Årsberetning for regnskabsåret 2023

Sagens gang

1. 8. april 2024 Økonomiudvalget
   Indstilletat godkende kommunens årsberetning for regnskabsåret 2023, og at regnskabet overgives til revisionBesluttetGodkendt.se hele mødet hos kommunen
2. 18. april 2024 Byrådet byrådet
   Indstilletat godkende kommunens årsberetning for regnskabsåret 2023, og at regnskabet overgives til revisionBesluttetGodkendt.se hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 3:42

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Simon Hansen (A): Fremhæver et overskud på omkring 240 millioner kroner som mål, og at der trods et samlet underskud på 180 millioner kroner på social og beskæftigelsesområdet er kommet 82 millioner kroner mere i indtægter end budgetteret, primært via midtvejsregulering. Kalder det et historisk godt resultat for den ordinære drift og takker medarbejderne.

   John Brædder (L): Roser regnskabet, men minder om at de gennemførte omprioriteringer reelt er besparelser. Peger på at lav arbejdsløshed bør udnyttes til mere erhvervsudvikling og flere offentlig-private partnerskaber for at gøre kommunen mindre afhængig af bloktilskud. Advarer om at anlægsprojekter ikke bliver ført ud i livet som besluttet, hvilket presser likviditeten, og anbefaler regnskabet godkendt.

   René Christensen (O): Understreger at forbedringen delvist skyldes eksterne midler (midtvejsregulering), ikke kun egen indsats, og at driften nærmer sig 5 milliarder kroner, hvilket gør finansiering af anlæg og overskud vanskelig. Nævner at midlerne til aktiv beskæftigelsesindsats er under 40 millioner kroner mens besparelseskravet er 30 millioner, hvilket efterlader lidt til selve indsatsen. Tager regnskabet til efterretning.

   Ole K. Larsen (V): Glæder sig over det historisk høje driftsoverskud, men advarer om at anlægsbudgettet er vokset til 337 millioner kroner mens kun omkring 71,6 millioner kroner reelt blev gennemført, så puklen af ikke-brugte anlægsmidler vokser. Stiller spørgsmål ved om ambitionen om 200 millioner kroner i årlige anlæg er realistisk, og foreslår at gennemgå gamle anlægsprojekter for at frigive midler til likviditeten, som han finder udfordret.

   Katrine Burmann (A): Fremhæver at investeringer frem for rene besparelser har præget 2023, og at resultatet på 257 millioner kroner (7,2 millioner kroner mindre end budgetteret) viser fremgang. Påpeger at social og beskæftigelsesområdet er lovgivningsmæssigt rammestyret, hvilket presser udgifterne, og efterlyser mere velfærdsteknologi og afbureaukratisering fremadrettet.

   Camillo Krog (I): Glæder sig over besparelser på 26,3 millioner kroner under det korrigerede budget, særligt ros til beskæftigelsesområdet for besparelser på personaleomkostninger. Varsler at Liberal Alliance ikke vil stemme for skattestigninger i de kommende budgetforhandlinger.

   Johannes Kristensen (C): Kalder resultatet stabilt og fornuftigt, med et overskud på 47,5 millioner kroner i forhold til det korrigerede budget og 17,3 millioner kroner over måltallet på 240 millioner kroner. Peger ligesom Brædder og Larsen på anlægsområdet som en stor udfordring, med 304,5 millioner kroner der overføres fra 2023 til 2024, og opfordrer til ærlig kommunikation til borgerne om at kommende besparelser vil kunne mærkes, samtidig med at de svageste skal skånes mest muligt.

   Katrine Burmann (A): Tilslutter sig at anlægskataloget bør ryddes op i, men bemærker at det kræver mod, da nogle tidligere har lovet borgere konkrete projekter.

   Opsummering

   Alle partier er enige om at godkende årsberetningen og rose det historisk gode driftsresultat samt medarbejdernes indsats. Uenigheden, eller rettere den fælles bekymring der fremhæves forskelligt, drejer sig om anlægsområdet: flere talere (Brædder, Larsen, Kristensen) peger på at der er en voksende pukkel af ikke-gennemførte anlægsprojekter, som udfordrer likviditeten og rejser tvivl om ambitionen om at hæve anlægsniveauet til 200 millioner kroner. Der er også forskellige vinkler på hvad resultatet skyldes, hvor René Christensen og Ole K. Larsen understreger at en del af fremgangen skyldes ekstern midtvejsregulering frem for egen indsats.

   Hvem talte Simon Hansen (A)234567 John Brædder (L) René Christensen (O) Ole K. Larsen (V) Katrine Burmann (A)2 Camillo Krog (I) Johannes Kristensen (C)

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 3:42 taler 0:06

   at vi gerne vil have et overskud på omkring 240 millioner kroner.

   Simon Hansen (A) 4:36 taler 0:03

   det er besluttet, vi ikke længere skal løse.

   Simon Hansen (A) 4:48 taler 0:09

   på specielt socialområdet og beskæftigelsesområdet. De to områder viser et samlet underskud på 180 millioner kroner. De udfordringer, som de to områder har, de er store.

   Simon Hansen (A) 5:09 taler 0:03

   Og jeg er meget imponeret over den tilgang, der har været, og hvor seriøst man ude i de to fagudvalg tager denne opgave på sig.

   Simon Hansen (A) 5:18 taler 0:45

   end vi har budgetteret. Heldigvis har vores indtægter så også været 82 millioner kroner større, primært på grund af den midtvejsregulering, der ser. Der finder sted, hvor vi en regulering, der også indeholder nogle af de ekstra udgifter vi har på hele overførsels området. Så det er jo heldigvis dejligt at vi bliver kompenseret lidt fra staten på nogle af de udgifter vi har. Det er vigtigt at vi også både politisk og administrativt fastholder den fokus vi har på en stram økonomisk styring, sådan så vores regnskaber også i fremtiden matcher de budgetter, der er lagt. Og det er nødvendigt, hvis vi skal kunne blive ved med at investere både i den borgernære velfærd og kommunens generelle udvikling. Så tusind tak til alle vores dygtige medarbejdere, der hver eneste dag knokler

   Simon Hansen (A) 6:12 taler 0:21

   omkring kommunens økonomi seriøst, både når vi laver budget, men også når vi træffer beslutninger med budgetmæssige konsekvenser i løbet af året. Egentlig bare at slutte med at ønske os alle sammen til lykke med det her lidt historiske regnskab med det bedste resultat af den ordinære drift i Guldborgsund Kommunes levetid. Det synes jeg er rigtig flot,

   John Brædder (L) 6:45 taler 4:03

   at rose regnskabet. Det er langt bedre, end det så ud til for ganske få måneder siden, at vi skal huske på, at de omprioriteringer, som vi har lave i årets løb, og som der heldigvis har været fuld tilslutning til, jo har været anset som værende besparelser. Og det er de vel i realiteten også. Sagen er jo, som borgmesteren sagde, at vi har et socialområde og et beskæftigelsesområde, som i den grad trækker og trækker penge til sig i dette eller sidste regnskabsår, hvilket i øvrigt ikke er nyt. Og det fører mig egentlig frem til at sige, at Men hvis vi skal i højere grad være uafhængige af de almisser, som vi får i bloktilskud og i øvrigt skal være i stand til i højere grad at klare os selv, jamen så er der kun én mulighed. Det er, at vi skal udnytte den. Situation som Guldborgsund Kommune, men som hele landet også står i, nemlig at vi faktisk har en meget lav arbejdsløshed. Så reelt er der stort set arbejde til alle. Det ville jo være fantastisk, hvis vi i langt højere grad kunne få flere med på den succes, som der faktisk kører hen over ikke alene Guldborgsund, men men Danmark i øjeblikket. Vi er simpelthen nødt til at skal have gang i endnu mere erhvervsudvikling. Vi skal have inddraget virksomhederne i, som de i øvrigt også gør i forvejen, men endnu mere at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet, således at vi ikke risikerer at stå i samme situation om ganske kort tid igen. Hvor vi altså kan se, at der er nogle budgetopfølgninger, som ser ret dystre ud, men hvor vi så måske ikke bliver reddet af 82, kommer to millioner kroner mere i bloktilskud end forventet. Så der er kun, synes jeg, at Guldborgsund listen ene vej er, at vi skal have gang i endnu mere erhvervsudvikling. Vi skal have gang i nogle flere offentlige private partnerskaber, som gør, at alle kommer med på den succes, der er i øjeblikket. Hvis jeg skulle dryppe en lille malurt i bægeret, så er det måske på anlægssiden. Vores likviditet ser jo ganske fornuftig ud, og det gør den, fordi de sædvanlige SPARK arrangementer tæller med. Men det gør den også fordi vi er en anelse. Om jeg så må sige bagefter på anlægssiden. Vi får simpelthen ikke føre det ud i livet, som vi beslutter. Og hvis jeg skal være rigtig dyster i mælet, så ville det også gøre, at vi kom meget langt og måske endda i minus på vores likviditet. Og det skal vi have løst, og derfor er vi også nødt til fortsat at kigge ind i og være skarpe på og passe omkostningerne til. Men også se, hvordan vi kommer ud i år og skal føre pengene fra kerneområderne kernevelfærden over til socialområdet og beskæftigelsesområdet. En eller anden dag, så lykkedes det forhåbentlig byrådet at få knækket den gordiske knude på, hvordan vi gør dette. Men for nu, så er vi i Guldborgsund listen også rigtig glade for resultatet. Det er flot. Vi er kommet i land med det, og det giver også en anelse tryghed og ro ikke alene i byrådet, men også hos vores borgere. Vi kan anbefale regnskabet og godkendt. -Tak for det. René Christensen var god.

   René Christensen (O) 10:57 taler 1:51

   Men som du meget også nævnte så og borgmesteren gjorde det også. Så er det også fordi der er kommet penge udefra. Og det er jo også fuldstændig rigtigt, at når man kigger på midtvejsregulering, så er det jo ikke Guldborgsund Kommune alene. Så er det jo en gennemsnitsbetragtning, når man kigger på alle kommuner. Men når man ser os, når man læser rapporten, som ligger på vores bord, så nærmer vi os en drift, som nærmer sig de 5 milliarder. Og alligevel så kører vi herpå ind på en knivsæg i forhold til også at skaffe finansiering til vores anlæg og så lave et overskud, hvor vi kan udvikle kommunen. Så er der ingen tvivl om, at vi vil gerne bakke op om det. Der er sagt, at vi glæder os over det regnskab, der kommer fra 23. Men der er ingen tvivl om, at vejen fremad er bumpet. Vi skal nok komme forbi, og vi skal nok komme i mål. Men der er stadig meget at tage fat på. Vi ved alle sammen fået Kend din kommune. Den ligger der også i forhold til det. Jeg ved godt, det er regnskabet, det her med de udfordringer vi står overfor. Der kan jeg læse, at på nogle områder er vi ret udfordret. Bare lige for at nævne et. Hvis man går ind og kigger på, hvad det er for penge, der er til rådighed på eksempelvis beskæftigelsesområdet, så de penge vi bruger på det på den aktive beskæftigelsesindsats, den er lige under 40 millioner, og vi har blev enige om, at vi har lavet besparelses krav på 30. Det vil sige, at så er der ikke meget at lave beskæftigelsesindsats for efterfølgende, hvis man bare skal tage det på indsatsen. Der har vi en fælles opgave i, at vi skal mindske vores udgifter. Der er vi meget enige med Guldborgsund listen, at hvis vi mindsker udgifterne og øger indtægterne, det er den måde, som vi skal drift af vores kommune på fremadrettet. Så vi tager regnskabet til efterretning og er selvfølgelig glade for, at det er så positivt som det er. -Tak for det, så er det klart en god.

   Ole K. Larsen (V) 12:57 taler 3:21

   Det var faktisk et historisk højt overskud på den ordinære drift. Vi har det rigtig, rigtig fint, og det er vi også i Venstre rigtig glade for. I forhold til det oprindelige budget og så det endelige regnskab, så kan vi godt se, at udgifter og indtægter er i størrelsesordenen 75 til 80 mio. større end oprindeligt budgetteret. Men heldigvis så passer stigningen i udgifterne stort set, som også andre har været inde på med vores midtvejsregulering. Så på den måde, så ender vi med dette rigtig fine resultat. Og driften følger jo sådan helt overordnet termer vores økonomiske politik, og det er sådan set rigtig fint. Nu var jeg dog meget lidt inde på udfordringerne i forhold til anlæg og likviditet, og det er jo præcis også det jeg alligevel vil hejse en lille fane eller en lille advarende økonomisk venstre finger i forhold til. Der skal vi jo det, der er tradition for. Først og fremmest så planlægger vi jo med 147 millioner i anlæg for og for 23. Og vi har en fælles ambition om, at det skal hæves til 200 mio.. Når vi så ser på det korrigerede budget, det vil sige alle de anlægs anlægs ting, som vi har besluttet tidligere, men som vi ikke har fået sat i gang endnu og ikke har gjort færdigt, og vi fører over, så ender vi med 337 mio i i anlægsbudget for 23. Og det kan vi jo ikke nå at sætte i gang eller gennemføre på et år. Vi nåede faktisk at gennemføre 716 millioner, og det vil sige, at puklen, som vi sådan skubber foran os i ikke brugte anlægsmidler, og den bliver sådan større og større, at vi budgetterer med væsentlig mere end det vi reelt gennemfører, så vi får en større og større pukkel. Og så kan man jo sige, at når vi laver denne her pukkel, der vokser og vokser, er det så overhovedet relevant eller muligt, at vi kan hæve det til 200 millioner? Jeg ved det ikke, men det er i hvert fald noget, vi sådan lige skal overveje om. Når vi sætter så mange penge af til anlæg, betyder det så i virkeligheden, at vi styrker vores likviditet? Eller betyder det, at vi rent faktisk kan få styrket vores kapitalapparat, som jo er det vi rent faktisk gerne vil med disse tohundrede millioner? Men som jeg sagde det redder jo rent faktisk vores likviditet, fordi den er jo rent faktisk udfordret, hvis vi kigger på. Vi har lige fået opgørelse over likviditeten, og hvis vi kigger på marts måned, så havde vi 120 millioner i kassen uden selv lige spark. Det er jo penge, som er afsat til andet, og vi så samtidig peger på, at vi har de her 100 millioner i anlægsprojekter, som vi ikke har fået sat i gang. Så er hele kassebeholdningen jo og mere til reelt allerede båndlagt til andre ting, og det er vi jo nødt til at tage alvorligt. Så spørgsmålet er de her rigtig mange anlægsprojekter, som vi har liggende, som ikke er gennemført eller igangsat, og om det er ved at være tid til, at vi igen sådan kigger dem lidt igennem og siger Er der nogle af disse anlægsprojekter, som tiden faktisk er løbet fra og noget vi har besluttet tidligere? Ligger der noget her, som I virkelig kan sige? Det er ikke relevant længere, at vi frigiver de midler, og så har vi dem jo reelt som en del af likviditeten. Det tror vi kunne være en meget god øvelse at gøre, hvis vi på et tidspunkt skal op omkring 200 millioner om året. Så bliver det i hvert fald vigtigt og kigge på. Men fra venstre side er vi meget tilfredse med det her resultat. Det er flot gået. Vi vil gerne anerkende hele administrationens store arbejde med det her. Det er flot, og vi kan selvfølgelig godkende, at vi overgiver det til revisionen til foråret. Tak for det, Så det kan bare man. -Værsgo Ja tak for det.

   Katrine Burmann (A) 16:24 taler 4:06

   Der er blevet igangsat rigtig, rigtig mange ting i 2023. Vi har besluttet og drøftet mange sager i årets løb, både de sjove og de knapt så sjove. Vi har mange steder vendt tingene lidt på hovedet. Vi er startet forfra nogle steder. Vi har kigget ind i, hvad det er for en kommune, vi gerne vil have og nu og i vores fremtid. Kommunens økonomiske situation har i 2023 i høj grad været i fokus hele vejen rundt, både ned i systemet og ud blandt borgerne og ikke mindst i forbindelse med vores investerings og sparekatalog i sommeren 2023, hvor det for alvor gik op for nogle af os politikere og for i særdeleshed vores borgere og medarbejdere, hvor hvor det alvor og hvor alvorligt det egentlig er den økonomiske situation, vi står i. For os i Socialdemokratiet har det været yderst vigtigt at få understøttet vores velfærdsområder og sikre, at alle borgere både dem i på landet og i byen og de yngste, de ældste, de mest ressourcestærke og de svageste får den støtte, som de har brug for, og den støtte, de har krav på. Vi er glade for, at vi flere steder har kigget ind i langt flere investeringer end spareforslag. Deciderede ting som som nødvendigvis ikke udgør en serviceforringelse for vores borgere, men en omstrukturering eller. Vandring, som både vores medarbejdere, vores borgere de lige skal vænne sig til. Men investeringerne De koster nogle penge i starten, og så er det forhåbenligt sådan, at vi i fremtiden vil kunne se et positivt afkast af de mange investeringer, som vi foretager lige nu. I 2023, som de tre tidligere herrer så fint har sagt, så er det ordinær drift giver et resultat på 257 millioner, som er 7,2 millioner mindre end forventet. Budgetvedtagelsen. Det må siges at være godkendt, for ligesom der også rigtig nok er sagt, så i følge kommunens økonomiske politik, så bør resultatet af ordinær driftsvirksomhed vær omkring 240 millioner for at muliggøre en netto afvikling af vores gæld og give plads til investeringer og anlægsinvesteringer til gavn for vores borgere, til gavn for kommunen til gavn for økonomien. Vi må i hvert fald konkludere, at vores indsatser i 2023 viser sig allerede at have givet lille smule frugt. Men som René Christensen så fint påpegede i Hvad hedder det? Kend din kommune, Så kan man jo ikke helt sammenligne med den situation, vi faktisk er i lige nu, i forhold til at det er 2022 tal. Det vil sige det faktiske tal fra da vi startede denne her byråds periode. Det går den rigtige vej, men i vores øjne er der også stadig et stykke vej. Vi skal stadig kigge ind i nye måder at gøre tingene på, Hvordan vi eksempelvis kan gøre brug af endnu mere velfærdsteknologi, som vi lige er blevet præsenteret for på vores temamøde og afvikle af bureaukratiet. Vi skal frigøre nogle hænder, der kan tage os af vores dårligste borgere, så de får den hjælp, de har brug for. Vi har nu stillet nogle store udfordringer på vores social og beskæftigelsesområdet, men det vi også skal huske på, er, at disse to områder er lovgivningsmæssige ramme rammestyring lovgivningsmæssigt, og det gør, at der er en større udgift, fordi vores vores demografiske udvikling gør den siger det den gør og det det. Man skal ikke gå ned på lovgivning og det der er. Selv om det går den rigtige vej, og hvis vi fortsætter med at se lysere i fremtiden, end vi måske ikke gjorde for for et par måneder siden, så er der stadig en masse arbejde, der skal gøres i alle udvalgene. Jeg vil her til sidst rette en stor og anerkendende tak til vores dygtige medarbejder i organisationen, der hver dag kæmper for at holde styr på denne her skude. Tak for det. -Tak for det. Så det kan man ikke overskue. -Tak. Jamen jeg kan ikke lige lade være

   Camillo Krog (I) 20:36 taler 1:33

   med at starte med forholdsvis korte. Det er det hele aften, når jeg lader være med at fange op på, hvad man sagde. Vi skal ikke gå ned på lovgivning. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om det, for jeg kunne godt tænke mig, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet måske bliver lidt mere simpel. Det tænker jeg. Rene Christensen forstår, hvad jeg mener i den retning. Jeg er glad for vores resultatet. Sådan i store træk. Vi har taget økonomisk ansvar, så vi kan jo godt. I punkterne omkring administrationen, der er særligt glade for, at der har været besparelser på samlet set 26,3 millioner kroner under det korrigerede budget. Jeg kigger også igen på beskæftigelsesområdet, og her vil vi selvfølgelig gerne rose bestemt dem også alle de andre, men lige dem centerchefer direktør for de. Trods alt har der været udfordringer specielt på det område, og alligevel så er det en højdespringer i forhold til at spare på personaleomkostningerne. Magenta Vi kan jo godt. Som fra Liberal Alliance, så er jeg yderst tilfreds med den udvikling her, og jeg ser frem til yderligere effektiviseringer på det område her til gavn for vores kernevelfærd. Jeg kan allerede nu afsløre nu er der lidt nogen, der kigger lidt ned i fremtiden. Jeg kan hvert fald godt afsløre, at jeg. Vi kommer ikke til at stemme for skattestigninger i de kommende budgetforhandlinger, for vi kan jo godt uden skattestigninger. Men det var bare en sidebemærkning. Jeg kan godt godkende det herfra. Tak. Tak for det. Det kan blive langt dyrere, hvis vi alle sammen kan stå

   Johannes Kristensen (C) 22:21 taler 4:51

   Og vi er også godt tilfredse. Vi synes, det er et godt og stabilt stykke arbejde, som vi godt kan være stolte af. Som politikere, så ved vi godt, at man ikke kan bede om tilgivelse med tilbagevirkende kraft. Det er ellers noget i mit private virke, vi gør, og det er faktisk en af vores spidskompetencer. Men, men, sådan er det ikke som politiker. Når man læser sådan en årsberetning her, så så står der de tal, der står og. Uanset hvor mange gange man læser, så er det de samme tal, der står. Denne årsberetning giver et godt overblik over, om vi er på vej det rigtige sted hen eller ej. Og det må man jo sige det faktisk. Det går faktisk ganske fornuftigt. De udfordringer, vi har taget betragtning, fordi vi har udfordringer. Ser vi på resultatet af den ordinære drift, så kom vi ud med et overskud i forhold til det korrigerede budget på 47 en halv million, og i forhold til det oprindelige 23. Budget ender vi 7,2 millioner under. Så det er sådan set rigtig, rigtig fint og ganske udmærket ramt. Det kan vi godt være tilfredse med. Med andre ord, så har vi ramt inden for skiven. Driftsresultatet ligger 17,3 millioner over måltallet på de 240 millioner kroner jævnfør vores økonomiske politik. Men som både John Brædder og som køber så rigtigt var inde på, så er anlægs rammen jo vores store akilleshæl. Det er et problem, at vi skaber så store anlægsudgifter foran os. Hvis vi skulle realisere alle de her anlægsarbejder, så ville vi have for 300 4,5 mio. kroner, som nu overføres fra 23 til 24. Det er godt nok mange penge, hvis det skulle realiseres, og jeg tænker også, at i budgetforhandlingerne, der kommer vi til at kigge på anlægssiden. Når det så er sagt, så vil vi også gerne rette en ros til udvalgene, som i den grad har påtaget sig opgaven med at finde de effektiviseringer og de besparelser, som vi havde sat os for skulle findes, og som man har fundet inden for de egne områder. Og det har ikke været nemt, og det har ikke været sjovt. Men det er nu engang sådan, det er, og det har vi gjort, og vi håber også, det fortsætter i 24. Hvor vi godt ved, at vi også står foran yderligere besparelser. Der ligger efter vores opfattelse et stort stykke arbejde i at forventningsafstemme med vores borgere. I forhold til det, som vi gør som kommune og i forhold til, hvad vi kan tilbyde som kommune. For hvad har vi af økonomisk formåen? Hvad har vi af muligheder for at yde af service? Fordi på trods af det her pæne resultat, så er det jo ikke ligefrem rødvin, der kommer ud af vores vandhaner, og vi har ikke midlerne til at levere det, vi gerne vil. Det ved vi godt. Derfor så ligger der for hele byrådet, og der mener jeg hele byrådet. Vi er 29, og der ligger for alle 29 en kommunikationsopgave i ikke at foregøgle borgerne, at det ikke kommer til at kunne mærkes, når vi skal sidde og lave budgetforhandlinger, og når vi skal finde hinanden. Og vi skal finde de besparelser, som vi har i år, lovet hinanden, vi i fremtiden skal finde, fordi det kommer til at kunne mærkes, uanset hvad vi så siger. I Det Konservative Folkeparti vil vi selvfølgelig altid have fokus på, uanset hvad vi vil finde de effektiviseringer og de besparelser, som påvirker borgerne mindst muligt, og som påvirker færrest mulige borgere og helst ikke de borgere, som er svagest. Det skal helst være os, som har de stærkeste skuldre, som skal bære de tungeste byrder. Det er altså en god, et godt udgangspunkt. Men at tro, at det ikke kommer til at mærkes, det er ren utopi, og det er i bedste fald populistisk og i værste fald uordentligt. Vi tør godt se folk i øjnene og sige tingene, som de er, at der er nogle, der vil opleve forringelser, men vi vil til enhver tid kæmpe for, at det bliver så skånsomt som overhovedet muligt, fordi pengene kan kun bruges én gang. Og pengene skal også tjenes, før vi kan bruge dem. Vi håber, at med de kommende budgetforhandlinger, der bliver også bliver plads til en diskussion af, om ikke vi kan finde flere penge, hvordan vi skal sørge for at øge vores indtægt, for vi kan ikke blive ved med at udsulte statsapparatet. Det kan ikke lade sig gøre. Alt i alt er vi tilfredse, og vi er glade for det stykke arbejde, forvaltningen og vores medarbejdere har gjort. Så tak for det. Vi kan også tilslutte os.

   Katrine Burmann (A) 27:18 taler 0:27

   Socialdemokratiet kan også godt gå ind for, at vi går ind og rydder lidt op i, hvilke anlægsprojekter vi har har prøvet at prioritere. Jeg vil bare lige sige, at det har vi også gjort tidligere denne byrådsperiode, hvor der var nogle, som ikke var så modige til at få ryddet op i det, fordi man måske havde lovet nogle vælger noget. Så det kræver også mod at rydde lidt op i sådan et katalog.

   Simon Hansen (A) 27:51 taler 0:05

   for 2023 til revision. Sag 65 er afsluttende

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.