Forslag til Lokalplan 234, Nykøbing bymidte, og Kommuneplantillæg 6 til kommuneplan 2023-2035

Sagens gang

1. 27. april 2026 Teknik-, Natur- & Miljøudvalget
   Indstilletat godkende forslag til lokalplan 234 og kommuneplantillæg 6 for Nykøbing Bymidte til udsendelse i 10 ugers offentlig høringat godkende, at der afholdes borgermøde i høringsperioden den 4. juni 2026BesluttetGodkendt.se hele mødet hos kommunen
2. 11. maj 2026 Økonomi- & Erhvervsudvalget
   Indstilletat godkende forslag til lokalplan 234 og kommuneplantillæg 6 for Nykøbing Bymidte til udsendelse i 10 ugers offentlig høringat godkende, at der afholdes borgermøde i høringsperioden den 4. juni 2026BesluttetTeknik-, Natur- & Miljøudvalgets anbefaling indstilles overfor Byrådet.se hele mødet hos kommunen
3. 21. maj 2026 Byrådet byrådet
   Indstilletat godkende forslag til lokalplan 234 og kommuneplantillæg 6 for Nykøbing Bymidte til udsendelse i 10 ugers offentlig høringat godkende, at der afholdes borgermøde i høringsperioden den 4. juni 2026BesluttetGodkendt.se hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 3:42

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Simon Hansen (A): Præsenterede sagen om lokalplan 234 for Nykøbing Bymidte og kommuneplantillæg 6, som skal sendes i 10 ugers offentlig høring med borgermøde den 4. juni.

   Henrik Høegh-Andersen (V): Anbefaler planen og lægger vægt på, at bymidten skal udvikles, ikke afvikles. Han peger på, at nethandel ændrer forudsætningerne for fysisk handel, og at det derfor er fornuftigt at give mulighed for boliger i stueetager uden for de centrale handelsgader, mens handlen samles der, hvor den har bedst mulighed for at overleve. Han fremhæver desuden, at planen forenkler skilteregler og er blevet til i dialog med ejendomsejere, handels- og kulturliv.

   Annemette S. Johnsen (F): Støtter forslaget og fremhæver, at kommuneplantillægget lægger stor vægt på kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger. Hun ser gerne, at flere bygninger var placeret i den højeste bevaringskategori, og bemærker, at nogle borgere har efterlyst tidligere og mere konkret inddragelse, men peger på, at høringsperioden og borgermødet giver mulighed for det.

   Ole Bronné Sørensen (A): Anbefaler forslaget varmt og beskriver det som en naturlig tilpasning til ændrede indkøbsmønstre, hvor torvet og de tilstødende gader skal udvikle sig fra ren handel til et sted for samvær og oplevelser. Han opfordrer borgere til at bidrage med input i høringsperioden.

   Christian Schou (L): Roser forvaltningens arbejde med at kortlægge bevaringsværdige bygninger og nævner, at en byvandring i teknisk udvalg gav ham øjnene op for Nykøbings arkitektoniske kvaliteter. Han støtter planens fortætning af handelslivet, men udtrykker bekymring for, om omdannelse fra butik til bolig vil ske æstetisk pænt, og håber høringen kan afklare, om planen er detaljeret nok til at sikre dette. Han bemærker desuden, at den lempede skilteregel kræver, at butiksejere selv sætter sig ind i reglerne.

   Opsummering

   Alle talere støtter, at lokalplan 234 og kommuneplantillæg 6 sendes i offentlig høring. Der er enighed om, at bymidten skal tilpasses ændrede handelsmønstre, at bevaringsværdige bygninger og kulturmiljø skal beskyttes, og at reglerne for skiltning forenkles. De eneste forbehold, der nævnes, er ønsket om flere bygninger i højeste bevaringskategori (Johnsen), tidligere borgerinddragelse (Johnsen) og usikkerhed om, hvorvidt planen sikrer æstetisk kvalitet ved ombygning fra butik til bolig (Schou).

   Hvem talte Simon Hansen (A)2 Henrik Høegh-Andersen (V) Annemette S. Johnsen (F)2 Ole Bronné Sørensen (A)2 Christian Schou (L)2

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 3:42 taler 0:21

   Vi har sag 81, som er forslaget til lokalplan 234 fra Nykøbing Bymidte, og kommuneplantillæg 6 til kommuneplan 2325, og vi skal godkende, at vi vil sende det ud i 10 ugers offentlige høringer, der også bliver afholdt et borgermøde d. 4. juni. Jeg var helt nervøs for, at I troede, at systemet stadigvæk ikke virkede, men Henrik H. Andersen, værsgo.

   Henrik Høegh-Andersen (V) 4:06 taler 2:57

   vigtig beslutning for fremtiden for Nykøbing Faserby. For det drejer sig ikke kun om en lokalplan. Det handler om, hvilken by vi ønsker at give videre til næste generation. Om at vi vil acceptere tomme butiksvinduer, forfald og mindre liv i vores bymidte. Eller om vi tager ansvar og skaber rammerne for en levende, moderne og attraktiv handelsby. Nykøbing Falster er hjerte i Guldbergsund Kommune. Det er her mennesker mødes, det er her vi handler, her vi spiser, oplever kultur og mærker byens puls. Men vi må også være ærlige og sige, at handlen har ændret sig. Nethandlen fylder mere. Og hvis vi fastholder gamle strukturer og regler fra en anden tid, så risikerer vi langsomt at afvikle vores bymidte i stedet for at udvikle den. Derfor er denne lokalplan nødvendig. Vi skal skabe en bymidte med mere liv. Ikke færre muligheder. Når vi giver mulighed for boliger i studietagen uden for de centrale handelsskader, så er det ikke et nedlag for handlen. Tværtimod. Det er en realistisk og ansvarlig måde at sikre aktivitet, investeringer og tryghed i områder, hvor tomme butikker ellers risikerer at stå mørke og forfaldende hen i mange år. Mennesker skaber liv, beboere skaber aktivitet, lys i vinduerne skaber tryghed. Og samtidig samler vi butikkerne der, hvor handelens har de bedste muligheder for at overleve og udvikle sig. En stærk og samlet butik skal være langt mere attraktiv end spredte tomme lokaler over hele bymidten. Vi beskytter samtidig det, der gør Nykøbing særligt. Vores historiske bygninger, vores kulturmiljø og vores identitet. For mennesker besøger ikke byer, der ligner alle andre. De besøger byer med sjæl, historie og atmosfære. Derfor må bevaring ikke blives tilstand. Derfor skaber planen også mulighed for fornyelse og investeringer. Vi gør reglerne mere enkle, mere gennemskuelige og mere færre. Det gælder blandt andet skiltning, hvor vi gør det lettere for erhvervslivet at udvikle sig uden nødvendig byråkrati. For vi skal være en kommune, der samarbejder med erhvervslivet og ikke spænder ben for dem. Jeg er særlig glad for, at planen er blevet til i dialog med byens aktører, ejendomsejere, kulturliv, handelsliv, turismeaktører og foreninger. Det er vigtigt, fordi en levende bymytte ikke skabes af kommunen alene, den skabes af et fællesskab. Denne plan er ikke slutningen på udviklingen i Nykøbing. Det er begyndelsen på en ny retning. En retning, hvor vi tør tilpasse byens fremtidige behov, uden at miste vores historie og identitet. Hvis vi ønsker fortsat at have en stærk handelsby i Guldbergsund Kommune, så kræver det mod til at handle nu. Derfor håber jeg bred opvakning til at sende lokalplanen i offentlig høring og inviterer borgere ind til videre dialog om fremtidens Ylkebing Falster. Vi kan vente sig til 3. indstilling. Tak for ordet. Tak for det. Så er det Annemette

   Annemette S. Johnsen (F) 7:12 taler 3:09

   større stak gamle planer og både giver plads til udvikling og stiller krav til æstetik. Kommuneplanetillægget vægter kulturmiljøet meget højt. De forskellige gademiljøers historiske baggrund rises op, og der er udpegninger af særligt bemærkelsesværdige detaljer og bygninger. Det kommer også til at betyde et særligt ansvar for at tilgodese disse forhold. når der engang i fremtiden skal træffes beslutninger om ny eller ombygning eller andre ændringer i et gadebillede. Der er virkelig meget fint at kigge på i Nykøbing, men også meget uspændende byggeri og en tendens til mangel på sammenhæng og disharmoni. Når man besøger byer syd for Danmark, har man haft helt anderledes sans for og vilje til at bevare byerne mere sammenhængende og med større respekt for byens historie. Mange steder bygger man faktisk nyt, så det ligner noget, gaden er født med. Det kan man måske finde lidt fantasiløst, hvis man er interesseret i, at forskellige tidsperioder skal afspejle sit gadebillede. Men det ser nu harmonisk og klassisk ud. De her planer lægger op til, at vi passer bedre på det, vi har, som er bevaringsværdigt. Vores gamle bymeter er, udover strand og natur, det, som turister og andre besøgende falder for. De værdsætter charme, historie, arkitektur, byens rum og oaser. I lokalplanforslaget sættes der flere og mere konkrete rammer for, hvordan byen ved ligeholdelse udvikles. Blandt andet ved at sikre flere muligheder for at anvende nogle af de lukkede butikslokaler i Stueplan til beboelse. En lukket forretning med blandede ruder er ikke spændende at se på. Så skal det blive nemmere at administrere regler om skiltning, udearealer med videre foran butikkerne, og også nemmere at administrere de ønsker, der måtte komme ind til bygningsændringer. Der er udpeget et antal bevarringsværdige bygninger, færre end der tidligere har været, men der er omhyggeligt udvalgt dem, man har fundet særligt bevarringsværdige. Og et kort billag viser de ejendomme, der bare er bevarringsværdige, har en særlig stilart eller lignende. Personligt havde jeg nok gerne set flere bygninger rykke op i den øverste kategori, for når man kigger op over butiksfacaderne, er der så mange fine detaljer fra de oprindelige huse. Hvis, og det forventer jeg da, byrådet beslutter at sende den her pakkeløsning med de to forslag ud i høring, er der mulighed for, at alle interesserede kan kommentere og foreslå forbedringer på de, der senere kommer til endelig afgørelse. Nogle borgere har faktisk allerede efterlyst at blive mere konkret inddraget i arbejde på forhånd. Mange beboere har holdninger til deres gade, deres by, og kan komme med rigtig mange gode bidrag til sådan en plan. Man roser lokalforslagene, slaget dem, som allerede har set det. Men nogen kunne også godt tænke sig at komme mere ind i dryftelserne. Men så er det jo så, at man har høringsprocessen som den mulighed at tage ord på borgermødet. Alle gode ideer er meget, meget velkomne. Tak for ordet. Tak for det. Så er det Ole

   Annemette S. Johnsen (F) 10:27 taler 0:03

   jo allerede sagt alle de væsentlige... Nu går teksten her i.

   Ole Bronné Sørensen (A) 10:39 taler 2:06

   da der var parkering på tårget i Nykøbing, og da der var handel, da man kørte ind fra Oplandet og solgte sine varer. Nej, det husker I ikke, men jeg har set et billede af det, og det er måske et forskel. Men bare for at sige, ja, der sker hele tiden en udvikling, både med os selv som borgere og som mennesker og vores indkøbsmønster, som der har været sagt. Og derfor er vi også nødt til at, skal vi sige, lave om på de forhold, der er for eksempel på Torge i Nykøbing, så det kan blive mere det, som vi mennesker vil efterspørge nu. Det er mere en plads, hvor vi kan samles, hvor vi kan underholdes. hvor vi kan tale med hinanden, hvor vi kan være sammen, hvor der er servering osv., hvor det jo, som I hørte i gamle dage, mere drejede sig om handel. Og den transformation skal vi selvfølgelig være med til, den skal vi støtte op ad. Det betyder også, at vi er nødt til at skære ned på muligheden for butikker i de gader, der ligger op til både torvet og Jernbanegader, Vestergaardgader osv., fordi der er ikke behov for dem mere. Vores mønster er blevet anderledes. Der har, som I også kan se, været mange aktører med alle rædder. Det er selvfølgelig dem, som har fingrene nede i suppen i alle de sager her. Det er folk, der repræsenterer, der har ejendomme, interesse og forretninger med videre i området. Og nu kommer så det, der skal give det. endnu mere skub på, og det er selvfølgelig, når vi sender det ud til høring. Det er nu, alle borgere har en chance for at komme med bemærkninger og se det oplæg, der øvrigt ligger her. Og jeg håber, at der er rigtig mange borgere, der vil være med til at lade sig inddrage i det her. Lad høre fra sig og sende os alt det, som de har af gode ideer og forslag, så vi kan, skal vi sige, lave det hele til en pæn og nydelig pakning, der gør, at også Torvet Nykøbing bliver et sted, som folk gerne vil komme til at få oplevelse af at være sammen. og udføre i øvrigt, hvad vi som moderne mennesker gerne vil være med til. Vi anbefaler varmt forslag. Tak for det. Så er det Christian Skov.

   Ole Bronné Sørensen (A) 12:48 taler 0:03

   Og jeg

   Christian Schou (L) 12:54 taler 0:33

   har lavet for at fastlægge og beskrive de bevaringsmærkelige bygninger, som der er i byen fra forskellige perioder. Vi havde jo i teknisk udvalg en på det sidste møde, hvor vi behandlede planen, en byvandring efter, at den var blevet præsenteret for os. Og planens kortlægning af de interessante bygninger sammen med den byvandring, vi havde, det gjorde i hvert fald for mig, at jeg fik øjnene op for, at hvor Nykøbing ved første øjekast tager sig ud som en hvilken som helst anden dansk købstad uden særlig særpræg, og uden sådan en markante bygningsmæssig fyrtårn, jamen så

   Christian Schou (L) 13:30 taler 1:45

   sin bygningsmasse, og som tilsammen fortæller en spændende arkitektonisk historie, og den skal vi måske blive bedre til at etalesætte og få frem. Så stor applaus til administrationen for et godt stykke arbejde. Det er også helt åbenbart for os at se, at den overordnede intention med planen, som der også er blevet nævnt, om at fortætte handelslivet, er nødvendigt. Gårdsdagens historie om lukningen af menuen ned på havnen, synes jeg bare, bekræfter dette. Vi må så håbe, at de gader, hvor man fremover får lov til at omdanne stueetagen fra butik til bolig, at det bliver gjort med en vis finesse. Der er desværre alt for mange steder, både i Nykøbing og i alle mulige andre danske byer, hvor en omdannelse fra butik til bolig er foretaget ganske uelegant. Og jeg kan ikke gennemskue, om lokalplanen er detaljeret nok til at sikre, at det vil ske på en smuk måde her i Nykøbing, når det sker. Men det vil høringsfasen forhåbentlig afklare. Planen er jo ellers så rigeligt fyldt med bestemmelser for, hvordan og hvorledes eventuelle bygningsmæssige forandringer skal finde sted. Fra krav til højde og drøgter, materialer og skilte, etc. Men som det også stod klart på vores byvarendring, så kan sådanne regler jo ikke administreres fuldstændig rigidt. Det kræver situationsfornemmelse her på Rådhuset, når der er noget, som afviger for reglerne. Heldigvis har der også i Lokalplanen lagt op til at minske det byråkratiske tryk med at administrere de mange regler. Ved at al skiltning fremover ikke på forhånd skal godkendes af administrationen. Fremover skal der kun spørges, hvis man vil opsætte skilte, der fraviger Lokalplanens regler. Vi må så håbe, at butiksejerne formår at sætte sig ind i de regler, før de banker nogle store grimme skilte op. Med disse ord sender vi med glæde Lokalplanen i høring.

   Simon Hansen (A) 15:18 taler 0:08

   god smag ude i butikkerne. Vi sender forslaget videre i høring, og så har vi sag nr. 82, som er lokalplan

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.