Om tallene. Tallene for 2026/27 er kommunens egne fra materialet til Børne- og Skoleudvalget i oktober 2026. Årene derefter er en beregning ud fra kommunens elevprognose. De er ikke kommunens tal, men viser, hvordan modellerne virker, når elevtallet ændrer sig. Hvordan der er regnet, står under punkt 8. Der tages forbehold for fejl.
Når der bliver færre børn, får skolerne samlet set færre penge. Det kaldes demografiregulering.
Demografiregulering: estimat frem mod 2038
Kommunen afsætter penge til skolerne efter antallet af børn. Bliver der færre elever, bliver der færre penge. Her er budgettet til almenundervisningen regnet med samme beløb pr. elev som i 2026/27 (ca. 68.300 kr. i 2027-priser) og sammenlignet med det, model 2 ville koste, hvis budgettet kun fulgte klasserne. Tallene følger indstillingerne under punkt 6.
1
Alle skolers budget år for år
Én graf pr. skole med de seks modeller.
Alle skolers budget år for år
Én graf pr. skole med de seks modeller. Klik på en graf for at se skolen i detaljer under punkt 6. Hold musen over en graf for at se tallene.
Egen akse viser udviklingen tydeligst. Samme akse viser, hvor store skolerne er i forhold til hinanden.
2
Skolerne i hver model, år for år
Én graf pr. model med alle skolerne, så man kan se, hvordan skolerne udvikler sig i hver model.
Skolerne i hver model, år for år
Én graf pr. model og én linje pr. skole. Alle skoler står i gråt; vælg de skoler, du vil følge, med knapperne, så får de farve og navn for enden af linjen. Hold musen over en linje for at se skolen og tallet. Farverne for modellerne er de samme i hele siden.
Udvikling fra 2026/27 gør store og små skoler sammenlignelige på samme graf. Budgettet i alt falder, når eleverne bliver færre; pr. elev viser, om den enkelte elev får mere eller mindre.
3
Nøgletal
Den valgte skole og kommunen samlet: elever, klasser og penge i 2026/27, 2030/31 og 2038/39.
4
Forskelle mellem skolerne
Ændringen for alle skoler i den valgte model og det valgte år. Indstillingerne under punkt 6 gælder også her.
Ændringen for hver skole
Næsten alle skoler mister elever frem mod 2038, så de fleste får færre penge i alt. Søjlerne viser derfor som udgangspunkt ændringen i kroner pr. elev: om den enkelte elev får mere eller mindre. Tabellen viser demografien (elever og klasser) ved siden af pengene, så man kan se, hvad der skyldes færre elever, og hvad der skyldes modellen.
5
Sådan fordeles pengene
De tre dele af tildelingen og hvad modellerne er uenige om.
Sådan fordeles pengene
1. Et fast beløb til hver skole. Alle skoler får ca. 2,25 mio. kr. til ledelse og administration, uanset hvor store de er. (Model C sænker beløbet til ca. 1,5 mio.)
2. Penge pr. klasse. Hver klasse får en lærer i hver time, ca. 0,96 mio. kr. om året pr. klasse. Det er langt den største del af pengene, og den er ens for alle modeller undtagen model B, hvor der er 1,25 voksen i fagtimerne (ca. 1,12 mio. kr. pr. klasse).
3. Resten deles ud. De sidste ca. 41 mio. kr. fordeles mellem skolerne efter elevtal og efter socioøkonomi, altså hvor mange elever der har en baggrund, der udløser ekstra støtte. Det er her, modellerne er forskellige.
Modellerne fordeler de sidste 41 mio. kr. forskelligt:
model 2 halvt efter elevtal og halvt efter socioøkonomi ·
model A tre fjerdedele efter socioøkonomi ·
model 3 alt efter socioøkonomi ·
model B bruger flere penge på klasserne (1,25 voksen i fagtimerne), så der kun er ca. 10 mio. kr. tilbage at dele ud ·
model C som model 2, men med lavere fast beløb, så der er flere penge at dele ud ·
model D tre fjerdedele efter socioøkonomi og resten til skoler med store klasser (over 18 elever).
Derfor betyder klasserne så meget. Falder en årgang fra 22 til 15 elever, er det stadig én klasse med én lærer, og skolen får næsten det samme. Først når to klasser kan lægges sammen til én, mister skolen ca. 1 mio. kr. Derfor mister en skole med én klasse pr. årgang ikke ret mange penge, selv om elevtallet falder.
6
Én skole i detaljer
Vælg skolen og skru på prognosen. Grafer og nøgletal følger den valgte skole.
Fx hvis flere vælger skolen til eller fra, end prognosen regner med.
Påvirker den valgte skole, fordi de 41 mio. kr. deles mellem alle.
Flere eller færre af skolens elever med en baggrund, der udløser støtte. +10 % er en tiendedel flere end buddet i skemaet nederst. Gælder den valgte skole i alle år.
Tildeling til almenundervisningen
Mio. kr. pr. skoleår i 2027-priser. Specialmidlerne kommer oveni og ændrer sig ikke med elevtallet.
Elever
Elever i almenundervisningen. De følger kommunens prognose for børn i skoledistriktet, plus din justering. Hold musen over linjen for at se antallet af klasser.
Kroner pr. elev
Tildelingen delt med antal elever, i tusind kr. Stiger tallet, er det fordi skolen beholder sine klasser, mens eleverne bliver færre.
7
Tabeller
Tallene bag graferne, skole for skole og år for år, og buddet på elever med socioøkonomisk baggrund.
Økonomien pr. skole pr. prognoseår
Tildelingen til almenundervisningen for den valgte model. Fordi næsten alle skoler mister elever, falder beløbene i alt. Kroner pr. elev viser, om den enkelte elev får mere eller mindre. Nederste række er hele kommunen.
Elever med socioøkonomisk baggrund, pr. skole pr. år
Et bud, ikke kommunens tal. Kommunen opgør ikke, hvor mange elever der udløser socioøkonomi, kun et indeks pr. skoledistrikt (gråt, 100 = kommunens snit) og skolens andel af puljen. Buddet regnes som modellen: skolens andel af puljen gange et skøn over, hvor mange af alle kommunens elever der har en af de syv baggrunde (diagnoser, enlige forældre, forældre uden uddannelse, uden job eller med dom, sen skolestart, anbragte børn). Fordi modellen regner på skoledistriktet, kan en skole med et stort distrikt og forholdsvis få elever få en høj andel.
Ændrer antallene, ikke pengene: pengene afhænger kun af forholdet mellem skolerne.
Andel af skolens elever (%), kan rettes
Ændrer du et år, følger de senere år med, indtil du ændrer dem selv. Det betyder mest i model A, 3 og D.
Estimeret antal elever med socioøkonomisk baggrund
Andelen ovenfor gange skolens elevtal det år. Falder elevtallet, falder antallet med, medmindre andelen stiger.
Vis tallene for den valgte skole som tabel (i alt eller pr. elev, som i den store graf)
8
Sådan er det regnet
Kilder, antagelser og hvad simuleringen ikke kan.
Udgangspunktet er kommunens egne tal for skoleåret 2026/27 i 2027-priser fra materialet til Børne- og Skoleudvalgets møde 28. oktober 2026 (punkt 99). I 2026/27 viser siden præcis kommunens tal for alle seks modeller (2, 3, A, B, C og D).
Elevtallet følger kommunens prognose for 6-16-årige i hvert skoledistrikt (materiale vist på udvalgets møde 26. august 2026, punkt 75). Udgangspunktet er det elevtal, modellen selv regner med i 2026/27: 3.983 elever, altså uden de 106 elever i modtagefunktion, heltidsundervisning og hjemmeundervisning (4.089 i alt). Det ændres i samme takt som distriktet. Skyderne lægger en ekstra procent pr. år oveni.
Klasserne følger elevtallet helt, halvt eller slet ikke, men aldrig under én klasse pr. årgang (10). Nørre Vedby har 7 klasser, fordi skolen kører et forsøg med klasser på tværs af årgange, og kan ikke komme under det. Hver klasse er regnet til ca. 0,96 mio. kr. (190,6 mio. kr. til 202 klasser i 2025/26, fremskrevet 2 %). I virkeligheden koster en klasse i udskolingen mere end i indskolingen.
Restbudgettet, der fordeles efter elevtal og socioøkonomi, er ca. 41 mio. kr. i 2026/27 (40,6 mio. kr. i 2025/26, fremskrevet). Når én skole får flere af kommunens elever, får de andre en mindre andel.
Demografiregulering (gælder hele siden, kan slås fra øverst med «Tag udgangspunkt i nuværende budget»): kommunen afsætter penge til skolerne efter børnetallet, mens modellen deler ud efter klasser. Budgettet til almenundervisningen følger derfor elevtallet, så kommunens kroner pr. elev (ca. 68.300 kr. i 2026/27) ligger fast i 2027-priser. Modellen fordeler så det mindre budget. Fordi klasserne falder langsommere end eleverne, er der færre penge, end modellen ellers ville bruge. Modellen siger, at elevtildelingen er det beløb, der er tilbage, når grundtildeling og klasser er betalt, så som udgangspunkt tages manglen af restpuljen. Restpuljen kan højst gå i nul. Er den brugt op, hvad der sker i model B med kun ca. 10 mio. kr., skæres resten med samme procent på alle skoler. Vælger man «Tag udgangspunkt i nuværende budget», falder budgettet kun, når en skole mister en klasse. Kommunens egen demografiregulering på undervisningsområdet stiger fra 4,5 mio. kr. i 2027 til 15,7 mio. kr. i 2030 (budgetredegørelsen, august 2026). Simuleringen giver 4,4 mio. kr. mindre i 2027/28 og 11 mio. kr. mindre i 2030/31; kommunens tal for 2030 er større, sandsynligvis fordi det også dækker specialområdet. Kommunen kan også regulere med en lavere sats end gennemsnittet pr. elev; det vil gøre nedgangen mindre.
Socioøkonomien: skolens andel af puljen er kommunens egne procenter for den nye model. De står for hver skole i tabellen under punkt 6, sammen med procenterne for de tidligere år. Fremover følger skolens del antallet af elever med socioøkonomisk baggrund (andel gange elevtal), så en skole med færre elever får en mindre del af puljen, medmindre andelen stiger. Kommunen regner på skoledistriktet uden privatskoleelever. Antallet af elever er et bud, fordi kommunen ikke opgør det.
Model B giver 1,25 voksen i fagtimerne. Ud fra kommunens graf over modellernes opbygning går ca. 233 mio. kr. til klasserne mod ca. 200 mio. kr. i de andre modeller, og kun ca. 10 mio. kr. bliver fordelt efter elevtal og socioøkonomi. Simuleringen regner derfor model B med ca. 1,12 mio. kr. pr. klasse og en restpulje på 10 mio. kr. delt halvt efter elevtal og halvt efter socioøkonomi. Det er aflæst, ikke oplyst. Model C fordeler den sparede grundtildeling (13 × 0,765 mio. kr.) halvt efter elevtal og halvt efter socioøkonomi. Model D fordeler en fjerdedel efter elever ud over nr. 18 i klassen, regnet som et gennemsnit for skolen.
Særtildelinger: Østerbroskolen (1,85 mio. kr., skole i udsat boligområde) og Nørre Vedby (1,40 mio. kr.) har i dag en særtildeling. Kommunens notat siger, at de indgår i konsekvensberegningerne, men ikke, om de fortsætter i den nye model. Simuleringen bygger på kommunens tal, uanset hvad de indeholder.
Ikke med: den gamle model, fordi dens opbygning ikke kan regnes ud af tabellen. Dens tal for 2026/27 står i tabellen nedenfor graferne sammen med skolens elevtal og socioøkonomiske procenter for 2024/25 til den nye model.
Det er en simulering og ikke kommunens beregning. Tallene viser retningen og størrelsesordenen, ikke kronen. Siden er lavet af Casper Schneidereit, medlem af Børne- og Skoleudvalget. Har du spørgsmål eller finder du en fejl, så skriv til mig.
Forbehold. Der tages forbehold for fejl og mangler i tal, beregninger og tekst, herunder fejl i aflæsningen af kommunens materiale. Siden er ikke en officiel opgørelse fra Guldborgsund Kommune, og kommunens egne tal og beslutninger går altid forud.