Endelig vedtagelse af forslag til Kommuneplan 2023-35. Nye muligheder i Guldborgsund Kommune

Sagens gang

1. 2. september 2024 Økonomiudvalget
   Indstilletat godkende en endelig vedtagelse af forslag til "Kommuneplan 2023-35 - Nye muligheder i Guldborgsund Kommune", som den fremgår af de vedhæftede bilag; Kommuneplan del 1 og del 2BesluttetIndstillingen godkendt og sagen oversendes til Byrådets behandling, idet det præciseres, at kortbilaget i bilag 9 for udlægget ved Pandebjerg er det gældende. Sagen tilrettes før forelæggelse i Byrådet.se hele mødet hos kommunen
2. 12. september 2024 Byrådet byrådet
   Indstilletat godkende en endelig vedtagelse af forslag til "Kommuneplan 2023-35 - Nye muligheder i Guldborgsund Kommune", som den fremgår af de vedhæftede bilag; Kommuneplan del 1 og del 2BesluttetIndstillingen vedtaget med stemmerne 27 for og 2 imod (Britta Lange, Sydhavslisten).se hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 10:13

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Simon Hansen (A): Fremlægger den endelige kommuneplan, som er blevet forsinket bl.a. pga. lang dialog med staten om udpegning af arealer til boligbyggeri og turisme. Fremhæver, at der har været en grundig proces med borgermøder og mange høringssvar, og takker medarbejderne for arbejdet.

   Katrine Burmann (A): Fremhæver planens fokus på grøn omstilling, solcelleplacering uden konflikt med beskyttelseszoner, og et Grønt Danmarkskort. Glæder sig særligt over udviklingen af Stubbekøbing havn til en blanding af erhvervshavn og kulturcenter, samt nye erhvervsarealer ved afkørsel 43-44 i forbindelse med Femern Bælt. Nævner, at et gruppemedlem har et særstandpunkt til et konkret emne, som vedkommende selv vil redegøre for.

   John Brædder (L): Støtter planen og roser, at der er lyttet til høringssvar, bl.a. at Pandebjerg-udstykningen er halveret og Østersø Camping taget ud. Kritiserer skarpt, at staten via landsplandirektiv har givet København/Amager mulighed for at bygge tæt på kysten, mens Guldborgsund med sine 327 km kystlinje ikke må bygge blot en brøkdel af den, hvilket han kalder en uretfærdig differentiering mellem kommuner.

   René Christensen (M): Understreger kommunens befolkningstilbagegang og behovet for attraktive områder for at tiltrække tilflyttere, særligt i lyset af Femern-forbindelsen, Storstrømsbroen og hurtigere togforbindelse til København. Ærgrer sig over manglende statslige dispensationer fra kystbeskyttelsesloven og over reduktionen af byggefeltet ved Bjergvej. Foreslår, at arealet hvor Sundskolen i dag ligger, udlægges til parcelhusgrunde fremfor tæt lav bebyggelse.

   Johannes Kristensen (C): Roser planen for at skabe nye muligheder for erhvervsliv, turisme og boliger i hele kommunen, ikke kun i Nykøbing. Forsvarer den lange proces med henvisning til behovet for grundig borgerinddragelse og lovmedholdelighed. Takker forvaltningen for arbejdet.

   Annemette S. Johnsen (F): Glæder sig over, at Østersø Camping er taget ud af planen, da campingpladser ifølge hende er en demokratisk ferieform, der bør bevares. Peger på Nordbyen ved Vænget Nordens Vej som et område, hun mener bør ændres fra erhverv til boliger, da administrationen fastholder erhvervsudlæg. Foreslår, at Marielyst Familiecamping kunne udvikles til et feriecenter frem for blot sommerhusgrunde, hvis kommuneplanrammen er fleksibel nok.

   Paw Hallandson (Sydhavslisten): Kritisk over den korte tid (en uge) til at gennemgå det store materiale. Nævner at der er fundet mulige fejl omkring et bowlingcenter i Sydhavn, som han har forsøgt at få afklaret hos styrelser uden held. Meddeler, at Sydhavslisten stemmer imod kommuneplanen.

   Bob Richard Nielsen (Æ): Stemmer for planen, men udtrykker forbehold over for fremtidige solcelleparker på god landbrugsjord, da kommunen allerede producerer langt mere vedvarende energi end den forbruger. Mener sådanne anlæg primært tjener til at give andre (herunder København) klimasamvittighed, og varsler modstand mod konkrete solcelleprojekter fremover.

   Britta Lange (A): Stemmer imod kommuneplanen alene på grund af forslaget om et biogasanlæg ved afkørsel 44, som hun mener er trafiksikkerhedsmæssigt malplaceret og har mødt stor lokal modstand, herunder fra landmænd der skal levere gylle, og en tidligere underskriftsindsamling. Er enig i resten af planens indhold, men mener styrelsesvedtægten ikke giver mulighed for at tage særstandpunkt til enkeltdele, hvorfor hun stemmer nej til hele planen.

   Simon Hansen (A) (afslutning): Konkluderer, at kommuneplanen er godkendt, med Sydhavslisten (Paw Hallandson) og Britta Lange stemmende imod.

   Opsummering

   Der var bred politisk opbakning til kommuneplanen på tværs af partier, med ros til forvaltningens arbejde og borgerinddragelsen. Uenighederne gik ikke på planen som helhed, men på enkeltelementer: Bob Richard Nielsen tog forbehold for fremtidige solcelleparker, mens Britta Lange stemte imod hele planen alene pga. et konkret biogasanlæg ved afkørsel 44. Paw Hallandson (Sydhavslisten) stemte imod med henvisning til utilstrækkelig tid til gennemgang og uafklarede fejl i materialet. John Brædder og René Christensen udtrykte begge frustration over statens afvisning af dispensationer fra kystbeskyttelsesloven, som havde begrænset udviklingsmulighederne ved kysten, herunder Pandebjerg-området.

   Hvem talte Simon Hansen (A)2 Katrine Burmann (A) John Brædder (L) René Christensen (M) Johannes Kristensen (C) Annemette S. Johnsen (F) Paw Hallandson (Sydhavslisten) Bob Richard Nielsen (Æ) Britta Lange (A)

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 10:13 taler 1:59

   som er en beslutningsforslag om endelig vedtagelse af vores kommuneplan for to tusind og tre og tyve til to, tusind og fem og tredive. Det var sådan, at vi i sidste periode gjorde noget, synes vi selv smart og innovativt i Guldborgsund Kommune, at vi i stedet for at lave kommuneplanen sidst i byrådsperioden, så forsøgte vi at lave den først i perioden. Det har vi også forsøgt i den her periode. Det har været lidt vanskeligere, fordi vi har brugt rigtig meget tid på at have dialog med staten om nogle af de steder områder, vi gerne ville udpege til både boligbyggeri, til turisme. Og det har bare, må vi erkende, taget rigtig lang tid. Kommuneplanen synes jeg indeholder rigtig mange gode ting. Den sørger for, at vi fortsat kan udvikle os med nye erhvervsområder inden for hele turismesektoren, men også ikke mindst i forhold til at skabe øget bosætning. Jeg synes Selv om det har været en måske lidt lang proces, har det også været en god proces, hvor vi jo har holdt flere borgermøder, hvor der er dukket rigtig mange interesserede borgere op. Vi har også fået rigtig mange høringssvar og input til den her kommuneplan, så jeg synes, at vi er landet et et godt sted med en kommuneplan, der sætter retningen for, hvordan vi som byråd gerne vil udvikle vores kommune i i de næste år på den fysiske del. Og jeg glæder mig til, at vi i fællesskab skal forsøge at realisere de ambitioner, vi sætter med den her kommuneplan. Vi skal også rette en stor tak til de medarbejdere, der har arbejdet med den her kommuneplan rigtig, rigtig længe og rigtig grundigt og rigtig seriøst. Det er et godt stykke materiale, vi har fået udleveret. Også et fyldigt materiale, men sådan er det jo med en en kommuneplan. Så tak for det. Og så vil jeg ellers lige overgive kommuneplanen til byrådets behandling og give ordet til Katrine Bührmann. Værsgo. -Ja. Tak for det.

   Katrine Burmann (A) 12:15 taler 5:24

   Det er som sagt har været en lidt længere proces end først ønsket. Kommuneplanen er et er et centralt og centralt redskab og et vigtigt fundament, der omsætter byrådets visioner. Den fastlægger rammerne for, hvordan vi anvender kommunens arealer og sikrer, at udviklingen sker i tråd med både vores økonomiske, vores sociale og vores miljømæssige mål. udarbejdelsen af kommuneplanen i Guldborgsund Kommune har trukket ud af flere årsager, som borgmesteren også lige har redegjort for. Den indeholder store forslag til areal udvikling for erhverv, boliger og sommerhuse blandt andet, hvilket har skabt en stor interesse og rigtig mange inputs fra fra borgere rundt omkring. Tak til alle borgere for et rigtig stort engagement og for at bidrage til at gøre os politikere klogere og mere oplyste. Når man modtager så mange høringssvar, som vi har gjort i den her proces, er det også fordi kommuneplanens indhold betyder meget for rigtig mange mennesker. Både på godt og ondt. Det anerkender vi. Vi i Socialdemokratiet har læst og lyttet. Vi har reflekteret og vendt alle emner op og ned til fordele og ulemper på alle kommuneplanens delemner. Den har en stor berøringsflade, og derfor vil der også altid være noget, som man som borger mener er rigtig godt. Ligesom man måske også kan se nogle ting, som man er knap så enige i. Allerede kort inde i processen med at arbejde med den her kommuneplan blev jeg som gruppeformand bekendt med, at en af mine byrådskolleger her i den socialdemokratiske gruppe havde et opmærksomhedspunkt til et konkret emne i kommuneplanen, som vedkommende ikke var enig med os andre i. Vi har drøftet vedkommendes argumenter, og efter at have snakket løbende i den her proces, er vi blevet enige om at at gruppemedlemmerne har et særstandpunkter til kommuneplanen. Det vil vedkommende redegøre for efterfølgende for hele den socialdemokratiske byrådsgruppe. Ser vi, ser vi kommuneplanen som et vigtigt skridt for fremtiden i Guldborgsund Kommune. Den sigter mod at skabe en bæredygtig, attraktiv og dynamisk kommune. Den er vores fælles vision for, hvordan vi sammen kommer til at udvikle Guldborgsund Kommune som et sted, hvor vi kan bo, arbejde og trives. Der er mange dele i kommuneplanen, som er værd at glæde sig over. Jeg vil dog lige nævne et par emner, som vi i Socialdemokratiet er særligt glade for. Den grønne omstilling og bæredygtighed er centrale emner i vores nye plan. Den har fokus på at fremme produktion af vedvarende energi. Solenergi er en vigtig del af den grønne omstilling, og der er foretaget en screening af kommunen for at identificere områder, hvor solcelleanlæg kan placeres uden konflikt med beskyttelseszoner. Der er defineret både negative zoner, hvor solceller ikke må opsættes, og opmærksomheds zoner, hvor der særlige hensyn skal tages. Samtidig har vi indarbejdet et Grønt Danmarkskort, som fremhæver eksisterende og potentielle naturområder samt korridorer, hvor dyreliv kan trives. Vi er forpligtet til at beskytte vores natur og samtidig åbne op for en grøn fremtid. Et andet vigtigt aspekt set i vores perspektiv er vores fokus på vores landsbyer, købstæder og landdistrikter. Mange af disse områder har deres egne smukke kvaliteter, som kan være relevante, som kan være relateret til natur, kulturarv eller de stærke fællesskaber, der er rundt omkring. Kommuneplanen søger at understøtte disse styrker ved at sikre, at landsbyerne ikke kun bliver byområder, men aktive lokalsamfund med plads til erhverv, service og fritidsaktiviteter. Og som stolte Stubbekøbing genser. Så kan jeg jo ikke lade være med at nævne, at kommuneplanen blandt andet gør plads til at udvikle Stubbekøbing enorme potentiale i langt højere grad end set tidligere. Stubbekøbing har et stort potentiale, og i den seneste kommuneplan er der især fokus på at udvikle havneområdet. Havnen har tidligere været udpeget som et transformations område med blandede byfunktioner. Fokus er nu skiftet fra ren boligudvikling til at omfatte kulturelle funktioner. Samtidig rummer havnen fortsat potentiale som en mindre erhvervshavn. Havnen vil derfor udvikle sig til en blanding af erhvervshavn og kulturelt center, som kommer til at give en god synergi til områdets charme, dens historie, borgere og erhvervsliv. Erhvervsudvikling er også en nøgle prioritet for os og for Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune har et aktivt erhvervsliv, og der er særlig fokus på at udvikle erhvervsområderne i takt med åbningen af Femern Bælt. Kommuneplanen udlægger store nye erhvervsarealer, især omkring afkørsel 43 44 og Sydmotorvejen, hvilket gør det muligt at tiltrække nye virksomheder. Vi har med andre ord en klar retning for de kommende år. En retning, hvor vi styrker vores position som kommune med plads til både mennesker, erhvervsliv og natur. En kommune, der vægter bæredygtig og grøn omstilling højt, og som samtidig skaber rum for udvikling, innovation og nye muligheder for alle i hele kommunen. Tak for ordet.

   John Brædder (L) 17:45 taler 4:51

   Kommuneplan. Intet mindre. Og jeg må nok bryde sammen og tilstå, at jeg har ikke læst samtlige afsnit. Jeg har skimmet dem, og når man går dem igennem, så kan man vel ikke andet, hvis man er relativt udviklingsorienteret, være enig i det i det meste af det. Jeg synes også, at der er lyttet. Selvfølgelig ikke til alle, men i høj grad også til til de høringssvar, der er kommet ind. Lad mig blot nævne pande bjerg, som er skåret ned til det halve areal. Det samme gælder omkring Østersø Camping, som er reduceret eller faktisk taget helt ud af kommuneplanen. Nogle vil her gerne bygge sommerhus Det som som vi lægger vægt på i Guldborgsund listen, er, at det er en udviklingsorienteret kommuneplan. Og det synes vi faktisk, den er blevet qua de nye udlæg, der er. Både af boliger. Nykøbing fylder meget i beskrivelsen af bolig og ny udlæg, men jeg vil dog også sige, at der ude i landdistrikterne faktisk er lagt noget ud. Men i forvejen ligger rigtig mange grunde, som kan sælges, og det har vi i EU udvalget haft fokus på, så vi forventer, at der kommer en massiv markedsføring af de grunde. Der er faktisk rigtig mange, der gerne vil bo ude i landdistrikterne af Guldborgsund. Lad mig filosofere lidt over panden. Bjergområdet, som jo er en af årsagerne til, at kommuneplanen er voldsomt forsinket Det kan jo synes meget mærkeligt, at hvis man vil bygge ud til kysten på for eksempel Amager, så retter man en henvendelse til den centraladministration, som jo dækker Christiansborg. Og så tænker man Jamen, det er nok en meget god idé, hvis vi laver et landsplandirektiv, således at vi endeligt tilsidesætter alle miljøregler, alle byggelinjer, kystnærhedszonen, et cetera, som der ligger for at bygge omkring Amager. Så er der nemlig det geniale i det. Så kan man ikke klage til Planklagenævnet, fordi de er sat ud af spil, og samtidig er man også sikker på, at så har man et rigtig godt argument for så at lave noget ny natur ude i landdistrikts Danmark. Så er vi herude mere eller mindre er henvist til at gå rundt i folkedragter, således at man kan komme ud og kigge på os. Det synes jeg er mærkeligt. Jeg synes, det er ekstremt mærkeligt, at når man i en kommune som Guldborgsund har tre hundrede og syv og tyve kilometer kystlinje, så kan man ikke undvære mindre end en kilometer ude, som oven i købet ville være en udbygning af Nykøbing by. Nej, nej, Guldborgsund, det må I ikke. Det er simpelt hen ikke det, jeg vil kalde ligestilling i Danmark, for her går man ind og differentierer kommunerne. Nogle steder kan man godt lave et landsplandirektiv, andre steder har man slet ikke kigget på det. Man vil ikke engang kigge på at give los for at bygge. Tænk sig, hvis der bare var fem kilometer af de her tre hundrede kilometer kyst zone, hvor man kunne få lov til at bygge. Prøv at forestille jer prisen på de grunde. Prøv at forestille jer, hvem der ville flytte til at bygge huse på de grunde. Men nej, nej, Guldborgsund, det må I ikke. Men det tænker jeg jo, at de mange partier, som her i salen er repræsenteret på Christiansborg, i den grad nu går i gang med at kigge på. Eller lad mig rette. Det har vi faktisk gjort. Og svaret har været nej. Det er skuffende at at der er den differentiering. Når det er sagt, så kan vi i Guldborgsund listen selvfølgelig stemme for kommuneplanen alle sammen. Og så vil jeg jo i øvrigt som Kathrine glæde mig over, at de drenge, hvor jeg jo så tilfældigvis bor der, der er vi. Der er vi sådan set foran med den grønne omstilling. Så når det er sagt, så synes vi det er en rigtig god kommuneplan. Tak for ordet.

   René Christensen (M) 22:42 taler 4:51

   Indstillingen og så også i forhold til Hvad er sådan en plan her? Hvad går det egentlig ud på? Jamen, det går jo ud på, at vi skal udvikle Guldborgsund Kommune. Desværre kan vi jo se, at vi over en årrække faktisk oplever det, man kalder befolkningstilbagegang. Det er faktisk fordi der dør flere, end der bliver født. Og dem som flytter hertil, det er for få. Derfor har vi behov for, og der vil vi gerne bakke op om det, som John Brædder nævnte. Vi har behov for at have nogle områder, som er attraktive. Og hvad er det, folk flytter efter i dag? Det er et job, det er kæreste, og så kan det være beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det har I alle sammen set. Så derfor er kommuneplanen også det værktøj som vi politikere kan bruge til at sige, hvad der kan gøre, at vi kan skille os ud fra andre kommuner. I Danmark kan alle kommuner sige, at de er tæt på vand. Der findes ikke en kommune, hvor man ikke inden for meget kort tid kan køre til noget vand. Der findes ikke en kommune, hvor man ikke kan køre meget kort. Så kan man også komme til noget skov. Nej, man skal have noget, der er interessant. Vi står i en situation, hvor vi lige om lidt står med en Femern forbindelse, der er færdig. Vi har en Storstrømsbro, der er færdig. Vi har et tog, der forhåbentlig om et år kører til København på omkring en time. Vi skal være en bosætningskommune. Men hvis vi ikke får mulighed for at udvikle os, så kan vi ikke blive en bosætningskommune. Og derfor er vi også lidt forundret over, at man ikke tager en kommune som Guldborgsund ud. Vi nærmere vel også omkring, at der bliver investeret statslige kroner omkring fire hundrede milliarder kr. Hvis vi tager det hele med. I og omkring Lolland, Falster og Sydsjælland. Jamen er det så ikke her, at man skal forrente de penge? Er det ikke her, det skal være interessant at opleve den vækst, som der kommer, når man laver de store infrastrukturprojekter? Og hvis arbejdspladserne skal komme, så skal der også være et arbejdsudbud. Og hvis der skal være et kvalificeret arbejdsudbud, så skal vi også have nogle rigtig attraktive byggegrunde. Vi skal også have mulighed for at have en uddannelse, og det er det, som vi kigger på, når vi kigger i en plan som den her. Derfor er vi også glade for trods alt, selv om vi ikke har fået lov til at bygge nede ved vandet. Og igen vi vil gøre alt for at presse på der, hvor vi kan. Dem, som kan det, det er der da heldigvis en del, der kan herinde. Også inde på Christiansborg. Ikke alle kan, men nogle kan. Sådan er det jo. Så synes vi jo at dette landdistrikts udspil der kom. Det var faktisk ret interessant. Det er jo bare ikke blevet til lov endnu. Nu skal det jo ud, og så skal det jo forhandles lidt og så bliver det til lovgivning. Og der er vi jo rigtig glade for, at man også kan kigge andre steder. Blandt andet oppe ved Nørre Vedby Der er jo en, der gerne vil lave nogle investeringer deroppe også i forhold til den infrastruktur, som bliver færdig der. Og der kan man faktisk få kig til vandet og til sundet, og der glæder vi os til, at vi også kan tage det med på et senere tidspunkt med kommuneplantillæg, når at den nye lovgivning forhåbentlig også kommer på plads. Så er der Bjergvej, og der kan man jo glæde sig over, at det er som det er, at nu bliver der mindre derude. Det. Kan man også godt. Men vi synes, det er ærgerligt, at nogle af vores mest attraktive byggegrunde og bygge steder ikke får mere plads til at udvikle sig på. Så kan vi sådan set godt være enige også med de borgere, som vi har haft dialog med op til flere gange, at hvad er det så man vil have derude? Og skal det bare være rækkehuse? Skal det være socialt byggeri eller hvad skal det være? Det kan man godt diskutere om, men det er ærgerligt, at byggefeltet på den måde bliver reduceret. Men det er jo, som det er, også med de tinglysninger, der er på arealet derude. Men alt i alt synes vi jo, at det er en plan, som giver nogle vækstmuligheder. Vi ville gerne have, at der var flere vækstmuligheder. Vi ville gerne have, at vi havde fået nogle flere dispensationer også fra staten, særlig fra kystbeskyttelsesloven. Det har vi behov for, hvis vi skal udvikle os som kommune. Og så den sidste del, som er en lille ting, det er jo, at det areal, hvor vi har haft vores Sundskolen, der forhåbentlig om ikke så lang tid skal der ikke gå børn på den mere. Så skal de over på vores nye skole. Det glæder vi os meget til, at det projekt også bliver færdigt. Der vil vi vel bare kaste et flag, for nu, når vi skal kigge på det, så vil vi da gerne sige, at det skal være et område, hvor vi laver parcelhuse. Der er meget tæt lav bebyggelse i Sundby med boligtilskud og andet til. Der er også behov for at udvikle det område også med nye parcelhusgrunde, som er attraktive. Og det vil det være der, hvor den gamle sunde skole har ligget. Så alt i alt en udmærket plan. Og så kan vi jo arbejde hver især for at den kan blive lidt bedre, og vi kan få nogle bedre udviklingsmuligheder i Guldborgsund Kommune, fordi vi har flere muligheder, end vi har udfordringer i vores kommune. -Tak for det.

   Johannes Kristensen (C) 31:12 taler 5:21

   Vi står endelig med den endelige vedtagelse af Kommuneplan Tre og tyve, fem og tredive med det catchy navn Nye muligheder i Guldborgsund Kommune. Ikke bare er det catchy og hipt og alt muligt andet, det er også rigtigt. Og det er vigtigt, og det er godt. Nye muligheder i Guldborgsund Kommune. Vi er konservative. Vi synes, det er vigtigt, at vi som politikere bidrager med at skabe nye muligheder for vores kommune. Nye muligheder for vores erhvervsliv, dem der skaber arbejdspladserne, og dem, der betaler gildet, hvis der er nogen, der skulle have glemt det. Vores erhvervsliv, uden hvem vi ikke ville kunne realisere eller udvikle noget som helst, endsige honorere vores forpligtelser, som vi alle sammen er så glade for og interesseret i at gøre i forbindelse med den borgernære velfærd. Nye muligheder for vores turisme, så vi kan udbygge erhvervet, så vi kan tiltrække flere turister og måske oven i købet få et langt mere alsidigt og et langt mere diverst turisme tilbud. Nogle af de store kunstprojekter, der er i gang, håber vi i Det Konservative vil være med til at tiltrække en helt anden type turister, så vi får et langt mere diverst turisme tilbud. Det glæder vi os til. Nye muligheder for boliger både i vores hovedby, men så sandelig også udenfor. Jeg kan forstå, at både Stubbekøbing og Grænge med i spil. Det er Sakskøbing også. Sådan så vi kan tilbyde gode og attraktive boliger til de mennesker, som vi har behov for at tiltrække i vores kommune, uanset hvor i livet man befinder sig, om man er studerende og har behov for en lille bolig, om man er ved at etablere sig som familie og finder ud af, at man godt vil realisere sin kæmpestore lejlighed på Vesterbro og til alle pengene ved at købe sig et dejligt stort nedlagt landbrug i Råsted, så kan den familie i Græsted, som bor der. Sige Nu er tiden kommet til. Vi skal have færre kvadratmeter. Vi skal måske heller ikke og heller ikke have et hus med anden sal på og så købe sig en bolig i et rækkehus i Sakskøbing. Uanset hvor i livet man er, så skal vi tilbyde gode og attraktive boliger. Det tager sin tid at udarbejde sin kommuneplan. Først planstrategi, så arbejdet og nu vedtagelsen af kommuneplanen. Det kan godt undre, hvorfor i alverden det tager så lang tid. Kan I politikere ikke bare tage os sammen og se at få det gjort? Kan I ikke sparke lidt til administrationen og få dem sat i sving? Det er indvendinger, man godt kan støde på, og jeg kan jo godt forstå utålmodigheden. Jeg kan godt forstå iveren, og til dels så deler jeg den faktisk også. For vi vil så gerne gøre noget godt for vores kommune. Vi vil gerne udviklingen, og vi vil gerne driftighed. Men man må bare acceptere, at når man har med det arbejdende folkestyre at gøre, så tager ting tid. Dels fordi vi skal være absolut sikre på, at det vi gør, det er lov udholdeligt. Og der er meget lovstof. Der er megen bureaukrati, der skal ind over. Og jeg tænker, det er også derfor, at pande bjerg projektet desværre er blevet halveret. Det er der ikke nogen af os, der er interesseret i, men det er nu engang sådan det er blevet. Halvdelen er trods alt bedre end ingenting. Og dels fordi vi skal have borgerne med i det her. Det nytter ikke noget, at vi som politikere bare tager skyklapper på og så tromler derudaf. En kommuneplan er en plan for, hvilken retning vi sætter udviklingen i vores kommune det næste lange stykke tid. Det er en vigtig sag. Det er en alvorlig sag. Og derfor har det også været en omsiggribende og en grundig borgerinddragelse, hvor alle har haft lejlighed til at give deres mening til kende. Vi har taget misteltenen i ed, og det er godt. Der er mange, der har givet deres mening til kende. Noget er blevet inddraget, noget er blevet modarbejdet i kommuneplanen, og andet er ikke. Men fælles for alle de meninger, der er blevet ytret, er, at de er blevet hørt. Og det er godt. Det er folkestyre. Jeg er stolt af at bo i et land, og jeg er stolt af at bo i en kommune, hvor alle uanset holdninger har lige ret til at blive hørt. Og ikke at vi i det her forum nødvendigvis skal rette ind til højre og så bare rette ind efter hvad der bliver sagt. Det skal vi ikke, for der er også nogle, der har nogle ret vilde holdninger, og det bliver vi bare nødt til at erkende. Men selv dem med de vilde holdninger har også ret til at blive hørt. Nu er vi nået til den endelige beslutnings fase for den her kommuneplan. I Det Konservative Folkeparti er vi stolte af det produkt, som det er kommet frem til. Og vi er i den grad glade at kunne stemme for, og vi vil også gerne give vores ros med videre til forvaltningen for det stykke arbejde, I har gjort. Tak for det. -Tak for det.

   Annemette S. Johnsen (F) 36:39 taler 5:09

   Ja, det har været en lang proces, og kommuneplanen, som den ligger nu, er jo både ny og gammel. Rigtig meget er mere eller mindre genbrugt fra tidligere kommuneplaner, og så er der tilføjet en række nye forslag, som selvfølgelig er dem, der er de mest aktuelle og nok det vi interesserer os mest for i vores indlæg. Der er kommet masser af høringssvar ind, og tak for det, vil jeg gerne sige, fordi det har været med til at kvalificere arbejdet med den her plan. Der har været en del debat om forslaget til udstykning ved Pan Bjerg, og det viser sig jo, at der ikke kan gives tilladelse til at tage hele arealet med ind i planen, men kun cirka det halve. Det kan der i hvert fald nogle, der ærgre sig over. Men man kan jo også håbe, at de beboere i nabolaget, der har været meget utilfredse med forslaget, måske kan blive lidt mildere stemt. For vi har altså behov for at udbygge Nykøbing, og der er ikke så mange muligheder. Men en mulighed er Nordbyen ved kaldet Vænget Nordens Vej, hvor mindst en investor har udtrykt interesse for at bygge boliger. Der er også høringssvar, som anbefaler dette. Området er udlagt til erhverv, men da det er tæt på eksisterende villaveje, vil det være oplagt at udvide med boliger frem for måske tungt erhverv. Men det fremgår af hvidbogen, at administrationen vil fastholde udlægge til erhverv. Skulle der viste sig en bredere politisk interesse, håber jeg, at sagen kan løses med et kommuneplantillæg For ja, der er jo behov for de her boliger. Det er et godt område til at udbygge. Så kan man spørge sig selv og hinanden. Er der behov for endnu et transportcenter sådan relativt tæt på det, der nu er ved at blive udbygget? Det kunne være en overvejelse værd. I SF er vi særlig glade for, at forslaget om at tillade udstykning af Østersø campingpladsen er taget ud. Ikke at der er noget som helst galt med udstykning til sommerhuse. Men vi kan komme til at mangle campingpladser. Det har DF advarede imod. For de oplever, at der er meget pres på om sommeren. Og lige præcis den her campingplads har en unik beliggenhed helt op mod stranden. Og jeg er sådan set glad for, at den grund kan bevares til manges bedste og ikke blot til et lille antal feriehuse. En campingplads er for alle. Det er en af de mest demokratiske ferieformer, der findes. Og ved borgermødet sidste sommer hørte vi blandt andet om den enlige mor, der kom med bussen sammen med et barn eller to og et telt under armen. Den type feriegæster skal vi også kunne tilbyde. Velkommen i vores sommerland. Syriske cykelturister er også vigtige for os, og de har brug for nem, hurtig og billig overnatning. Så tak for, at byrådets medlemmer kunne stå sammen om at sende klare signaler om, at dette forslag til udstykning nu er taget ud af planforslaget. En anden campingplads er i spil. Marielyst Familiecamping, tidligere Sommerland Falster, som udmærker sig ved at have bevaret en del af det gamle inventar, som mange gæster glæder sig over at gense fra tidligere tider. Med vedtagelse af kommuneplanforslaget gives der mulighed for at udstykke til sommerhusgrunde, som ejer har ønsket. Men der har også været udtrykt ønske om at udvikle en form for feriecenter, og det kunne være dejligt, synes jeg. Hvis man ville investere i og videreudvikle stedet på baggrund af den historiske og rekreative karakterer. Vi kan sagtens bruge flere sommerhuse, men i det her tilfælde er der også spændende og gode muligheder for at udvikle noget, som er unikt og kan være et særligt aktiv. Det kræver så, at kommuneplan rammen er tilpas fleksibel og åben. Kommuneplanen sætter nemlig rammer for, hvad man kan, men det betyder ikke nødvendigvis, at man også altid skal. Der står måske, at man kan bygge op til 18 meters højde, men man behøver det jo ikke. Mindre kan måske gøre det. Nogle gange hører jeg fra byrådskolleger, når vi taler lokalplaner, at vi jo ikke skal være smagsdommere. Undskyld mig, men jo, det skal vi da. Vi behandler lokalplaner, der rækker langt ind i fremtiden, og vi har et ansvar for at leve op til målsætningen om at styrke kommunens attraktivitet i vores planlægning. Vi har et ansvar for at efterleve de målsætninger, der står i kommuneplanen om at passe godt på vores kulturmiljøer Ho ho ho. Der er masser af spændende muligheder i den her kommuneplan, og den kommer hele kommunen rundt. Her har jeg bare lige plukket et par enkelte ting ud, jeg havde lyst til at kommentere på. Så vil jeg gerne rette en ros og tak til administrationen for det kæmpe arbejde, der har været med at skrive det her digre værk og for at have sikret en god proces med borgermøder, opsamling af høringssvar og alt hvad dertil hører. Politisk er vi nok ikke alle sammen lige enige i samtlige forslag og beskrevne rammer, men i sin helhed kan også SF godkende kommuneplanen. Tak for ordet. -Tak for det.

   Paw Hallandson (Sydhavslisten) 41:57 taler 1:27

   fordi vi får et. -Digert værk på tretten en og halvtreds sider. Og det får. -Vi for en uge. Siden, hvor vi så skal tage. -Stilling. Til, at til. -Der måske er nogle ændringer. Jeg synes ikke rigtig jeg har set noget papir, hvis der. Er nogle ændringer i forhold til den originale form vi fik til at starte med, hvor blandt andet her den her fantastiske campingplads ved Marielyst stand er taget ud. Det er fint nok. Man har trods alt hørt på borgerne der. Men der er så mange andre. Steder, hvor man ikke har. -Hørt på borgerne. Blandt andet omkring bowlingcenter og sådan noget. I Sydhavn har vi fundet nogle fejl, som vi har prøvet på at kontakte nogle styrelser. -For, for at. Se, om det kan være rigtigt. Noget af det måske noget lovgivning, det siger det måske, for vi har ikke fået konstateret det på grund af styrelserne. -De er sådan rimelig svære. At få fat i. Hvis man skriver en mail til dem, så går der måske tre måneder, inden man får svar. Jeg kunne faktisk blive ved med at nævne nogle ting her i den kommuneplan, men jeg tror ikke, jeg vil kede jer mere med det. Ikke at sige, at. -Vi kunne blive journalisten, der kan vi ikke stemme for den her kommuneplan, før vi har fået kigget nærmere i den. Nej. Hvad sagde Så sagde Guldborgsund listen til Sydhavns listen. Hahahahahahaha. Jamen, jeg er sikker på. Måske støtter Guldborgsund listen mig op? Nej. Sydhavns listen kan ikke stemme for det her. Tak. Tak for det.

   Bob Richard Nielsen (Æ) 43:33 taler 1:24

   sige, at jeg har ikke det store salvelsesfulde indlæg, og jeg kommer til at gøre det kort. Jeg kommer til at stemme for den her kommuneplan. Jeg synes, den indeholder ret mange positive elementer. Men jeg føler også en lille trang til lige at komme med en lille smule malurt i bægeret. For det vil være sådan, at når vi fremadrettet får lokalplaner til afstemning herinde i salen, som drejer sig om side 262 ud af 13. En og halvtreds solcelleparker. Så vil jeg tillade mig at forholde mig kritisk til anlæg af disse parker i vores danske kulturlandskab, hvor man udtager god agerjord for at sætte disse stål parker op inde på land. I en kommune, hvor vi allerede producerer over tre gange mere vedvarende energi, end vi kan forbruge. Så handler det jo kun om at give københavnerne noget klima samvittighed. Så vind langt ude på havet. Ja tak. Men når vi begynder at ødelægge vores kulturlandskaber, så kommer vi til fremadrettet at stemme imod det. Men det er en lille detalje i en ellers meget, meget flot kommuneplan. Så overordnet set kommer jeg til at stemme for den. Tak for ordet. -Tak for det.

   Britta Lange (A) 45:03 taler 3:21

   hvis man overordnet set kunne tage en enkelt ting ud, så kunne jeg sådan set også godt se mig ind i kommuneplanen. Der er ikke nogen af de her ordførertaler, jeg har siddet og hørt her til aften, jeg er uenig med, men der er noget, der mangler. Det er sådan, at i den styrelsesvedtægt, som beskriver, hvad vi som kommunalpolitikere må, kan, skal og bør. Der er. Når jeg læser den tekst, så er det krystalklart for mig, at i en en sag som den her, hvor vi drøfter noget så vigtigt som en lokalplan, der er det ikke muligt at tage særstandpunkter til en del af aftalen. Styrelsesvedtægten lægger op til, at det er enten eller. Og derfor er jeg desværre nødt til at bede om ordet. Det er for mig ikke nogen nem beslutning at stå her og skal stemme imod en lokalplan, Som vi så rigtigt har sagt i mange ordførertaler, at et virkelig grundigt og gennemarbejdet. Men jeg kan også sagtens erklære mig enig i langt det meste af det, som min gruppeformand Kathrine Buschmann, siger. Men når jeg så står her, så er det, skal det siges. I lyset skal det også ses i lyset af, at når vi har arbejdet det, der også gør det rigtigt, undskyld. Det, der gør det rigtig, rigtig svært, er, at vi samlet har arbejdet med en en planstrategi, og det er personligt for mig en meget, meget stor ting, at vi alle ni og tyve seriøst har arbejdet med den. Men når jeg så alligevel står her og ser mig nødsaget til at gøre brug af den her ret til at sige nej tak til lokalplanen, så hænger det ene og alene sammen med forslaget, der i lokalplanen beskriver etablering af et biogasanlæg ved afkørsel fire og fyrre. Det er efter min bedste overbevisning ikke alene er totalt malplaceret ud fra et både logistisk og trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt, men i lige så høj grad også har mødt stor lokal modstand. Det er ikke blot at tilkende. Det er ikke blot blevet tilkendegivet i hvidbogen, der er udarbejdet til lokalplanen, men også i en stor lokalt forankret underskriftindsamling, der blev givet til kommunen allerede i sidste byrådsperiode. Den frivilligt forankrede borgergruppe repræsenterer mange borgere, der står til at kunne få få nævnte anlæg som nær nabo, men med de gener, det vil medføre. Men når vi også så samtidig ved flere lejligheder har kunnet læse i den lokale dagspresse, at de lokale landmænd, som har husdyr, besætningerne, hvorfra gyllen til værket skal komme, heller ikke ønsker at indgå en samarbejdsaftale med firmaet, der ønsker at etablere anlægget. Ja, så så jeg egentlig helst, at forslaget blev taget helt ud af sagen, da det kun er med til at skabe usikkerhed og uklarhed for borgerne i et hjørne af kommunen, der gennem de sidste par år er blevet begunstiget med flere grønne tiltag. Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til byrådets øvrige behandling. Tak.

   Simon Hansen (A) 48:27 taler 1:31

   Tak for det og tak for gode indlæg omkring vores kommuneplan. Og jo, det er jo rigtigt nok, som Brian Nielsen er inde på, at man forpligter sig jo ikke. Det er jo vi sætter en retning, og den er vi så. I store træk enige om. Og så bliver der nogle konkrete ting, vi skal tage stilling til, når de endelige projekter kommer. Og der kan jo også være holdninger til, hvordan en lokalplan i et ny udlagt boligområde og andre ting skal se ud, som vi jo så skal have en politisk debat om på de tidspunkter. Jeg vil også bare sige at jeg synes jo det fremgår fint af sagsfremstillingen, hvad det er for nogle ting, der er ændret i forhold til det, der er sendt i sendt i høring. De primære ændringer fremgår. Derudover ligger der jo et bilagsmateriale med nogle hvidbøger, hvor tingene er opsummeret, så man ikke behøver nødvendigvis at gennemlæse alle tretten hundrede sider. Man kan få en opsummering af de høringssvar, der har været, og hvilke ændringer det har givet givet anledning til i den endelige kommuneplan. Så jeg synes faktisk, at vi med al respekt er blevet præsenteret for et godt gennemarbejdet og også overskueligt materiale i noget som som er meget omfangsrigt. Jeg konkluderer, at byrådet kan godkende kommuneplanen for 2035 til 2023 til 2035, og at Sydhavns listen og Britta Lange stemmer imod. Det er hermed. Godkendt sag en hundrede og tredive. Er en sag, der handler om

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.