Økonomisk Politik 2026-2029

Sagens gang

1. 12. januar 2026 Økonomi- & Erhvervsudvalget
   Indstilletat drøfte forslag til Økonomisk Politik 2026-2029BesluttetDrøftet.se hele mødet hos kommunen
2. 16. februar 2026 Økonomi- & Erhvervsudvalget
   Indstilletat godkende Økonomisk Politik 2026-2029BesluttetØkonomi- & Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen overfor Byrådet.se hele mødet hos kommunen
3. 26. februar 2026 Byrådet byrådet
   Indstilletat godkende Økonomisk Politik 2026-2029BesluttetGodkendt.se hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 3:55

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Simon Hansen (A): Præsenterede sagen om Økonomisk Politik 2026-2029. Han fremhævede, at kommunen fremover vil måle likviditet i kroner pr. borger frem for udelukkende at holde den op mod et faldende befolkningstal, samt at man ønsker et større resultat på ordinær drift for at have råd til investeringer.

   Katrine Burmann (A): Tilsluttede sig og uddybede: Socialdemokratiet godkender politikken. Hun pegede på, at en sund kommunal likviditet typisk bør ligge på 3.000-5.000 kr. pr. borger, mens ministeriets kassekreditregel kræver en positiv saldo, og at der reageres, hvis den kommer under 1.000 kr. Hun fremhævede desuden, at fagudvalgene fra 2026 får mulighed for at omplacere budgetmidler på tværs af politikområder inden for egen ramme, hvilket giver større politisk ansvar og handlefrihed lokalt, samtidig med at Økonomi- og Erhvervsudvalget fortsat følger den samlede økonomi tæt og kan flytte midler mellem udvalg om nødvendigt.

   Henrik Steen Jensen (F): Tilsluttede sig overordnet, men rejste en bekymring: han pegede på, at demografireguleringen på ældre-, dagtilbuds- og undervisningsområdet ikke fuldt ud afspejler virkeligheden, fordi udgifter til skoler og lærere ikke falder proportionalt med et faldende børnetal. Han advarede om, at dette kan skabe et modsætningsforhold mellem politisk kommunikation om øgede investeringer og den faktiske økonomiske virkelighed ude i institutionerne, men SF kan alligevel tiltræde indstillingen.

   René Christensen (M): Stemte ja, men mente at anlægsniveauet burde have været mere ambitiøst, fx et budget nærmere 200 millioner kr. i stedet for omkring 150-175 millioner, med henvisning til at nye anlægsmidler primært går til vedligehold frem for reel udvikling, som eksemplificeret ved udgifterne til havneprojektet. Til Henrik Steen Jensens bemærkning svarede han, at demografireguleringens logik er korrekt, og at Moderaterne ikke opfatter det som en skjult besparelse, men som at kommunen tilpasser udgifterne til de faktiske opgaver.

   Sagen blev godkendt af Byrådet.

   Opsummering

   Der var bred enighed om at godkende den økonomiske politik. Den eneste reelle uenighed gik på, om demografireguleringen på børne- og ældreområdet giver et retvisende billede: Henrik Steen Jensen (F) advarede om, at faldende børnetal ikke nødvendigvis giver tilsvarende faldende udgifter, mens René Christensen (M) forsvarede reguleringsprincippet som regnskabsteknisk korrekt og ikke en skjult besparelse. René Christensen tilføjede desuden et ønske om et mere ambitiøst anlægsniveau, uden at dette dog førte til et nej ved afstemningen.

   Hvem talte Simon Hansen (A)2 Katrine Burmann (A) Henrik Steen Jensen (F) René Christensen (M)

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 3:55 taler 0:56

   sag 25, som handler om den økonomiske politik fra 2026 til 2029, hvor der er lidt ændringer i forhold til det, vi har set tidligere. Ikke mange. Det handler jo om at sikre, at vi i Guldforsund Kommune fortsat har en god og robust økonomi, og hvor der jo også er fokus på den likviditet, vi har til rådighed, således at vi er i stand til at foretage de investeringer, vi gerne vil overfor vores borgere. Og det er sådan her, at At vi tidligere har målt meget på befolkningstal, og når vi måler vores likviditet op mod befolkningstal, så bliver det automatisk mindre og mindre, fordi vi jo bliver lidt færre borgere hele tiden, desværre. Så derfor ændrer vi lidt i det, og også at vi gerne vil have et lidt større resultat på ordinær drift, så vi har råd til de investeringer, vi også gerne vil foretage i vores kommune. Katrine Burmann, værsgo.

   Katrine Burmann (A) 4:57 taler 3:21

   at vi i Socialdemokratiet kan godkende den økonomiske politik, som den ligger her. Vi synes, at den økonomiske politik sætter en retning for, hvordan vi understøtter en sund, ansvarlig og bæredygtig økonomi i Guldbosund Kommune i de næste fire år og i fremtiden. Vi fastholder de centrale pejlemærker fra den tidlige økonomiske politik, men den her politik som vi forhåbentlig udkender her om lidt. Den indeholder også nogle væsentlige ændringer. Justeringer som er nødvendige for at imødekomme et faldende befolkningstal for at ruste vores økonomi yderligere og vigtigst af alt for at give fraudvalgende større handlemuligheder. Et vigtigt element i justering er måltallet for likviditeten. En sund kommunallikviditet ligger typisk på 3.000-5.000 kr. pr. borger. Ministeriet har nogle krav efter kastkreditreglen, som siger, at den skal være positiv, og hvis det ligger under 1.000 kr., så vil der være en praksis, hvor ministeriet reagerer. Gulbesson Kommune, som borgmesteren så fint har redegjort, har en ændring i forhold til ligitet per borger, og det er vi nødt til at reagere på allerede nu. Det handler ikke om at samle penge i en stor kasse, men det handler om at kunne modstå udsving, uden at vi skulle ud i akutte besparelser i fremtiden. En sund likviditet er fundamentet for en politisk haltefrihed. En anden markant ændring er, at fagudvalgene fra 2026 får kompetencer til at foretage budgetpladsomplaceringer inden for egen driftsramme på tværs af politikområder i udvalget. Samtidig ændres driftsbevildelseniveauet fra politikområde til udvalgsniveau. Det betyder, at vi styrker det politiske ansvar ude i fagudvalgene. Hvis der opstår driftsmæssige udfordringer, skal de løse sine for udvalgets samlede ramme ved at se på tværs af politikområder, som ligger under udvalget. Det kan f.eks. være, at udvalget prioriterer forebyggelse højere om prioriterer fra nogle andre indsatser, at midler flyttes mellem tilbud, når behovene de ændrer sig, at politiske prioriteringer hurtigt kan omsættes til konkrete handlinger. Og det skaber et større politisk ejerskab, hurtigere beslutningskraft og et tydeligere ansvar. Men det forpligter også, når vi omprioriterer et sted, betyder det også færre midler et andet sted. Prioriteringerne bliver mere synlige og mere politiske. Det jeg også gerne vil understrege, det er, at vi ikke skal lade nogen udvalg sejle i deres egen sø. Og derfor er det også vigtigt for systemets side, at vi fastholder det her med at følge økonomieopfølgningerne tæt. Og vi derfor også i økonomie- og erhvervsudvalget kan foretage nødvendige prioriteringer og flytte nogle midler fra udvalg til et andet udvalg. Med den her politik, der sikrer vi en robust likviditet. Vi skaber et stærkere driftsresultat, styrker det politiske ansvar i fagudvalgene og fastholder en ansvarlig gældsafvikling. Vi styrker styringen uden at svække velfærden. Det er ansvarlig økonomisk politik og det er ansvarlig politisk ledelse. Tak for ordet. Tak for det. Så er det Henrik Sten

   Henrik Steen Jensen (F) 8:24 taler 2:33

   Jeg tilslutter med Katrine Burmanns indlæg. Jeg har alligevel ordet her for at komme med en enkelt mærkning. Det vedrører den del af den økonomiske politik, som hedder, at vi fastholder demografiregulering af ældre dagtilpasning og undervisning. I bilaget hedder det, at det skyldes forventede væsentlige forskyldninger i kommunens forskellige aldersgrupper. Og de forskyldninger, der er nævnt her, det kan jo f.eks. være faldende børnesalg. Og det betyder jo et eller andet sted, at vi med den her politik lægger karakterloven til, at byrådet kommer til at beskære skolet i dagtilbuddets område. Og det giver jo mening ud fra sådan en regnskabslogik, at når der er færre børn, så er der også færre udgifter. Og så kan man nedjustere budgettet. Men hvis man kigger i kommunens budgetredegørelser, så er det også nævnt, at den her gradvise nedtrapning per barn, det er jo ikke helt sådan, det fungerer i praksis, fordi der står stadigvæk en skole, der står stadigvæk en lærer, underviser i en klasse, der er stadigvæk forskellige funktioner, der opretholder udgiftstiden. Så udgiftsdækningen den falder altså, når man regulerer på den her måde. I nogle sammenhænger kan man måske endda tale om, at behovet for børn er voksende. Hvis man kigger på kvaliteten og taler om, at vi skulle have en automatisk behovsregulering, så ville tingene måske være anderledes, end når man bare tæller hovedet i demografikreguleringen. Jeg bemærker de her ting, fordi i de seneste budgetaftaler er der tildelt midler til skoler og dagtilbudsområder. Det har også været betonet i kommunikationen udad til, og det synes jeg sådan set, at man har gjort med rette. Men når vi samtidig fastholder den her automatik med at regulere ned på børnestadet, så kan man jo godt være i den situation ude omkring i kommunen, at man på den ene side hører politikere sige, at nu har vi investeret en masse penge, og samtidig at der faktisk ikke kommer så mange penge ud til området, som det lyder som. Så det skal vi bare være opmærksomme på, at den her type kommunikation og regulering, det kan give bristede forventninger. Men det er trods for de her bemærkninger, så anerkender SF behovet for, at kommunens økonomi skal tilpasses demografin, og vi kan som helhed tiltræde indstillingen om at gå ud gennem den økonomiske politik. Tak. Tak for det, Sørejte Rene Christensen.

   René Christensen (M) 11:03 taler 2:21

   fremadrettet. Jeg har da bare et par enkelte kommentarer, også lige en kommentar til SF. Når man kigger på niveauet for anlæg, så kunne det egentlig have været rart, hvis man allerede nu havde været mere ambitiøs at sætte nogle flere penge af, altså løbe efter at der skulle være flere penge til anlæg. Fordi det vi skal huske på, og man skriver det jo også fuldstændig ærligt i den økonomiske politik, det samlede anlægsniveau er til at vedligeholde kapitalapparatet og understøtte de strategiske tiltag. Og vi ved jo godt, når der sætter og bliver lavet budget, så er de fleste af de her nye anlægskroner, Det går jo ikke til ny anlæg rigtig meget, det går jo også til vedligehold af det vi allerede har. Og hvis vi som kommune skal flytte os, så koster det også nogle penge, det kan vi jo se i vores store havneprojekt, hvor mange penge der har været sat af til det. Over 100 millioner bare til at udvikle det, der havde vi sådan set ikke bygget noget endnu, det var bare til at lave projektet. Og derfor synes jeg, at et nyt byråd skulle have været mere ambitiøst, og jeg ved godt man bliver det ude i årslagsordene efterfølgende. Der vil man gerne have det op på 175 millioner af stedene, fordi 150, der burde have stået, at man havde et ønske om, at man skulle have et ændringsbudget på 200 millioner kroner i en størrelse af Guldborgsundkommunen. Det burde vi have. Det er ikke nok til, at vi ikke vil stemme nej. Altså, vi stemmer ja til det. Og så vil jeg sige til SF, og det har jeg sagt i en meget, meget venlig tone. Hvis man lagde det ned over, det skulle være logikken. At man ikke skal følge, når der er færre kunder i butikken. Så skulle vi heller ikke følge. at når vi bliver flere ældre, så skal der flere penge til, fordi vi skal ikke udbygge et nyt plejehjem. Det er jo de samme, der er der endnu. Så det må man finde inden for rammen. Og derfor er det regnskabsteknik fuldstændig korrekt, det der står her i, at vi må tage som udgangspunkt, at når vi har færre kunder i butikken, eller hvis det sneer mindre, så bruger vi mindre på at rydde sne, og hvis det sneer mere, så bruger vi flere penge på at rydde sne. Og det er jo sådan, det er. Så er jeg fuldstændig enig i præmissen om, Når vi læser det fra Moderaternes side, læser vi det ikke som om, at man bagom prøver at lave besparelser på børneområdet. Så synes jeg egentlig bare, at man laver en politik, hvor man siger, at de udgifter og de opgaver, vi står for, det vil vi også betale for. Og hvis opgaven ændrer sig markant, så må vi også økonomisk tage højde for det. Og det er jeg egentlig meget tilfreds med, at man også gør i den økonomiske

   Simon Hansen (A) 13:27 taler 0:09

   Og med de bemærkninger kan Byrådet godkende den økonomiske politik fra 2026 til 2029. Så har vi sag 26, som er fremtidige drifts af de områder,

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.