiller forslag om at sende sagen tilbage til udvalget for at undersøge muligheden for at bevare plejehjem uden for Nykøbing.
Kathrine Brønnes (A): Er stolt af masterplanen og afviser kritikken af sen fremkomst: lukningen af Toreby har fremgået siden budgetaftalen 2023, hvor det stod skrevet, at et eller flere af de mindre plejecentre (Toreby, Idestrup, Skovvej) kunne lukkes. Hun mener kritikken fra Venstre kommer for sent og kalder det en smule tarveligt at rejse spørgsmålet nu. Ældrerådet og Handicaprådet har været inddraget og er positive.
Bob Richard Nielsen (Æ): Støtter planen i sin helhed og minder om, at han selv bad om en ny struktur som daværende udvalgsformand. Han er dog uenig i, at Digterparken i Sakskøbing foreslås nedlagt frem for udvidet på egen grund, og opfordrer til at nybyggeri også placeres i landdistrikterne, fx Toreby eller Guldborg. Han foreslår desuden, at det gamle Toreby Plejehjem kunne bruges som veteranhjem.
Bente Lerche-Thomsen (Ø): Anerkender arbejdet bag masterplanen, men Enhedslisten kan ikke tiltræde den: hun frygter for stor centralisering om Nykøbing og de større byer, og at økonomiske hensyn fortrænger hensynet til variation og mindre lokale tilbud. Hun ønsker, at de mindre plejecentre bevares og renoveres i stedet for at lukkes.
Stine Steffensen (O): Kan heller ikke tiltræde indstillingen. Hun mener beslutningen om lukninger tages for tidligt, før man reelt kender det fremtidige behov, og støtter tanken om at udskyde lukninger til senere evaluering frem for at beslutte dem nu.
René Christensen (M): Bakker op om masterplanen og kalder den rettidig omhu, ikke en ønskesag. Han forsvarer formuleringen om, at bygningerne i Toreby og Idestrup kan bruges til andre boligformål, men advarer mod at love dyre kulturhuse eller lignende, som kommunen ikke kan finansiere.
Johannes Kristensen (C): Svarer på kritikken: Solgården ligger i Herritslev, ikke Nysted, og kun 7 af pladserne der udfases. Han er skuffet over, at Venstre ikke har rejst deres indvendinger tidligere i processen, og undrer sig over, at kritikken kun retter sig mod Toreby og ikke de øvrige fire centre, der lukkes.
Ole K. Larsen (V): Fastholder, at Venstre ikke fik reel mulighed for indflydelse, da de sidder i Økonomiudvalget og byrådet, ikke i fagudvalget. Han beder om, at en lukket sag om kapacitetsanalysen fra maj bliver åbnet, da den efter hans opfattelse modsiger påstanden om, at lukningen af Toreby var besluttet for længst.
Kathrine Brønnes (A): Svarer, at beboere og medarbejdere har krav på klarhed i god tid, og at Toreby ifølge kommunens egen analyse ikke har tilstrækkelig kvalitet til at leve op til fremtidens krav til velfærdsteknologi og faglige miljøer.
Chris Veber (DG): Fastholder sin modstand og opfordrer til en mere ordentlig tone i debatten.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Oplyser, at han ikke selv læser alle dagsordener, men fordeler dem i sin gruppe. Han stiller spørgsmål ved, om det er rimeligt at bruge kommunale renoveringskroner på bygninger ejet af boligselskaber, og foreslår i stedet et nyt plejehjem på havnearealet i Nykøbing.
René Christensen (M): Forklarer, at kommunen betaler tomgangsleje for ubenyttede boliger hos boligselskaberne, hvilket er baggrunden for økonomien i sagen.
Simon Hansen (A): Oplyser, at den omtalte lukkede sag fra maj vil blive åbnet efter mødet, da der ikke var grund til, at den var lukket.
Afstemning: Chris Vebers forslag om at sende sagen tilbage til udvalget blev nedstemt (mindretal for, 23 imod, 3 hverken/eller). Indstillingen med tilføjelsen om at undersøge andre boligformål for lukkede plejeboliger blev herefter godkendt (7 stemte imod). Venstres ændringsforslag om at udskyde beslutningen om Toreby til 2028 bortfaldt, men Venstre fik ført til protokols, at de ikke kan godkende indstillingen og ønsker at fremtidssikre Toreby Plejecenter.
Opsummering
Der er bred politisk opbakning til selve masterplanens overordnede vision og investeringsniveau, men uenighed går navnlig på lukningen af Toreby Plejecenter og andre mindre centre uden for Nykøbing. Venstre (Ole K. Larsen), Dit Guldborgsund (Chris Veber), Enhedslisten (Bente Lerche-Thomsen) og Dansk Folkeparti/O (Stine Steffensen) mener, at beslutningen om at lukke Toreby og flere landdistriktsplejecentre tages for tidligt og på et usikkert grundlag, og ønsker at udskyde eller genoverveje lukningerne. Socialdemokratiet (Kathrine Brønnes), Konservative (Johannes Kristensen) og Moderaterne (René Christensen) fastholder, at beslutningen er velbegrundet i en treårig analyseproces og allerede varslet i budgetaftalen fra 2023, og afviser kritikken som sent fremsat.
Hvem talte Simon Hansen (A)23456 Johannes Kristensen (C)23 Ole K. Larsen (V)23456789101112131415 Chris Veber (DG)23 Kathrine Brønnes (A)2 Bob Richard Nielsen (Æ) Bente Lerche-Thomsen (Ø) Stine Steffensen (O) René Christensen (M)2 Paw Hallandson (Sydhavslisten)2
Simon Hansen (A) 18:19 taler 0:38
for den fremtidige Plejebolig struktur Der ligger to indstillinger At vi skal godkende visionen for fremtidens plejebolig struktur, og at vi også skal godkende masterplanen for Plejebolig kultur i Guldborgsund Kommune med i en 10 års plan. Og det er bare sådan, at vi også lige skal tage højde for, at der også har været et økonomiudvalgsmøde. Så det vi skal tage stilling til, er de to punkter og en tilføjelse der hedder til punkt 2, dog således at der skal ses på mulighederne for at omdanne plejeboliger, der foreslås lukket til andre boligformer. Og Johannes Christensen at gå.
Johannes Kristensen (C) 19:45 taler 8:33
glædet mig rigtig meget til i dag. Det her. Det har været et langt forløb, og det har været et enormt grundigt forløb, og efter det grundige stykke forarbejde, som administrationen har gjort efter det store arbejde, som udvalget har gjort, så er vi nu i dag nået til at. Vi kan forhåbentligt i enighed vedtage plejebolig strukturen for vores kommune. som jeg sagde som afsluttende bemærkninger til udvalget, efter vi havde vedtaget det på udvalgsmødet, så skal vi være stolte i dag. Det er den største beslutning, som vi som udvalg har taget i det her denne byrådsperiode, og for nogle af os, så bliver det måske den største beslutning, vi kommer til at tage i den tid, vi sidder i byrådet. Så er jeg faktisk også. Jeg er faktisk også ked af, at hverken Laura Ljung eller Peter Brink Larsen er her i dag, for de fortjener bestemt også deres del af rosen. Men, men, når nu at Martin Pedersen og Christian Brøns er her, så så må I tage dem med videre. Jeg er i hvert fald stolt af det her. Det er den største omstrukturering af plejebolig strukturen i Guldborgsund Kommune, som er sket i kommunens tid i de 20 år, vi har haft kommunen. En masterplan til et godt stykke over en milliard kroner, når den er fuldt indfaset over de næste 10 år, og som kommer til at betyde, at vi har over hundrede ekstra legepladser, når det er, at den er indfaset. Trygge rammer for vores ældre, når de ikke længere kan klare at være i deres eget hjem, og som er tidsvarende, som er sikre og gode og sunde arbejdsforhold for vores dygtige professionelle personale. Et miljø hvor fra vores medarbejdere kan yde den omsorg og pleje, som de brænder for, og som de knokler hver eneste dag for at sikre. Men som de mange steder i dag desværre er udfordret på på grund af de nuværende rammer. Vi skal alle steder leve op til, hvad man kan forvente af moderne indretning af moderne velfærdsteknologi hjælpemidler. Det kræver plads, og det er en del af omdrejningspunktet for masterplanen. Det er vi i hvert fald i Det Konservative Folkeparti meget begejstret for. Tænk engang, hvis det, at man skulle på plejehjem, var noget, som man glæde sig til, når det var, at man blev ældre. Hvis vi når dertil, så har vi nået meget. Det vigtigste afsæt har været at sikre, at Guldborgsund Kommune også i fremtiden har plejeboliger svarende til kapacitets behovet. Men fremtidens plejebolig struktur har også skullet balancere optimal geografisk spredning og beliggenhed. Hvor er det, folk gerne vil bo henne? Hvor vil man gerne være, når man er gammel? Er der mulighed for, at ens pårørende kan komme og besøge en? Er det attraktivt for plejebolig beboerne og deres pårørende? Er der gode arbejdsmiljøforhold? Gode miljøer, Bæredygtig drift Organisationen kan klare det. Vi opfører 2 spritnye plejecentre, hvoraf minimum ét skal være placeret i Nykøbing eller i Sundby. Vi udvider Sømarken og Kildebrønde. Vi river Skovvej ned ude i Nørre Alslev og opfører et helt nyt plejecenter på grunden. Der var en medarbejder, som foreslog, at plejecentret ude i Nørre Alslev var blevet revet ned og blev bygget op igen. Så skulle det hedde Fønix ligesom Fugl Fønix fra den græsk romerske mytologi, som rejser sig af asken. Ung og frisk. Jeg syntes det er et en sød tanke og det kan jeg godt li den. Den kører kun på. Kapaciteten skal øges for at imødekomme et stigende behov. Det er rettidig omhu. Vi har et renoverings spor, hvor vi renoverer renoverer Sømarken. Kilde Bo skal renoveres og gøres meget større. I forbindelse med udvidelsen Vi renoverer de resterende blivende plejecentre Bakkehuset, Helene Huset og Præst Marken i Stubbekøbing. Renoveringen vil ske efter behov, men indebærer for eksempel sammenlægning af boliger til større enheder, modernisering, bedre fællesrum. Brand lovliggørelse gør plejecentrene demensvenlig og så har vi et afvikling sprog. Idestrup og Toreby lukker, som vi allerede har besluttet. Derudover lukkes Oasen, Digterparken og Blomsterhaven. De nybyggede plejecentre og udvidelserne på Karlebo og Sømarken er vigtige forudsætninger for at kunne leve op til det kapacitetsbehov, som vi har, og som vi kan se frem mod. De er samtidig også en forudsætning for, at vi kan realisere de efterfølgende renoverings og udviklingsspor. Så vi bygger altså først, og så kan vi. Og det er jo noget af det, der gør denne her plan god. Det at den er så agil, så vi kan nå at ændre os i forhold til, hvad virkeligheden viser sig at være i fremtiden. For det er jo ikke altid, at virkeligheden er sådan, som den ser ud lige nu. Det har vi mulighed for at ændre ved. Masterplanen følges op af vores vision at sikre tilstrækkelige boliger dér, hvor behovet er. At sikre tidssvarende og fleksible boliger At sikre økonomisk organisatorisk robusthed, tage højde for at sikre udvidelsen af kapaciteten og en ansvarlig lukning af de centre, som skal lukkes. Det gør vi, fordi de er utidssvarende. Det gør vi, fordi de er svære at drifte på en bæredygtig måde. Og så fastholder visionen ambitionen om at sikre attraktive arbejdspladser. Sådan så at den udfordring, vi får med at tiltrække faglært arbejde og arbejdskraft, at vi har mulighed for at komme den i møde, sådan at det personale, som vi har behov for, de også gerne vil være på de plejehjem, vi bygger. Det kræver betydelige investeringer fra vores kommunes side, men det indebærer også nødvendige investeringer og omkostninger for de almene boligselskaber, som vi arbejder sammen med. En grundlæggende præmis for masterplanen er, at den nuværende plejebolig kapacitet består af en kombination af boliger ejet og administreret af almene boligselskaber og af kommunen selv og eventuelt også af eventuelle fonde består af. Som et resultat af et analysearbejde, som et enigt byråd vedtog som en del af budgetaftalen 24 27. En aftale vi som Konservative står 100 procent bag. For man kan regne med, at når vi indgår en aftale, så holder vi den også, når det bliver svært. Jeg vil gerne på udvalgets vegne takke medarbejderne og administrationen for det kæmpe store og solide stykke arbejde, I har gjort med tilvejebringelsen af masterplanen, og jeg vil gerne takke udvalget for det gode og ansvarsfuld arbejde, I har påtaget jer i udarbejdelsen af den. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Stolt af at sidde i udvalg sammen med jer, så tak for det. Og jeg skal på udvalgets vegne anbefale, at byrådet godkender indstillingerne. Tak for ordet.
Ole K. Larsen (V) 28:27 taler 0:12
at dette er på mange måder en rigtig god plan. Den er ambitiøs, og det er jo en historisk investering i vores plejecentre og i vores ældre. Og det er godt.
Ole K. Larsen (V) 28:45 taler 1:15
Men der er jo også et men. -For når man laver sådan. En stor. -Ændring af hele vores. Plejecenter struktur, så begrænser det så ikke til at være ældrepolitik. Er det landdistriktspolitik? Og når vi laver sådan en stor ændring her, så er vi også nødt til at forholde os til, hvad ønsker vi i vores landdistrikter? I fremtiden ønsker vi, at vi har institutioner i vores landdistrikter også i fremtiden. Eller ønsker vi at centralisere alle vores institutioner? Det er jo fuldstændig rigtigt, når Johannes Christensen siger. Vi har i enighed aftalt at lave en analyse, men vi har altså ikke aftalt konklusionen på den analyse. Det er jo det, vi gør i dag, fordi den knast, som vi ser i det her i forhold til landdistriktspolitikken, er lukningen af plejecentret i Toreby. Og det er der sådan forskellige grunde til, at vi syntes, at det ikke er hensigtsmæssigt. For det første er der det her spørgsmål om pladser i planen. Man har jo i planen allerede nu åbnet mulighed for at udskyde lukningen af Toreby 28 til senere. Og det er jo fordi, at man kan se, at der er en lige så stor sandsynlighed for, at vi på et tidspunkt planen mangler pladser. Hvis der er behov. Men det siger planen jo faktisk, at der er udfordringen
Ole K. Larsen (V) 30:06 taler 1:12
så sker der også noget på institutionen. Der sker noget med muligheden for at tiltrække medarbejdere. Der sker også noget på muligheden for at fastholde medarbejdere, så den bekymring, vi har i Venstre, er, hvis vi beslutter at lukke Toreby. Om flere år, så begynder vi allerede nu reelt at tømt for indhold og få medarbejdere, Og så vil der formodentlig slet ikke være et levedygtigt plejecenter i 28. Vi kan vælge at forlænge, hvis behovet skulle være der. Man kan jo altid beslutte at lukke på et senere tidspunkt, hvis det viser sig, at vi ikke har behov for disse pladser. Man behøver jo ikke gøre det allerede nu. Jeg hæftede mig ved, at Johannes Christian den Anden sag. Tænk, hvis nu man ville glæde sig til at komme på plejecentret. Det er jo en smuk vision, som vi deler 100 % at sige. Jeg har faktisk fået en henvendelse efter af Økonomiudvalgets møde, hvor der var faktisk en, der sagde eller skrev til mig for at være helt. Han talte ikke om. Han skrev til mig, at han glædede sig til at komme på plejecenter i Toreby, og han håbede, at vi ville holde fast i det her. Så må vi jo se. Hvorfor er det så, det er så vigtigt at få lukket Toreby allerede nu? Det har jeg også været lidt nysgerrig på, og jeg har blandt andet hørt et argument om Jamen Toreby bliver fravalgt af tomgangsleje.
Ole K. Larsen (V) 31:21 taler 0:51
Da sagen var på økonomiudvalgsmødet, var jeg inde og læse på et tidspunkt. Der har jeg så været ude at sige, at der er faktisk en belægning i øjeblikket på 96%. 4 ud af 25. Nu har jeg så efterfølgende kunne se det tal. Det må jeg jo så blankt erkende Er ikke korrekt fordi der ligger en analyse der viser det er ikke 96%, det er faktisk 99,6 51% belægning der har været over en 6 måneders periode. Så altså fra venstre side, da køber vi simpelhen ikke ind på Toreby Plejecenter at det ikke bliver tilvalgt. Så er der økonomi. Giver det økonomisk mening at lugte og så bygge noget større? Forskellen på at lukke og renovere plejecentret ifølge bilagene er 10 millioner kroner. Det er 25 pladser, vi taler om, og hvis man skulle ud og bygge noget nyt, så 10 millioner. Det får man altså ikke meget nybygning for 25 pladser. Det er 400 000 på plads pr. Plads,
Ole K. Larsen (V) 32:21 taler 0:18
Jeg vil gerne sige, ligesom jeg gjorde på økonomiudvalgsmødet, og jeg vil også sige, hvad jeg selv sagde. Jeg synes faktisk ville jeg prøve at finde et kompromis, hvor vi kan være enige om det her. For det her er jo en kæmpe sag i virkeligheden. Johannes Christian, som var inde på det. For mange af os er det sikkert det største, vi overhovedet kommer til at skulle vedtage, imens vi sidder i byrådet.
Ole K. Larsen (V) 32:45 taler 0:54
for at beslutte at lukke Toreby og så senere måske beslutte at forlænge det. Så lad os dog vende beslutningen om, så vi Beslutter nu at beholde Toreby, og så kan vi altid senere beslutte, at der er behov for at lukke det. Fordelen ved at gøre det på den måde er, at så vil det være langt mere sandsynligt, at vi kan fastholde medarbejdere, og at vi kan tiltrække medarbejdere til Toreby. Der vil også være en fordel, når vi når til 28. Så er vi meget klogere på, om vi har brug for pladserne eller ej, Så derfor vil vi gerne fra Venstres side stille et ændringsforslag. Og det lyder i sin enkelthed på, at beslutningen om Toreby Pleje Centers fremtid udskydes. Udskydes til 2028, hvor vi har et bedre overblik over fremtidens behov for pladser, og det vil vi gerne bede om at få til afstemning. Tak for ordet. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 33:42 taler 0:03
Så er det Kris Weber. Værsgo.
Chris Veber (DG) 33:48 taler 0:03
Det er jo. -Ja, man burde jo kunne stå og sige,
Chris Veber (DG) 34:33 taler 2:18
pladser uden for Nykøbing. Men hvis man nu trækker det fra, så er det jo faktisk et fald på 20 pladser uden for Nykøbing. Derudover så åbnes der 216 nye pladser i postnummer 48 00. -Nul. Jeg vil gerne stå på mål for, at jeg indtil budgetforhandlingerne for nogle år siden sagde ja til at lukke Idestrup, Toreby og Skovvang. Men jeg har aldrig nogen sinde sagt ja dengang til, at jeg ville være med til at gå på kompromis med sådan noget som Digterparken i Sakskøbing eller for den sags skyld Solgården i Nysted. Jeg har aldrig udtalt, at jeg ville være med til, og det syntes jeg er skræmmende, at vi nu står her og faktisk lige pludselig kaster to plejehjem mere under bussen. Derudover så er der noget jeg mangler rigtig meget i sagsfremstillingen og jeg har lidt. Og det er muligt det er mig, der er blind og ikke har kunne finde det. Men jeg har endnu ikke fundet høringssvarene for Ældrerådet, der gør hvad de ikke er der med at kunne finde dem. Jeg ikke kunne se om Ældrerådet. Hvad de har givet af besyv med til det her. Det er i hvert fald ikke noget, der som sådan lige fremgår helt konkret. Og med de ord jamen så kan jeg ikke. Det kan jeg ikke være med til. Jeg kan ikke gå med til at lukke så mange plejecentre udenfor. Går man og kigger specifikt på Sakskøbing, selvom man udvider Kildemose, så falder antallet af plejeboliger i Sakskøbing, og det kan jeg altså. Jeg synes simpelthen, vi rammer. Vi rammer simpelthen for meget centerbyerne. Bare tænk på dem, der bor nede i Nysted. Skal de ikke have lov til at bo på plejehjem bagefter? I Nysted? Skal de virkelig rykkes til Sakskøbing eller Nykøbing? Jeg vil gerne. Jeg vil egentlig også gerne komme med et ændringsforslag, og det vil jeg. Men, men det er jo fordi jeg har. Jeg mener jo, det er for mange plejecentre, der bliver lukket her. Så det vil jeg egentlig holde fast i at gøre. Og det vil egentlig også gerne til afstemning, selvfølgelig. Og det hedder. Sagen sendes tilbage til udvalget for at drøfte mulighederne for at bevare plejehjemmene uden for Nykøbing. Tak for ordet. -Tak for det. Katrine Brøndbys Værsgo.
Kathrine Brønnes (A) 37:00 taler 9:06
Jeg ville egentlig bare starte med at sige, at jeg er faktisk piv stolt. Jeg er piv stolt over, at efter et år langt forarbejde endelig står med Masterplan som både ambitiøs og ikke mindst gennemført bar. Jeg er stolt over at præsentere et arbejder, der tager højde for alle de politiske pejlemærke, vi havde for plejeboligerne, som vi i fællesskab vedtog i 2023. Jeg er piv stolt over at have været med til at udarbejde en plan, som blev modtaget med glæde og forventning af både borgere, medarbejdere og ikke mindst ledere for ikke at forglemme vores samarbejdspartnere både i Ældrerådet og Handicaprådet. Det er altså ikke daglig kost på vores område, at den plan, der tilgodeser alt og alle. Nej, det er det ikke. Fordi alle valg kræver fravalg. Det gør også denne her masterplan. Jeg blev på et tidspunkt spurgt, om jeg som politiker var stolt over den ældrepleje, vi har haft i Guldborgsund Kommune. På det tidspunkt kunne jeg svare, at jeg var stolt over, at arbejdet blev udført, og den kvalitet ville være, men at jeg var knap så stolt over de rammer, vi har, og de boligtilbud, vi tilbyder. Det handler vist noget af den her plan karat gevaldigt op på. Og for at starte med begyndelsen hvorfor var det nødvendigt med en storstilet plan på vores plejehjem? Vi har igennem en årrække talt om, at vores plejehjem ikke er tidsvarende. Vi ved, at der kommer et stigende antal ældre, der har behov for en plejehjemsplads. Vi ved, at fremtidens ældre vil have behov for mere hjælp, da det ofte er kognitivt svækket, f.eks. med demens. Da vi sagde da vi ved, at vi har udfordringer med at rekruttere faglært personale og gode faglige miljøer er en forudsætning for god ældrepleje. Vi ved også, at vores flyttemønstre ændrer sig, og at enkelte af vores plejehjem har meget lille tilstrømning og ventelister. Det var udgangspunktet dengang. Så for at sikre, at vi ikke lavede en plan for vores plejehjem, som blev baseret på politiske gætterier og følelser. Så blev der lavet lagt kvalificerede kræfter i at lave en plan baseret på data, der får ordet masterplan. Alle vores nuværende plejehjem er vurderet i størrelse, bygnings forhold, antallet af boliger, personalefaciliteter og det lave et analyse på seniorer, fremskrivning, flyttemønstre, ventelister, infrastruktur og alt hvad der skal indgå i det gode arbejdsmiljø. Alle disse data er sammenholdt og danner baggrund for masterplanen sammen med de politiske pejlemærker. De visioner, som vi i fagudvalget har prioriteret at arbejde med, ligger skarpt i slipstrømmen og det der stod i budgetaftalen der 2023 og tager udgangspunkt i tre termer. Vi vil sikre tilstrækkeligt med boliger der hvor behovet er. Ikke der, hvor man synes, vi vil have moderne, tidssvarende og fleksible plejeboliger. Og vi skal lave dem økonomiske såvel som strategiske robuste. Så ja, jeg er virkelig stolt over at arbejde, som vi har været 3 år undervejs med, og at det langt om længe kan begynde at lave. Og kommunikation er altid en svær størrelse. Hvem skal informeres hvornår? Derfor har både forvaltningen og udvalg brugt meget tid og kræfter på at informere og inddrage relevante partnere inden masterplanen, Så overfladens lys og det næsten udelukkende positive kommentarer vil være på vores vej. Kun enkelte borgere har udvist frustrationer og på vegne af Toreby og Idestrup da forståeligt nok og forventet. Men den kritik, der er rejst på EUC, har i byrådssalen i aften. Der finder jeg, er både Mark var det og utilstedelig. Hvorfor? Fordi argumentet om at bevare Tureby Plejehjem kommer her for sent. Venstre og rulle collagen har intet mindre haft siden august 2023 med at ændre den beslutning eller komme med bedre løsninger. Så jeg synes faktisk det er en smule tarveligt og lidt måske populistisk at trække det kort nu. Og hvorfor kan jeg påstå da. Jo, fordi den budget der jo taler vi vedtog i 2023 gældende for 2022 2027 bliver vi enige om følgende Lad os sige højt. Med dette budgetforlig har forligspartierne besluttet, at det skal vælge et andet plejehjem struktur. Det politiske fokus er på at imødekomme behovet for plejehjemspladser der hvor behovet er. Højere livskvalitet for beboerne og sikre attraktive arbejdsmiljøer for personale. Plejeboliger skal være tidssvarende og attraktive. I aftalen bliver du henvist til punkt 8. Finansiering se bilag I bilag ligger der en sag med et nummer som hedder Fremtidig plejebolig Struktur og lukninger af alle flotte og demente plejecentre. Og ja, jeg vedkender den fulde tekst. Den ligger ikke vedhæftet budgetaftalen, men jeg tænker, at alle gruppeformand og partier ved, hvad man skriver under på. Til gengæld var der vedhæftet sagen til byråds førstebehandling i september. 23 bilag, der hedder Direktionens forslag til rammebesparelser. Hvis man nu dykker ned i den sag, der gør mig nu, så hedder den fremtidige plejebolig struktur, og der er står der er CTR plejecentrene Toreby, Idestrup og Skovvej s små plejecentre, hvor de fysiske rammer ikke er tidssvarende. Forslag om lukning af et eller flere plejecentre kan ses isoleret eller i et eller flere trin i sammenhæng med ny strategi for fremtidig plejebolig struktur i Guldborgsund. Punktum. Den tekst, der har været kendt af samtlige byrådsmedlemmer siden 2023. Jeg kan godt se, at det ikke står. Vi har besluttet at lukke Toreby Plejehjem, men jeg vil sige, at selv medarbejderne på tur blev plejer. De ved godt, at det står for at lukke. Så jeg synes, det er ærgerligt. Jeg syntes også det er på tide at vente, at vi halvandet år efter vi vedtog at vi skal arbejde med ny plejebolig struktur, hvor lukningen står beskrevet. Så vil Venstre fremtidssikre Toreby Plejehjem, efter vi har arbejdet med sagen i to år. Og man kan jo altid. Og det har været Ole Larsen udmærket godt. Man kan jo altid ringe, hvis man er nysgerrig på, hvorfor vi fastholder denne her beslutning. Det ville stadigvæk være der mulighed. For ja, jeg kan da være helt enig i, at Toreby Plejehjem var der bevare, og det kan nok også svækkes som et stort personligt selvmål at lukke et plejehjem i min egen baghave. Og borgerne omkring Idestrup synes nok også det samme for deres lokale plejehjem. Men jeg er gået til valg på at sikre alle borgere i Guldborgsund det bedst mulige tilbud og ikke for at sikre mig selv eller mit lokalmiljø. Jeg har, som jeg resterende byder, også har skrevet under på, at jeg vil sikre tidssvarende og attraktive plejeboliger. Jeg vil gerne imødekomme behovet for plejehjemspladser der hvor behovet er. Sikre højere livskvalitet for beboerne og sikre attraktive arbejdsmiljøer for personalet. Toreby Plejehjem ligger som en oase i centrum af Toreby. Men bygningen er i bedste fald ikke tidssvarende, og selvom småt er godt, kan det faktisk godt blive for småt med så få borgere, som Toreby Plejehjem har. Så er det ikke muligt at skabe de gode faglige miljøer og sikre den faglige sparring også i ydertimerne. Vi har alle sammen hørt om de små plejehjem i vores nabokommuner, der har stået i ret vanskelige situationer, da de kun kan bemandes med nattevagt. Der skal vi ikke kun. Så blev prisen for et lille lokalt plejehjem for høj. Den skal ikke betales af medarbejderne. Alle borgere. Jeg er ret så sikker på, at bygningen kan bruges til så meget andet godt. Både i Toreby og Idestrup, hvor de har nogle engagerede og lokale aktive borgere, og de kan helt sikkert være med til at sikre dig, at OL holdet har været idag. Men det ville være tarveligt at tage fat på denne proces, inden den endelige plan er fastlagt. Det ligger også i Toreby, at et meget aktivt lokalarkiv i bygningerne og dem skal helst ikke glemmes i processen. Der følge masterplan. Den er ambitiøs, og den sikrer et godt seniorliv i Guldborgsund Kommune og får æren af både boform og arbejdsplads på fornemste vis. Jeg er stadig piv stolt over at være med til den proces, hvor vi sigter fremtidens behov for plejehjemspladser og det gode arbejdsmiljø til gavn for alle borgere i Guldborgsund. Jeg er stolt over, at vi i udvalget holde snuden i sporet under hele processen i fællesskab stykke masterplan med gavn af vores forskelligheder og ikke eget politiske spil og vendespil. Jeg vil gerne takke jer for velvilje og bistand, Ældrerådet, Handicapråd og takke forvaltningen for genuint stykke arbejde. Og det kan være svært. Så kan jeg oplyse, at både Ældrerådet og Handicaprådet har været med undervejs og fik også en forhånds orientering inden planen blev offentliggjort, og de har begge så begge sider roser til skyerne. Jeg vil gerne takke den socialdemokratiske byrådsgruppe for feedback og opbakning. Tak til lederne, medarbejderne og borgerne på vores plejehjem. Vi glæder os til at byde fremtiden velkommen og på vegne af en socialdemokratisk gruppe, så kan jeg godt tiltræde indstillingen. -Tak for det.
Bob Richard Nielsen (Æ) 46:15 taler 4:48
Først lad mig starte med at slå fast, at Danmarks Demokraterne, Inger Støjberg støtter den fremlagte plan til udviklingen af ny plejehjems struktur i sin helhed. Alt andet ville være populistisk omsonst al den stund, at jeg selv oprindeligt bad forvaltningen arbejde frem mod en ny struktur, da jeg netop var blevet formand for udvalget for 3 år siden. Denne plan er 90 95% af de tanker, ideer og ønsker, som vi i det daværende udvalg arbejdede med og lagde frem. Og jeg hører selvfølgelig også formandsskabet i mellem linjerne takke mig for den indsats jeg var med i dengang. Jeg takker udvalget for at have gået videre med disse ideer og fået lavet denne flotte plan. Vores ældre medborgere og vores medarbejdere i plejehjem sektoren fortjener moderne og hjemlige rammer. Ikke som jeg hører fra enkelte populistiske partier i pressen og i salen. Hundreder af år i små alderdomshjem med små kollegie agtige jagtlige umoderne værelser, enheder så små, at fagligheden er hængt op på på for få enkeltpersoner, og vagtplanen er afhængig af for få mennesker på arbejde i ydertimerne. Der er dog et enkelt punkt, og jeg kan næsten ikke tage ordet uden at smide lidt malurt i bægeret. Men der er et enkelt punkt i den fremlagte masterplan, jeg er uforstående over for, da vi i ældre Omsorgsudvalget for to et halvt år siden havde en temadrøftelse vedrørende vores plejehjem, gennemgik alle vores nuværende plejehjems funktioner og beliggenhed, størrelse og så videre udfra en skala på et til 5 stjerner. Doktor Parken har kommunens bedste boliger og bedste beliggenhed, men er udfordret af dels at være for lille et plejehjem og dels at have for små og tilsvarende utidssvarende fællesarealer. Derfor var det min anbefaling efter det pågældende temamøde, at man på bagsiden af Digterparken, hvor der er plads til det. Udbygget med flere boliger samt et nyt moderne fælleshus, gerne med træningsfaciliteter og en sygeplejeklinik. I den fremlagte masterplan er tilbygningen i Sakskøbing flyttet ud til Kildebakken og det plejehjem i kommunen med de bedste boliger, Digterparken foreslås nu nedlagt. Doktor Parken ligger med 30 meters gåtur til byens hovedstrøg i absolut gåafstand med rollator, når man vil udforske byen sammen med en af vores ungarbejdere. Så det håber jeg, man vil bevare. Nu kommer der til at pågå et flerårigt udviklingsarbejde med den nye masterplan, og det er mit håb, at det nye udvalg efter valget vil gentænke den del af planen, der vedrører udbygningen af plejehjemmet i Sakskøbing. Det er jo trods alt langsigtet plan, vi går i gang med at skulle udmønte. Jeg vil imødekomme de røster, der retteligt er bekymrede for sammenhængskraften i vores landdistrikter. Jeg er enig med jer. Ikke at vi skal beholde de 100 årige udslidte små alderdomshjem, men hvorfor dog ved nybygning af plejehjem tænke Hokus pokus Nykøbing i fokus? Hvorfor ikke tænke de nybyggede plejehjem i vores landdistrikter? For mig kunne jo meget guldborg være et oplagt placering tæt ved motorvejen for besøgende pårørende nordfra og centralt for personale. Ikke alene fra vores egen kommune, men også fra nabokommunerne Vordingborg og Lolland kommuner, der ville have forholdsvis nemt ved at komme til en sådan placering. Vi kunne også bygge i Toreby. Det ligger oplagt centralt i kommunen imellem Nysted, Sakskøbing og Nykøbing og binder også flere af vores landsbyer sammen. I tilføjelsen til indstillingen fra Økonomiudvalget blev der sagt, at de nuværende alderdomshjem, som er under udfasning Toreby Idestrup, at de skulle rubriceres her i salen til andre boligformål. Da ville jeg være glad, hvis nu det varme at kunne bløde denne formulering lidt op og sige andre formål i det hele taget. For jeg tænker, at Toreby Gamle Alderdomshjem kunne være oplagt, måske til at huse et fremtidens veteranhjem. Danmarks Demokraterne, Inger Støjberg støtter for nuværende indstillingen i sin helhed, men håber der bliver justeret efterhånden som planen bliver udmøntet fremadrettet i årene der kommer. Tak for ordet. -Tak for det.
Bente Lerche-Thomsen (Ø) 51:09 taler 3:27
Her et populistisk indslag tror jeg nok. Enhedslisten anerkender et behov for at se nærmere på Plejebolig. Strukturen i Guldborgsund anerkender også det store arbejde, der er lagt i masterplanen. Vi kan da heller ikke være imod en plan, som skal sikre, at vi fremover vil have plejeboliger svarende til kapacitets behovet. En masterplan, der skal sørge for geografisk spredning og beliggenhed, attraktivitet for fremtidige beboere og deres pårørende, gode arbejdsforhold og miljøer. Bæredygtig driftsorganisation Det er sådan set meget godt og fornuftigt. Ingen kan vel have noget imod de fire fokuspunkter, men set med Enhedslistens øjne er der i den samlede masterplan alligevel et par ting, der gør, at vi ikke umiddelbart kan bakke op om dem. Med hensyn til den geografiske spredning og beliggenhed ønsker vi ikke den store grad af centralisering omkring Nykøbing og et par større byer, som også er nævnt flere gange. Det efterlader de mindre bysamfund som for eksempel Idestrup og Toreby uden plejeboliger. Den form for afvikling ønsker vi ikke. Det er altid problematisk at afvikle med begrundelsen i et behov for økonomisk og organisatorisk robusthed. For hvor og hvornår skal vi afvikle i stedet for at renovere? Skal vi tilslutte os tidens mantra stort og godt, småt og skråt? Eller skal vi også fremadrettet sikre plejeboliger til de borgere, der ikke lige er interesserede i at bo i større byer og i store plejecentre byggerier? De borgere findes faktisk. Vi anfægter ikke et muligt behov for en udvidelse af plejebolig kapaciteten. Der bliver flere ældre og dermed muligvis også behov for flere plejeboliger. Men i analysen tales der om, at kommunen vil mangle en del plejebolig pladser i fremtiden. Ja, så er det eneste. Listens holdning er en virkeliggørelse af visionen, som vi ser her synes meget voldsom og måske også lidt forhastet. Vedrørende attraktivitet for beboere og deres pårørende, så vil vi i al fredsommelighed have lov at påpege, at det ikke er et spørgsmål om one size fits all. Det er da helt individuelt, hvad borgerne ønsker. Hvad angår arbejdsforhold og miljøer, er det da helt klart noget, vi skal have fokus på. Men det gælder vel også for de mindre enheder og kan vel også tilgodeses i mindre lokale plejecentre og endelig bæredygtig driftsorganisation, når økonomien får lov at fylde og bestemme for meget, når bæredygtigheds kortet spilles ud og regnearkene fyldes med analyser og prognoser. Så bliver der ikke rigtig plads til forskellighed i tilbudene, og det mest nærliggende bliver ofte at lukke mindre enheder ned. Det har vi set i andre fagområder, og den automatik kan vi i Enhedslisten ikke acceptere. Pladsen til forskellighed i viften af tilbud forsvinder, når det, der bliver det vigtige af det store, det praktiske, effektive og rentable. Enhedslisten ønsker, at de mindre lokale plejecentre Feriecentret bevares og fremtidssikres gennem en renovering, som måtte være nødvendig. Enhedslisten kan ikke tiltræde indstillingen, som den foreligger her, og når planen efter al formodning alligevel godkendes, kan vi kun appellere til at gentænke en variation i plejebolig tilbuddene i stedet for ensretning, og at det bliver plejen alternativ, der vælges. Vi kan nemlig godt skynde os langsomt. Tak.
Stine Steffensen (O) 54:42 taler 2:09
der er blevet slynget omkring sig lige nu. Plejebolig struktur Jeg kan være tilbøjelig til at bruge nogle ord, jeg har brugt tidligere i dag med innovativt og fremsynet. For i virkeligheden er det jo faktisk en rigtig flot masterplan, og det underkender jeg slet ikke. Og jeg underkender heller ikke, at der er efterspørgsel på plejebolig pladser i vores centerbyer både fra fra ældre borgere og fra pårørende. Men hvad med vores landdistrikter? Det er blevet nævnt et par gange før her i salen. Jeg tænker lidt på på valgnatten, at vi alle sammen så hinanden i øjnene, at der syntes jeg da også vi snakkede noget om, at vi skulle tilgodese vores landdistrikter, og at vi ikke hele tiden skulle snakke om centerbyer og centralisering. Det har jeg lidt svært ved at få øje på nu. Jeg kan rigtig godt li julekort Larsens med model i forhold til til Toreby. Man kunne måske udvide den til lidt andre plejecentre også med at man skal tage den i den omvendte form med ikke allerede nu at beslutte denne lukning, men vælge at evaluere det på et senere tidspunkt. Vi allesammen har også fået et kompendie, der hedder Kend din kommune. Jeg ved godt at den her masterplan er lavet udfra et fremsynet med at vi har en tilvækst ældre borgere, men det har vi også, så det behov for plejehjemspladser, som der står i den her masterplan. Kommer det til at holde, eller vil vi have en yderligere tilvækst? Det er der faktisk ikke nogen, der ved. Det er da muligt, vi får behov for at lukke nogle af de her plejecentre. Det gør vi der. Uden tvivl. Men er det en beslutning, vi skal tage allerede nu? Er på forkant? Det syntes jeg ikke. Hvorfor så egentlig ikke have tiltrådt denne her flertalsbeslutning? At vi skal se på mulighederne for andre boligformer på sigt. Jeg syntes diamanten er for hvad jeg syntes at vi skal ikke lægge os fast på en lukning allerede nu. Jeg syntes det er noget vi skal evaluere når tid er. Er det et behov der er? Eller som Knud Larsen siger. Jamen 10 millioner for 25 pladser. Hvad får vi for 10 millioner i dag? Vi bygger. Vi kan jo bare se på pressen i dag Med en skole, så får man faktisk ikke ret mange kvadratmeter. Så vi kan ikke tiltræde indstillingen. Tak for ordet.
René Christensen (M) 57:00 taler 4:09
der kommer først. Så vil vi gerne fra Moderaterne Moderaternas side sige tak til udvalget og tak til formanden. Også tak til den tidligere formand for det arbejde, der er gjort her. Det er et stort forarbejde, der er lavet for at vi kan debattere en så stor plan, som det her er. Og så er det jo rigtigt, når vi kigger på økonomi. Så selvom der slynges mange store tal rundt omkring, så er det ikke så tit vi sidder med sager, hvor vi snakker om 9 nuller. Altså sager som på sigt kommer til at koste over 1 milliard. Det er ikke så tit vi roder med dem, men det gør vi så her. Så er det jo noget, der betyder noget. Så kunne jeg høre på formanden og på nogle udvalgsmøder, som er meget stolte af sagen her. Og det kan måske godt være, at vi er nået hertil nu, men det er jo også rettidig omhu. Altså, det her er jo ikke en sag, man har taget op, fordi nu vil vi gøre noget rigtig godt. Det er fordi vi er nødt til at tage denne her sag op, og vi er nødt til at tage den op, fordi at borgerne skal have nogle ordentlige tilbud, og vores medarbejdere skal have nogle ordentlige arbejdsvilkår. Nu kan jeg så forstå, står, at den måde man arbejder på både Venstre og jeg er undskyld. Jeg får et smil på læben. Der er kommet en mail fra en borger Tone K, der har sagt Jeg kunne godt tænke mig at komme på Tårnby Plejecenter. Så er vi nødt til at holde åben. Det er godt nok ærgerligt. Dem der gerne vil holde Idestrup, men at de ikke har sendt en mail til Ulrik, fordi så var det jo også kommet frem som hvad hedder det i et ændringsforslag, at Idestrup også skulle bibeholdes. Så det kan jeg kun opfordre til, at man sender en mail, hvis man gerne vil bibeholde. Så kommer der et ændringsforslag fra Venstre. Det behøver bare en enkelt borger, Fristrup, der kommer med det forslag, så så vil der også komme ændringsforslag på det. Det, som flertallet besluttede hvad hedder det i økonomiudvalget, var faktisk, at man sådan kiggede på hele planen og så sagde Jamen, det er jo rigtigt, der er en bygningsmasse derude, og som at der blev sagt fra fra Bob Bob Ricard. Det er jo, at det er jo rent, når man kigger på storby. Den er bygget 1924. Kommunal ejendom, hvor vi gerne vil tilgodese vores ældres behov og vores medarbejderes arbejdsplads. Der har vi en bygning, der er 100 år gammel. Hovedbygningen, når vi kigger på torpet. Og det er ikke ret tidligt mere. Og vi kan ikke leve op til de ting, som vi gerne vil. Hverken politisk, fagligt eller etisk, Og derfor er det her noget, vi skal. Vi skal simpelthen have nogle ordentlige forhold, og det ser vi selvfølgelig frem til, at vi kan. Og derfor er jeg sådan set også rigtigt glad for, at flertallet i økonomiudvalget altså udenom Stine Steffensen om udenom Ole K sagde, at man skal både kigge på den bygningsmasse der i Toreby. Men man skal også kigge på bygningens bygningsmasse i Idestrup og så se, hvad det kan bruges til fremadrettet. Det, man skal lægge mærke til, er, at der står boligformål. Og det var jo i hvert fald en debat, som der var. Jeg må også gerne sige, at jeg selv sagde Jeg synes, at det er vigtigt i denne formulering, man har, fordi vi kan lige så godt sige det, som det er. Det bliver ikke nogen store og dyre kulturhuse, der kommer til at stå der ude, så de der tanker, der er om, hvad man kan bruge nogle bygningsmasse til. Vi har prøvet det så mange gange i denne byrådssal. Vi skal ikke sætte blår i øjnene på nogle borgere, som begynder at lave arbejdsgrupper, andet for at lave nogle andre ting i disse bygninger, som er voldsomt udgiftskrævende. Det kan vi ikke være bekendt, og derfor synes jeg, at det er en fair og ordentlig formulering, der er og man sidestiller disse to områder. Og hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at få nogle investorer eller andre til at interessere sig for, hvad denne bygningsmasse kunne bruges til i forhold til boligformer? Og det er vi overbeviste om. Man skal jo huske, at selvom der er noget, der er 100 år gammel, så er der også noget af det, der er mindre end 100 år gammelt, og det er jo begge steder både i Idestrup og Toreby. Så vi vi ser denne her sag som rettidig omhu. Det er ikke en sag, vi kan lade ligge. Det er en sag, vi bliver nødt til at beslutte noget på, og vi vil gerne sige tak for det arbejde, som der er fremlagt. Og så kigger vi på en sag sådan lidt mere overordnet end om der kommer en enkelt mail eller måske endda to. Så ville det være dobbelt så mange. -Tak for det.
Johannes Kristensen (C) 61:15 taler 3:27
Prisvinder kort. Ældrerådet og Handicaprådet er meget positive over for masterplanen, kan jeg fortælle dig. Og så med hensyn til Solgården. Eller i hvert fald med hensyn til alle de stakkels mennesker i Nysted, som ikke kan komme på plejehjem i Nysted. Det kan de heller ikke nu, for der er ikke noget plejehjem i Nysted. Solgården ligger i Herritslev, så det giver lidt sig selv, med mindre at KSV har tænkt sig at bygge et plejehjem i Nysted. Der er 7 pladser på Solgården, som er pleje pladser resten af to pladser. De 7 pladser bliver udfaset og når sundhedsreformen træder i kraft, så må vi se hvad hvor m2 pladserne ligger hen. Ole Larsen Jeg kunne godt læse citaterne Cathrine Brøns og fundet frem oppe fra. Jeg havde sådan set de samme citater med, men jeg havde ikke behov for, fordi jeg ved du har læst dem selv. Fordi til forskel fra på halvanden Søren, som iøvrigt på nettet pralede med, at han ikke gider læse dagsordenerne til andet end sit eget udvalg, så kender jeg dig ikke godt nok til at vide, at du læser det du skriver under på. Så du er ikke et sekund i tvivl om, hvad der står i den budgetaftale, vi aftalte. Og derfor så undrer det mig, fordi hvis Venstre mener noget seriøst med det her, så havde jeg handlet ordentligt. Så havde jeg handlet ansvarligt og havde handlet med respekt for jeres samarbejdspartnere. Og så havde I kommet til udvalget og havde taget en dialog med formandskabet. Men det har du ikke på noget tidspunkt gjort, og du har vidst det her siden 23. Det synes jeg ikke er okay. I vidste udmærket godt, at dette arbejde var i gang. I vidste godt, at vi ville komme med en plan på baggrund af den analyse. I har haft rig mulighed for at være en del af processen. Men ja, så kan man selvfølgelig ikke i et valgår komme i Folketidende med ja eller sådan. Jeg vil ikke kalde det, hvad der er blevet sagt før. Jeg fik ja, jeg. Jeg må indrømme, at jeg er skuffet. Ole Larsen Jeg synes ikke, at det er en måde at behandle sine samarbejdspartnere på, og jeg kan bare sige, at det må vi i hvert fald i Det Konservative Folkeparti tage til efterretning. Det er den måde, som Venstre gerne vil arbejde på i hvert fald i år. Jeg må sige at skuffe. Jeg tror rent faktisk, at hvis man vælger at bygge ældreboliger i Tårnby i stedet for plejecentret, eller hvis man vælger at lave et KOL, som Kathrine Brøns har foreslået, så tror jeg rent faktisk, det ville kunne give et løft til Toreby og ikke en afvikling. Og hvis det her det drejer sig om landdistriktspolitik, så undrer det mig, at det udelukkende er Toreby, man fokuserer på, men at de fire andre plejecentre, som skal lukkes, og dem er man tilsyneladende ligeglade med. Man bor heller ikke lige så mange venstrefolk, hverken i byrådet eller tidligere byrådsmedlemmer. Tak for ordet. -Tak for det.
Ole K. Larsen (V) 64:48 taler 1:06
Vi har heldigvis både medlemmer og forhåbentlig også lidt vælgere i nu i hele kommunen og ikke kun i Tårnby. Men sådan er der selvfølgelig så meget. Nu var Katrine Brønden jo så venlig at læse op, og jeg har den samme tekst stående på skærmen lige foran mig. Og der er simpelthen bare forskel på, hvad øjnene ser, og hvad ørerne hører. Fordi du læste op for os, at forslag om lukning af et eller flere plejecentre et eller flere. Og så skulle det betyde, at tre skal lukkes. Jeg er altså bare nødt til at sige ét eller flere. Det betyder 1, 2 3 4 5. Det betyder altså ikke 3. Det vi besluttede, var, at der skulle laves en analyse af det her, og den har vi så ventet på. Og når Johannes Christensen siger, at vi har haft masser af muligheder for at blive inddraget. Jeg var nødt til at sige Det har vi simpelthen ikke, for vi sidder jo ikke i udvalget, hvor vi kunne høre tidligere, at der har været et langt forløb. Vi sidder i ryk, ØK. Og der er jo en grund til, at vi behandler tingene flere steder i udvalg, ØK og byråd. Det er jo netop fordi det skal behandles flere gange og den første gang
Ole K. Larsen (V) 65:57 taler 0:51
og jeg ved også hvad jeg sagde i ØK, og det kan jeg jo godt sige her. Jeg stillede, syntes jeg selv, et meget, meget rimeligt begrænsede ændringsforslag. Som jeg sagde Hvis vi gør sådan her, så kan vi godt stemme for. Der er nok en grund til, at jeg står med det forslag i dag, også i byrådet. Det blev sandsynligvis ikke sådan modtaget positivt. Hvorfor er det, jeg så? Spørger formandskabet. Hvorfor er det, man har lavet beregninger for nylig på renovering af Toreby. Hvis det er rigtigt, at vi allerede for halvandet år siden besluttede at lugte det, forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor man har beregnet det. Det giver da ingen mening, hvis vi for længe siden besluttede, det skulle lukke. Og så er jeg også nødt til at sige, når I igen og igen siger vi besluttede det dette i. Budgettet til til 24
Ole K. Larsen (V) 66:54 taler 0:03
Men jeg kan jo godt læse overskriften I havde en sag på jeres udvalgsmøde i maj
Ole K. Larsen (V) 67:03 taler 0:51
kapacitets analyse. Den er lukket, så jeg kan jo ikke sige hvad der står i den, men jeg kan se overskriften. Jeg vil rigtig gerne anmode om at den sag bliver åbnet, fordi for mig at se er der intet argument for hvorfor den skal være lukket. Det kunne jo være, at den forklarede lidt på hvornår vi besluttede hvad. Så jeg vil egentlig gerne anmode om, at vi kan åbne den nu, sådan at jeg kan fortælle hvad der står i den. Fordi når jeg bliver mødt af ord som at det er absurd og tarveligt. Alt muligt andet er jeg simpelthen nødt til at få til at kunne fortælle, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. Og så bare for at gå lidt videre. Og så denne her med, at det er Toreby, fordi der er medlemmer og sådan noget, og altså at det er et valg.
Ole K. Larsen (V) 68:06 taler 0:48
Der er nu, der er ved at blive en lille smule træt af det. Det er heller ikke tilfældigt. Jeg er formand for Landdistriktsudvalget faktisk, fordi det her det faktisk er vigtigt for os. Men mens I tænker, så kan jeg lige kommentere på René Christensen fra Helt ærligt. Det er jo fuldstændig absurd og latterligt nedladende kommentarer, du kommer med. Men det er jo fair nok, at når man nu vinder, mener Venstre noget, fordi der er kommet en mail. Det er jo en fantastisk måde, du lige vender historikken på, og så pludselig er det mailen, der har gjort vores vores mening i stedet for det, som jeg rent faktisk sagde, at vi have gjort det her. Og så er der kommet en, som har skrevet til mig. Jeg vil rigtig gerne ned på torvet og siger hold nu fast i det her. Det er jo det. Jeg kan godt se det er sjovt og vende den om bliver jo bare ikke rigtigt. Man når frem til Jamen jeg tror jeg når frem til at at sagen jo er lukket
Simon Hansen (A) 68:57 taler 0:24
og stædig siden den ikke er åbnet, men at jo. Men men det var bare sådan det er. Håber det er korrekt, at du som byrådsmedlem trods alt har adgang til sagen, selvom jeg kan se den. Men du må ikke sige hvad der står i den. Må jeg godt må. Jeg er nødt til at sige Jeg kan godt sige, hvad jeg indstilling er, hvad der er blevet besluttet. Spurgte hun. Skal han have. Adgang til hende selv? Ja, så.
Ole K. Larsen (V) 69:27 taler 0:03
Du må gerne citere fra salgsopstillingen lige sekund.
Ole K. Larsen (V) 69:33 taler 0:06
For det kunne lige passe, at jeg siger noget forkert.
Ole K. Larsen (V) 70:15 taler 0:21
og nu forventer vi at vi allesammen bare siger det er sådan det er. Dvs jer ikke enige. Og vi mener altså i Venstre at det som bliver handlet i en sag på et højere niveau ØK og byråd, så har vi altså mulighed for at omgøre en udvalgs beslutning, selvom vi i udvalg styrer og det håber jeg altså sådan jeg vælger, så er det jo fuldstændig proforma, at vi skal behandle tingene flere gange.
Ole K. Larsen (V) 70:45 taler 0:12
Til debat på en aften, hvor du lovede at hjælpe til, hvis vi var. Med udgangspunkt i verdensmesterskabet i 2022. Hvis vi får udført
Kathrine Brønnes (A) 71:06 taler 2:21
er det i hvert fald prøvet at få min men mening tilkendegivet allerede på dette tidspunkt. Hvis synes jeg fuldstændig bort fra den beslutning der lå i maj 24, så kan jeg være lidt nysgerrig på, hvornår DF mener, at vi skal træffe en beslutning om at lukke et plejehjem. Er der en måned, får vi måske tremmerne for. Med al respekt alle, der mener at udskyde beslutningen om at lukke. Måske skal vi kigge på det Lidt sært ved tal om nogle beboeres hjem. Det er nogle menneskers hjem, der bor der. De har jo krav og ret på at vide, hvad der skal ske. I god tid inden da skal den medarbejder, der arbejder. De har også krav på at få at vide, hvad skal der ske med deres arbejdspladser? Jeg synes, det er lidt sådan huskes norske og siger, at vi venter lige lidt, og så ser vi lige, hvad der sker. Måske sker der noget andet. Det syntes jeg faktisk ikke giver ordentlighed over for de borgere, der bor og arbejder. Hvis man har læst vores analyse af plejebolig området, så kan man se at i hvert fald pleje hjem i Tårnby ikke har en særlig god kvalitet. Jeg ved ikke hvad f. Tænker at man skal måske renovere der. Imens vil jeg vurdere om det skal lukkes eller ej, eller hvad man har tænkt sig at gøre i denne sag. Grunden til at vi også lukke nogle af de her plejehjem er fordi, at vi ikke kan stå inde for den kvalitet. Vi har ikke mulighed for at gøre, hvad de plejehjem, som vi ønsker skal være muligt. I Guldborgsund Kommune. Vi har et kæmpe ønske om at blive mærker store inden for velfærdsteknologi. De muligheder har vi bare ikke. Og ikke alle vores borgere har mulighed for den bedste kvalitet inden for alle områder. Det synes vi, og det er også derfor, vi har taget beslutningen, selv om det er svar. Og vi er fuldstændig enige i, at landdistriktspolitikken er svar. Men jeg synes jo ikke, at os, der valgte at lukke plejehjem fordi at vi ikke kan få medarbejderne kørt derud med bussen. At det skal komme an på. Altså det er jo en hel sammensurium af ting der gør sig gældende. Når man kigger på kapacitets analyserne, så er det lavet på data, som er så fremsynet som det kan være. Og jeg synes også, at når vi har brugt 3 år på at lave en plan, og vi har også lagt en elastik ved at revurdere dem hvert eneste år og ser hvordan behovet ændre sig, så syntes jeg både at vi har brugt tid og grundighed, og vi har også lagt muligheder for andet der, hvis det sker noget andet. Så jeg ved ikke hvordan vi skulle gøre det. Det skal være min tak. -Tak for det. Kriseberedskab.
Chris Veber (DG) 73:33 taler 1:54
Allerførst ja, okay, Solgården ligger i Herritslev. Hvis man kigger på postnummeret, så er det altså det tætteste på Nysted, for det er vores nærmere Nysted. Men nu er jeg så blevet oplyst om at de 7 pladser der er tilbage dernede. Det er åbenbart nogen der er i udfasning, og det er jeg da selvfølgelig rigtig ked af at høre, for jeg synes faktisk, at vi har brug for at have plejecentre ude omkring i kommunen og bygger ligefrem et nyt plejehjem nede i Nysted. Man går da lige til 50'er pladserne for Nykøbing at rykke derned. Det ville der ikke gøre. Noget ville jeg da stemme for lige med det samme. Selvfølgelig skal finansering være der, men jeg vil med glæde være med til sådan noget. Men når vi begynder at lukke rundt omkring for at boome op i Nykøbing igen, og når der falder pladser ude i landdistrikterne, så er det klart imod. Når jeg er uenig i noget, så har jeg sådanne stemmer, jeg stred imod, og jeg er uenig i denne plan. Og jeg har dyb respekt og respekt for al det arbejde, der er foretaget i udvalget. Uden tvivl. Men bare fordi udvalget har lavet et stort arbejde og administration og været med, så betyder det ikke, at man som politiker, bare fordi man ikke sidder i udvalget, at man skal klappe hælene sammen og sige jeg vil. Så jeg holder fast og stemmer stædigt mod. Jeg synes, det er ærgerligt nogle gange, at debatterne falder ned. At det skal være noget med noget latterliggørelse af nogle byrådsmedlemmer. Det er altså lige brug for at få lov til at sige fra. Det er ikke første gang, det sker. Det er selv når vi har haft med Ole K. Jeg synes også, at det har været flere gange, hvis der har været beslutningsforslag i salen. Jeg vil gerne henstille til, at der snart for borgmesterens side bliver kommer en form for reprimande ud af, vi gerne må begynde at tale ordentligt til hinanden. Det synes jeg faktisk er vigtigt. Tak for ordet. Tak for det, så er det Paw Henriksen God. -Ja tak til at starte med.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 75:33 taler 0:33
Ja, jeg læser ikke alle dagsordener, for det har jeg en gruppe til. Jeg læser nogle dagsordener, og resten af dagsordnen læser min gruppe, og så mødes min gruppe og jeg. Vi mødes tilfældigvis engang imellem, og så snakker vi dagsordener igennem, for der kan godt være mange ting i en dagsorden. Det er den måde, vi har valgt at gøre det på, så derfor læser jeg ikke alle dagsordener. Det kan I andre også lige så godt få at vide. Det er det nemmeste. Ja i øvrigt så har jeg spørgsmålet omkring det
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 76:09 taler 2:15
januar 25, så står der for det første, at Toreby Plejehjem er ejet af Nykøbing Falster Boligselskab Vennekredsen. Så det er ikke kommunen, der ejer det. Som jeg forstår det, så kan jeg ikke forstå det her at man vil bruge renoveringer og ombygnings kroner på disse ting, når det er når det er selskaber, der ejer noget. Det er så ikke normalt, at det er selskabet der skal der skal der skal bruge pengene på renovering og det ikke er lejeren der skal bruge pengene på renovering. Jeg ved ikke, men det kommer selvfølgelig også an på, hvor der står lejekontrakter, for det er her, der blandt andet dette. Bakkehuset er det et boligselskab, der ejer her og der skal man bruge noget af 6 millioner. Men hvis det er ejere, der egentlig skal renovere det, så er det vel ikke lejer? Forstå mig ret, men jeg ved ikke hvad der står i kontrakterne. Jeg kan ikke se nogen steder, så jeg er meget uforstående, at man skal bruge så mange penge på noget man lejer. Blandt andet så. I øvrigt, så boede vi i Sydhavnen. Bryder vi heller ikke om det her med, at man lukker de her plejehjem ude i landdistrikterne, for man kan ikke regne med, at de vil centraliseres allesammen. Der er jo stadig nogle dejlige steder på disse plejehjem. Torben er jo et dejligt sted. Det er et dejligt sted, hvor der er ro. Det er der vel også over i Herritslev eller Nysted. Eller man skal kalde det alle de andre steder i det gamle. Luk. Jeg ved godt det er gammel noget af det, men det er stadig eksisterende. Måske kan man renovere det i stedet for. Jeg ved godt, der ligger en hel masse byggekraner i det, men vi kan jo se, at der er tilsyneladende penge nok. Eller hvad? Der var halvanden milliard, man gerne vil bruge på det her. De kommer jo et sted fra. Men sygehusledelsen vil bare sige pas på pengene, for det kan lynhurtigt gå galt. Jeg kan gå til Johannes Christensen. Jeg ryster på hovedet. I øvrigt så har jeg forslag til en beliggenhed, hvis man bygger et nyt plejehjem i Nykøbing. For det er i vores kommuneplan, der står der, at man må bygge i den nordlige del af havnepladsen. Der må man bygge op til 50 meter. Der kunne jo fint lægge et nyt plejehjem der. Kunne det ikke være fantastisk. En god udsigt. Tak. -Tak for det.
Johannes Kristensen (C) 78:30 taler 0:18
fordi Katrine Brønde sagde ni ud af ti ting, jeg gerne vil sige. Men, men nu frafaldet ikke alligevel. Parallellerne. Du bliver simpelthen nødt til at læse Masterplan. -Tak for det, René Christensen. Værsgo.
René Christensen (M) 78:51 taler 1:27
der tilhører her. Pressen er til stede. Der er folk, der kan gå ind og kigge på det bagefter. Det er jo ikke sådan, så det er kommunen, der gør det. Altså, vi har noget, der hedder tomgangsleje. Altså, hvis vi skal stå i byrådssalen og forklare, hvordan vi driver kommunen hver eneste gang. Det nytter jo ikke noget, at man bare rejser sig op, og det er ikke for at nedgøre nogen eller noget. Man kan ikke bare rejse sig op i en byrådssal og sige alt muligt undskyld. Jeg siger det, der simpelthen er usandt. Det passer ikke. Altså, vi har jo skrevet kontrakter med disse boligselskaber, og vi har påtaget os, at vi ville leje disse boliger, hvis der ikke er nogen i dem. Så betaler vi huslejen alligevel. Så betaler vi det, vi kalder tomgangsleje. Når borgerne får tilbudt en plads også på nogle af de her plejecentre, så nogle siger, at der vil vi ikke hen. Vi vil gerne være et andet sted. Altså her, der vil man føre en politik på, at man skal bygge 60. Hvad hedder plejeboliger? Er der nogen, der siger nede i Nysted? Der er en efterspørgsel på 60 plejeboliger lige nu. Det er lejerne i Nysted. Det er ikke det, der er efterspørgsel på. Altså det. Der bliver vi nødt til have respekt for hinanden. Vi bliver også nødt til have respekt for de udvalg, som sidder og arbejder på det her. Det så ældre Omsorgsudvalget arbejde på en sag. Det kan være en anden sag en anden dag. Men, men, det er jo et offentligt møde det her. Det er jo ikke et lukket møde. Så når der sådan bliver sagt, at man sådan skal have løftet pegefinger ind i mellem, men skal vi så ikke? Hvis man ikke har læst sagen, eller hvis man ikke helt, så må man jo tage et formøde og så finde ud af, hvad sagerne handler om. -Tak for det
Simon Hansen (A) 80:21 taler 1:27
Jeg kan jo ikke bare beklage for Kurt Larsen, at retssagen burde have været åben, og det var den også blevet, hvis vi havde været opmærksomme på det inden mødet i aften. Den skal nok blive åbnet efterfølgende, sådan at der ikke er noget hemmeligt i den længere. Vil dog bare sige, at det er helt normal praksis, at vi laver et budget, og så sker der en udmøntning i udvalgene efterfølgende, hvor man konfirmere de beslutninger, der er truffet i en budgetaftale, fordi det jo er udvalgene, der via de lektionsplanen har kompetencen til at træffe beslutningerne. Så på den måde er der ikke noget usædvanligt i denne her sag fremfor andre sager. Der er kommet nogle ændringsforslag i løbet af debatten, og der er også en sagsfremstilling, og jeg har vurderet, at vi stemmer sådan i den mest vidtgående rækkefølge og det mest vidtgående ændringsforslag. For mig at se er det fra Chris Weber, Guldborgsund, som handler om, at sagen sendes tilbage til udvalget for at drøfte mulighederne for at bibeholde plejehjemmet uden for Nykøbing, og det skal være min. Indstillingen. Indstillingen af byråd stemmer imod dette forslag. Forslaget har som nævnt fra udvalgsmødet har været behandlet i en årrække i udvalget og også behandlet grundigt og i øvrigt besluttede et enigt udvalg. Jeg ser ikke rigtig, at der er meget relevans i at sende dem tilbage i udvalget, så jeg vil anbefale byråds stemmer imod Chris Webers forslag. Men vi sætter det til afstemning, og dem kan jeg så stemme for, at sagen sendes tilbage til udvalget. De bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 82:12 taler 0:57
der stemte for, der var 23 der stemte imod og der var 3 der stemte hverken for eller imod. Så er det min vurdering, at det næste mest vidtgående forslag er indstillingen fra udvalget, fordi det sådan set går på at lukke noget, hvor forslaget fra Ole Larsen og Venstre handler om at bibeholde noget at lukke. Noget må være mere vidtgående end at fastholde noget, der er i i forvejen. Så jeg sætter nu til afstemning. Dem, der kan godkende indstillingerne, som lyder, at man godkender visionen for fremtidens plejebolig struktur, og at man godkender masterplanen for plejebolig strukturen i Guldborgsund Kommune med Plan alternativ 1, dog således at der skal ses på mulighederne for at omdanne plejeboliger, der foreslås lukket til andre boligformer. Dem der kan stemme for det, bedes rejse sig. Tak for det. Dem der stemmer imod.
Simon Hansen (A) 83:18 taler 0:42
og der var syv, der stemte imod, og dermed er forslaget godkendt. Og Venstres ændringsforslag, som lød, at beslutningen om Toreby Plejecenter fremtid udskydes til 2028, at det bortfalder. Men jeg går ud fra, at Venstre ønsker, at protokollen tilføres fra Økonomiudvalget med her til byrådsbeslutning. Og bare for god ordens skyld, så lød Venstres protokol selvfølgelig, at Venstre ikke kan godkende indstillingerne, og Venstre ønsker at fremtidssikre Toreby Plejecenter. Der bliver nikket for Venstres side. Sagen er dermed afsluttet og godkendt. Så har vi sag 27, som er en udmøntning af budgetaftale
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
20 mio. kr. årligt til skolerne fordeles efter elevtal og socioøkonomiresume
Byrådet skulle beslutte, hvordan et varigt løft på 20 mio. kr. årligt til skoleområdet skal bruges, som besluttet i budgetaftalen 2025-2028. Børn og Skoleudvalget besluttede i januar 2025, at pengene fordeles til de kommunale skoler ud fra en kombination af elevtal og socioøkonomi, og at skolerne selv skal finde deres vej med fokus på tre pejlemærker: inklusion, tilstedeværelse og trivsel. Chris Veber stemte imod fordelingsnøglen og fik sagen sendt videre til Byrådet, hvor beslutningen blev fastholdt med 26 stemmer for og 1 imod fra Dit Guldborgsund, som ønskede midlerne fordelt ligeligt uden fordelingsnøgler.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Redegjorde for at et flertal i Børne og Skoleudvalget ønsker at udmønte alle 20 millioner kroner til skolerne efter en fordelingsnøgle baseret på elevtal og socioøkonomiske forhold, med fokus på tre pejlemærker (inklusion, tilstedeværelse/deltagelse, trivsel/begejstring). Præciserede senere at 25% fordeles efter elevtal og 75% efter socioøkonomiske kriterier, og at dette er den model kommunen i forvejen bruger til skolefordeling.
Chris Veber (DG): Har begæret sagen i byrådet. Er grundlæggende enig i en fordeling efter elevtal og socioøkonomi, men afviser at det socioøkonomiske kriterium alene er mors højeste uddannelse (grundskole), som ifølge en mail fra administrationen vil styre fordelingen af 15 af de 20 millioner. Foreslår i stedet at pengene deles ligeligt mellem kommunens 13 skoler uden fordelingsnøgle, og kritiserer at sagen er dårligt belyst uden bilag om, hvad de enkelte skoler får.
Martin Lohse (L): Opfordrer byrådet til at følge udvalgets flertalsbeslutning og den kendte fordelingsmodel. Mener debatten er blevet unødigt konfliktfyldt, og påpeger at ingen har diskuteret fordelingsnøgler for de øvrige ca. 670 mio. kr., kommunen bruger på skoleområdet i forvejen.
Ole K. Larsen (V): Støtter grundlæggende en ligelig fordeling (20 mio. delt på 13 skoler, ca. 1,5 mio. hver), et forslag Venstre har fremsat flere gange tidligere. Peger på at kommunen mangler beslutningsgrundlag for hvordan skoler klarer sig ift. overgang til ungdomsuddannelse, og udtrykker bekymring for at Stubbekøbing Skole kan ende med at få kun ca. 3-400.000 kr. netto, når man sammenholder tildelingen her med en forventet nedjustering på 720.000 kr. i en kommende ressourcetildelingssag. Anerkender dog at forældres uddannelsesniveau statistisk er en stærk indikator for unges chance for ungdomsuddannelse.
Emma Holm (C): Glad for at alle 20 millioner går direkte til skolerne frem for en central pulje. Støtter flertallets fordelingsmodel (elevtal og socioøkonomi) og mener det er vigtigst at skolerne hurtigt får klarhed over rammerne til det kommende skoleår.
Yavuz Sari (A): Støtter at pengene sendes ud efter den nuværende fordelingsnøgle, men erkender i bagklogskabens lys at det havde været bedre at bede forvaltningen om forskellige beregningsscenarier og inddrage skolerne tidligere i processen.
Bob Richard Nielsen (Æ): Glad for at hele beløbet går til skolerne og ikke en central pulje. Støtter dog Chris Vebers og Ole K. Larsens forslag om at dele beløbet ligeligt (20 mio. divideret med 13 skoler) for at give landdistriktsskolerne en håndsrækning uafhængigt af elevtal.
Stine Steffensen (O): Glad for at pengene går direkte til skolerne. Stiller spørgsmålstegn ved brugen af ordet inklusion som pejlemærke, da hun som tidligere skoleleder mener begrebet er forældet og kan gå ud over det enkelte barn. Støtter en ligelig fordeling (20 mio. delt på 13 skoler) og efterlyser bilag der viser konsekvenserne af fordelingsnøglen for den enkelte skole, herunder at det ikke fremgår tydeligt af sagen at det drejer sig om 25/75-fordeling baseret på mors uddannelsesniveau.
René Christensen (M): Roser udvalgets arbejde og kalder det en historisk investering i skoleområdet. Afviser at debatten skal handle om landdistriktspolitik og understreger at formålet er at give flere unge mulighed for en ungdomsuddannelse. Mener det ville være mærkeligt at give lige store beløb til skoler med vidt forskelligt elevtal og socioøkonomi, og har tillid til at skoleledere og lærere kan forvalte midlerne rigtigt.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Støtter indstillingen ud fra erfaring som tidligere skolebestyrelsesmedlem på både store og små skoler. Mener pengene bør følge de udfordrede børn via socioøkonomiske kriterier.
Opsummering
Alle er enige om at hele beløbet på 20 millioner kroner skal sendes direkte ud til skolerne uden en central ansøgningspulje. Uenigheden går på selve fordelingsnøglen: et flertal (bag udvalgets indstilling, heriblandt Simon Hansen, Martin Lohse, Emma Holm, René Christensen, Paw Hallandson) vil fastholde den kendte model med 25% efter elevtal og 75% efter socioøkonomiske kriterier (primært mors uddannelsesniveau), mens en gruppe (Chris Veber, Ole K. Larsen, Bob Richard Nielsen, Stine Steffensen) ønsker at dele beløbet ligeligt mellem kommunens 13 skoler for at tilgodese landdistriktsskolerne og undgå at basere en stor sum på et enkelt, upræcist socioøkonomisk kriterium. Der er desuden bred kritik, også fra tilhængere af flertalsmodellen, af at sagen manglede bilag der viser konkret, hvad de enkelte skoler ville få under de forskellige modeller. Afstemningen endte med at bekræfte udvalgets flertalsbeslutning; ét medlem stemte imod.
Hvem talte Simon Hansen (A)2345678 Chris Veber (DG)2 Martin Lohse (L)23 Ole K. Larsen (V)23 Emma Holm (C)234 Yavuz Sari (A)234 Bob Richard Nielsen (Æ) Stine Steffensen (O) René Christensen (M) Paw Hallandson (Sydhavslisten)
Simon Hansen (A) 84:00 taler 1:03
for 2025 til 2028. Et varigt løft af skoleområdet. Og det er sådan, at børn, familie eller arbejde hedder det ikke mere. Børne og Skoleudvalget har fået til opgave at udmønte de 20 millioner kroner, vi blev enige om til skoleområdet, og det er sådan, at et flertal i udvalget tog stilling til, at man ønskede at udmønte samtlige 20 millioner kroner, og man ønsker, at man i skolerne skal have frihed til at finde sin egen vej med fokus på de tre pejlemærker, der står i sagsfremstillingen, som handler om inklusion, tilstedeværelse og deltagelse og trivsel og begejstring, og at man fordeler de 20 millioner kroner ud fra en kombination af skolernes elevtal og socioøkonomisk, Så det ligesom den flertallets beslutning i fagudvalget, vi skal tage stilling til her i byrådet i dag. Og det var sådan, at vi kunne ikke tiltræde beslutningen om at fordele midlerne på den nævnte måde. Han har derfor begæret sagerne. Sagen i byrådet, og Kris Weber får derfor ordet.
Chris Veber (DG) 85:12 taler 5:18
og det er korrekt, at jeg som sagt begærede dem for bureauet. Og hvorfor gjorde Chris så helt nøjagtig det og dit Guldborgsund? Jo, vi er sådan set enig i, at det ville være rart, at der var en fordelingsnøgle her i kommunen, der gjorde, at vi faktisk kunne give pengene ud på denne måde. Men det lyder fint fordelt ud for elevtal og de søs socioøkonomiske forhold. Men når det socio økonomiske kriterium, der kun hedder mors højest uddannelse på grundskole, så kan vi ikke være med. Det er kun, hvis man ikke støtte op om, at det kriterie, der skal være med til at dele så mange penge. Det er bare ikke i orden det. Altså det holder simpelthen ingen steder. Vi kom fra Guldborgsund Sund med nogle forslag til nogle ændringer, nogle bedre end andre forhold, der skulle tælles med ned klassekvotient landdistrikter Og man kan sige, når vi nu står her. Jeg må jo ikke sige, hvad andre har sagt, men jeg kan jo i hvert fald sige, at der mod det forslag. Det er jo hvert fald alt andet med, at jeg har begæret sagen i byrådet. Skal jeg tage det på en lidt anden måde også? Jamen, jeg forespurgte også Jamen, tager det lang tid at lave en beregning? Ja, det må de jo gøre, siden vi igen kan lande her nede i byrådssalen med denne her sag. Jeg synes også, at når man kigger på bilagene, at den er dårligt belyst, når det kommer til, at vi skal tage stilling til så mange penge, fordi hvilke skoler får hvad? Hvem får hvad? Jeg kan fortælle, at ud fra en mail jeg har modtaget fra administrationen, så vil de 75 procent, det vil være efter det socio økonomiske forhold. Det vil sige, at de 15 millioner bliver fordelt efter mors højeste uddannelse som grundskole. Det synes jeg er skræmmende, at 20 millioner, dvs. altså de 15, som er 75%, at de skal fordeles ud fra et så hvert kriterie. Det er undskyld jeg siger det. Det er for sløvt, at vi står i den situation, at vi kun har de kriterier gå efter. Derfor selvfølgelig kommer jeg ikke bare her og ser sætter, siger bulder og brag og så ikke kommer med noget modsat. Så jeg kommer med et ændringsforslag til sagen, og det er jo nok ikke overraskende, at mit forslag vil lyde følgende Dit Guldborgsund kan ikke lide øen forkert. Undskyld. Så lige er. Havde lige to papir med samme nummer. Det foreslås, at midlerne deles ligeligt mellem kommunens skoler uden brug af fordelingsnøgler. Det er vores forslag. Det vil gøre, at nogle af de skoler, der ligger bl.a. ude i landdistrikterne, at de får et kæmpe boom og får en kæmpesten, der lige pludselig rammer. Det gør, at der er nogle skoler, der faktisk kan få lavet de løft, der er brug for, fordi vi synes faktisk, at når vi kommer med sådan en pulje, så skal den også ramme rigtig godt, og man kommer til at ramme rigtig godt. Det vil være ved at dele dem ligeligt. Kunne vi godt tænke os, at der var nogle socioøkonomiske forhold? Ja, det kunne vi godt. Kunne jeg komme med et ændringsforslag om det? Ja, det kunne vi godt, men så havde man i år brugt en fordelingsnøgle, og så når der var kommet nye forhold på, så næste år, så havde skolerne ikke vidst Hvad får vi så for de? Så er der en ny fordelingsnøgle lige pludselig. Det vil sige, så er der måske endda en skole, der risikerer at miste op til 700 000, hvis der ligepludselig kommer flere forhold ind. Derfor vil vi gerne, og vi vil selvfølgelig gerne have vores ændringsforslag til sagen til afstemning. Og vi håber fremadrettet også, at når der kommer sager med så mange der drejer sig om så mange penge, at der også vil være bilag, der simpelthen underbygger det. Det var ikke fordi Guldborgsund var uenig under godkendelse af dagsordenen om at have fjernet sagen, men havde vi gjort, havde vi trukket vores begæring med byrådet tilbage. Jamen, så var den bare lige inden. Tilbage til udvalget, og så havde det været bum færdig, og det syntes vi havde været synd. Vi synes denne her sag fortjente at blive hørt, nemlig fordi det er en sag, der handler om, at vi skal løfte vores skoler. Det er en sag, der handler om, at vores skoler skal have et varigt løft. Det får de ikke ved, at vi går efter mors højeste uddannelse grundskole. Jeg kan komme med et meget klart eksempel. Havde min søn gået i skole og været nået den alder, så havde det betydet, at min søn havde slået ud på denne her, fordi er moderen til min søn. Hun har i dag et fuldtidsarbejde. Hun klarer sig rigtig godt. Men hendes højeste uddannelse er grundskole. Det vil sige min søn. Han er også udfordret. Det vil sige, han skal udløse flere penge. Det syntes jeg er rammer helt skævt det her. Tak for ordet. Tak for det. Bare lige en præcisering.
Simon Hansen (A) 90:30 taler 0:18
Min mand Chris Weber har ret til at mene, at kriterierne er vage, men det er jo dog den måde, vi i al almindelighed uddeler penge på til vores skoler på. Så det er jo ikke sådan en ny model, der opfundet til denne her lejlighed. Den tildelingsmodel vi har i forvejen. Martin Lohse Værsgo. -Tak for det.
Martin Lohse (L) 90:51 taler 1:00
jeg ville komme med nu, og jeg vil, jeg vil afholde mig afholde mig fra, fordi jeg kan fornemme at gå godt får ømme tæer. Der er jo sådan en mellem kan man godt få ømme tæerne og nogen af dem, fordi man stikker foden fra et sted hvor den ikke skal være. Men jeg vil afholde mig fra at dæmonisere og gætte på bevæggrunden for denne her sag. Jeg har på her blot tilskynde resten af byrådet til at om at tiltræde den beslutning, som resten af udvalget komme med. Netop at de 20 millioner fordeles via den ressource til fordeling vi kender i forvejen, vi bruger i forvejen, og at vi og at de følger disse 3 pejlemærker, som også er her, og som også blev nu, bliver nævnt, de ikke er så godt beskrevet. Nej, men det blev gennemgået på denne temadag, som hvis man havde deltaget i temadagen, så kunne man jo have fået løftede blikket og fået en større forståelse for, hvorfor netop de tre pejlemærker her var valgt. Men altså en anbefaling fra Guldborgsund listen om, at vi følger flertalsbeslutning. -Ole Larsen sko.
Ole K. Larsen (V) 91:57 taler 1:51
Ja tak, og jeg vil gerne starte med at sige, at det her er en rigtig god sag. Det er jo super positivt, at vi nu skal tage stilling til, hvordan vi skal fordele de penge, som vi i fællesskab og i enighed har besluttet, at vi vil styrke grundskolerne med. Det er jo fuldstændig fantastisk, og vi kan også godt nikke til til det, som flertallet formodentlig kommer til at beslutte. Men jeg er også nødt til at sige, at det forslag, som Chris serverer, kommer med. Det er jo faktisk et forslag, som vi har stillet flere gange fra Venstres side. Jeg foreslog det allerede, da vi forhandlede budget, at vi kunne dele det ud ved at dele det ligeligt. Netop for at styrke vores landdistrikt skoler. Jeg nævnte det igen til det nævnte temamøde, at jeg syntes det kunne være en god ide, at vi delte det. Og på samme møde nævnte jeg også, at hvis et flertal vælger at gøre noget andet, så går vi også med den, fordi det vigtigste er, at vi får pengene ud. Når nu vi foreslår, at. Og det bliver så også foreslået for Chris Weber, men med 13. I stedet for at bruge denne deles model, så er der forskellige grunde til det. Derfor har jeg faktisk nogle udfordringer ved, at vi fordeler dem med fordelingsnøglen. Det vil jeg bare med det samme sige. Der er også udfordringer ved bare at dele med 13, så der ikke er nogen optimal. Men der er noget, der er bedre end noget andet. Vi har afsat pengene til at styrke overgangen til ungdomsuddannelserne. Det er jo en udfordring, at hvis vi gør det på den her måde, så gør vi det faktisk i blinde. Vi ved faktisk ikke, om pengene eller størstedelen af pengene ender på de skoler, der er mest udfordret i forhold til at få unge over på ungdomsuddannelserne, eller om vi reelt kommer til at give en stor del til et par skoler i Nykøbing, som faktisk klarer sig rigtig godt. Lige præcis på det parameter i forvejen. Det kunne jo have været rigtig interessant at vide noget mere om det, og jeg har faktisk også noteret, at jeg faktisk er enig med Chris Weber i forhold til det havde været rigtig rart, hvis der havde været nogen bilag, der havde skitseret Hvordan klarer de forskellige skoler sig? Men hvordan? Hvad vil de enkelte skoler få i økonomi, hvis vi deler det på den her måde kontra andre modeller? Det havde faktisk været rigtig spændende, hvis det havde været nogen fordelingsmodel. Jeg så nogle forslag i forvaltningen
Ole K. Larsen (V) 93:51 taler 1:03
Hvis man ønsker at ramme lige præcis dette parameter, der hedder overgang til ungdomsuddannelserne, så syntes jeg også det er vigtigt i denne sammenhæng. Når nu vi tager stilling til skoler og lige nævne at i næste uge har udvalget jo en sag på i forhold til ressourcetildelingen, hvor der også bliver foreslået at flytte rundt på nogle penge. Og vi er jo nødt til at tænke tingene sammen, fordi når vi vil styrke skoler, så bliver det jo mærkeligt, hvis vi tildeler anden skole nogle penge i dag, og så fjerner vi dem igen på. Og nu kan konstateres der, hvornår der er udvalgsmøde i næste uge, for så bliver det jo rigtig mærkeligt. Jeg har kigget lidt på den sag, der er i næste uge på udvalget, og der kan jeg blandt andet konstatere, at over hele indfasning skriver der står Stubbekøbing Skole til at se ud til at tabe 720 000 på den. Jeg kan ikke se hvor mange penge vi tilfører Stubbekøbing med denne her sag, men jeg kan da godt blive bekymret i forhold til, at vi lad os sige, at vi tilfører. Jeg har selv prøvet at regne lidt derhjemme på det. Jeg får det til lige i lige godt en million til Stubbekøbing med det her, og så fjerner vi 720 000 igen i næste uge. Så ender de måske med Netto med 3 400 000. Det kan de altså ikke ansætte en eneste lærer for,
Ole K. Larsen (V) 95:00 taler 3:09
med Måske de heldige ender med lidt minde mere, eller også er de uheldige at ende med lidt mindre, men de vil i hvert fald ikke nå at få et ret stort plus. På uddannelses statistik der kan man jo gå ind og søge lidt på hvordan klarer de forskellige skoler sig i overgangs frekvensen, som jo er det vi kigger på her og der har vi jo nogle skoler som rent faktisk klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Man kunne jo godt have en holdning til, at de skoler, som klarer sig bedre end landsgennemsnittet i forhold til at fungere på ungdomsuddannelserne, er det dem, vi skal give forholdsvis mange af de her penge. Ellers skulle vi gøre et eller andet, så vi kanaliserer flere penge penge hen til de skoler, der faktisk er udfordret i forhold til at få unge ind på på ungdomsuddannelserne. Og så kan jeg godt blive lidt bekymret igen. For nævnte Stubbekøbing, at hvis vi fjerner nogle penge fra dem igen i næste uge. Vi er jo blevet mødt lidt med i vores udvalg at med de her institutions ændringer og at i forhold til vi flytter biblioteket til skolen. Hvis vi ender med at de ender med et meget meget lille beløb, og de mister nogle penge i næste uge, så er jeg sikker på, at vi bliver mødt af et eller andet. I rykkede kun biblioteket for at spare på vores skolers noget. Det er ikke rigtigt, men det er det, der bliver sagt, og det er det, der vil blive oplevet. Og det er jo rigtig, rigtig ærgerligt. Så ender vi lige pludselig med en euro sag i et landdistrikt i stedet for en positiv sag. Så lige en kort kommentar til dig Chris Weber i forhold til til dette ene element. Jeg er ikke uenig i, at det kunne være interessant, hvis man har nogle flere elementer i det, men det er faktisk evident, at den ene faktor, som har allerstørst statistisk, ikke på individ nogen statistisk betydning for, om en ung får en ungdomsuddannelse. Det er faktisk vores uddannelsesniveau, der er nærmest en lineær sammenhæng, så det giver faktisk rigtig god mening. Er det det man bruger? Jeg kan godt føle, at når man hører det, så lyder det urimeligt. Det er jeg helt med på. Men det er faktisk en meget, meget vigtig faktor. Sådan statistisk. Når vi kigger på alle borgere, ikke på en. D. Vi har jo tidligere foreslået det her med en lige deling, og vi ville faktisk. Vi ville faktisk sige, at det kunne være en rigtig god ide at dele med 13. Og så i en eventuel ny tildelingsmodel. Så det bliver cirka halvanden million til hver skole, lægge det ind som et grundtilskud til at have en skole, for så undgår vi jo også, at der bliver fjernet penge igen for en skole. Når der kommer en ny ressource model, for så vil de lige pludselig opleve en besparelse, selvom de reelt har flere penge, end de havde tidligere. Men det er jo også sådan psykisk, at når man mister lidt, så føles det faktisk hårdere end man tidligere har fået meget, fordi det var meget der var i fortiden. Så husker man, at man har tabt noget. Så vi synes faktisk godt, at vi kan være lidt lidt ambitiøse og tildele noget ekstra til vores lands skoler ved at dele ligeligt. Min mit lille regneark viser, at hvis jeg fordeler ligeligt i stedet for at bruge tildelingsmodel, så vil vi flytte sådan i runde tal 3 millioner for Nykøbings skoler og til lands skoler, og det bakker vi i hvert fald op om fra Venstres side. Så jeg tror faktisk, at et tidligere Venstre medlem om det vil sige, at der vil være nogen, der får mere og mere. Andre vil få mindre mere. Men sådan på almindelig dansk ville vi turde prioritere, og det bør vi rent faktisk. Tak for ordet. Tak for det.
Emma Holm (C) 98:15 taler 0:15
der i forbindelse med budgetforhandlingerne tilbage i efteråret ønskede, at vi skulle løfte vores folkeskoler for at sikre endnu flere. Vores børn og unge opnåede de gyldne karakterer til at kunne få sig en ungdomsuddannelse. Og det var vi jo selvfølgelig i Det Konservative Folkeparti rigtig glade for, fordi folkeskolen er en af samfundets
Emma Holm (C) 98:36 taler 0:42
fordi lærerne og lederne, der ved på den enkelte skole, hvad der virker for dem. Det er ikke os politikere. Derfor er vi også glade for, at udvalget opnåede en nogenlunde enighed om, at det blev alle 20 millioner, der skulle ud og arbejde på skolerne og ikke en eller anden pulje på 7 millioner. Og vi vil selvfølgelig naturligvis tiltræde flertallets beslutning i udvalget om at fordele de 20 millioner ud fra en kombination af elevtal og social økonomi. Fordi vi faktisk ønsker en folkeskole, der skaber reelle muligheder for alle vores elever ikke mindst for dem, der har brug for ekstra løft. Og vi kan faktisk godt lide Det Konservative Folkeparti, forstår Chris Webers ønske om at se på fordelingsnøglen af økonomien. Men jeg syntes ikke, vi kan byde vores skoler
Emma Holm (C) 99:21 taler 0:03
og de har brug for at vide, hvad er det for nogle forudsætninger, de har for det kommende skoleår, og derfor syntes jeg,
Emma Holm (C) 99:27 taler 0:09
at vi skal sende disse penge ud til skolerne, så de kan få lov til at arbejde og skabe resultater for vores børn og unge nu, og derfor tiltræder vi naturligvis denne her indstilling. -Tak for det i aftes. Værsgo.
Yavuz Sari (A) 99:42 taler 0:24
er blevet enige om at sende de 20 millioner direkte ud til skolerne, for vi har nemlig den fulde tiltro til skolerne, vi har i vores kommune. I dag er der en lidt særlig stillingstagen til, at vi gør. For reelt ved vi jo ikke, hvad skolerne ender ud med. Vi hæfter os dog ved anbefaling om at sende pengene ud
Yavuz Sari (A) 100:09 taler 0:06
på det nuværende fordelingsnøgle, men vi erkender.
Yavuz Sari (A) 100:30 taler 1:00
Men i Bagklogskabens lys havde vi, havde det måske været mere fordelagtigt, hvis vi på nuværende og tidligere sagsfremstilling i Børne og Skoleudvalget havde bedt administrationen om at vedhæfte forskellige scenarier for, hvordan vi kunne fordele de penge her og nu. Tage nogle stillinger til hvordan helt tydeligt hvordan fordelingen ville påvirke de enkelte skoler. Det har vi desværre ikke set. Måske ville en, der havde brugt tiden i efteråret for at få inddraget nogle skoler og for at høre, om de kunne andre løsninger på, hvordan man kunne fordele om at kunne løse det politiske ønske, der fulgte med de 20 millioner. Nemlig at få unge på en ungdomsuddannelse efter niende og tiende og samt at øge trivsel. Tak for ordet.
Bob Richard Nielsen (Æ) 101:36 taler 1:15
starte med at takke. -Udvalget for ikke at være gået med 13/7 modellen, hvor der skulle have været lagt 7 millioner DJØF penge herinde på Parkvej. Men at pengene vitterligt kommer ud på skolerne, hvor det er de lokale skolers faglighed, der kommer til at administrere det her løft af alle vores 13 skoler. Så tak for det til udvalget. Når det er, at vi kigger på sagen, så er jeg heller ikke særlig pjattet med den fordelingsnøgle der er lagt op til fra udvalget side. Så vil jeg så lige sige i parantes. Jeg så hellere, at det som Chris Weber og Ole Larsen fører. Jeg har bemærket, at det ikke skal være de store skoler, der skal fordeles, Forfordelt, men at vores skoler i landdistrikterne trænger til en håndsrækning og kan få det gennem denne pulje, så de får en ekstra fordeling, som ikke er afhængig af elevtallet. Så vi er tilhængere af modellen, der hedder 20 millioner divideret med 13. Tak for ordet. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 102:54 taler 0:15
Bare en præcisering. Det er jo de 25%, der bliver fordelt på elevtal. 75 procent bliver uddelt efter socioøkonomiske kriterier. Man kan vel også slutte, at de skoler der får flest penge, er vel også dem, der har de største socioøkonomiske udfordringer. Stine Steffensen Værsgo. -Det er jo næsten svært at komme
Stine Steffensen (O) 103:12 taler 3:36
efter alle dem, der har sagt noget, noget godt eller mindre godt omkring det her. Jeg er også glad for, at man ikke har valgt denne her 13 7 løsning med denne ansøgningspulje, men at man vælger at alle 20 millioner skal ud og arbejde. Vi var et enigt. Vi var egentlig i forbindelse med budgetforhandlingerne omkring 20 millioner, der skulle ud til skolerne. Jeg kom selv med et oplæg, der var lidt mindre og havde det penslet ud i forhold til mellemformer, inklusion og andet. Så selvfølgelig bliver man også glad, når man siger 20 millioner. Selvfølgelig kan vi vente på det. Selvfølgelig skal de ud og arbejde på skolerne, hvor vi har vores fagpersonale. Der er dem, der ved, hvad det drejer sig om. Dem, der har fingrene i det til hverdag. Jeg kan være lidt i tvivl om nu bad vi faktisk, fordi vi mangler det her med nogle bilag i sagen. Vi bad jo egentlig om, at vi kunne godkende dagsordenen. Noget af det, som jeg studser over, det er disse forskellige pejlemærker. Inklusion. Som skoleleder, så vil jeg sige, at det er ti år siden, at det var det nye sort. Det er ikke det nye sort længere. Man bruger det stadigvæk. Det er nærmest et fyord for at der er plads til alle børn, og vi skal huske vores børnesyn her i kommunen, så snakker vi ikke helt inklusion på den måde længere. Så hvad er det egentlig, vi gerne vil med det? Og inklusion for enhver pris? Nogle gange er det også et overgreb på et barn, hvis man ser inklusion for enhver pris. Men er det så mellemformer der familieklassen eller tolerere ordningen? Eller hvor er vi henne? Det er der, hvor fagligheden skal ud og arbejde. Jeg er bare ked af, at der står inklusion under pejlemærker, for det er ikke det, der ligger i den politik, der står lige op over. Hvis man kigger dagsordenen. Så det ville jeg jo egentlig godt have uddybet i forhold til nogle bilag. Ligesom fordelingsnøglen kunne jeg også godt tænke mig at anfægte. Jeg synes ikke, der findes nogen god løsning til denne her fordelingsnøgle. Jeg ved, for for en del år siden så fordelingsnøglen lidt anderledes ud. Der havde man lidt flere pejlemærker på den, og det var ikke kun mors højest uddannelse. Den har fungeret indtil videre. Jeg vil sige, at den er bedre end meget andet, men jeg kan også bare være rigtig ked af, at det ikke måske helt rammer der, hvor det skulle. Nu hørte jeg. Jeg har faktisk ikke selv regnet på det, men tak for det. Ole Bo Larsen at du havde regnet på det. Jeg kan blive rigtig ked af, hvis Stubbekøbing kommer til at miste så meget, for det var også dem, der stod for skud sidst de mistede nogle inklusions midler og den familie klasse, som de har stor succes med lukket. Der er rigtig mange lærere der laver god skolehverdag. Det er bare rigtig svært uden midler, når de ikke følger med. Vi har en anden elevsammensætningen i dag, end der var dengang vi gik i skole. Så det kan også være en udfordring. Så efter at have hørt de her forskellige regnestykker, så må jeg sige, at Dansk Folkeparti altså også får en løsning, der hedder, at vi dividerer 20 millioner med 13 skoler. Cirka halvanden million til hver skole, og vi derved flytter cirka 3 millioner fra Nykøbing ud til landdistrikterne. Det syntes jeg rigtig godt. Jeg syntes stadigvæk der mangler nogle bilag i sagen, fordi den fordelingsnøgle som vi nu snakker om og flere har regnet på den syntes jeg simpelthen bare mangler at der står at man fordeler via elevtal og det socio økonomiske. Der står jo faktisk ikke, at det er 25 og 75%. Der står heller ikke, at det må højest uddannelse. Der er heller ikke synliggjort forskellige scenarier i Hvad er det for skoler, der får tildelt hvilke penge? Det syntes jeg faktisk også der mangler som bilag + denne redegørelse for disse forskellige pejlemærker. Tak for ordet. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 106:51 taler 0:09
at sagen var tilstrækkeligt belyst til, at man godt kunne behandle den i fagudvalget. Ellers har man jo taget den af dagsordenen, nævner René Christensen. Værsgo.
René Christensen (M) 107:03 taler 4:12
For det første, så er det her jo faktisk en fantastisk sag. Vi blev enige om, at vi har fuldt finansieret fundet 20 millioner kroner drift kroner. Vi vil tilføre folkeskolen området største vi har gjort for at flytte os, og alle snakker her om socioøkonomiske tal og alt muligt. Denne her sag er jo med til at løfte, at vi får nogle bedre socioøkonomiske tal. Altså de børn, der går i folkeskolen i dag, skal komme ud og være stærkere, når de forlader den folkeskole, som vi har her i Guldborgsund Kommune. Det første vil sige nogle gange så er alle de her ord, vi har udvalgt, styre nogle ting eller noget. Det kan også være lidt. Det er lidt mærkeligt, man kan sætte at beslutte sig meget ude i et udvalg på 5 eller 7 medlemmer. Men jeg vil gerne rose udvalget og vil gerne rose formanden for den måde, som I har arbejdet med dette på. Også med den indstilling, som flertallet er kommet frem til, fordi der bliver sagt meget her. Altså det her er jo sådan lidt kommunal udligning. Man kan sådan forstå, der er flere, der går ind for nu, at alle skoler skal have de samme penge. Altså at i alle de her år er det ikke omkring 300 millioner ud af den milliard, der er på børne og ungeområdet, der er gået direkte ud til til skolerne. Skal alle skoler så have det samme? Altså Nordby skolen og Nørre noget ved at have samme ramme ligegyldigt og med hvad elevtal man har. Ligegyldigt hvad socioøkonomisk tal man har. Altså det bliver jo helt for mærkeligt den diskussion der er i byrådet lige nu. Så begynder man at tale om landdistriktspolitik og alt muligt andet. Vi har finansieret 20 millioner kroner, fordi vi vil investere i vores unge, og så er der nogle, der vil lave det om til landdistriktspolitik. Dette handler om børn og unge. Vi har flere børn og unge, der skal kunne tage en ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Vi har rigtig mange, som har gået 9 eller 10 år i skole. De kan ikke gå på en ungdomsuddannelse. Det er det, vi taler om her, og vi har i fællesskab fundet 20 millioner kroner i drift, så det ikke bare er 20 millioner. Når der er gået to år, så er det 40 millioner. Det blev ved med at være 20 millioner, vi har fuldt finansieret. Det skal vi simpelthen klappe hinanden på skulderen, for at vi kunne gøre det i fællesskab. Så skal vi til at udmønte dem. Så vil man pludselig begynde at lave politik på en helt anden måde. Så handler det ikke om de unge mennesker mere. Så handler det om landdistriktspolitik. Det er det. Skolepolitik er noget af det aller, aller vigtigste for os. Hvis vi skal flytte os som kommune, så skal vores befolkning blive stærkere og dygtigere og være rustet til livet, når de forlader grundskolen. Det er denne diskussion, vi skal have, og jeg synes, det er ærgerligt, at man sådan begynder på et budget, som ligger over 1 milliard. Så er det de 20 millioner her, der skal have den store diskussion om, hvordan de skal udmøntes. Er der fejl og mangler i den måde, som vi udmønter på? Kunne man gøre det på en anden måde? Ja, selvfølgelig kan man det. Kan der være noget, der falder en lille smule skævt? Ja, selvfølgelig kan der være det, men at sige alt andet er bare lige. Altså om der går 60 børn på skolen, eller der går 600 børn på skolen, så skal man bare have det samme beløb, for så har jeg lavet landdistrikts for disse penge landdistriktspolitik for disse penge. Det syntes jeg det er ærgerligt, når man kender de tal og det uddannelsesniveau, som vi har, der er sat i verden for noget andet. Så i denne her sag er jeg rigtig, rigtig glad for, at vi har udvalgsmøder, og jeg er rigtig glad for den måde, som udvalg arbejdet på. Der har været mange forskellige forslag til, hvordan man kunne gøre det at lave puljer og andet, men i landet et rigtig fornuftigt sted, og vi har stor tillid til i Moderaterne også til at man har tillid til, at de skoler de lærer, de ledere, der er ude på skolerne, får albuerum til at bruge deres faglighed også til at udmønte disse 20 millioner kroner. Selvfølgelig skal vi måle på, at vi også får noget i den anden ende, men vi har faktisk tillid til, at lærerne kan løfte denne opgave. Vi har faktisk også tydeligt at se, at skolelederne kan løfte denne opgave med at udmønte de her 20 millioner kroner. Og selvfølgelig skal de fordeles derude, hvor der er brug for pengene, og det har vi en model for, og det er også det, der bliver lagt op til for udvalget. Så tak for sagsfremstillingen og tak for at nå ud nåede dertil.
Martin Lohse (L) 111:21 taler 3:06
over denne her sag komme op, for pludselig bliver det interessant at diskutere ressourcetildeling. De 670 millioner vi i forvejen bruger på skolerne diskuterer vi ikke om, hvordan de bliver fordelt, men når vi samme går, når vi går sammen om at finde 20 millioner ekstra, så bliver det pludselig interessant at diskutere. Det er da mageløst. Det er da mageløst. Jeg vil gerne sige tak til Rene Christensen for endelig at anerkende udvalgets arbejde. Jeg syntes, jeg arbejdede ret intenst. Jeg syntes faktisk også, vi arbejder ret dårligt. Til jer kunne jeg ikke. Vi kunne ikke gå ud og spørge nogen, før vi havde vedtaget budgettet. Det havde været lidt svært at bruge efteråret på det, inden budgettet var vedtaget. Men, men vi har dog været omkring udvalgene. Vi har haft en En temadrøftelse forud for forrige byrådsmøde, hvor vi tog det til indtægt, som som de forskellige lister og partier kom med og brugte videre i vores debat. Jeg syntes faktisk, at vi som udvalg har ageret rigtig ordentligt og har taget alle med på råd. Det der ærgrer mig i denne her snak er, at vi har fokus på de 20 millioner fordeling. Jeg har ikke hørt nogen udover Stine Steffensen, som brokkede sig over, at vi havde brugt ordet inklusion, fordi hun måske hellere bruge det moderne ord segregering. Det bryder vi os ikke om. Så vil vi hellere bruge ordet inklusion, som indbefatter, at man har folk med. Men inklusion, tilstedeværelse og deltagelse, trivsel og begejstring er der ikke nogen, der har nævnt. Så er det det bliver ikke interessant, øjensynligt det, der skal arbejdes med. Det er da interessant. Det er at drive, drive, politik og drive lidt pop på disse 20 millioner, som vi sammen har fundet. Jeg synes det er møg ærgerligt, og derfor er det også møg ærgerligt, at det får sådan en klang her i dag. Som om vi er uenige. Vi er jo pivhamrende uenige om disse penge skal ud. De skal gøre gøre gavn hos alle vores børn og unge, hos alle de fantastiske børn, som hver eneste dag er i vores skoler. Så nu får det sådan et negativ klang og en mærkelig klang. Jeg vil blot tilskynde endnu engang, at vi tiltræder udvalgs beslutning, fordi det er den rigtige beslutning. Forestil jer, hvis vi på alle andre områder, hvor vi fordeler penge hver eneste gang vi har en sag på. Jeg finder lige min egen nøgle. Jeg har siddet og regnet på tallene og kåret Larsen. Ved du regnet rigtigt? Så det er ikke dækkende, Men kunne det ikke være interessant at få samtlige 5 milliarder? Skal vi selv sidde og finde en ny måde at gøre det på, fordi vi vil gerne tilgodese noget eller tilgodese noget? Ja, det bliver. Det bliver sjovt, det bliver interessant, og det bliver saftsusme nogle lange byrådsmøder, vi ser frem til, hvis det også her skal begynde at finde alle nøglerne til, hvordan vi fordeler pengene. Så fri os fra det onde, som pastoren, den ridder slået Herre nu vil sige, og lad os holde os til det, vi har besluttet. Den måde, vi gør det på. Og det er altså den måde. Så kan man være enig eller uenig om den er fuldstændig knivskarp, men det er nu engang den måde, vi har valgt at drive butikken på.
Simon Hansen (A) 114:30 taler 0:03
for en kort bemærkning. -Jo tak. Bare lige sådan
Chris Veber (DG) 114:36 taler 2:06
for at samle en lille bitte smule op. Jeg mindes ikke jeg har prøvet vitterligt lige at tænke tilbage på den debat vi lige har haft, og jeg mindes ikke der er nogen der har udtalt at vi skulle fordele alle puljer eller alle penge til skolerne ved en ligelig fordeling. Jeg mindes kun, at vi er nogle stykker der har ytret, at vi ønsker om disse 20 millioner, så jeg tænker lidt. Vi landede lidt i samme situation, som vi gjorde ved en tidligere sag, der handlede om en e-mail. Igen bliver der malet et billede op. Det synes jeg er synd. Nu vil jeg kæmpe bruger og bruger også denne her sag, så jeg påpege jeg syntes godt nok vi skal til at have fundet ud af hvordan vi debatterer og hvordan hvad vi bruger nogle gange imod dem der har sagt noget. Så for lige at samle op på noget af det med fordelingsnøglen, havde vi i udvalget nu virkelig gerne. Havde alle været med, virkelig gerne ville ændre den fordelingsnøgle og komme med og sagt Det er sådan jeg vil gøre. Vi skal have nogle flere ting med. Så havde vi sagt til administrationen. Nu skal I bare høre vi politikere, der er valgt af borgerne. Vi har lavet en ny fordelingsnøgle. Den lyder sådan her, Så inden vi sender pengene ud, så får I lige regnet det ud. Det vil jeg jo mene. Som politikere, så er det vores ret at sige til administrationen og sige til embedsværket Nu gør vi sådan. Og man kan sige igen. Når nu vi står hernede, at den er begæret ned i byrådssalen, så kan vi regne ud, at det var noget Som det, kan jeg jo kun sige, at det var jeg være enig i. For ellers så havde jeg nok ikke begæret den herned. Når der så også bliver sagt Vi ved ikke, hvor pengene ender henne i august. Sådan en der sagde det. Det er jo nemlig det, der er problemet. Vi ved ikke ud fra denne her sag, hvor pengene ender, og det vil jeg bare sige til mit eget forsvar. Det spurgte jeg om, og jeg fik ikke et svar og derfor. Igen har jeg begæret sagen herned i byrådet, Og det var bare lige for at komme med et par opsamlende. Ud fra hvad jeg har hørt. Tak for ordet. Tak for det. Pakkekalenderen. -Her er sagt.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 116:48 taler 1:18
men vi støtter faktisk denne her indstilling, fordi. Jeg har siddet i skolebestyrelse i mange år, og jeg har altid plæderet på, at disse pengene skal følge børnene, og det vil det jo gøre, når man for eksempel sætter pengene af til mors uddannelse eller i den fordelingsnøgle her, for så kommer det til at ramme dem alle. Jeg har siddet på en lilleskole, hvor vi knokler for at få penge nok til at gøre ting, Men vi har jo også siddet på en stor skole, som har manglet penge altid for disse ting, så derfor tror jeg også på disse fordelinger. Det skal nok blive positivt. For der sker noget, når man kan gå ind og sige jamen det er disse mennesker, der skal have det. Og nu skal jeg ikke kalde alle mennesker dårlige stil, men der er nogle, der er dårligt stillede i samfundet, vi andre er, og de har brug for hjælp, og det er også dér vi skal have, vi skal ligge de her energier til de kommer videre i livet, og de kommer ind i gennem uddannelsessystemer des lignende. Vi kan støtte dem hele vejen. Så det her med IT, inklusion, tilstedeværelse og deltagelse, trivsel og begejstring, det er nogle af disse Bosworth vi skal bruge i det her, for det lyder godt, og vi skal den vej. Tak. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 118:09 taler 0:09
så vi er ved de ultra korte bemærkninger og talerlisten lukker, mens jeg stadig har ordet. -Og jeg vil bare lige gøre det meget kort
Yavuz Sari (A) 118:21 taler 0:42
da vi snakker så meget om denne her sag, at det skulle være en succes, at vi har fundet de 20 millioner, og de skal bare hurtigt videre. Vi kunne have bedt administrationen selvfølgelig om at komme med et opslag om, hvor og hvordan de skulle fordeles sådan lidt. Men det tager lang tid. Sådan noget tager rigtig lang tid, og det er jo ikke noget, der skal gå lang tid, så de penge skal ud til skolerne meget hurtigt. Og som Martin Lohse også sagde Altså vi deler. Vi fordeler penge på over 600 millioner, så bare de 20 millioner er vi så spørgsmålstegn? Ja, det er rigtigt nok. Måske stiller vi lige spørgsmålstegn. Det er det rigtigt nok, men måske. Jeg skal bare lige have kigget på det sådan. Måske kan vi gøre et eller andet anderledes til næste gang vi gør det. Tak for ordet. -Og Martin Lohse havde indtegnet sig,
Martin Lohse (L) 119:09 taler 0:09
blot fordi Kris Weber siger, han havde spurgt på udvalgsmødet, hvor pengene Anders havde fået, svarede Christian, at på skolerne.
Simon Hansen (A) 119:21 taler 1:09
at det er en god idé, at vi har fundet 20 millioner rigtige penge i budgettet, som vi kan sende ud til skolerne. Og I udfordrer mig jo lidt med alle mulige ændringsforslag og standsning i byrådet, Og hvad for nogen rækkefølge skal man tage tingene i, og hvad er mest vidtgående? Og det tager lige et kursus inden næste byrådsmøde, så vi er helt up to date på det. Min vurdering er, at det her er en standsning sag. Der ligger en beslutning udfra udvalget. De har truffet en beslutning. Det har de mandat til ifølge delegations. Blandt de vejende udvalgs beslutning, så er det min vurdering, at den første opgave som byråd er at finde ud af, om vi kan bekræfte. Det er en flertalsbeslutning, der var ude i udvalget om, at man ønsker, at skolerne skal have frihed til at finde deres egen vej med fokus på de tre pejlemærker. Og en fordeling af de 20 millioner kroner sker ud fra en kombination af skolernes elevtal og souschef økonomi. Så jeg skal høre om, hvem der er i byrådet, der kan stemme for, at vi bekræfter denne flertalsbeslutning fra fagudvalget.
Simon Hansen (A) 120:48 taler 1:00
og en der stemte i imod og. Vil du have en protokol for tilførsel lakridspiber? Det er lige. Det jeg har her. Undskyld, at du foreslår, at pengene fordeles ligeligt mellem skolerne uden uden brug af fordelingsnøgle. Jeg havde dårligt papir, så det er jeg selvfølgelig og eller de andre holdninger, der har været til det. I er jo heldigvis blevet hørt i debatten og også optaget, så man kan finde det frem, hvis man skulle blive forholdt det på et andet tidspunkt. Og med det. Dagens åbne del af byrådsmøde slut og jeg har vundet tips konkurrencen. Jeg forudså, at mødet ville tage to timer, og det er jo gået ret præcist med det. Det er det, der hedder god mødeledelse. Så tak til til tak til tilhørerne for at være mødt mødt frem. Både dem der er kommet og dem der var med hjem.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Videoen kan ikke afspilles her. Se mødet hos kommunen og spol til 0:00.
Videre: alle udvalg og perioder søg i alle sager udvalgets møder alle byer
Indtast dit navn og din e-mailadresse herunder, så sender jeg en besked, når jeg har noget nyt på hjerte fra arbejdet i Guldborgsund Byråd. Jeg sender ikke SPAM ud, og du kan altid nemt framelde dig igen :-)
Egehegnet 59, 4800 Nykøbing F.
Mail: bycas@guldborgsund.dk
Tlf.: 53 33 53 53
bycas@guldborgsund.dk
