Lokalpolitiker - Guldborgsundlisten - Guldborgsund Byråd
Behandlet 5 gange fra 26. maj 2026 til 17. september 2026, i 3 udvalg og råd.
Resumeet er lavet maskinelt og kan tage fejl.
Sofiehøj Landbrug søgte om at rive fire bevaringsværdige driftsbygninger fra 1886 ved Aalholm Ladegaard ned, fordi de ikke længere passer til moderne landbrug. Forvaltningen indstillede til, at alle fire bygninger måtte rives ned. Sagen blev behandlet flere gange, og undervejs blev der kun givet tilladelse til at rive bygning 2 ned. Byrådet vedtog dog til sidst med stemmerne 22 for og 7 imod at give tilladelse til nedrivning af alle fire bygninger, bygning 2, 3, 4 og 5.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen. Et flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget (Socialdemokratiet, Konservative, Liberal Alliance, Venstre, Danmarksdemokraterne m.fl.) anbefaler nedrivning af bygning 2, 3, 4 og 5, mens et mindretal (SF) kun vil tillade nedrivning af bygning 2. Sagen har også splittet Teknik-, Natur- & Miljøudvalget.
Henrik Høegh-Andersen (V): Mener bygningerne fra 1886 ikke længere kan bruges tidssvarende til landbrugsdrift, og at det ikke er ansvarligt at kræve dem bevaret uden en realistisk anvendelse. Peger på, at alternative anvendelser som boliger vurderes urealistiske, og at kommunen tidligere har givet tilladelse i lignende sager. Stemmer for nedrivning, men ønsker at mursten og materialer genbruges, og at bygningerne dokumenteres fotografisk og historisk inden nedrivning.
Annemette S. Johnsen (F): Fortæller om Aalholm Ladegårds historie og roser ejerens hidtidige indsats for bevaring af andre bygninger. Undrer sig over, at Økonomi- og Erhvervsudvalget sendte sagen tilbage uden nye oplysninger, efter at Teknik-, Natur- & Miljøudvalget først var enige om kun at tillade nedrivning af den mindst bevaringsværdige bygning (værdi 4). Understreger, at sagen udelukkende handler om bevaringsværdi, ikke om hvad der eventuelt bygges i stedet, og at høringssvar fra Kulturmindeforeningen, Nysted Bevaringsforening, Guldborgsund Bevaringsfond og Museum Lolland-Falster alle anbefaler bevaring.
Ole Bronné Sørensen (A): Var ikke med ved første udvalgsbehandling pga. forfald, men deltog i anden behandling. Mener bygningerne er så nedslidte, at det vil kræve store summer at renovere dem, og at de ikke egner sig til andet formål som f.eks. boliger. Stemmer for nedrivning af alle bygningerne.
Christian Schou (L): Udtaler, at han taler på egne vegne, ikke for hele sin gruppe. Var med til den oprindelige enige beslutning i udvalget om kun at tillade nedrivning af den ene svinestald. Har selv besøgt bygningerne og konstateret, at de fortsat bruges til landbrugsdrift med store traktorer, og afviser derfor argumentet om, at de er uegnede. Stemmer imod nedrivning af det trefløjede anlæg og foreslår en lokalplanproces for istandsættelse.
René Christensen (M): Beklager sit fravær ved udvalgsbehandlingen, hvor der var et enigt udvalg for kun at tillade nedrivning af én bygning. Rejser en principiel bekymring om, at Økonomi- og Erhvervsudvalget uden begrundelse kan omgøre enige fagudvalgsbeslutninger, og spørger, hvad bevaringsværdivurderinger (skala 1-9) egentlig betyder, hvis en ejers ønske om nedrivning altid kan gennemføres. Stiller ændringsforslag om at sende sagen tilbage til udvalget for en principiel drøftelse.
Stine Steffensen (O): Tilslutter sig Annemette S. Johnsen, Christian Schou og René Christensen. Fastholder udvalgets oprindelige beslutning om kun at godkende nedrivning af bygning 2, og kan derfor ikke tiltræde indstillingen.
Simon Hansen (A): Mener sagen handler om kommunens ansvar for kulturarv, ikke kun om fire nedslidte bygninger. Afviser, at nedslidning og manglende tidssvarende funktion automatisk bør føre til nedrivning, og henviser til, at Dansk Folkeparti tager de fagkyndige høringssvar alvorligt. Stemmer imod indstillingen.
Bob Richard Nielsen (Æ): Mener bygningerne er i for dårlig stand og uden reel funktion til at kunne bevares meningsfuldt, og fremhæver ejerens ønske om at investere i to nye ladebygninger som positivt for erhvervsudviklingen. Henviser til en tidligere sag om Idestrup Præstegård i 2023, hvor byrådet også gav tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig bygning, og efterlyser konsekvens hos dem, der nu argumenterer principielt for bevaring. Stemmer for nedrivningstilladelsen.
Bente Lerche-Thomsen (Ø): Henviser til tidligere sager, bl.a. Sundtofte Gård, hvor gruppen også stemte imod nedrivning. Mener en høj bevaringsværdi bør tages alvorligt og betyde, at bygningerne bevares. Kan ikke tiltræde indstillingen om nedrivning af de tre bygninger.
René Christensen (M) (2. indlæg): Uddyber sit principielle synspunkt med henvisning til Bob Richard Nielsens indlæg og sammenligner med Idestrup-sagen, hvor en mindre synlig bygning fik lov at blive revet ned, mens en mere synlig ikke ville være blevet det. Fastholder, at der mangler en klar linje for, hvordan bevaringsværdier 1-9 bruges i praksis, og ønsker sagen sendt tilbage til principiel drøftelse.
Annemette S. Johnsen (F) (2. indlæg): Gentager, at sagen udelukkende drejer sig om bygningernes bevaringsværdi, ikke om spekulationer om fremtidig anvendelse, og at fagfolk vurderer, at sætningsrevner kan udbedres.
Afstemning: Forslaget om at sende sagen tilbage til fagudvalget blev nedstemt med 2 stemmer for, 22 imod og 5 hverken for eller imod. Herefter blev flertalsindstillingen om at tillade nedrivning af bygning 2, 3, 4 og 5 sat til afstemning. De, der stemte imod, ønskede ført til protokols, at de fortsat kunne støtte nedrivning af bygning 2, men ikke de øvrige bygninger.
Opsummering
Uenigheden går på, om bygningernes høje bevaringsværdi bør veje tungere end ejerens ønske om at modernisere landbrugsdriften. Henrik Høegh-Andersen, Ole Bronné Sørensen og Bob Richard Nielsen mener, at nedslidning og manglende tidssvarende anvendelse gør nedrivning forsvarlig og vigtig for erhvervsudviklingen, mens Annemette S. Johnsen, Christian Schou, Stine Steffensen, Simon Hansen og Bente Lerche-Thomsen mener, at den høje bevaringsværdi og de entydige høringssvar fra fagfolk bør veje tungest, og at sagen ikke må blandes med spekulationer om erstatningsbyggeri. René Christensen rejser desuden en separat principiel diskussion om, hvorvidt Økonomi- og Erhvervsudvalget bør kunne omgøre enige fagudvalgsbeslutninger uden ny begrundelse, hvilket ikke fik opbakning til at sende sagen tilbage.
Hvem talte Simon Hansen (A)234567 Henrik Høegh-Andersen (V) Annemette S. Johnsen (F)2 Ole Bronné Sørensen (A) Christian Schou (L) René Christensen (M)2 Stine Steffensen (O) Bob Richard Nielsen (Æ) Bente Lerche-Thomsen (Ø)
Simon Hansen (A) 15:24 taler 0:42
126, som er en beslutning om nederløbning af bevaringsværdige bygninger på Aalholmvej 1 i Nysted. Og det, som I skal tage stilling til, er indstillinger fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Liberale Alliance, Culper Sundlæsen, Venstre- og Danmarksdemokraterne anbefaler byrådet, at der meddeles tilladelser til nedudvidning af bygning 2, 3, 4 og 5. Og et mindre tal i det udvalg bestående af Socialistisk Folkeparti anbefaler, at der gives tilladelser til nedudvidning af bygningen 2, men ikke til de øvrige bygninger. Sagen har også været behandlet i Teknik, Natur og Miljøudvalget, hvor udvalget også var delt i spørgsmålet.
Henrik Høegh-Andersen (V) 16:09 taler 3:42
ene side har nogle bygninger med høj bevaringsværdi, og på den anden side et moderne landbrug, som har brug for tidssvarende bygninger for at udvikle og drive deres virksomhed. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har stor respekt for vores kulturarv. Det er vigtigt, at vi passer på bygninger og kulturmiljøer, som fortæller historien om Gullersund Kommune og vores landbrugshistorie. Men jeg mener også, at vi skal være realistiske omkring, hvad vi kan og bør bevare. De fire bygninger på Aalhornvej 1 er opført i 1886 og har næsten i 140 år været en del af landbrugsdriften. Men verden har ændret sig markant siden 1886. Landbrugsmaskinerne er blevet større, kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed er blevet skærpede, produktionsformer og logistik er helt anderledes i dag. Og som det fremgår af sagen, er bygningerne ikke længere egnet til moderne landbrugsdrift. Samtidig er bygningerne gennem mange år ikke blevet vedligeholdt og er i dag i meget dårlig forfatning. Derfor mener jeg, at vi er nødt til at se på virkeligheden og ikke kun på registrering. For mig er det afgørende spørgsmål ikke, om bygningerne engang har haft stor betydning. Det har de. Det afgørendes spørgsmål er, om vi har en realistisk og fremtidssikret anvendelse for dem, som gør det meningsfuldt at kræve dem bevaret. Og der synes jeg, at sagen er ganske klar. Administrationens vurdering er, at bygningerne anvendes, hvis de egner sig bedst til landbrugsdrift, men de er ikke tidssvarende længere. Alternative anvendelser, f.eks. boliger eller andre væv, bekræver omfattende ændringer og samtidig kunne svække de bevaringsmæssige kvaliteter og samtidigt vurderes det. at der ikke er en realistisk efterspørgsel i området på sådan en stor bygningsmasse. Det synes jeg, at vi skal tage alvorligt. For hvad er alternativet? Alternativet er i praksis, at vi siger til ejeren, at du skal bevare bygningerne. Men uden samtidig at pege på, hvad bygningerne realistisk skal bruges til, og hvordan de skal kunne vedligeholdes. Det mener jeg ikke er en rimelig og ansvarlig løsning. Vi skal huske på, at der er tale om erhvervsegendom og en virksomhed, som skal fungere i fremtiden. Hvis vi ønsker et levende landbrugsarbejde i Guldborgsund Kommune, skal vi også give landbruget mulighed for at tilpasse sine bygninger til nutidens krav. Vi kan ikke både ønske moderne, konkurrencedygtige landbrug og samtidig fastholde landbrugsbygninger fra 1800-tallet, når de ikke længere kan anvendes hensigtsmæssigt. Jeg mener også, at vi skal være konsekvente. Guldborgsund Kommune har tidligere behandlet sager om nedlønning af bevarringsværdige bygninger, hvor kommunen har vurderet, at der ikke er tilstrækkelige grundlag for at nedlægge et forbud. Det betyder ikke, at alle bevaringsværdige bygninger skal kunne rives ned. Men det betyder, at vi skal foretage en konkret vurdering. Og i denne konkrete sag mener jeg, at hensynet til en fremtidssikret landbrugsstift vejer tungt. gøre noget for at sikre, at historien ikke bare forsvinder. Hvis nedøvningen gennemføres, bør vi fastholde administrationens hensigt om, at både bl.a. mursten og andre byggemateriale i vis mulig omfang genbruges. Jeg kunne også ønske mig, at i forbindelse med den videre process arbejdet med at dokumentere bygningerne både fotografisk og historisk, så noget af fortællingen om Åleholm Lædegård blev bevaret. Selvom selve bygningerne ikke gør det. For mig handler bevaring ikke kun om mursten. Det handler også om at bevare historien. Og nogle gange er den bedste måde at bevare historien på ved at dokumentere den, genanvende materialen og samtidig give plads til at erhverve kan udvikle sig. Derfor mener jeg, at vi skal følge indstillingen og give tilladelse til en nedånding af de fire driftsbygninger på Aalholmenvej 1. Vi skal passe på vores kulturarve, men vi skal også passe på vores erhvervsliv og vores mulighed for at skabe udvikling i landdistrikterne. Derfor stemmer vi selvfølgelig i venstre for nedrivningen. Tak for det. Så er det Annemette Schønberg-Jonsen.
Annemette S. Johnsen (F) 19:57 taler 5:27
Når man i dag kører af landevejen forbi Aalholm Ladegård, ser man en pæn, velproportioneret arvelskov fra omkring 1900. Det er citat fra Aalholms egen hjemmeside. En fantastisk flot hjemmeside, det er en guldgrube af historiske og kulturhistoriske fortællinger om det smukke slot. Arveskovens historie går meget længere tilbage end omkring 1900, men den er først dokumenteret i kilder fra enkedronning Sofies tid. Den har været brændt og genopført flere gange, og den blev flyttet væk fra slottet til hvor den ligger nu, netop pga. brændfar. Gården, som den ser ud i dag, blev bygget i 1890, halvanden kilometer væk fra slottet, og den brændte endnu en gang i 1906. Den blev genopført fuldstændig på samme måde i 1907, og det er den, vi diskuterer i dag. Det var med stor glæde og begejstring, vi mødte den nye slåtsejers planer for Aalholms fremtid i 2022. Det var og er supervisionært og samtidig en kæmpe gevinst for alle, at man holder den kulturhistoriske fane så højt og vægter dette unikke kulturmiljø så høj. En række bygninger er smukt og nænsomt renoveret til blandt andet hotel- og konferencevirksomhed. Der blev skrevet en bevarende lokalplan, men desværre for Ladegården dækker den ikke alle Aalholms ejendomme. Nu skal vi så tage stilling til eventuel nedrivning af fire bevaringsværdige landsbyråsbygninger. De to af dem har endda den allerhøjeste bevaringsværdi, et lige under fredning. I teknik, natur- og miljøudvalget blev alle udvalgsmedlemmer enige om at sige nej til nedrivning. Bortset fra den mindst interessante bygning, der har sagværdien 4. Lad gå med den. Men resten skal blive stående. Meget overraskende valgte økonomi- og erhvervsudvalget så at sende sagen tilbage til udvalget. Man plejer ellers at have respekt for udvalgsbeslutninger, så der skal ret meget til for at bede om fornyet sagsbehandling. Der skal ligesom være noget nyt i sagen. Men i dette tilfælde skete det helt uden bemærkninger. Ikke noget om, at man gerne ville have sagen yderligere belyst, eller havde fundet fejlagtige oplysninger i sagsfremstillingen. Så hvorfor? Det skal understreges, og det fremgår først i den sidste del af sagsfremstillingen. Og jeg citerer. Der gøres opmærksom på, at en nedrivningstilladelse ikke kan kobles til, hvad det nedrevne erstattes med, da der ikke kan stilles vilkår med en nedrivningstilladelse eller krav til potentielt erstatningsbyggeri. Indstillingen drejer sig derfor udelukkende om, hvorvidt der skal gives tilladelse til nedrivning på trods af bevaringsværdien eller ej. Så hvis nogen har talt med nogen, eller har set en skitse, eller er bekymret for Ladegårdens dræfte og økonomi, er det faktisk sagen fuldstændig uvedkommende. Vi skal udelukkende forholde os til selve bygningernes bevaringsværdi og deres betydning for kulturmiljø og bygningskultur. Og i den drøftelse blev udvalget altså enige om, at de skal bevares, bortset fra den ene bygning med sagemærdien 4. Vi vurderer fællesskab, at bevarringsværdien er så høj og bygningerne så betydningsfulde, at de ikke må nedrives. Når økonomi og værtsudvalget sender sagen tilbage uden bemærkninger, man ønsker ikke yderligere uddybning, bliver i hvert fald ikke skrevet eller sagt, så kommer det til at virke som et pres. Og det har måske nok fået tre udvalgsmedlemmer til at skifte mening, selvom grundlaget for beslutningen, som netop citerede, jo netop ikke har ændret sig. Der var intet nyt i sagen. Husenes bevaringsværdi har ikke ændret sig, og nedrivningsansøgningen er stadig den samme. Aalholm har søgt om nedrivning, blandt andet fordi bygningerne ikke er store nok til moderne maskiner. Men det kan ændres indefra i konstruktionen, hvis man vil. Det siger i hvert fald folk fra byggebranchen, der har erfaring med den slags. Høringsvarene fra Kulturmindeforeningen, Nysted Bevaringsforening, Kultursund Bevaringsfond og Museum Lolland Falster er entydige i deres høringsvare. Disse bygninger bør bevares. Lokalplanens bevarende principper og ejerens fine intentioner har været bærende hittil. Hvorfor ikke i denne sag? Andre Aalholm-bygninger har været i langt ringere stand end disse, og har haft lavere sagværdi, men alligevel blevet renoveret og taget i brug til andet formål end det oprindelige. Et vaskehus skulle være et af eksemplerne, og alt respekt for det. Man kunne forestille sig adskillige gode brugbare formål, man kunne anvende bygningerne til. Moderne maskinhuse kan opføres andre steder, og de gamle bygninger kan fortsat bruges til de lidt mindre pladskrævende landbrugsformål eller helt andre formål, evt. som knytter sig til Aalholms turisterkonferensaktiviteter, kulturelle formål eller måske binde spændende bofællesskaber med markedudsigt. SF ser potentialerne og understreger endnu en gang, at alt vedrørende økonomi, andre planer osv. er den her sag fuldstændig uvedkommende. Det står beskrevet i sagsforanstillingen, og vi står ved vores nej til nedrivning. Tak for det.
Ole Bronné Sørensen (A) 25:30 taler 2:57
Fordi den første behandling i udvalget, der var jeg ikke med. Der havde jeg forfaldt. Men jeg var med i anden omgang. Og det er måske derfor, at min mening ikke har været givet til kænde ved første, men ved anden udvalg. Det må vi lige have med i mænden, når vi snakker om det her. Bygningerne, afsbygningerne, de er i dårlig stand. Der skal bruges mange penge, hvis de skal renoveres til et eller andet. Nu havde Anne Mellionsen så et forslag om, hvad det så kunne bruges til. Det skal jeg ikke komme med. Jeg har ikke forstand på landbrugsdrifter, hvor meget der nu skal gøres af bygninger, for at man kan bakke en traktor sikkert ind der. Så det vil jeg undgå at sige noget om. Men jeg vil også sige, at den bygning, de bygninger har faktisk været i dårlig drift i lang tid. Det er ikke noget, den nye ejer har påført. Det er løbet de få år, han har haft det. Så det er en langtidsnedslidning af bygningen, der har været der. Det fremgår også. at bygningerne ikke ses at være umiddelbart velegnede til noget andet bro, f.eks. boliger eller noget tredje eller noget fjerde, da det vil være, skal vi sige, temmelig besværligt. Det ses ikke, at der er bro for de mængder bygninger i nysted og omvejen. Så det er heller ikke det, vi rigtig kan kigge på. Så jeg synes, at Summa Summarum så er vi derhenne, hvor vi skal sige ja til en nedrevning. Det skal også siges, at når man kigger på sådan nogle raftsbygninger, så er det jo ikke et unikum. Jo, det er det på Aalholm. Men hvis vi vil være så venlige at køre ud i landskabet hernede på Lolland Falster, så finder vi masser af lignende bygninger konstrueret på selsamme måde, sådan ca. plus minus 10-20 år, samme årgange. Fordi de har været der mange år. Og det er rigtigt. Der er afskillige godser, der har revet de bygninger ned, når de blev udslidt af for gamle. Og så har de bygget noget lidt senere. Flere kilometer væk fra Hovedgården. Man vil ikke så gerne have griseavl så tæt på hovedbygningen. Det kunne være et forslag. Men jeg er ikke forstand på det andet. Så ja, de er blevet flyttet mange gange, og de er blevet revet ned mere end én gang. Og man må også erkende, at hvis I tager en søndagstur og kører forbi de store gåser, ja, de ligger der en massevis. Og vi kan se dem der i næsten samme stil og stand. Og sådan er det jo med så mange landbrugsbygninger, at de har udhuset de udbygninger de har lavet osv. Og dem slås vi med mange andre steder for at få revet ned. Fordi de ligger simpelthen bare i vejen på gårdene nu til dags. De er en hemsko. Så jeg synes, vi skal sige ja til nedrevningen af ladbygningerne. Dem alle sammen. Tak. Tak for det. Så er det Christian Skov. Værsgo.
Christian Schou (L) 28:33 taler 3:30
Og indledningsvis må jeg sige, at jeg i den her sammenhæng taler på egne vegne, og ikke på grund på sundhedslistens vegne. Vi er ikke helt enige om, hvordan den her sag skal skæres. Jeg har jo været med til behandlingen i teknisk udvalg, og som Annemette Jonsen gjorde meget fint red for, så var vi fuldstændig enige ved første behandlingen af, at der kun skulle gives tilladelse til nedrivning af den ene af de fire stale, den gamle svinestal. mens det fine trefløjet anlæg, de tre stalle, der står i en hestesko, skulle vi sige nej til nedrivning af. Og hvad der så sker herefter, ermer lidt en gåde, men til synligheden, som jeg forstår det, så er der nogen, der har trykket Henrik Høgh godt og grundigt på maven. Og da sagen så kommer op i økonomiudvalget, jamen så vælger man her at sende den tilbage, som Annemette også gør red for. Uden at der er nyt i sagen, jo, der er kommet det nye, at Aalholm har for Henrik Høgh præsenteret en visualisering af de to nye bygninger, de gerne vil bygge i stedet for. Og som Henrik Høgh til synet synes, ser spændende ud. Men som vi bliver belært om i udvalget af forvaltninger, som dog står her i sagsfremstillingen, så skal vi i vores behandling overhovedet ikke forholde os til, hvad der kan komme i stedet for. På det seneste møde behandler vi sagen igen på samme grundlag som første gang. Her sker det forunderlige, at halvdelen af udvalget har skiftet holdning, og nu vil tillade nedrivning af hele butikken. Rene Christensen var ikke til stede. Jeg ved, at hvis han havde været til stede, så havde der været en flertal for at fastholde indstillingen for første gang. Så ryger den videre til økonomiudvalget, og nu sidder vi her og skal tage stilling til det i byrådet. Jeg fastholder min oprindelige indstilling om at modsætte sig nedrivningen af de tre mest bevaringsværdige stalle. Argumentationen for Aalholm er jo, at de ikke længere ejner sig til landbrugsdrift. Men jeg har været forbi og har ved selvsyn konstateret, at bygningerne i dag i stor omfang er i brug til landbrugsdrift, og de rummer alskillige megastore traktorer. Så selvom der bliver snakket om, at stallene ikke er store nok til nutidens landbrugskøretøjer, så kan traktorerne altså godt være derinde. Måske kan de største majetasker ikke komme ind, men det er vi så også det. Så jeg giver ikke meget for den forklaring om, at de er uegnet til landbrugsdrift. Og jeg er af den overbevisning, at Aalholm gods nok skal finde ud af at i stand sætte dem og bruge bygningerne til landbrugsdrift, hvis de får nej til nedrivning. Med alle de penge, som Aalholmen bruger på at sætte slottet i stand, så vil det være absurd, hvis de halvanden kilometer væk vil være ansvarlige for at lade en øjebæ stå til spot og skam. Som det er påpeget i høringsvarene, og som Annemette Jonsen også gjorde fint reddet for, så repræsenterer bygningerne en unik kulturarv, og som fortæller om en særlig tid i dansk landbrug, og som går tabt, hvis de rives ned. Og det mener jeg ikke, at vi kan tillade. Alt for meget på landet, alt for meget bygningsarv på landet forsvinder i de her år, og river vi også de bevaringsværdige ejendomme ned, så er der snart kun frilandsmuseerne tilbage til at holde historien om dansk landbrug i live. Så derfor vil jeg stemme nej til at nedrive det trefløjede gårdenlæg. Og så vil jeg sætte frem til, at vi får sat gang i en lokalpænt proces, som sætter rammerne for, hvordan bygningerne kan istandsættes, så de kan bruges til moderne landbrugsdrift og samtidig fastholde det arkitektoniske udtryk fra 1880'erne. Tak for ordet. Tak for det, Søren Rene Christensen. Værsgo.
René Christensen (M) 32:09 taler 5:03
har Fraværet til udvalgsmødet med det her, det var det ene af dem, jeg var rigtig, rigtig ked af. Eller det, jeg var rigtigt, rigtigt ked af. Fordi det er nemlig fuldstændig rigtigt. Der har været et flertal. Ligesom der var til det første møde, der var faktisk ikke engang et flertal, der var det et enige udvalg. Og jeg synes faktisk, at den her sag er lidt mere principiel, end den egentlig handler så meget om det bygningssæt, der står ved nysted. Jeg synes, der er en udfordring i, at man tit siger, at vi har udvalgstyret Guldforsum Kommune, og når et evigt nyt udvalg fremsender noget til Økonomiudvalget, så sender da Økonomiudvalget den bare tilbage. Og så skal man nok få det, man gerne vil have. Så lad være at sende det udvalget først, hvis det er kommunvalget, der skal beslutte. Så er der ingen grund til at sende det ned i udvalget først, så forlænger vi jo bare sagsbehandlingstiden. Det er der ingen grund til. Det andet principielle i det er, at man har en registrering, og det har vi jo faktisk i alle vores bygninger, fra 9 til 1. Det er den her registrering, der er, hvor 1 er den, der har den højeste værdi, altså der, hvor der er mest at bevare, altså der hvor det også har historie og meget andet at fortælle. Det vi taler om her, det er jo ikke en kategori 9, altså den der har den laveste bevarringsværdi. Det er en bygning der har den højeste bevarringsvärdi. Og så er der jo pludselig noget principielt i, at hvis man går ud og køber, om det er et gods, eller det er et hus, eller hvad man nu køber, man køber noget, som har en bevægningsværdi, som er den højeste inden det bliver en fredning. Kunne man så have en forventning om, at det koster lidt mere at vedligeholde sin bygning? Der er nu principielt i, at man har købt sådan en ejendom, hvor der også ligger sådan nogle bindinger på. Kunne det have sat sig i prisen, at denne ejendom kan man nok ikke bare jævne med jorden og så bygge sig en stålhal? Kunne man forestille sig det? Det kunne man vel godt forestille sig. Sådan tror jeg de fleste almindelige mennesker ville gøre, hvis de skulle købe sig en ejendom, hvor der ligger en servitud på, at den her ejendom er noget helt særligt, og derfor kan man nok ikke bare få lov til at lægge et ståltag på eller noget andet. Det er i hvert fald også sådan, at vi gør det, hvis der er en enkeltborger, som måske bor 200 meter væk fra den pågældende bygning, som bor i en nysted, som siger, må jeg ikke sætte nogle nye vinduer i mit hus, det er trævinduer, de er rigtig pæne. Så ville vi med det samme sige, at der ligger en bevarende lokalplan. Det skal være koblet ruder, og det skal være kittet ruder, og de skal være med synlige beslag, så det kan ikke lade sig gøre. Man skal købe et vindue, som er væsentligt dyrere end det andet, fordi vi vil gerne bevare udtrykket af den her middelalderby, og det er også det, der gør, at nystedet har den udstråling, som den har i dag. Og derfor synes jeg, at der er noget principielt i, fordi man lige pludselig ligger 100 meter fra byskiltet. Der er et enige udvalg, der har besluttet det. Og så kan man fortælle nogle få telefonopkald og få enkelte personer ud at se på en ejendom. Så kan en enig beslutning for et udvalg laves om. Det er der noget principielt i, som vi bliver nødt til at debattere med hinanden. Fordi, hvordan skal en almindelig borger vurdere, hvis man har en bevarringsværdi på 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 eller 9? Er det fuldstændig ligegyldigt? Argumentationen skal bare være. Jeg står og kigger på min dejlige rødstensvilla herude på Skovbergen. Og den ejer sig ikke til den bolig, jeg gerne vil have, så jeg vil gerne rive den ned, og så vil jeg gerne bygge mig et nyt træhus. Kan jeg få lov til det? Ja, selvfølgelig kan du det, for den ejer sig ikke til det formål, du gerne vil bruge den til. Er det det, vi knæssætter i dag, at hvis den, der ejer bygningen, ikke synes, at bygningen lever op til det formå, som ejeren synes, så siger vi jo fra nu af, der er automatik, ja. For det er det eneste argument, jeg har hørt for det her, det er, at jeg har købt mig så stor en traktor, så den kan ikke købe en alone. Derfor er jeg nødt til at rive bygningen ned. Og det er også fair nok, hvis det er det. Jeg skal bare forstå det. Fordi så skal det også gælde, når herr Jørgensen eller fru Jensen eller en anden kommer og siger, min elbil er blevet så stor nu, så jeg kan ikke få den ind i den her garage, der er bygget sammen med mit hus. Så det er faktisk nemmere bare at rive huset ned og bygge mig et nyt. Så siger vi ja selvfølgelig, fordi bilerne er jo blevet større end de var i 30'erne, da man byggede efter gode byggeskidt og lavede de her flotte røde huse, som vi har rundt omkring, blandt andet i vores byer. Så siger vi ja til, at det må man gerne rive ned. Jeg vil gerne have, at den her sag bliver sendt tilbage, så man kan få en principiel debat om, om det er det signal, vi vil sende i Kulbærsund Kommune. For jeg synes faktisk ikke, at det her kun handler om at rive en bygning ned. Det handler om, hvordan skal man som borger i Guldborgsund Kommune vurdere sin vurdering fra 1 til 9, hvis man køber sådan en ejendom. Er det så en ejendom, der er belagt med nogle servitutter, og hvor man skal forholde sig til det, eller er det en ejendom hvor man nu kender argumentet, jeg kan ikke bruge den til det formål, jeg har købt den til, og så kan man få den nedrevet. Så jeg vil gerne stille ændringsforskninger om, at sagen bliver send tilbage til udvalget, hvor man kan få en fornyet dryssel, så er det særligt det principielle. Tak for
Simon Hansen (A) 37:15 taler 0:03
det. Så er det Stine Steffensen. Tak.
Stine Steffensen (O) 37:18 taler 1:21
Jamen. Jeg er jo ret meget på bølgelængde med både Annemette Jonsen og Christian Skov og ikke mindst René Christensen i de udlægninger, vi har fået nu. Jeg skal prøve at gøre det lidt kort, fordi vi har jo fået en ret fyldskørende redegørelse for bygningerne derude. Og jeg tilslutter mig jo det her med, at vi har vores udvalgsstyr og rent principielt det her med, at man ringer rundt, og man får nogen ud at kigge, og så lader vi sagen gå om, og man trækker egentlig bare hele sagsbehandlingen. Det var et enigt udvalg, hvor vi blev enige om at godkende nedredningen af bygning 2, og at vi ikke ville give tilladelse til de øvrige bygninger. Ligesom Annemette Jonsen også var inde på, at det er jo Guldborgs Sund Bevaringsfond, det er Nystedet Bevaringsfond, det er Museumløber og Landfalster, og det er Kulturmindeforeningen, som alle fortæller om, at vi har en unik kulturarv. Og jeg kan stadig godt sætte mig ind i det principielle, som René Christensen nu her lægger op til med, Skal man bare have lov til, hvis bygningen ikke lige passer til størrelsen af traktor, skal man så bare have lov til at rive den ned? Eller var det en elbil? Eller var det dobbeltsengen, der blev for stor? Altså, hvor er grænsen henne? Så jeg fastholder det, som vi besluttede til vores første behandling på udvalget, og kan derfor ikke tiltræde indstillingen. Tak. Tak for det. Så er det Simon Hambe, værsgo.
Simon Hansen (A) 38:45 taler 1:48
den her sag om langt mere end bare fire slidte og forsømte bygninger. Den handler om, hvordan vi som kommune forvalter vores kultur af, og om vi tager det ansvar alvorligt. Vi kan sagtens blive enige om ret hurtigt endda, at bygninger ikke ligefrem er det mest opløftende syn i hele verden. De er forsømte, de er umoderne og de er næslitte. Det anerkender jeg fuldt ud. Men jeg vil ikke anerkende, at det fritager os for det ansvar, vi har i forhold til at passe på vores kulturarv. Og jeg anerkender slet ikke præmissen om, at fordi bygningerne netop er nedslidte og ikke ejner sig til modern landbrugsdrift, så skal de automatisk rives ned. Det minder jeg i så fald er en absurd præmis. Selvfølgelig er bygningerne nedslidte, når de ikke er blevet vedligeholdt. Og selvfølgeligt er de ikke indrettet til modern landbrugsdrift, når de er opført i 1886. Og her er netop også grunden til, at de vurderer at være bevarensværdige i første omgang. Ikke fordi de er moderne, ikke fordi de er funktionelle, men fordi de fortæller en historie om vores arkitektur, vores landbrug og det samfund, der bygger dem. I Dansk Folkevæsen mener vi, at vi som kommune har et ansvar om at passe på vores fælles kultur- og bygningsarv. Det betyder selvfølgelig ikke, at alt gammelt kan bevares for en værende pris, men det betyder, at vi kan tænke os om, før vi begynder at rive vores gamle bygninger ned. For når først en gammel bygning er væk, så kan den ikke komme igen. Så er det godt, at vi kan bygge noget nyt og noget større, noget mere moderne og noget smartere. Men vi kan ikke få det gamle tilbage. Når det så er sagt, så anerkender vi selvfølgelig behovene for moderne faciliteter. Men lige så også, så tager vi de fagkyndige hørendsvarer dybt, dybt seriøst. Og derfor kan dansk folk ikke stemme for indstillingen. Tak for ordet. Tak for det. Så er det Bob Rikard Nielsen.
Bob Richard Nielsen (Æ) 40:39 taler 4:57
til at stemme for, at der gives tilladelse til en nedrivning af Aalholm Lædegård. Vi gør det ikke, fordi vi er ligeglade med vores kulturarv. Tværtimod, vi skal passe godt på de bygninger og kulturmiljøer, der har reelt historisk værdi og som det giver mening at bevare. Men bevaring må ikke blive et mål i sig selv. Når vi træffer beslutninger som denne, er vi også nødt til at forholde os til virkeligheden. Her står vi med bygninger, der er i dårlig stand, der er sætningsrevne. Bygningerne fremstår ikke længere oprindelige, og bl.a. etanittaget fortæller meget godt historien om, at vi ikke står med uberørt historisk bygningsværk. Samtidig i hvert fald ikke 100 procent. Samtidig har bygningerne ikke længere en reel funktion i den landbrugsvirksomhed, der drives på stedet. De kan ikke anvendes rationelt til modern landbrugsdrift, og ejeren har ingen planer om at finde et alternativ til det. Hvad er så alternativ til neddrivning? Det er efter vores vurdering ganske enkelt, at bygningerne får lov til at stå og forfalde yderligere år efter år efter år. Det mener jeg ikke er god kulturarvsforvaltning, og jeg mener heller ikke, at det er god erhvervspolitik. For på den anden side står en ejer, der faktisk ønsker at investere. Der ønskes at opføre to nye ladebygninger, som kan bruges i den virksomhed, der drives på ejendommen. Og det synes vi, at vi skal bakke op om. Vi taler ofte i dette byråd om, at Guldborgsund Kommune skal være en erhvervsvenlig kommune. Men erhvervsvenlighed skal ikke bare være noget, vi skriver i strategier og siger i festtaler. Det skal også kunne mærkes, når en virksomhedsejer ønsker at investere, udvikle sin virksomhed og skabe tidsvarende rammer for sin drejb. Vi skal naturligvis passe på vores historie. Men vi skal samtidig passe på, at vi ikke gør vores landdistrikter til en form for frilandsmuseum, hvor nedslidte og udtjente bygninger skal blive stående alene med henvisning til fortiden, uanset deres tilstand, anvendelighed og fremtid. Et levende landdistrikt kræver også plads til udvikling. Jeg har samtidig med en vis interesse fulgt debatten i pressen og på Facebook, hvor der er nogen, der nu springer ud som meget engagerede kulturarvsforvaltere. Og det engagement er naturligvis meget velkommen. Men jeg savner måske en smule konsekvens. For vi behøver faktisk ikke at gå ret langt tilbage i tiden. I september 2023 mindes jeg, at vi her i salen behandlede spørgsmål om nedrivning af den ligeledes bevaringsværdige Idstrup Præstgård. Også der skulle byrådet tage stilling til, om betegnelsen bevaringsværdet nødvendigvis skulle være ensbetydende med, at bygningen skulle bevares. Dengang gav vi tilladelse til nevuddrivning. Derfor synes jeg også, det er rimeligt at spørge dem, der i dag argumenterer meget principielt for bevarelsen. Hvad er princippet egentlig? For principper har størst værdi, når de også gælder når den konkrete sag eller den politiske situation ændrer sig. For mig er linjen den samme. Vi skal foretage en konkret vurdering. Vi skal se på bygningens tilstand. Vi skal se på deres reelle anvendelsesmuligheder. Og vi skal se på ejerens situation. Og vi skal afveje hensynet til bevaring over for hensynet til udvikling. En bevaringsværdi må ikke automatisk blive til stavnsspænding af en ejendom og dens ejer. Hvis samfundet ønsker at bevare enhver bevaringsværdig bygning for eftertiden, må vi også være villige til at diskutere, hvem der skal betale regningen for den bevaring. Vi mener, det er for lidt bare at sende regningen og ansvaret videre til den private ejer, der her i parentesbemærket allerede har lagt ansigelige summer i at bevare og udvikle området omkring nysted. I denne sag har ejeren fremlagt et ønske om at rive udtjente bygninger ned og i stedet investere i to nye ladebygninger og dermed i virksomhedens fremtid. Det valg synes jeg, vi skal respektere. Vi skal have respekt for fortiden, men vi skal også give plads til fremtiden. Derfor stemmer vi for nedrevningstilladelsen. Tak for det. Så er det Bindelægge Thomsen. Værsgo. Ja, tak.
Bente Lerche-Thomsen (Ø) 45:42 taler 2:18
Foreningslæsne er det enhedsspørgsmål om, hvilken værdi vi tillægger registreringen. Altså, er bygningerne værd at bevare? Og i det her tilfælde er det jo bygninger med en høj bevaringsværdig vurdering. Eller er vurderingen egentlig bare ligegyldig? Og hvis det er tilfældet, hvorfor har vi så overhovedet det vurderingssystem? Er det måske mere et spørgsmål om praktik og økonomi, der bestemmer? Og meget mere end det, er det spørgsmålet om et oprigtigt ønske om at ville bevare arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Enhedslæsten har først standt imod nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Det har vi faktisk prøvet tæmmelig mange gange. Sidst, jeg husker meget tydeligt, fordi jeg nærmest var nabo, der var det Sundtofter Gård, det gik ud over. Gården havde en bevaringsværdi nummer to, og var i sin helhed meget velholdt, både kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. For omkring seks år siden, der blev det besluttet, at det skulle rives ned, og at grunden skulle sælges i erstatning, og det ved jeg godt, man skal ikke tale om, hvad man så får i stedet for, men erstatningen var et biltema og noget andet butiksbyggeri, en masse beton og så videre. Det kostede fire-fem år med støj, støv og sætningsskader hos naboerne. Det var og er et yderst trist bytte. Men som vi måtte forstå, det var bare fordi vi ikke ønskede udvikling. Jeg synes, det kalder på en nærmere definition af begrebet udvikling. Men nu drejer det sig om Aalholmvej, og her er vores holdning helt klart af en bevaringsværdi, som her ligger i den højeste tredjedel af skalaen, bør tages alvorligt. De omtalte bygninger er værd at bevare, og derfor bør de bevares. Selvom vi egentlig ikke nærer nogen illusioner om, at det kommer til at ændre noget synderligt, jævnt før tidligere nævnte sager, så ønsker vi i sagen nr. 126 ikke at tillade nedrivning af de tre af bygningerne, og kan dermed ikke tiltræde indstillingen, som foreligger her. Tak for det. Lenne Kastensen er sgu.
René Christensen (M) 48:06 taler 2:30
Egentlig til de sidste to taler også Bob Rikker Nielsen fra Danmarks Demokraterne. For jeg synes egentlig, der var en åbning i det. Og egentlig meget det, der blev sagt fra Danmarks Demokraterne. Fordi pålægger man så folk, der har købt sådan en ejendom, nogle yderligere udgifter. Hvad gør man der? Det er jo den principielle debat. For det gør vi jo over for nogen. Med lokalplaner. Og der går vi ikke ud over det. Så er det sådan, det er. Og det diskuterer vi sådan set ikke engang. Det kører bare ad administrationen. Det er ingen gang til politisk beslutning. Så det synes jeg egentlig åbnede op for, at man egentlig burde sende den tilbage, og så få en principiel debat om, hvordan håndterer vi det her. Så er det også fuldstændig rigtigt, at der har været andre ejendomme, og præstegården er jo et rigtig godt eksempel i Idestrup, hvor det er jo kirken, der spørger i forhold til at reve præstegården ned, og kirken ejer jo så også flere ejendomme, og så lader man så én ejendom blive revet ned, for først så var den ikke særlig synlig i forhold til helhedsbilledet. Når man kigger på en ejendom som den her, så er den enormt synlig. Altså når man kommer kørende ind til nysted, så er det faktisk noget af det første, man ser, når man kigger til højre. Det er det her bygningssæt, der ligger derude. Den fortæller sådan set allerede det første historie om, at der ligger også et slot i Aalholmen. Og det er også det, man bruger tid til på sin hjemmeside og alt muligt andet at fortælle, at vi ligger faktisk allerede ved indkørselen til nysted. Så jeg synes egentlig, at den her sag, Jeg er personligt imod, og moderaterne er imod, at vi skal rive dem ned, men der ligger også noget principielt i det, fordi jeg har også tidligere i mit politiske virke været med til at sige ja til at rive bygninger ned. Men det nytter jo ikke noget, at det sådan går fra den ene sag til den anden, og hvem er det, der ringer, og hvem kender hvem, og hvem gør hvad. Der bliver ligesom nødt til at være en linje i, hvordan tingene foregår. Så jeg mener faktisk, at den her sag burde give anledning til at sende den tilbage. Og så vil jeg sige, at der er faktisk konsensus, i hvert fald i den måde, som jeg har stemt på. Fordi i det her tilfælde også, der har vi også i udvalget vurderet samlet set, hvad der bliver spurgt om, og sagde ja til at rive noget ned og bevare noget andet. Jeg tror også, hvis kirken i Idistrup havde forespurgt på at rive kirken ned, så havde vi nok også sagt nej til at rive kirken ned. Men hvad hedder det? Præstegården, som lå inde bagved og ikke var særlig synlig, den sagde vi så ja til, ud fra en konkret vurdering. Men jeg mener faktisk, at der er behov for at at man får en åben debat om, hvad påvirker det ejendommene, at de har de her vurderinger 1-9.
Annemette S. Johnsen (F) 50:42 taler 1:27
jeg sagde i mit første indlæg, at man i sagets fremstilling gør opmærksom på, Nedrivningstilladelsen kan ikke kobles til, hvem man ønsker at erstatte det med, fordi man ikke kan stille vilkår til nedrivningstilladelsen eller krav til noget erstatningsbyggeri. Man skal kun forholde sig til, om man kan tillade nedrivning eller ej. Så alle de her spekulationer i, hvad man eventuelt kunne forestille sig, at man ville bygge i stedet for, og vil det foregå på nøjagtigt samme fundament, areal, eller vil man gøre det et andet sted, det er egentlig lige meget. Vi skal tage stilling til, om de her bygninger er så tilpas bevaring, så vidt de bør bevares. Og det mener savkundskaben jo, museet, Der har været folk med byggeteknisk indsigt ude og se på. Man siger, at der er nogle sætningsrevner, men det kan godt sættes i stand. Vi har også set renovering af bygninger, der var i noget dårligere stand end det her. Så man skal bare lige tænke på, at alle de her historier om hvem, der eventuelt måtte have talt med hvem og kunne forestille sig noget andet, skal vi slet ikke forholde os til. Vi skal kun forholde os til de her bygningers bevaringsværdi, og den er høj. Tak. Tak for
Simon Hansen (A) 52:12 taler 0:15
fra moderaterne om, at sagen skal sendes tilbage til fagudvalget, så det tager vi lige en afstemning om først. Så dem, der kan stemme for, at sagen sendes retur til fagudvaldet, de bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 52:33 taler 0:15
Tak for det. Det hjælper
Simon Hansen (A) 53:21 taler 0:21
Der var to, der stemte for, 22, der stemte imod og fem, der stemte hverken for eller imod. Så sætter vi til afstemning indstillingen fra et fjertal i økonomi- og erhvervsudvalget om, at der meddeles tilladelse til nedrykning af bygningen 2, 3, 4 og 5. Dem, der kan stemme for det, bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 54:06 taler 0:19
Og jeg tænker, at dem, der har stemt imod, gerne vil have videreført protokoltilførselen, der har været, om at man gerne ser bygning 2 nedrejet, men ikke de andre bygninger. Og det kigger jeg lige rundt, og det bliver der nikke til. Det skriver vi i protokollen. Tak for det.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.
Videoen kan ikke afspilles her. Se mødet hos kommunen og spol til 0:00.
8 dokumenter hører til sagen. De åbnes hos Guldborgsund Kommune, ikke her.
Det her er kommunens eget materiale. Det er hentet fra dagsordener.guldborgsund.dk og læst maskinelt ud af referaternes PDF-filer. Hver behandling har et link til kommunens egen side, så du kan se originalen.
Indstillingen er det, forvaltningen lagde op til. Beslutningen er det, udvalget skrev. Står der «Godkendt.», er det indstillingen, der blev godkendt, og den kan udmærket være et afslag. Derfor står de to ting sammen.
Sagsfremstillingen er ikke med. Materialet er et opslagsværk og ikke en kilde. Kontroller altid med originalbilaget hos Guldborgsund Kommune.
Materialet er hentet fra kommunen 22. september 2026. Det er kommunens eget materiale, men det er læst og stillet op maskinelt af en AI-agent, så der kan være opstillingsfejl. Kontroller altid med originalbilaget hos Guldborgsund Kommune.
Indtast dit navn og din e-mailadresse herunder, så sender jeg en besked, når jeg har noget nyt på hjerte fra arbejdet i Guldborgsund Byråd. Jeg sender ikke SPAM ud, og du kan altid nemt framelde dig igen :-)
Egehegnet 59, 4800 Nykøbing F.
Mail: bycas@guldborgsund.dk
Tlf.: 53 33 53 53
bycas@guldborgsund.dk
