Handicapsagsbarometret 2023 om ledsagelse til voksne efter servicelovens § 97

Sagens gang

1. 22. maj 2024 Socialudvalget
   Indstilletat tage orienteringen om handicapsagsbarometret 2023 om ledsagelse til voksne efter Servicelovens § 97 til efterretningat sagen sendes til orientering i ByrådetBesluttetTaget til efterretning.se hele mødet hos kommunen
2. 20. juni 2024 Byrådet byrådet
   Indstilletat tage orienteringen om handicapsagsbarometret 2023 om ledsagelse til voksne efter Servicelovens § 97 til efterretningat sagen sendes til orientering i ByrådetBesluttetTil efterretning.FraværendeChris Veber (Dit Guldborgsund) - Fravær med afbud pga. ferie, Kathrine Brønnes (A) - Fravær grundet arbejde, René Fjeldsøe Sørensen (L) - Fravær med afbud pga. feriese hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 33:30

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Britta Lange (A): Redegør for de fem sager Guldborgsund Kommune har indsendt til undersøgelsen: tre blev stadfæstet, én ville efter hendes vurdering være blevet hjemvist ved yderligere oplysninger, og én ville være blevet afslået, hvis den var sendt til Ankestyrelsen. Hun fremhæver, at ingen af sagerne blev kritiseret for manglende begrundelse, partshøring, klagevejledning eller skøn under regel, og at manglerne i de to problematiske sager skyldtes utilstrækkelige oplysninger. Hun oplyser, at dette er det første af tre handicapsagsbarometre i år, at kommunen i efteråret 2023 fik besøg af Social- og Ankestyrelsens taskforce på voksen-myndighedsområdet, som gav stor ros men også pegede på opmærksomhedspunkter, som forvaltningen nu arbejder med.

   Ditte Rust (V): Mener resultatet ikke er tilfredsstillende, da 53 % af de undersøgte sager var behæftet med retlige mangler. Hun påpeger, at sager der aldrig blev indklaget til Ankestyrelsen faktisk havde en højere fejlprocent (47 %, der ville være omgjort) end de sager der rent faktisk blev indklaget (27 % omgjort), hvilket ifølge hende modsiger den hidtidige antagelse om, at ikke-indklagede sager nok var i orden. Hun kalder det uacceptabelt i en retsstat, peger på strukturelle problemer i lovgivningen og for få sagsbehandlere og jurister på området, og opfordrer til selvransagelse på Christiansborg, samtidig med at hun har tillid til, at Socialudvalget lokalt arbejder for at hæve kvaliteten.

   Opsummering

   Der er ikke uenighed mellem talerne. Britta Lange gennemgår de konkrete kommunale sager og roser forvaltningens indsats, mens Ditte Rust bruger de landsdækkende tal til at rejse en bredere kritik af retssikkerheden på det specialiserede socialområde og af de nationale rammevilkår, uden at anfægte det lokale billede.

   Hvem talte Simon Hansen (A) Britta Lange (A) Ditte Rust (V)

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 33:30 taler 0:09

   som er Handicap barometret 2023 om ledsagelse til voksne efter servicelovens paragraf 97.

   Britta Lange (A) 33:45 taler 4:12

   Jeg synes blot, at jeg beder om ordet nu, for ligesom at fortælle de her tal, at vi kigger ind i de på landsplan til tre hundrede og femogfirs sager, der har været behandlet i hele Danmark. Jeg synes, at jeg skylder byrådet at dykke lidt ned i, hvad var det for nogle sager, vi som Guldborgsund Kommune indsendte? Vi indsendte fem sager fra Guldborgsund Kommune. Tre af sagerne de blev stadfæstet. Der gav Ankestyrelsen os ret i, at den den procedure vi havde, vi havde valgt at lade vores dygtige sagsbehandlere havde valgt den var kunne være helt korrekt. Der var en enkelt af de fem sager, som jeg skal sige det her. Det er upåklagelige sager. Der var en af sagerne. Hvis den var blevet sendt til Ankestyrelsen, så ville man have hjemvist en til, fordi man ønskede nogle flere informationer og en enkelt sag. Den ville man som Ankestyrelse have afslået. Det, der dog er vigtigt for os som byråd og hæfter os ved, er, at i ingen af anmærkningerne fra Ankestyrelsen fandt de grund til at kritisere begrundelsen mangel. Der var i alle sagerne, hvor der skulle være tilbudt handleplaner. Alle borgere var blevet gjort opmærksom på partshøringen. Det var skøn under regler. Der var blevet gjort opmærksom på hjælpens mangel. Der var klagevejledning og vedlagt, og de to sager som Ankestyrelsen dog den ene, hvor de ville have udbedt sig yderligere oplysninger, og også den den femte sag. Der har der manglet oplysninger af væsentlig betydning for, at man kunne som ankestyrelse træffe en afgørelse på det grundlag, der forelå. Dette er vigtigt at sige omkring handicap barometret, for dette er det første af tre handicap barometret, vi som byråd kommer til at stifte bekendtskab med i år. Da handler det om punkt 101 og eller undskyld. Paragraf 97 i serviceloven er ledsagelse til voksne i 24. Der kommer vi til at få et et barometer, der arbejder ind i dækningen af merudgifter til børn og voksne, og i 25. Da er det så dækning af tabt arbejdsfortjeneste jævnfør barnets lov paragraf 87. Og jeg skal sige, at den. For 24. Da er det servicelovens paragraf 41 og hundrede. Med dette her, der ønsker Ankestyrelsen og sikre sig, at man oplever, at når man er man på handicapområdet, oplever en kvalitetsforbedring i måden, at sagerne de bliver, bliver behandlet på. Og når man kigger ind i det de kommer til at arbejde det de har arbejdet med i år, og de kommer til at arbejde med de næste to år i Ankestyrelsen i arbejdet med kommunerne, og man samtidig også dvæler lidt til den nye aftale, der lavet sammen om handicap, så giver tingene en rigtig, rigtig fin synergi. Og det er rigtig godt, at vi som kommuner bliver af. Ankestyrelsen bliver bedt om hele tiden at sørge for en rigtig god kvalitetssikring. Tilbage i I vinteren efteråret 23 havde vi på Voksen Myndighedsområdet besøg af både Social og Ankestyrelsen, som havde gennemgået en taskforce rapport fra hele voksen myndighedsområdet. Det er dem, der blandt andet behandler paragraf 97. Det var en rigtig, rigtig fin oplevelse, og de kom med en meget stor ros til til til hele forvaltningen. Der var dog nogle opmærksomhedspunkter, som de gerne vil have vi arbejdede ekstraordinært ind i, og vi fik også ved samme lejlighed fra ledelsen eller fra en repræsentant fra ledelsen en en redegørelse for, hvordan man arbejdede med disse punkter, som taskforcen havde fundet, hvor man kunne forbedre både arbejdsforhold, men man kunne så sandelig også forbedre den service, som vi giver til vores medborgere. Så det skal være ordene herfra. Derfor jeg giver indstillingen vid eller orientering videre til byrådet. Tak.

   Ditte Rust (V) 38:03 taler 4:12

   og den giver jo en klar indikation af, hvordan det står til med retssikkerheden på det specialiserede socialområde. Godt nok så omhandler denne specifikke undersøgelse jo kun en enkelt paragraf om ledsagelse til voksne, men der er jo egentlig ikke rigtig noget. Der er ikke nogen holdepunkter for at antage, at tilstanden skulle være væsentligt anderledes på de øvrige sagsområder, og konklusionen må man sige, at den ikke er tilfredsstillende, altså retssikkerheden, fordi undersøgelsen viser jo, at mere end halvdelen, faktisk 53 % af de undersøgte sager, var behæftet med retlige mangler. Og noget af det, der er rigtigt vildt i denne rapport, synes jeg i hvert fald er, at den samtidig indeholder data om nogle af de sager, der rent faktisk blev indklaget til Ankestyrelsen i den samme periode. Stort set samme antal sager og for de sager, der blev indklaget til Ankestyrelsen, der var det faktisk kun 27%, der blev omgjort. Hvorimod i de her sager, som altså ikke endte i Ankestyrelsen, da var det 47 procent af sagerne, som var behæftet med så væsentlige mangler, at de ville være blevet omgjort, altså ændret, ophævet eller hjemvist, hvis de var blevet indklaget til Ankestyrelsen. Det, der er lidt vildt ved det, det er jo, at narrativet har været, at når vi har fået de her årlige danmarkskort på socialområdet, det har jo været, at vi skulle tage konklusionerne med et gran salt i forhold til de her omgørelse procenter, fordi konklusionerne jo kun omhandlede den mindre andel af sagerne, der var blevet indklaget til Ankestyrelsen. Altså underforstået at resten måtte jo så i hvert fald være rigtige, når de nu ikke var blevet indklaget. Men her får vi altså sort på hvidt, i hvert fald for dette sagsområde, at det faktisk på ingen måde forholder sig sådan. Faktisk er de indklaget ikke indklaget afgørelser jo faktisk mere fejlbehæftede, altså af ringere juridisk kvalitet end dem der er røget til Ankestyrelsen. Og det er jo lidt uhyggeligt i et land, som vi jo kalder en retsstat og det er helt sikkert også undergravende for borgernes tillid til systemet. Der har været rigtig mange borgere, der har råbt op, og der er også kommet en beretning fra Rigsrevisionen, som har konkluderet noget ret nedslående omkring retssikkerheden på dette område. Men samlet set er der jo sådan set ikke sket det store, og man må bare sige, at det siger lidt om prioriteringen af det sociale og specialiserede socialområde rent landspolitisk. For tænk, hvis retstilstanden var tilsvarende, hvis vi gik ned til domstolen i en civilretlig sag eller en strafferetlig sag. Tænk, hvis det var næsten halvdelen af sagerne, som var behæftet med så store retlige mangler, at de ville blive omgjort i, hvis det var landsretten, de så røg til. Det er lidt vildt, og jeg synes, det er stof til eftertanke, og det er jo egentlig også lidt en sag, der er svær bare at tage til efterretning, fordi det er jo uacceptabelt i en retsstat her i vores kommune. Der er jeg helt sikker på, som fortalt af udvalgsformanden, at jeg. Jeg er helt sikker på, at socialudvalget også tager det her alvorligt og lokalt arbejder på hele tiden at gøre sagsbehandling endnu bedre og hæve kvaliteten. Men jeg håber også lidt, at denne undersøgelse og også de tre kommende undersøgelser, som formanden også nævnte, kommer til at føre til lidt selvransagelse på Christiansborg. For der er jo ikke nogen tvivl om, at der er nogle strukturelle udfordringer på dette område. Vi har både en lovgivning, som har sådan kan man sige, som er vokset til sådan lidt et retligt vildnis, Og så har vi også nogle økonomiske rammer, som gør, at der er for få sagsbehandlere til de mange sager. Der er for lidt efteruddannelse, og så kan man sige, at forholdet mellem sagsbehandlere og jurister, det er jo også helt skævt. Altså, jeg siger ikke, at vi skal hen til domstole tilstande, hvor det næsten kun er jurister, der afgør sagerne. Sådan skal det ikke være, for sagsbehandlerne er jo enormt stærke og skarpe på det socialfaglige, og det skal de selvfølgelig blive ved med. Men der skal jo altså også være tilstrækkelige jurister til at sikre, at der hele tiden er styr på de helt grundlæggende forvaltningsretlige regler osv. Så samlet set altså en virkelig vigtig sag, som det er vigtigt, at vi tager med os videre. Og så synes jeg også, at det er lidt af en øjenåbner i forhold til den. Sådan lidt bagatellisering i hvert fald at dette årlige Danmarkskort, som som vi kan sige behandler årligt,

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.