Årsberetning for regnskabsår 2025

Sagens gang

1. 13. april 2026 Økonomi- & Erhvervsudvalget
   Indstilletat godkende kommunens årsberetning for regnskabsåret 2025, og at regnskabet overgives til revisionBesluttetØkonomi- & Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen overfor Byrådet.se hele mødet hos kommunen
2. 23. april 2026 Byrådet byrådet
   Indstilletat godkende kommunens årsberetning for regnskabsåret 2025, og at regnskabet overgives til revisionBesluttetGodkendt.se hele mødet hos kommunen

   Se debatten fra 1:28

   Hvad der blev debatteret

   Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.

   Simon Hansen (A): Fremlægger årsberetningen: overskud på ordinær drift på 215 mio. kr., mod et budgetteret overskud på 299 mio. kr., en afvigelse på 84 mio. kr. (ca. halvanden procent af budgettet). Han peger på flere forklaringer: 24 mio. kr. i midtvejsregulering til staten, 15 mio. kr. mindre i grundskyld pga. efterregulering 2021-2023, og 23 mio. kr. mere brugt på anlæg end budgetteret. Der er nettoafdrag på gæld på 24 mio. kr. i 2025 (næsten 200 mio. kr. siden 2021), forbedret likviditet efter de hårde år med deponering til Sundskolen, og en nettoindtægt på 25 mio. kr. fra formueforvaltning. Beskæftigelsesområdet har et merforbrug på 100 mio. kr., men han mener ikke der er grund til panik, da det modsvares af mindreforbrug andre steder. Han anbefaler at godkende beretningen og sende regnskabet til revision.

   Johannes Kristensen (C): Roser det solide driftsoverskud på 214,9 mio. kr. som udtryk for sund økonomistyring, men påpeger at resultatet ligger under det politiske måltal, hvilket han tager alvorligt. Han er bekymret over gentagne tillægsbevillinger og opfordrer til stram budgetoverholdelse fremadrettet, bl.a. i lyset af mulige følgevirkninger af konflikten i Mellemøsten. Konservative støtter indstillingen, men med en klar forventning om forbedret styring fremover.

   John Brædder (L): Fremhæver en likviditet på ca. 780 mio. kr., men påpeger at der reelt kun er ca. 85 mio. kr. tilbage, når overførte anlægsmidler og salgsindtægter trækkes fra. Han kritiserer at kommunen år efter år overfører store anlægssummer (485 mio. kr.) og opfordrer konstitueringen til at sætte gang i anlægsprojekterne for at modvirke det faldende befolkningstal (nu under 59.000 borgere). Han bemærker at de unges fraflytning ikke er noget nyt, og at kommunen har brug for bedre udligning og flere udviklingsprojekter. Listen godkender regnskabet.

   Henrik Høegh-Andersen (V): Tilslutter sig indstillingen og roser den gode drift, men gentager bekymringen om at meget af likviditeten reelt er bundet i anlæg og opsparing. Han peger på underskud på beskæftigelses- og socialområdet, en overskridelse af servicerammen med 45 mio. kr. (hvor kommunen håber at undgå sanktion), samt det faldende indbyggertal og afhængigheden af statslige særtilskud som strukturelle udfordringer fremadrettet.

   René Christensen (M): Kritiserer, at arbejdsmarkedsudvalget efter hans opfattelse har været underbudgetteret fra start, hvilket gør det urealistisk at overholde budgettet. Han peger på, at byrådet reelt ikke har noget frit råderum, da alle midler i kassen allerede er øremærket til anlæg eller overførsler, og efterlyser fuldt finansierede budgetter fremover, så det er tydeligt, hvad der reelt er til politisk prioritering.

   Katrine Burmann (A): Erklærer sig enig i Socialdemokratiets ordførertale og roser både byråd og administration for økonomisk styring. Hun genkender pointen om underfinansiering fra René Christensen og sammenligner med socialudvalgets tilsvarende udfordringer gennem årene. Hun fremhæver det strukturelle pres fra faldende befolkningstal, og tilslutter sig John Brædders opfordring til at sætte gang i anlægsinvesteringerne som et fælles ansvar for hele byrådet.

   Henrik Steen Jensen (F): Tilslutter sig årsberetningen uden at gentage de økonomiske betragninger, men fremhæver to grafer i beretningen om antallet af overgrebssager og underretninger vedrørende børn og unge, som han mener viser en fortsat trivselsproblematik, der bør prioriteres med de gode økonomiske rammer.

   Opsummering

   Der er bred enighed i byrådet om at godkende årsberetningen og sende regnskabet til revision. Alle ordførere anerkender et solidt driftsoverskud, men peger samstemmende på strukturelle udfordringer: et pres på beskæftigelses- og socialområdet, et faldende befolkningstal, og at en stor del af likviditeten reelt er bundet i uforbrugte anlægsmidler. Uenigheden går især på, hvor alvorligt problemet med underfinansierede budgetter (særligt på arbejdsmarkedsområdet) skal tages, samt i hvor høj grad der bør sættes gang i de opsparede anlægsprojekter fremover.

   Hvem talte Simon Hansen (A)2 Johannes Kristensen (C) John Brædder (L) Henrik Høegh-Andersen (V) René Christensen (M) Katrine Burmann (A) Henrik Steen Jensen (F)

   Kommunens transkribering af mødet (automatisk transkribering kan indeholde fejl)

   Simon Hansen (A) 1:28 taler 3:38

   63, som er årsberetningen for vores regnskabsår 2025. Og vi skal i dag godkende årsberetningen for 2025 og også, at vi oversender det til revision. Og vi står med et regnskab, der viser, synes jeg, at vi har ført en ansvarlig økonomisk politik, samtidig med, at vi også har været i stand til at prioritere velfærden og udviklingen af vores kommune. Resultatet af den ordentlige drift viser et overskud på 215 mio. kroner. Det vil jeg betragte som tilfredsstillende. Det giver os mulighederne for at fortsætte at investere i udviklingen af vores kommune og også nedbringe vores gæld. I budgettet havde vi foresat et overskud på 299 mio. kroner, så det er jo en afvigelse på 84 mio. kroner, som jo kan lyde af meget, men 84 mio. kroner er omkring halvanden procent af vores samlede budget. I et stort kommunalt budget gemmer der mange forklaringer på, hvordan ender årsregnskrivet, som det ender. Vi skulle bl.a. aflevere 24 mio. kr. til staten i midtvejsreguleringen. Vi har fået 15 mio. kr. mindre i grundskyld på grund af efterregulering for årene 2021-2023. Og så har vi brugt 23 mio. kr. mere på anlæg, end vi havde foresat ved budgettet. På en positiv side drager vi stadig godt på vores skilt i 2025 med netto 24 mio. kr. Siden 2021 har vi haft en nettoafvikling af vores skilt med næsten 200 mio. kr. I 2023 havde vi et hårdt træk på vores likviditet på grund af Sundskolen, som vi skulle deponere til. Men både i 2024 og her i 2025 har vi forbedret vores likviditet, og det er vigtigt. Så vi har økonomi til at skabe muligheder og til at agere, hvis der er udfordringer, der brænder på, uden at skulle ud og lave store sparerunder. Og de penge, vi så har stående, de bliver også forvaltet godt og ansvarligt, og det har givet en nettoindtægt på 25 mio. kr. Men der er også områder, hvor vi er udfordret. Vi har efterhånden, når man kigger i vores regnskab, fået isoleret det til at primært være på beskæftigelseområdet. Beskæftigelseområdet er jo et af de områder, som er svære at styre, da borgerne jo i rigtig mange tilfælde har krav på de ydelser, som de får. I forhold til budgettet er der et mereforbrug på 100 mio. kroner. Er det et problem? Det bedste er, at vi overholder budgetterne, men det er også vigtigt, at vi ikke går i panik. For på trods af et mereforbrug i den størrelsesorden, så er den kommunale økonomi jo en... en stor butik med indtægt og udgifter på over 5 milliarder kroner. Så der vil jo være nogle udsving i så store budgetter. Og så er det jo også sådan, at når vi har et mereforbrug her, så har vi heldigvis andre områder, hvor vi ikke kan nå at bruge pengene i de takter, som vi beslutter dem, så tingene ikke bliver udført så hurtigt, som vi måske gerne ville. Og det gør jo, at regnskabet jo så i sidste ende stort set matcher vores budget. Gullersund Kommune har en Robust økonomi, hvor vi kan håndtere lidt udsving uden at skulle trække i nødbremsen, det er godt. Det kommer af et tæt og stærkt samarbejde her i byrådet, som jeg gerne vil kvittere for, men også fordi vores mange dygtige og engagerede medarbejdere hver dag knokler for at levere den bedste service over for vores borgere, samtidig med at der jo er et blik for den økonomiske ansvarlighed. Tusind tak for det, og med de ord vil jeg anbefale, at vi godkender oversprætningen og oversender regnskabet til 20-25 til revision og give årsregnskaber til debat her i byrådssalen. Den første er Johannes Christensen. Værsgo. Tak for

   Johannes Kristensen (C) 5:09 taler 3:18

   Årsberetningen for 2025, det er en status. Vi kan se, hvordan vi har klaret det i det forgangegående år, men Jeg synes også, når man gør status, er man også godt selv en tjeneste, der reflekterer over den retning, vi har sat. I det her tilfælde den retning, vi har sat for kommunens økonomi. Hvordan har vi lykkes med det? Jeg synes faktisk, vi har lykkes. Jeg synes, vi gør det ganske udmærket. Vi leverer et solidt overskud på den ordinære drift. Som borgmesteren sagde, et overskud på 214,9 mio. kr. Det er et solidt overskud. Det vidner om en grundlæggende, sund økonomistyring. Og det synes vi i det konservative er afgørende. Afgørende, at vi har en stærk drift. For uden det, så har vi ikke råd til alt det, vi gerne vil sammen med hinanden. Velfærd, udvikling og de nødvendige investeringer for vores kommunes fremtidige drift. Det er positivt. Men vi skylder også hinanden at se nøgton på de her tal. Fordi resultatet ligger, og det bliver vi også nødt til at erkende, at det ligger under det politiske måltal. Det er ikke bare en teknisk afvinding, det er et signal, og det er et signal, som vi også synes, vi skal tage alvorligt. For måltal, det er udtryk for vores fælles ambitioner, vores prioriteringer. Og når vi ikke når dem, så skal vi også spørge hinanden, hvorfor har vi ikke nået dem? Og hvad er det, vi skal gøre for at nå den fremadrettede? Som jeg også har nævnt de foregående år, så ser vi i det konservative med alvor på de tillægsbevilgninger, vi igen og igen giver. De er nødvendige, det ved jeg godt, men jeg synes, at det er en lille smule bekymringer. Der kan altid opstå udfordringer, som vi ikke har forudset. For eksempel den igangværende konflikt i Mellemøsten. Ingen som helst indflydelse på noget som helst i den retning. Men følgevirkningerne kommer til til næste år at blive store også for vores land. Det forhold er vi ikke herover. Alligevel så synes jeg, at der skal være fokus på budgetoverholdelse i hele vores organisation. Og det har vi som konservative ikke bare en tro på. Det har vi også en klar forventning om, at vi sagtens kan sammen med hinanden. Så vi er tilfredse med årsregnskaben, men vores linje er også klar, at vi ønsker en ansvarlig økonomisk styring, en balance imellem drift og investeringer. Vi ønsker, at de mål, vi sætter sammen med hinanden, at de også bliver overholdt. Og vi ønsker gennemsigtighed, sådan at borgere og byrådet kan have tillid til vores fælles økonomistyring. Derfor støtter vi indstillingen. om at gudkende årsretningen, sender den glatidende til revision, men vi gør det også med en forventning om, at vi fremadrettede ønsker at gøre det bedre sammen med hinanden. Tak for

   John Brædder (L) 8:36 taler 3:09

   Og jeg synes generelt også, at der er flere gode tegn i vores regnskab. For at sige det på godt dansk, så er Guldborgsund Kommune på ingen måder højere. Til gengæld så kræver det, som Johannes Christiansen også sagde, at der bliver holdt fast i tøjlerne. Lad mig starte med likviditet. Der er en legitimitet på omkring 780 mio. kroner, og det er alle anden lige højere end de sidste to år. Vi vil gerne have en legitimitet per indbygger på de her 3500. Til gengæld, hvis vi trækker overført anlæg og salen ligesbærk ud af de 780, så kommer vi altså ned på 85 mio. kroner i kassen. vel at mærke, hvis al aktivitet ellers kom i gang. Der vil desværre Traditionshøje i Gullersholm Kommune det vi ikke så gode til. Vi overfører store anlægssummer fra det ene over til det andet. Jeg vil dog sige, at 485 millioner kroner er i den måske høje ende, og kunne derfor jo opfordre til, at konserveringen tog fat i administrationen for at sige, skal vi nu ikke se at få sat nogle af de her anlægsprojekter i gang. Fordi det, der nemlig er det positive, det er, at nu er vi faktisk kommet op, så vi har de 85 i plus, hvis alt blev brugt og sat en lille sparkspur indfries, og der krav er ca. 210, så synes jeg faktisk godt, vi kunne begynde at sætte lidt spark i de her anlægsinvesteringer. Det kunne måske hjælpe på det, som er vores allerstørste udfordring, netop at vi taber borger, Vi er nu tæt på 59.000 borgere i Kulbåsund Kommune, det laveste i mands minde. Der har været meget snak i medierne om, at de unge flytter fra. Det skulle jeg bare hilse at sige, det er ikke noget, de er startet på hen over 1. kvartal i år. Det har de gjort i rigtig mange år. Det, der er behov for, det er, at man får råbt nogen op omkring uddannelser omkring, at at vi også i Landets Stræks Danmark får del i den udligning, som forhåbentlig kommer inden for et par år således, så vi kan få sat gang i noget vækst og udvikling. Det kommer nemlig ikke af sig selv. Så summa summarum, så kunne vi i Gulbosund-listen godt tænke os, at der var lidt flere udviklingsprojekter på bedring, som kunne være med til at banke vores borgere i den rigtige retning, nemlig flere af dem. men også få sat mere gang i de anlægsprojekter, som der faktisk ligger på bedring. De håber så op. Og skulle der komme et forslag om noget af dette, som kan bevirke, at der bliver mere vækst og udvikling, så kan jeg afsløre allerede nu, at gruppationlisten vil stemme for. Med disse ord, så kan vi godkende vores rapport. Tak for det. Så er

   Henrik Høegh-Andersen (V) 11:51 taler 3:57

   Vi kan selvfølgelig også i venstre tiltræde årsregnskabet. Hvis jeg så skal gennemgå og konkurrere lidt på årsregnskabet fra 2025 i Guldbergsund Kommune, så viser det ordentligt set en kommune med en stabil økonomi, men selvfølgelig også med nogle udfordringer, som er vigtige at have fokus på at fremarrette. Jeg kan starte med det positive. Vi kom ud på ordentligere drift med, som flere har sagt, et overskud på 215 mio. kr. Og det viser jo, at der er balance i den daglige drift. Det er udover det jo sådan set også bedre end det korrigerede budget. Så der har været en god økonomistyring undervejs. Når det er sagt, så ligger det jo stadigvæk under vores målsætning. Vi har jo et målsætning om, at vi skal have et større drift, så vi kan få et større rådrum. I forhold til vores likviditet, så er det rigtigt, at der står rigtig mange penge på bankbågen lige nu. Men som John også sagde, når vi tager de her penge ud for at sælge en Lisbæk og de andre ting, så er det sådan set ikke ret meget, vi har i likviditet. Og meget af det her likviditet, vi har stående, det er jo fordi, at vi har rigtig meget anlæg, som også John snakker om. Vi skubber foran os, og det er altså et lille problem, at vi har så mange penge, vi skal rykke hver år. Og det har jeg også sagt til andre. På andre møder bliver vi nødt til at få ryddet lidt op i de her anlæg, og vi skal også have sat noget af det i gang, så vi får et mere retningsvisende billede af, hvor vi er henne i forhold til vores anlæg. Fordi vi skal bruge nogle penge på anlæg, for ellers nedslider vi hele vores kapitalapparat. Og så er der også nogle steder, hvor det ikke er så positivt. For eksempel på hele vores beskæftigelseområde, hvor vi har et underskud. Og på nogle af de andre socialområder, der har vi også desværre med budgetterne. Så det viser jo, at stadigvæk er der nogle af de her store velfærdsområder, der er meget under pres. Så er det vigtigt, at vi har en stram budgetstyring fremadrettet. Og vi skal også lige huske, at vi har så tæt overskrevet servicerammen med 45 millioner. Så nu kan vi være heldige, at der måske ikke er kommuner nok, der har gjort det, så vi ikke får en straf for det her. Så det er også noget, vi skal tænke ind i i de fremmede budgetter, at vi ikke overskrevede vores servicerammen. Det kan jo være, at vi er heldige, at den bliver sat op for staten. Samtidig har vi også den her udfordring med befolkningsudvikling. Indbyggertallet i kommunen er jo ret faldende, og det får jo en direkte indflydelse på vores økonomi. Færre borgere betyder bare færre skatteindtægter og mindre tilskud fra staten. Og det kan jo på sigt gøre det rigtig svært at finansiere den velfærd, vi gerne vil have i kommunen. Og så er også det her, at vi er ret afhængige af de her ekstra tilskud, der kommer fra staten. Og det er jo drøniger til, når vi skal lave budgetter, at vi sådan set ikke ved, hvad der kommer fremadrettet på de her særordninger. Og det kunne jo være rart, men der er jo nogle år til, at der kommer en ny udligningsreform, så vi ikke skal stå med det her hver år. Hvad får vi, og kan vi nogenlunde regne med, at vi får de her beløb? Så det ser vi frem til i Venstre. Vi skal se, som samlet set, så står Gud var sund. Kommune med en økonomi, der her på kort sigt er sund og robust. Der er overskud i likviditeten og forbedringen af gælden af fandene. Men på længere sigt er der jo nogle klare udfordringer, især i forhold til styring af driftsudgifter, overholdelse af servicerammen og den fandne befolkning. Det betyder, at kommunen fremadrettet skal have fokus på stram økonomistøring, prioritering af ressourcer og tilpasning til de ændringer, der sker i befolkningssamsætningen. Så konklusionen er egentlig, at økonomien er gået lige nu, men vi skal virkelig være styr hårdt og præcist, for at vi også kan være bæredygtige i fremtiden. Vi kan selvfølgelig vente så tæt på det. Tak for ordet. Tak for det. Så er det René Christensen. Værsgo.

   René Christensen (M) 15:54 taler 2:30

   til revision. Og tak for nogle gode ordførertaler fra alle. Jeg bider mærke i, at både Borgmesteren og Konservativet siger, at vi skal overholde budgetterne, når vi har besluttet dem. Så kan jeg også huske, da vi havde budgettalerne, da det her blev indgået, der sagde undertegnet i hvert fald, at der var et udvalg, der var underbudgettet, så hvis man der ville komme efterbevidninger til, at det var arbejdsmarkedsudvalget, Det er jo svært at overholde et budget, hvis man allerede er underbudgeteret fra dag 1. Så kan man jo ligesom ikke rigtig overholde det, når alle 29 godt ved, at man har lavet noget, der ser pænere ud, end det i virkeligheden er. Og det synes jeg er en dårlig skik. Jeg selv vil være med til det. Jeg tager ansvar for det. Jeg synes, vi skal holde op med det. Vi skal finansiere de udgifter, vi ved, der er. Når man så kigger på det, og går ned i tallene, så ser jeg altså lidt røde lamper, der lyser. For hvis vi kigger på det, så har de her i byrådet, reelt ikke noget rådighedsbeløb. Vi har jo ingen fri midler. Vi kan jo ikke sige, at vi vil en hel masse til næste år og næste år igen. Så skal vi jo flytte noget andet anlæg foran os, vi skal flytte rundt på det. Vi har ikke et rådrum, som man taler så meget om, vi kan bruge af rådrummet. Det kan vi ikke, fordi det rådrum, der er, det er allerede besat. Der er navn på det hele. Der står senderen i spad, og der står anlæg på de penge, der ligger i kassen. Så det er ikke et rådrum, det er bare penge, der venter på at blive udmyndet. Så derfor synes jeg, at når man kigger på en årsberetning, som viser, at der er blevet givet tilægtsbilligninger for 173 millioner, og jeg er også godt klar over, at der også har været noget overført i midler, så er det en udfordring, at vi laver budgetter, som ikke er fuldfinansieret. For det gør i hvert fald, at det politiske rum bliver meget mindre, fordi vi ikke kan Hvad skal man sige, tømme kassen. Det kunne vi jo sådan set godt gøre, hvis der var fuldstændig styre på driften, som flere siger. Så kunne vi jo bare køre med et nulregnskab. Det ville jo være fint, fordi der ligger penge i kassen, og så kører politikken, og vi behøver ikke at lave et overskud som en kommun. Men vi vil have noget plads til at lave noget politik, og det har vi reelt ikke med et regnskab, der ligger her. Og det har vi reelt heller ikke med det budget, der skal laves. Og det synes jeg er lidt ærgerligt, og jeg skal ikke pege fingre af nogen. Men jeg håber, at når vi skal lave det nye budget, at vi så laver et fuldt finansieret budget. Således at man kan se, hvad der er tilbage at lave politik for, når budgettet er vidtaget. Det kunne være interessant. Men jeg anerkender selvfølgelig årsberetningen, og jeg har selv været med til at lave det budget, som den er lavet ud fra.

   Katrine Burmann (A) 18:30 taler 2:48

   som jeg kun kan sige, at vi i fjernbartid er fuldstændig enige i. Og vi kan også godkende indstillingen, som den ligger her. Først vil jeg gerne rose René Christensen for den her pointe med, at et underfinansieret beskæftigelsesudvalg, som nu er et arbejdsmarkedsudvalg, fordi det er jo faktisk den samme pointe, som vi i årvis har problemeret i forhold til socialudvalget, som jo også har været underfinansieret i rigtig mange år. I forhold til årsberetning, så viser det jo, at vi på trods af økonomien, så har vi haft styr på den overordnede økonomiske kurs. Når vi sådan ser på helheden, så er der tre pointer, jeg gerne vil fremhæve, og det er jo det her med, at vi har en robust økonomi og en god styring. Det vil jeg gerne også rose, det kunne jeg rose byrådet for, men jeg vil faktisk også gerne have lov til at rose administrationen for det. For det andet så står vi med strukturelt pres, både økonomisk og demografisk, som også flere af jer har nævnt. Befolkningstallet det falder, og det påvirker også vores indtægter. Og det betyder også, at vi i de kommende år kommer til at stå overfor nogle skarpe prioriteringer. For det tredje, så synes jeg, at vi har holdt et fokus på den politiske retning, som vi lavede i den tidligere byrådsperiode. Vi har lavet nogle investeringer i vores børn og unge, i velfærd, i udvikling og erhverv. Og det er afgørende, hvis vi skal skabe en kommune i balance, ikke bare økonomisk, men også socialt og udviklingsmæssigt. På anlægssiden er jeg faktisk fuldstændig enig i det, som John Brader talte om i hans ordførertal. Og jeg er blevet meget mærket i, at han nævnte, at han håber, at konstitueringen tager fat i administrationen i forhold til at få gang i anlægsudviklingen. Og der vil jeg så gerne på vegne af Sjermatid og resten af konstitueringsgruppen sige, at det håber jeg, vi kan gøre i samarbejde. Og det ikke kun er konstitueringsansvaret, men faktisk hele byrådets ansvar at få gang i anlægsinvesteringerne. Så vil jeg bare sige, at årsberetningen viser, at vi har styr på økonomien. Det vil jeg gerne understrege igen. Men der er også nogle udfordringer, som vi er nødt til at tage hånd om de kommende i den her periode. Den her årsberetning kalder på ansvarlighed, den kalder på prioritering, og så kalder den på politisk mod. Socialdemokratiet støtter årsberetningen.

   Henrik Steen Jensen (F) 21:27 taler 1:12

   helhed række op om årsberetningen og indstillingen, som ligger her. Jeg synes, der er sagt rigtig fine ting her i ordreførertalerne, og jeg vil ikke gentage de økonomiske betragninger. Jeg vil bare sige, at årsberetningen her, det er jo også ligesom en anledning til at dykke ned i nogle af de Vi får en fin beskrivelse af alle de ting, vi har gang i i kommunen. Det er imponerende, hvad kommunen tager sig af. Der er nogle ting, som skinner i øjnene, og som jeg tænker er vigtige at præsentere. Jeg vil pege på to grafer, der ligger omkring side 61. Det er antallet af overgrebssager i Gudrudsund Kommune. Og antallet af underretninger på børn og unge. De to tal, uden at vi i øvrigt skal dykke ned i dem her nu, så vil jeg bare sige, at det er tegn på, at vi har stadigvæk en trivselsproblematik for børn og unge, som vi skal håndtere, og som de gode økonomiske betragtninger skal bruges til at føde ind i, at vi får prioriteret de områder der. Så tak for det.

   Simon Hansen (A) 22:42 taler 0:11

   Tak for det, og med de faldende bemærkninger så godkender vi årsberetningen og overgiver regnskabet til revision. Så har vi sag 64, som er afsluttet anlægsregnskaber

   Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.

   Understøttet af AI. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.