Handicapsagsbarometeret 2025

Sagens gang

1. 25. marts 2026 Socialudvalget
   Indstilletanbefale Byrådet at godkende de iværksatte tiltag til styrkelse af overholdelsen af sagsbehandlingsfristerneanbefale Byrådet at tage orienteringen om resultaterne fra Handicapsagsbarometeret 2025 til efterretningBesluttetIndstillingerne anbefales godkendt.se hele mødet hos kommunen
2. 21. maj 2026 Byrådet byrådet
   Indstilletanbefale Byrådet at godkende de iværksatte tiltag til styrkelse af overholdelsen af sagsbehandlingsfristerneanbefale Byrådet at tage orienteringen om resultaterne fra Handicapsagsbarometeret 2025 til efterretningBesluttetPunkt 1: Godkendt. Punkt 2: Til efterretningse hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 18:40

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Simon Hansen (A): Introducerede sagen og redegjorde kort for indstillingen: at Byrådet godkender de iværksatte tiltag til styrkelse af sagsbehandlingsfristerne, og tager orienteringen om Handicapsagsbarometeret 2025 til efterretning.

   Britta Lange (A): Fremhævede, at tre af de fire sager, Guldborgsund er blevet målt på af Ankestyrelsen, indeholder retslige mangler, hvilket hun kaldte utilfredsstillende, men understregede samtidig, at de fire sager ikke er statistisk repræsentative for kommunens samlede sagsbehandling på et område med omkring 2.500 årlige afgørelser. Hun henviste til Magtudredningen 2.0 og pegede på, at mange fejl i komplekse socialsager ofte skyldes mangler i dokumentation og begrundelse frem for forkerte afgørelser, og at debatten derfor ikke bør blive unuanceret. Hun nævnte konkrete tiltag som bedre dataunderstøttelse mellem fagsystemerne Dubo og Nexus for at sikre overholdelse af frister, og anbefalede på vegne af et samlet Socialudvalg og den socialdemokratiske byrådsgruppe at godkende indstillingen.

   Henrik Steen Jensen (F): Pegede på, at Ankestyrelsen finder, at sager om tabt arbejdsfortjeneste trækker ud, og at kommunerne generelt undlader at orientere borgerne om forventet sagsbehandlingstid. Han bemærkede, at der i nogle tilfælde mangler lovhjemmel for afgørelser, og at en tredjedel af sager med afslag eller delvist medhold ikke er tilstrækkeligt begrundet. SF kan godkende indstillingen, men opfordrede til, at kommunen bruger barometeret til at genoverveje både de konkrete sager, der ifølge gennemgangen kunne være hjemvist eller ændret ved klage, og den generelle praksis på området.

   Opsummering

   Der var ikke uenighed om indstillingen; begge talere støttede godkendelsen af de iværksatte tiltag og at tage orienteringen til efterretning. Forskellen lå i vægtningen: Britta Lange lagde vægt på at nuancere kritikken og anerkende medarbejdernes komplekse arbejde, mens Henrik Steen Jensen lagde mere vægt på de konkrete mangler i lovhjemmel og begrundelser og opfordrede til, at kommunen aktivt bruger barometeret til at genvurdere både enkeltsager og generel praksis.

   Hvem talte Simon Hansen (A)2 Britta Lange (A) Henrik Steen Jensen (F)2

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 18:40 taler 0:20

   som handler om handicapbarometeret fra 2025 og at vi skal godkende, at de værksatte tiltag til styrkelse og overholdelsen af sagsbehandling fristerne, og at det har man godkendt i Socialudvalget, og her i byrådet skal vi så tage orienteringen til efterretning. Og Brita Lange, værsgo.

   Britta Lange (A) 19:03 taler 6:00

   om retssikkerhed for nogle af de familier i vores kommune, der allermest bruger for, at systemerne fungerer ordentligt. Handicapssagsbagmeteret 2025 viser et nationalt billede, som giver anledning til alvorlig eftertanke. Ankestyrelsen peger på, at mange kommuner på tværs af landet har udfordringer med kvaliteten i sagsbehandlingen og især overholdelsen af sagsbehandlingsfristerne. Det gælder også i Gulbersund. I tre af de fire sager, som vores kommune er blevet målt på. De fire sager, De er et lille udsnit i et område, hvor vi hvert år træffer omkring 2.500 afgørelser på børnehandikapområdet. Men fordi familier det handler om, er det ikke småting. De skal kunne stole på, at deres kommune står på sikker juridisk grund, når de træffer afgørelser. At vores begrundelser er tydelige. At vores frister bliver overholdt. Og at vi er en myndighed, man kan have tillid til. Derfor skal vi ikke blot registrere de her resultater. Vi skal bruge dem. Vi skal omsætte dem til handling, til forbedringer, til en praksis, der er stærkere og mere gennemsigtig og mere konsekvent. Vi skal være ærlige om, at tre af de fire gennemgående sager fra vores kommune indeholder retslige mangler. Det er ikke tilfredsstillende. Men vi skal samtidig passe på, at debatten ikke bliver unuanceret. For nylig er der også kommet et vigtigt bidrag til debatten fra Magtudredningen 2.0, som er et større forskningsarbejde om magt, demokrati og retssikkerhed i det danske samfund. Her har forskere sat fokus på det specialiserede socialområde og på de mange komplekse vilkår, som kommunernes sagsbehandling foregår under. Det er vigtigt, fordi den offentlige debat om socialsager ofte bliver meget sort. For som det også fremhæves i den seneste magtudredning, handler mange af fejlene på socialområdet nødvendigvis ikke om, at afgørelserne i sidste ende er forkerte. Ofte handler det om manglen i dokumentation, begrundelser eller sagsomlysninger i nogle af de mest komplekse sager, vi overhovedet behandler i den offentlige sektor. Det fritager os ikke for ansvar. Tværtimod. Men det minder os om, at vigtigheden at virkeligheden er mere kompleks end overskrifterne nogle gange giver indtrykket af. For det specialiserede socialområde er det ikke et område med simple facialister. Hver sag kræver konkret, socialfaglig vurdering og skøn. Medarbejderne skal balancere hensynet til lovgivning, til faglighed, til økonomi og ikke mindst og vigtigst til det enkelte barn eller den enkelte families situation. Derfor skylder vi også vores medarbejdere en færdig debat. Kritikken skal tages alvorligt, men vi skal samtidig også anerkende det store og vanskelige faglige opgaver, der løftes hver evig eneste dag. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke mister helhedsbilledet. Ankendtstyrelsen understreger selv, at de fire sager ikke er statistisk repræsentative for den samlede kvalitet af kommunens sagsbehandling. Bagmeteret skal derfor ikke læses som en samlet dom over Guldborgsund Kommune, men som læringspunkter, vi skal bruge konstruktivt. Og det gør vi. Administrationen og fagområder har allerede iværksat en række tiltag for at styrke kvaliteten og sikre bedre overholdelse af sagsbehandlingsfrister. Blandt andet arbejdes der med nye arbejdsgange og bedre dataunderstøttelse mellem fagsystemerne Dubo og Nexus, så vi får et bedre overblik over frister, opfølgninger og rettidig information til borgerne. Det er vigtigt. For retssikkerhed handler ikke kun om konkret jura og overholdelse af regler. Retssikkerhed handler også om tillid. Tillid til, at kommunen reagerer til tiden. Tillid til, at familierne bliver hørt og inddraget. Og tillid til, at afgørelser træffes på et ordentligt, fagligt og menneskeligt grundlag. Magturredning peger også samtidig på noget vigtigt. Når fokus på jura, dokumentation og økonomi fylder mere og mere, er der risiko for, at den menneskelige og socialfaglige del af arbejdet presses. Det er en balance, vi som politikere også har ansvar for. Vi skal selvfølgelig stille krav til kvalitet og til lovmedholdelighed. Vi skal også sikre, at medarbejderne har ordentlige rammer for at udføre det komplekse arbejde, vi forventer af dem. For hvis tilliden til kommunens arbejde svækkes, så er det ikke kun et administrativt problem. Så er det også et demokratisk problem. Som socialudvalg har vi en klart perlemærke i vores arbejde. Og det lyder som følge. Familierne skal opleve en rettig og kvalificeret sagsbehandling. Det mål, det står vi fast på. Og derfor anbefaler et samlet socialudvalg og den socialdemokratiske byrådsgruppe Aarhusse Byråd at godkende de iværksatte tiltag og tage orienteringen fra Handikapavmeter 25 og 20 til efterretning. Tak. Tak for det. Så er det Henrik Steen Jensen.

   Henrik Steen Jensen (F) 25:18 taler 1:24

   læsning. Fokus er på den juridiske kvalitet af kommunernes sagsbehandling, og nedslaget er på sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov. Styrelsen har gennemgået både sager, der har ført til bevilding, og sager, der helt eller delvist har ført til afslag. De handler jo sådan set om personer, der forsørger et barn eller en ung med betydelige og vejet nedsat funktionsniveau. Eller en indgribende langvarig vidense. Det er nogle personer, som oplever at være i den svære situation, at hensynet til barnet udfordrer deres mulighed for at komme på arbejde for at forsørge familien. Som formanden nævner, så finder angststyrelsen, at sagerne trækker ud. Og at kommunerne forsømmer at orientere borgerne om, hvilke sagsbehandlingstid de så kan forvente. Det er, at Gulver Sund heldigvis ifølge sagsfremstillingen nogle greb, der skal sikre, at vi gør bedre fremover. Og det er godt. Men Handicapbarometret beretter også om, at der i nogle tilfælde simpelthen mangler lovhjem for kommunernes afgørelser. Og det vil næsten altid få Angestyrelsen til at omgøre afgørelserne. I en tredjedel af sager med afslag eller kun delvist medhold er de ikke følelsesgørende begrundet. Og i de sager ville styrelsen have

   Henrik Steen Jensen (F) 27:39 taler 0:54

   Kommune og indgår i barometeret, og kigger ud over kommunens sagsbehandling generelt, så håber jeg virkelig, at vi i denne her sammenhæng klarer det bedre end gennemsnittet af de øvrige kommuner. I den politiske vision på Gullersund, der er den kommunale kerneopgave at styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse. Og den mulighed, den har kommunen meget konkret indflydelse på ved at sikre gennemsigtighed, ved at træffe afgørelser, som borgerne kan have tiltro til, og ved at yde ordentlig vejledning til den, der kan og ønsker at klage. SF kan godkende indstillingen og håber samtidig, at vi kunne blive sundt følge angestyrelsens opfordring til at bruge bagmetret som anledning til at overveje både de to konkrete sager, som ifølge gennemgang ville være blevet hjemvist eller ændret ved en klage, men også kommunens generelle praksis på området. Tak for ordet. Tak for det.

   Simon Hansen (A) 28:36 taler 0:05

   bagmiler til efterretning. Så har vi sag

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.