Sammendrag af budgetopfølgning pr. 31. marts 2026.

Sagens gang

1. 8. juni 2026 Økonomi- & Erhvervsudvalget
   Indstilletat budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 tages til efterretning, idet bevillingsafgivelse afventer budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026. 2. at budgettilpasningsbehov i budget 2027 og frem indgår i budgetforhandlingerneBesluttetØkonomi- & Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen overfor Byrådet.se hele mødet hos kommunen
2. 18. juni 2026 Byrådet byrådet
   Indstilletat budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 tages til efterretning, idet bevillingsafgivelse afventer budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026. 2. at budgettilpasningsbehov i budget 2027 og frem indgår i budgetforhandlingerneBesluttetGodkendt.se hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 0:41

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Simon Hansen (A): Budgetopfølgningen viser et bevillingsmæssigt behov på 192 mio. kr., væsentligt mere end det forventede underskud på 121 mio. kr., man gik ind i året med. Hovedforklaringerne findes på socialområdet (bl.a. 27 mio. kr. til botilbud) og beskæftigelsesområdet (30 mio. kr. ud over de 55 mio. kr. man kendte til, bl.a. sygedagpenge), samt 20 mio. kr. til ukrainske flygtninge. Der er allerede fundet finansiering for 29 mio. kr., og han peger på, at den nye økonomiaftale bl.a. giver et løft til servicerammen og finansiering til ukrainerindsatsen, som skal vurderes nærmere; han opfordrer til hverken panik eller passivitet, og henviser bevillingsmæssige konsekvenser til budgetopfølgningen pr. 31. juli og til forhandlingerne om 2027-budgettet.

   Johannes Kristensen (C): Mener situationen skal tages alvorligt, men uden panik, og påpeger at man har stået i lignende situationer før. Han rejser spørgsmålet, om kommunen laver budgetter på den rigtige måde, og efterlyser budgetter, der reelt holder. Han støtter administrationens foreslåede tiltag og indstillingerne, og sætter sin lid til en kommende udligningsaftale.

   John Brædder (L): Roser den nye kommunaldirektør og økonomiafdelingen for hurtig reaktion, og bemærker at de fundne 28 mio. kr. kan findes uden store konsekvenser. Han advarer om, at næste års budget ser stramt ud medmindre der kommer statslige midler, og udtrykker frustration over at en udligningsreform ventes at tage to år at udmønte. Han understreger, at kommunen primært må klare sig selv, og advarer mod, at situationen fører til besparelser på kerneområderne i 2027.

   René Christensen (M): Kalder det pinligt, at kommunen år efter år lægger underbudgetterede budgetter og først griber ind, når underskuddet er en realitet. Han peger på en faldende befolkningstal som strukturel udfordring, og mener at kommunen mangler styr på driften, når der hvert år skal gives tillægsbevillinger i denne størrelsesorden. Han opfordrer til, at det kommende budget for 2027 reelt bliver i balance, i stedet for at man år efter år håber på puljer og en udligningsreform.

   Henrik Høegh-Andersen (V): Understreger, at kommunen ikke er strukturelt i balance, og at man ikke kan vente på en udligningsreform. Han efterlyser mere retningsvisende budgetter, der viser de reelle problemer, og opfordrer til at komme væk fra en praksis, hvor man antager, at det plejer at gå alligevel. Han støtter indstillingen.

   Katrine Burmann (A): Peger på, at udfordringerne ligger på det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet, i tråd med et landsdækkende mønster, herunder flere børn og unge med komplekse behov og højere forsørgelsesudgifter end forudsat. Hun efterlyser en rammelovgivning på handicapområdet, der kan dæmpe prisstigninger på private botilbud, og håber at den nye regering vil rette op på den skæve demografiske udvikling på socialområdet. Hun bebuder tæt opfølgning i alle udvalg frem mod budgetopfølgningen pr. 31. juli.

   Camillo Krog (I): Er bekymret, men fortrøstningsfuld med henvisning til konstitueringsaftalens fælles ansvar. Han mener, man ikke kan spare sig ud af situationen, og at der også skal investeres, herunder i løsninger med langsigtet økonomisk afkast. Han peger på, at social- og beskæftigelsesudvalgenes budgetter primært belastes af lovbundne, passive forsørgelsesydelser, og nævner at den nye beskæftigelsesreform allerede kræver besparelser på 23 mio. kr. på et i forvejen presset område. Han bekræfter, at konstitueringspartierne er enige om ikke at røre skatten.

   Opsummering

   Alle talere er enige om, at budgetopfølgningen viser en alvorlig situation, som skal tages seriøst, men uden panik, og at indstillingerne kan godkendes. Uenigheden går på tonen og perspektivet: René Christensen og til dels John Brædder retter en mere direkte kritik af, at kommunen gentagne gange har lagt urealistiske budgetter, mens Johannes Kristensen, Katrine Burmann og Camillo Krog lægger vægt på, at problemerne primært skyldes lovbundne udgifter på social- og beskæftigelsesområdet, som kommunen ikke selv styrer, og sætter deres lid til statslige tiltag som en udligningsreform.

   Hvem talte Simon Hansen (A)2 Johannes Kristensen (C) John Brædder (L) René Christensen (M) Henrik Høegh-Andersen (V) Katrine Burmann (A) Camillo Krog (I)

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 0:41 taler 4:04

   sammendraget budgetopfølgning per 31. marts 2026, som jo hænger meget sammen med orienteringssagen sag 92, som ligesom er den driftøkonomiske status på den her budgetopfølgning. Det er sådan, at da vi gik ind i år 2026, og vi lavede et budget, der vidste vi godt, at vi havde lavet et budget, der var udfordret, og som havde en mangro på 121 mio. kr. Budgetopfølgningen her viser, at vi har et bevidningsmæssigt behov på 192 mio. kr. Selvom vi godt vidste, at noget af det er en udfordring, der er større, end vi havde forventet, da vi lagde budgettet. Der er jo i virkeligheden en masse gode forklaringer på, hvorfor vi havner der, hvor vi gør. En stor del af det handler jo om udgifter til borgere, der har brug for hjælp eller har brug for økonomisk hjælp. Det er specielt jo på socialområdet og beskæftigelseområdet, vi kan se, at udfordringerne er. Der er en budgetudfordring på 27 mio. kr. blandt andet på botilbud. Der er på 30 mio. kr. på beskæftigelseområdet. 30 mio. kr. mere end de 55 mio. kr. vi godt vidste, der ville være. Til blandt andet sygedagpenge. Og så har vi en udgift på 20 mio. kr. til at håndtere de ukrainer, der er i vores kommune. Så der er jo sådan set gode forklaringer på, hvorfor ser vores budgetopfyldning ud, som den gør. Men jo også, trods alt er 192 mio. kroner jo et stort beløb, og det skal vi selvfølgelig også tage alvorligt og tage seriøst, og derfor ligger der også i forhold til sag 92 et administrativt oplæg, som Økonomiudvalget ret forude for det her møde har taget til efterretning, hvor man har fundet for 29 mio. kroner inden hver år. Så er der jo også kommet i dag en økonomiaftale, som vi glæder os til at læse nærmere ind i og få også omsat det til Guldborg Sundtal. For hvad betyder det? For det er jo ret vigtigt i forhold til den strategiske plan, vi i virkeligheden skal have lavet for at få balance i vores budgetter. Igen, som vi bl.a. skal diskutere til vores budgetseminar i august måned. Nogle gode ting er der i hvert fald, som umiddelbart i det, at der er et finansieret løft til servicerammen på 3,3 mia. kr. Der er også 1 mia. kr. i 2026 til at håndtere udfordringerne med finansiering til de ukrainere, der er i landet i øjeblikket. Der kommer også noget ind den anden vej, og heldigvis er det jo sådan, at når vi laver anden budgetopfyldning per 31. juli, så er udfordringerne ikke helt så store som de viser sig her ved den første. Og derfor gør vi også, at der er indstillet her og skudkendt i økonomieudvalget, at de bevillingsmæssige konsekvenser dem tager vi både når vi kigger på budgetopfølgning, men jo også i forbindelse med budgettet for 2027, når det skal forhandles. Der er selvfølgelig med 192 mio. kr. i et bevillingsbehov, så er der jo alarmklokker, der blinker lidt derude. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi ikke går i panik og træder hårdt på bremsen og den røde knap og siger, nu er det hele også forfærdigt. For jeg tror på, at vi vil være i stand til med det rigtige strategiske blik at få balanceret vores budgetter over de næste år, 2027 og 2028. Og så må vi jo forvente, For ellers så giver det ikke rigtig nogen mening at lave en udligningsreform, at den jo også i nogen grad kommer til at tilgodese Gullvarsund Kommune, når vi kommer hen i 2029, sådan at vi får en større finansiering til nogle af de faktiske udgifter, vi har på nogle af de borgere, jeg nævnte tidligere. Og så er det Johansen Christensen. Værsgo. Tak for

   Johannes Kristensen (C) 4:48 taler 2:36

   som vi har om vi ikke kunne forudse, så i hvert fald forvente, at det ville komme til at se nogenlunde sådan her ud. Og som konservativ, så bliver jeg også nødt til at sige, jeg er enig i, at vi ikke skal hverken male fanden på væggen eller gå i panik, men jeg synes også, vi bliver nødt til at tage det her alvorligt. Og jeg synes, når vi kigger tilbage i hvert fald i de år, jeg har været med i kommunalpolitik, så har vi stået i den her situation før. Og det gør ikke situationen sjovere, men det gør heller ikke, at vi skal gå mere i panik, end vi har gjort før. Men jeg synes, at der er nogle alarmklokker, som vi bør tage alvorligt, i hvert fald så langsomt til at sige, laver vi vores budget på den rigtige måde? Eller skal vi begynde at lave nogle budgetter, som vi rent faktisk forventer passer? Det kunne vi godt tænke os. Når det så er sagt, så må vi også sige, at jeg synes, det vi har fået fremlagt i dag fra administrationens side i forhold til at sige, hvad skal vi gøre lige nu? Der er vi meget betrykket i forhold til, at vi tager nogle aktioner på det her, som er fornuftige, som er afbalancerede, og som vil være med til at bringe os i den rigtige retning. Så nej, vi skal ikke træde hårdt på bremsen. Og nej, det her er ikke noget, som vil split vores økonomi ad. Og når vi kigger frem, når der kommer en ordentlig udligningsaftale, så forventer vi også, at vi får en balance imellem vores indtægter og vores udgifter. Så jeg er meget betrygget ved det her. Jeg føler ikke, at vi har et... Selvom 192 mio. kroner, ja, det er mange penge. Vi har også et budget på 5,5 mia. Vi har også nu knap 29 mio., hvor vi kan gå ind og sige, uden at træde på vores service, så kan vi finde De 29 er dem. Vi forventer, at der kommer nogle penge fra Staten nu. Vi forventer, at der kommer en udligning. Alt i alt. Jeg synes, at det ser fornuftigt ud. Men vi bliver også nødt til at tage det her alvorligt. Og vi bliver også nødt til at kigge på, hvordan vi laver budgetter i fremtiden. Men vi kan godt støtte de her indstillinger. Tak for ordet.

   John Brædder (L) 7:30 taler 2:57

   For et par måneder siden, da vi afsluttede regnskabsåret 2025, der stod jeg og sagde, at der er ingen grund til panik af nogen som helst art. Vi laver gode regnskaber, og vi gik bevidst også ind i det her regnskabsår med et forventet underskud på 121 mio. kr., som vi også regnede med at indhente. Men jeg må også nok sige, som Johannes Christensen siger, at når vi allerede efter det første kvartal kommer ud og kan se, at nu er det 192, så er der enkelte alarmklokker, der begynder at ringe. Jeg vil egentlig gerne rette en tak til vores nye kommunaldirektør for at reagere hurtigt. Jeg ved godt, at han ikke har gjort det alene, fordi vores gode folk i økonomiafdelingen selvfølgelig er kommet med nogle tal. Men det, der er vigtigt, det er, at vi reagerer på det her, at vi tager det alvorligt. Og de 28 mio. kr., som Simon Hansen lige nævnte, der er fundet, kan til synlæggende findes uden de store blodsudgydelser. Men vi må vel også nok sige, at i relation til, at vi lige om lidt skal have et budgetseminar og skal i gang med næste års budget, Så medmindre der kommer en pose penge fra staten, som vi kan kaste ind i puljen, så synes jeg, det ser en anse stramt ud for næste kalenderår. Samtidig ser det også ud til, at der udefra bliver lagt enkelte hemsko omkring vores vækst. Jeg glæder mig umuligt til at se, hvordan landdistrikts-Danmark skal udvikle sig i fremtiden i relation til det nye regeringsgrundlag. Fordi vi har i den grad behov for en vitaminindsprøjtning i landdistrikterne. Det håber jeg, der kommer. Spændende at se, hvor hurtigt det kan blive udmyndet. Til sidst, så er jeg stadigvæk, jeg har nævnt det før, uforstående overfor, at en uligningsreform til sydlændene skal tage to år i rundkreds at få udmyndet. Når alle sådan set er enige om, at den bør fornys her og nu. At sætte sine lidetæger, det går hurtigt. Jeg tror heller ikke, vi skal sætte vores lidetæger. Der kommer nogen udefra og hjælper os. Og derfor er det faktisk, som det altid har været, at vi skal klare os selv. Hvis ikke vi klarer os selv, så går vi bag af dansen. Og det vil Gruppensundlæsning selvfølgelig gerne deltage i. Inden for nogle givende rammer. Men vi håber ikke, at det her kommer til. i driften 2027 og give blodsukkøbelser på kerneområderne. Fordi så vil vi kigge meget i nøje på, hvor voldsomt det bliver. Men vi kan godkende det og rose til direktionen for at reagere hurtigt. Tak for det.

   René Christensen (M) 10:33 taler 3:09

   Som du også tidligere har sagt, blandt andet fra Konservative, så er det ikke første gang, vi står i denne situation, hvor vi får budgetopfølgning, og vi så ser, at beløbet er ret højt. og vi ligger på omkring de her 200 millioner kroner. Og så er det også rigtigt, som der bliver sagt, at skal vi så bremse hårdt op, skal vi gøre et muligt andet. Det er jo spørgsmålet, hvad vi skal. Men det er faktisk også lidt pinligt, at vi rejser os op hver gang, og så siger det her, det er vi jo vant til, at vi står her, og vi laver underbudgeterede budgetter, og vi ved jo godt, når vi sidder og klapper hinanden på skruen, og vi siger, nu går det rigtig godt, så ved vi egentlig godt, at den opgave, vi blev sat over for at lave et budget, der hang sammen, den har vi faktisk ikke løst. Det er en udfordring for Globationskommunen. Hvis vi kigger på tallene, så bliver vi færre og færre borgere. Og når vi kigger ud af horisonten, så snakker vi ikke om, at vi er en kommuneprogram omkring 60.000 borgere. Så er vi en kommuneprogram omkring 50.000 borgere. Vi bliver nødt til at få styr på vores butik. Hvis vi skal skaffe økonomi til udviklingen, så skal vi have styr på driften. Og vi har reelt ikke styr på driften, når vi hvert eneste år skal give tillingsbevilgninger. i den her størrelsesorden, når vi får vores budgetopfølgninger. Og vi ved jo også, når året er slut, så ender vi jo også med at have givet tilgængelsesbevilgninger på langt over 100 millioner kroner, for det er vi også vant til, at vi gør. Og så håber vi alle sammen på, at der er nogen, der kommer og hjælper os, og der kommer nok nogle puljer til vanskelige stillede kommuner, og der kommer nok nogle andre. Tænk den dag, de ikke kommer. Altså noget, vi håber på, der kommer, ikke kommer. så skal vi jo ind og skære på noget, og så skal det gå hurtigt, som konservativet også siger, at nu man bare skal gå ind og træffe nogle hurtige beslutninger. Nej, det skal man gøre, når man lægger budgettet. Så jeg håber virkelig, at vi med det budget, vi skal til at lave på den anden side af sommerferien, prøver, om man ikke kan lave et budget, der var i balance, hvor vi har indtægter og udgifter, og de faktisk passer sammen, så vi også kan lave udvikling i vores kommune. Der bliver snakket om, at vi skal have en udlændingsreform. Det har man gjort de sidste 20 år. Og hver gang så kommer der nogle lappeløsninger, så kommer der lidt, og der bliver taget lidt, og så bliver det mere eller mindre sådan en nullsundspil, når man er færdig med det alligevel. Og nogen er glade, og nogen er sure, og sådan ender det hver eneste gang, man kigger på en udlændingsreform. Hvor der er sindssygt mange investeringer. Storstofsbroen er færdig lige om lidt. Den har vi snakket om i mange år. Nu er den færdig. Femeren bliver også snart færdig. Hvis vi skal udvikle vores kommune, så skal vi også have nogle frie midler til det. Og det gør vi alene ved at have et stærkt budget, hvor vi kan trække penge ud og lave noget i morgen, som vi ikke lavede i går. Så derfor håber jeg, at det kan blive et indigt byråd, som siger sådan en sag her, der rejser vi altså ikke op. I 2027, og så siger, ja, det er jo sådan, det plejer at være. Vi er jo vant til at se, at vi har en budgeterfølgning, hvor det er 200 millioner derovre, men det skal nu nok gå, og der kommer nok en pulje, vi kan søge på. Så håber jeg, at vi til næste år ved samme tid kan kigge på hinanden og så sige, hvor var det godt, at vi gjorde alle de der svære arbejde i efteråret 2026, så vi nu for første gang har et budget, der er i balance. Så det håber jeg, vi vil bruge som en reflektering over i forhold til den sag, som er herfrem i dag, for ellers så bliver det bare det samme, som vi har sagt siden 2007, da vi blev etableret. Tak for

   Henrik Høegh-Andersen (V) 13:48 taler 1:21

   den budgetopfyldning, vi har fået her. I dag har vi taget første step i en initiativ til, at vi kan få økonomien lidt mere i balance, men det er jo ikke nok, fordi vi har jo en kæmpe udfordring fremadrettet også. Vi har en kommune, der ikke er strukturelt i balance, før der kommer en udligningsreform, og det kan vi jo ikke vente på. Vi har jo nogle årsdagsår, hvor vi står med et potentielt underskud på et par hundrede millioner, og vi får måske 80, måske 100 i særtilskud. Så har vi jo stadigvæk en udfordring, og det bliver vi altså nødt til at og tage hånd om her i den kommende budgetproces. Vi skal jo være meget bedre til at lave nogle retningsvisende budgetter, fordi det her med, at det plejer nok at gå alligevel, det er jo svært at sidde og arbejde med. Så vi skal jo blive meget bedre til at lave nogle rigtige budgetter, hvor vi kan se, hvor problemerne er, så vi også kan tage fat om, der hvor det går galt. Fordi hvis vi vil lave udvikling i kommunen, så kræver det også, at vi kommer på plads, så vi har et rådrum. Vi kan jo ikke udvikle det for noget, hvis vi ikke har rådrum. Men jeg synes det er rigtig godt, at direktionen har taget det første initiativ her, så vi ligesom kommer hen i den proces, så vi kan komme videre. Vi vil jo rigtig gerne udfordre det her plejer, og så arbejde med de her retningsvisse budgetter, fordi det er altså den måde, vi skal komme fremad på. Men vi bakker selvfølgelig om det her forslag nu, og kan godkende indstillingen. Tak for

   Katrine Burmann (A) 15:15 taler 2:48

   de gode herrer også har nævnt, så er det jo en budgetopfølgning, som viser en økonomisk situation, som vi er nødt til at tage meget alvorligt. Og som der også er blevet bemærket flere gange, så er det jo noget, også i min relativt korte byrådskarriere, at vi har set før. Men derfor er det jo heller ikke noget, vi hverken skal eller kan bortforklare. Det er heller ikke en situation, som Vi vil gerne understrege skylds- og manglende økonomisk styring her lokalt. Når vi dykker ned i tallene, så ser vi, at udfordrende især ligger på de samme områder, som er kendetegnet i hele landet. Nemlig på det specialiserede socialområde og på beskæftigelsesområdet. På beskæftigelsesområdet ser vi flere børn og unge med komplekse behov, og flere borgere med behov for specialiserede tilbud. På beskæftigelseområder er udgifterne til forsørgelse fortsat højere end forudsat. Og derudover er vi midt i en reformering på mange områder, som kræver masser af ressourcer, uden nødvendigvis at der er tilføjet økonomi til det. Vi mangler på socialområdet nemlig to ting, som helt generelt. Og det ene det er en rammelovgivning på samme om handicap. Da den vil gøre op med de voldsomme pristigninger, der er på vores private bortilbudsmarked. Den anden er, at vi har en forventning og en forhåbning om, at den nye regering her vil være med til at gøre et endeligt opgør med den skæve udvikling, der er i demografien på socialområdet. Og det er i hvert fald også noget, som vi i Socialdemokratiet sætter vores store lyd til. Alvorlig situation vi er i, men vi er fortrøstningsfulde, og som Johannes Christensen så fint sagde, så er det betydet, at vi får kigget alvorligt på de her budgetter og får gjort dem sådan, så de passer til de reelle udgifter, vi har på alle udvalgene. Specielt på beskæftigelse og især deltid på socialområdet. Vi kender, som der også står i sagen, ikke konsekvenserne for midtvejsregulering, og derfor er vi så heldige, at vi har repræsentanter i alle udvalg. Men det er i hvert fald noget af det her frem til 31. juli, at vi kan se i budgetopfølgningen, at vi vil følge meget tæt alle udvalgene. Og vi er klar til at tage det økonomiske ansvar på os. Tak for ordet. Tak for det. Så er det Camillo Kroh.

   Camillo Krog (I) 18:06 taler 3:36

   Jeg vil tilslutte mig stort set alle kommentarer i forhold til, hvor alvorligt den her situation er. Jeg er også bekymret, men jeg er også fortrystningsfuld, fordi vi har jo givet håndslag på i vores koncentreringsaftale, At vi står sammen om det her, og vi alle sammen gør, hvad der skal til. Og der skal træffes nogle rigtig hårde og rigtig modige beslutninger. Vi kan ikke spare os ude af det her. Det er tydeligt for enhver. Og jeg håber, når vi skal i gang med vores budgetforhandlinger, at vi også forstår, at nogle gange skal vi også investere. Vi er nødt til at kigge på nogle kost-benefit investeringer, der gør, at vi kan få også et langsigtet afkast. Fordi jeg er fuldstændig enig med René Christensen i, at vi skal også have noget rådordent til at udvikle vores kommune. Og det er rigtigt, som også borgmesteren siger, at meget af det her, og fulgt op af Cathrine Burmann, er jo skalopgaver. Det er det, der gør det så utroligt svært. Vi kan ikke spare på administrationen ud af det her. Det udgør en så meget lille del af vores økonomi. Det er simpelthen skalopgaver. Og det er også derfor, at socialudvalgets og beskæftigelsesudvalgets budget stikker så meget uden for skiven. Det er vej i passiv forsørgelse. Det er førtidspension og andre former for vejepassive forsørgelse, som vi selvfølgelig er forpligtet til, og man selvfølgelig skal give i det omfang, som man opfylder betingelserne. Men det ændrer bare ikke på, at situationen er sådan, at Staten er kommet med en rigtig, rigtig fin ny beskæftigelsereform, som har givet os en masse muligheder for at ændre på vores måde at se på arbejdsmarkedet på. Der er en masse detaljer i det, som jeg ikke skal kede nogen med. Men fakta er bare, at vi allerede der skal spare 23 mio. kr. Og det er igen et proces, hvor man kan sige, at vi får taget nogle penge, og så skal vi effektivisere i forvejen inde på det område, hvor vi i forvejen er udfordret. Så jeg er glad for det oplæg, der er kommet fra administrationen om, hvordan vi ligesom kaster os over det her på den korte bane. At man ikke har ribbet os og det område alt for hårdt. Netop fordi, at det er et område, der er udfordret i forvejen. Jeg er faktisk personligt glad for, at vi trods den her snak her, har givet et håndomslag. Vi har givet og stavet under på en konstitueringsaftale, hvor konstitueringsparterne er enige om, at vi ikke skal røre ved skatten. Det kan Liberale Alliance jo godt lide, fordi det er ikke umiddelbart den løsning, der skal til. Løsningen er, at vi skal kigge hinanden i øjnene og turde investere os ud af det her. Fordi det er en alvorlig situation. Jeg har ikke prøvet, nu har René Christensen arbejdet med beskæftigelsesområdet længere end mig. Jeg har ikke prøvet, at vi var over 80 millioner efter et kvartal, hvor vi var bagud. Og det er hård kost, men jeg er sikker på, at vi skal sove sammen, og når vi skal lave budgetaftale, så skal vi nok komme igennem det. Fordi vi skal respektere og gøre vores yderste for at passe på borgernes penge. Tak. Tak for det.

   Simon Hansen (A) 21:45 taler 0:16

   vi budgetopfølgingen til efterretning og afventer budgetopfølgingen på 31. juli, og at de budgettilpasningsbehov, der måtte være i budget 2020, indgår i budgetforhandlingerne.

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.