Lokalpolitiker - Guldborgsundlisten - Guldborgsund Byråd
Mødet blev holdt 19. marts 2026 i Byrådssalen, Parkvej 37, Nykøbing F.. 16 punkter på den åbne dagsorden.
BeslutningssagDrøftelsessagOrienteringssagUden type
Understøttet af AI. På det her møde kan du se og høre, hvad der blev sagt under hvert punkt. Klik på et tidspunkt, så starter videoen der. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Meddelte, at der er afbud fra Emma Holm, og at Anders Stavsholm er indkaldt som stedfortræder. Indkaldelsen blev godkendt, hvorefter mødet gik videre til godkendelse af dagsordenen.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:07 taler 0:22
Der er afbud for Emma Holm, og der er Anders Stavsholm indkaldt som rette stedfortræder. Det kan vi godkende. Værsgo og tag plads, Anders. Så har vi sag 39, som er godkendelse af dagsordenen.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:29 taler 0:08
Den kan vi godkende. Så har vi sag
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte visionspapir for Guldborgsund Kommune 2026-2029resume
Sagen handlede om et udkast til visionspapir for Guldborgsund Kommune for byrådsperioden 2026-2029, udarbejdet på baggrund af et visionsseminar i februar 2026 med input fra byrådsmedlemmerne. Økonomi- & Erhvervsudvalget skulle godkende udkastet og anbefale det til Byrådet samt godkende den videre proces, hvor fagudvalgene konkretiserer visionerne i handleplaner. Udvalget godkendte udkastet og den videre proces og anbefalede sagen til Byrådet, som herefter godkendte visionspapiret den 19. marts 2026.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen og takkede byrådet for et godt strategiseminar samt administrationen for at samle drøftelserne til et visionspapir om børn, unge og uddannelse, et trygt hverdagsliv, gode rammer for udvikling og en robust organisation. Han understregede, at de fastsatte pejlemærker nu skal konkretiseres videre i de enkelte fagudvalg.
Johannes Kristensen (C): Roste processen og fremhævede, at visionen er skabt i fælles dialog på tværs af partier. Han kaldte visionspapiret et fælles kompas, ikke en facitliste, og pegede på vigtigheden af at løfte blikket fra driften og fastholde en strategisk retning, som senere skal omsættes til konkrete handlinger i fagudvalgene.
René Christensen (M): Støttede papiret, men bemærkede at det er nemt at være enig i et papir, hvor stort set intet kan gøres uenig i. Han fremhævede positivt formuleringen om at styrke borgernes mulighed for at mestre eget liv og indgå i fællesskaber. Han påpegede desuden, at ordet klima slet ikke optræder i papiret, hvilket han forbandt med at det nye flertal har fjernet klimaudvalget, men noterede at kommunen stadig har en mere ambitiøs målsætning end staten om 80 procent grøn omstilling inden for denne valgperiode. Han advarede om, at dette mål vil kræve konkrete beslutninger om placering af solceller og energianlæg, også i det åbne land, og at et ja til visionspapiret dermed reelt er et ja til disse anlæg.
Henriette Klingberg-Nielsen (V): Takkede for seminaret og forvaltningens arbejde og støttede indstillingen. Hun efterlyste dog en proces, hvor mindre partier og partier uden for Økonomi- og Erhvervsudvalget kunne se det færdige produkt før godkendelsen. Hun fremhævede ønsket om en stabil økonomi og gennemsigtig prioritering, og påpegede at der ved sidste byrådsmøde ikke blev foreslået en pulje med et bestemt beløb til politiske prioriteringer af dagtilbud, hvilket hun opfordrede til at rette op på i den videre budgetproces.
Janne Hansen (L): Efterlyste et højere ambitionsniveau i visionspapiret og kaldte den overordnede vision for en selvfølgelighed frem for en egentlig vision, da den er formuleret meget generelt uden konkrete mål eller prioriteringer. Hun foreslog eksempler på mere ambitiøse formuleringer, blandt andet at kommunen skal være blandt Danmarks mest attraktive at bo i, og at flere skal vælge kommunen til frem for at forlade den. Gulborgsundlisten stemmer dog for papiret og håber på højere ambitioner i det videre arbejde i fagudvalgene.
Simon Hansen (A): Afsluttede med at udtrykke håb om ambitiøse processer i fagudvalgene og konstaterede, at sagen blev godkendt.
Opsummering
Der var bred enighed om at godkende visionspapiret og den videre proces i fagudvalgene. Uenigheden gik navnlig på ambitionsniveauet og processen: Janne Hansen (L) fandt papiret for generelt og uden konkrete mål, mens Henriette Klingberg-Nielsen (V) efterlyste bedre inddragelse af mindre partier inden godkendelse. René Christensen (M) pegede på en indbygget modsætning i papiret, idet fraværet af ordet klima står i kontrast til en fastholdt ambition om 80 procent grøn omstilling i valgperioden, hvilket ifølge ham reelt indebærer opbakning til konkrete energianlæg, herunder i det åbne land.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Johannes Kristensen (C) René Christensen (M) Henriette Klingberg-Nielsen (V) Janne Hansen (L)
Simon Hansen (A) 0:37 taler 1:29
40, som handler om visionspapirer for Guldforsund Kommune 2026-2029, som var behandlet i Økonomi og Erhvervsudvalget, som anbefaler, at vi godkender over for byrådet. Og det er jo udarbejdet på baggrund af vores strategiseminar, vi havde fra den 4. til den 6. februar. Og jeg vil gerne takke byrådet for et godt seminar med masser af gode drøftelser, debat og gode input. Og også tusind tak til administrationen for at have fået samlet alt det vi sagde på de dage sammen til et, synes jeg, fornuftigt stykke papir, hvor der er nogle ting, vi gerne vil arbejde med omkring børn, unge og uddannelse, et sundt og godt trygt hverdagsliv, nogle gode rammer for at bo og udvikle sig og en stærk og robust organisation, hvor der på tværs af det handler om bæredygtighed I en bred forstand, at vi også skal arbejde med medarbejderskab og med folkesundhed. Og de her, kan man sige, hegnspæle, som bliver sat i det her visionspapir, skal man jo så arbejde videre med ude i de enkelte fagudvalg, komme med nogle pejlemærker på, og se, hvordan vil man så arbejde med at kunne leve op til det arbejde inden for de visioner i den her byrådsperiode. Så der venter jeg alle sammen et godt og vigtigt stykke arbejde ud i fagudvalget med at få konkretiseret det her visionspapir til noget, vi kan arbejde også helt konkret med. Johannes Christensen, værsgo. Tak for
Johannes Kristensen (C) 2:09 taler 3:00
så er jeg meget, meget glad for det her visionspapir. Jeg glæder mig til, at vi sammen skal arbejde med det. Det sætter en vigtig retning for Vores strategiske arbejde, vores fælles arbejde her de næste år, det er et fælles pejlemærke. Jeg vil også gerne fremhæve den, synes jeg, ualmindelig god proces, vi har haft frem til det her punkt. På vores visionseminar, der arbejdede et samlet byråd, konstruktivt. Vi arbejdede fælles, og det lykkedes os at nå frem til en Samlet vision for vores kommune. Det giver et stærkt fundament, at visionerne er politisk forandret på tværs af partier og lister. Skabt i dialog. Tak til administrationen for at have samlet det fælles stykke arbejde, de tanker, de drøftelser, de samtaler vi har haft med hinanden og udarbejdet det meget lojalt til det her visionspapir, som vi står med. Jeg tænker, at vi ved alle sammen godt, at det kommunaløkonomiske og kommunalpolitiske årsjul er enormt stramt. Vores hverdag er fyldt med sager, med drift og med beslutninger, som er akuttet. Så vi meget nemt og ofte kommer til at falde i den fælde, det er at komme til driftet, at udelukkende fokusere på at få tingene til at fungere lige nu og her. Netop derfor er visionsarbejdet enormt vigtigt. Det er vigtigt, at vi løfter blikket sammen, så vi ikke mister retningen. Politisk lederskab handler ikke kun om at håndtere drift. Det handler i høj grad om at være villige til at sætte kursen og følge den. Visioner, strategisk ledelse og planlægning er en helt afgørende forudsætning for, at vi sammen kan udvikle vores kommune og skabe langsigtede resultater til gavn for borgerne. Og det er det, vi er her for. Visionspapiret medgiver jeg ikke er en facitliste. Det er et fælles kompas. der forpligter os til at arbejde målrettet og sammenhængende og til løbende at følge op, kigge hinanden i øjnene og se om vi er på den rigtige vej. Jeg ser frem til det fremadrettede arbejde sammen med jer i fagudvalgene, hvor vi skal gøre visionerne konkrete og hvor vi skal omsætte dem til handlinger, som kan mærkes i hverdagen for vores borgere. Tak for ordet. Tak for det. Så er det Rene Christensen. Værsgo. Ja,
René Christensen (M) 5:12 taler 2:45
tak for det. Og jeg skal også sige på moderaternes vej, at vi kan også lytte op om det stykke papir, der ligger her. Og når man læser sådan et stykke papir, så er der jo ikke ret mange, der kan være uenige i det, der står. Det tror jeg ikke, der er. Så nogle gange skal man måske også kigge på det, der måske ikke står i sådan et stykke papir. En ting, som jeg hæfter mig ved, som står der, og som vi er rigtig glade ved, Og det er jo noget, som vi i Guldbæk Søsong Kommune har sagt igen og igen. Og det er noget, man skal kunne vågne et væl som helst byrådsmiddel med midt om natten. Så skal man kunne sige det. Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestrede en tilværelse. Og i samarbejde med borgerne, sikkert alle kan indgå i relevante fællesskaber. Og det må være det, vi skal arbejde for. Og vi ved jo godt, at der er masser af udfordringer. Og vi har mange, der har brugerførelsesindkomster. Der er også mange, der ikke har 2 plus 200, de går ud af folkeskolen osv. Det er alle udfordringerne. Men det er jo det her, der gør, at der også er nogle muligheder, hvis vi i fællesskab arbejder for det. Så det er jeg rigtig glad for, at vi stadigvæk har den tekst stående. Så er der en anden ting, som jeg også synes er interessant. Og det er, at når vi sådan kigger på miljødelen, så er den beskrevet ind. Man kan sige, at det nye flertal har fjernet alt, hvad der hedder klima. Vi har ikke noget udvalg at arbejde med klima. Der er heller ikke nævnt ordet klima i det her visionspapir overhovedet. Så det findes ikke mere. Det er løst. Vi ønsker dog alle sammen, at vi gerne vil have et datacenter, som skal bruge en masse grøn strøm. Og derfor kan jeg godt sige, at man er dygtig. Man gør det, og sådan er det jo, når man skal lave nogle politiske kompromisser. Det, jeg glæder mig over, det er, at det samlede byråd, når vi nu siger ja til det her i dag, så er vi stadigvæk enige om, at Vi er mere ambitiøse, end man er for staten. Vi skal stadig nå 80 procent af vores grøn omstilling i den her valgperiode. Og det er i den her valgperiode, fordi der bliver skrevet her i en ambitiøs og strategisk plan for at vidvare energi med klare rammer og gode processer. Og det vil sige, at vi fortsætter vores tidligere byråd slap. Men det betyder jo også, at der bliver en debat om, hvor skal de anlæg så være. Og hvis vi skriver det her i vores visionspapir, så kommer vi også til at stemme ja til, at vi skal have nogle solceller. Vi kommer også til at stemme ja til, at der skal være nogle energianlæg derude. Også i det åbne land, for ellers så når vi jo ikke det mål, som byder at satse sig. Så hvis man stemmer ja til papiret i dag, så stemmer man jo også ja til, at vi skal nå vores mål og nå de 80 procent inden for den her valgperiode. Og det bliver en hård omgang for byrådet, og det bliver interessant at se, hvem der stemmer for det revisionspapir i dag. Det er jeg spændt på at se. Tak for oplægget, og vi vil i hvert fald fra Moderaterne arbejde aktivt med det visionskab. Tak for det. Så er det Henriette Klingberg-Nielsen, værsgo.
Henriette Klingberg-Nielsen (V) 8:03 taler 2:06
Vi var som sagt på visionseminar i Råstok i februar. Hvor vi havde rigtig gode drøftelser af pejlemærker og perspektiver på byrådets arbejde. Alt lige fra børn og unge, uddannelse til et sundt og trygt hverdagsliv for alle, gode rammer for at udvikle sig og en stærk og robust organisation. En meget stor tak til byrådet. Det var en fornøjelse som nyt udvalgtsmedlem og medlem af byrådet at have de drøftelser med jer alle sammen. Og også en kæmpestor tak til forvaltningen for at ramme i plet på stort set alt. Det synes jeg faktisk er imponerende. Derfor kan vi Venstre selvfølgelig også godkende indstillingen og den her vision. Fremadrettet havde jeg dog vurderet, at det havde været mere i tråd med selve det, at vi møttes og lavede en vision sammen, at der havde været en anelse mere proces på den, sådan at små partier, som vi er mange af, og også partier, som ikke er med i ØK, havde mulighed for at se det færdige produkt, før den var blevet godkendt. Indholdsmæssigt vil jeg gerne fremhæve pejlemærket omkring en stærk og robust organisation, herunder at vi vil sikre en stabil og gennemsigtig retning, der sikrer en stabil økonomi og en gennemsigtig retning, der sikrer prioritering og retning, så politik bliver noget, vi faktisk handler på. Det bliver fortsat vigtigt for Venstre i en budgetproces. Ved sidste byrådsmøde opfordrede jeg jer alle sammen til at vise, at vi gerne vil prioritere dagtilbud i budgetstrategien. Den har jeg så erfaret ikke kommer til beslutning i byrådet, men var til beslutning i økonomiedvalget. Og her blev der ikke foreslået en pulje til politiske prioriteringer med et bestemt beløb. For mig er det den måde, vi arbejder langsigtet og på tværs af udvalg, at vi prioriterer sammen. opfordrer vi venstre til, at vi gør, så vi netop sætter handlingen bag ordene. Tak for det. Tak for det.
Janne Hansen (L) 10:18 taler 2:09
retning for, hvor vi gerne vil hen. Og hvis man vil nå langt, så skal man gå ambitiøst til værks. Kunne visionspapiret have været lidt højere op ad ringe på ambitionsniveauet? Der indledes med, at den overordnede vision er, at Guldborgsund Kommune er et sted, hvor hverdagslivet fungerer, mennesker trives og fællesskaberne er stærke og inkluderende. Ja, det vil jeg faktisk håbe. Men er det ikke en selvfølgelighed? Det er vel ikke en vision? Der er brugt mange generelle vendinger, der er ikke sat konkrete mål, og der er ikke prioriteret. Man kan godt sidde og tænke lidt, at det her er ikke det, vi altid har gjort. Hvad er særligt ved visionerne for fremtiden i det her fine papir? Jeg vil gerne slå fast, at Guldborgsundvæsen stemmer for sagen, men vi håber meget, at vi i de kommende år tør hæve barn og ambitionsniveauet og har mod til at sætte konkrete mål for udviklingen af vores kommune. Vi er helt klare over, at visionspapiret er startskuddet på en proces, der nu skal foregå ud i udvalgene. Og her håber vi i den grad, at alle udvalg har mod til at være ambitiøse på alle områder. Men hvorfor har vi ikke startet med at sætte niveauet på visionspapiret? Lad mig komme med et par eksempler. I et ambitiøst visionspapir kunne der have stået, at Gulbersund Kommune skal være en af Danmarks mest attraktive kommuner at leve i. Der kunne stå, at vi vil træffe modige beslutninger, tænke nyt og arbejde tæt sammen med kommunens borgere og virksomheder. Der kunne have stået, at vi sætter det største mål, at Guldborgsund Kommune skal være et sted, flere vælger til og færre forlader. Og herefter kunne vi konkretisere det i fagudvalgene ud fra et allerede rigtig højt ambitionsniveau. Nu håber jeg så til gengæld, at vi i fagudvalget har mod og vilje til at have barn, stræbe efter nye højder. Der er stort potentiale i vores dejlige kommune, og vi kan nå rigtig langt med gode visioner. Med dette ambitiøse håb godkender Gulle Borgsundlæsningen visionpapiret og den kommende proces.
Simon Hansen (A) 12:30 taler 0:15
på, at det bliver nogle rigtig gode processer ude i fagudvalget, hvor man også tør være ambitiøse på både fagudvalgets vegne, men ikke mindst også kommunens vegne. Det godkender vi. Så har vi sag 41,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte overførsel af 84,5 mio. kr. i uforbrugte driftsmidler fra 2025 til 2026resume
Sagen handlede om overførsel af uforbrugte driftspenge fra regnskabsåret 2025 til budgetåret 2026. Forvaltningen indstillede, at der blev overført i alt 84,514 mio. kr., finansieret af kommunens kassebeholdning. Økonomi- & Erhvervsudvalget anbefalede forslaget, og Byrådet godkendte det den 19. marts 2026. Der forventes desuden overførsler på omkring 40 mio. kr. videre fra 2026 til 2027.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen om driftsoverførsler fra 2025 til 2026 på i alt 84,5 mio. kr. til godkendelse.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 12:45 taler 0:14
som handler om driftsoverførsler fra 2025 til 2026, og der er driftsoverførsler på i alt 84,5 mio. kr. Skal vi godkende. Godkende, så har vi sag 42, som er overførsel
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte overførsel af 481,2 mio. kr. i uforbrugte anlægsmidler fra 2025 til 2026resume
Sagen handlede om overførsel af uforbrugte anlægspenge fra 2025 til 2026, fordi flere projekter var forsinkede i forhold til planen. Forvaltningen indstillede, at der blev overført i alt 481,237 mio. kr., hvoraf 44,142 mio. kr. skulle lånefinansieres og resten tages fra kommunens kassebeholdning. Blandt de lånefinansierede projekter var jordkøb til Marielyst Ferieresort, renovering af Nysted Havn og genopbygning af Hesnæs Havn. Byrådet fulgte indstillingen og godkendte overførslen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen om overførsel af rådighedsbeløb på anlægsprojekter fra 2025 til 2026 på i alt 481 mio. kr., hvoraf 44,1 mio. kr. finansieres ved låneoptagelse og 437 mio. kr. af likvide aktiver, indtil andet besluttes. Sagen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 12:59 taler 0:29
af rådighedsbeløb på anlægsprojekter fra 2025 til 2026. Og det er en større pulje på 481 mio. kr., og der ligger jo nogle ret store projekter inde i det. Og det foreslås, at de 44,1 finansieres med låneoptagelse, og 437 mio. kr. er likvidaktive, indtil der er træffet en anden beslutning. Godkende. Vi har sag 43, som er beslutning om låneoptagelse for 2025
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet besluttede at optage lån på 78,537 mio. kr. for 2025resume
Byrådet skulle tage stilling til, om kommunen skulle udnytte sin låneramme på 78,537 mio. kr. for 2025, som blandt andet dækkede byfornyelse, energibesparende foranstaltninger, havneprojekter og jordkøb. Forvaltningen indstillede, at der blev optaget lån, at der blev givet en tilsvarende indtægtsbevilling, at den årlige ydelse blev lagt ind i budgetoplægget for 2027-2030, og at administrationen selv måtte vælge de bedste lånevilkår. Økonomi- & Erhvervsudvalget anbefalede indstillingen, og Byrådet godkendte den 19. marts 2026, at der optages lån på 78,537 mio. kr.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Redegør for at lånerammen på 78,5 mio. kr. vedrører de områder, hvor kommunen har mulighed for at optage lån, herunder byfornyelse, energibesparende foranstaltninger, havnerelaterede projekter og jordopkøb. Indstiller til godkendelse.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 13:28 taler 0:20
på 78,5 millioner kroner. Det er jo på de områder, hvor det er muligt for os som kommune at foretage låneoptagelsen for byfornyelse, energisparende foranstaltninger, havnorealiterede projekter og jordopkøb. Det kan vi godkende. Så har vi
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte 36,375 mio. kr. til ny daginstitution ved Eskilstrup Skoleresume
Sagen handlede om at etablere en ny daginstitution ved Eskilstrup Skole som en samlet campusløsning med skolen. Forvaltningen indstillede, at der blev søgt en anlægsbevilling på 36,375 mio. kroner, og at 10 mio. kroner af pengene blev frigivet til brug i 2026. Både Børne- og Skoleudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefalede forslaget videre, og Byrådet godkendte det den 19. marts 2026.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Introducerede sagen om anlægsbevilling på 36,3 mio. kr. til ny daginstitution ved Eskilstrup Skole, som udmøntning af budgetaftalen 2026-2029.
Henrik Steen Jensen (F): Understreger at det er nødvendigt at give Børneland i Eskilstrup nye rammer, da de nuværende bygninger har problemer med isolering og indeklima. Han henviser til, at DP-arkitekternes mulighedsstudie har peget på en byggeplads i nærheden af skolen, og at et enigt Børne- og Skoleudvalg indstiller sagen. Han bruger lejligheden til at fremhæve Eskilstrups udvikling generelt (foreningsliv, klimaskov, kulturhus, erhvervsområde ved Orehoved) og udtrykker håb om, at det nye byggeri kan blive svanemærket ligesom skolen i Sundby og børnehaven i området. Han håber desuden, at det bliver unødvendigt at nedlægge den nuværende atletikbane, selvom skitsen i sin nuværende form foreslår det, og glæder sig over det tættere naboskab mellem daginstitution og skole.
Heidi Utermøhl (A): Støtter indstillingen og peger på, at tæt placering af dagtilbud og skole giver bedre sammenhæng for børnene og styrker lokalsamfundet. Hun fremhæver, at gode velfærdstilbud skal findes i hele kommunen, ikke kun i de største byer, og takker Fællesbestyrelsen og Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab for deres input til projektet.
Simon Hansen (A): Konstaterede at hele byrådet støttede indstillingen og ønskede Eskilstrup tillykke med processen.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Henrik Steen Jensen (F) Heidi Utermøhl (A)
Simon Hansen (A) 13:48 taler 0:18
sag 44, som er ansøgning om anlægsbevilding og frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af ny Daginstitution ved Eskilstrup Skole på anlægsbevilgning på 36,3 mio. kr. og som jo er en udmødning fra budgetaftalen 2026-2029. Henrik Sten Jensen, værsgo.
Henrik Steen Jensen (F) 14:09 taler 2:45
jeg sige, at det er helt nødvendigt, at Børneland i Eskilstrup får nye rammer. Det knipper med isoleringen og indendiglimaet osv. i de eksisterende. Så det er jo alleredes, at DP-arkitekterne har vist med deres mulighedsstudie, at her er en mulighed for at gå videre med en byggeplads i nærheden af skolen. Og det er jo et enigt børne- og skoleudvalg, som indstiller det her til at få sat i gang, at vi får udarbejdet et konkret projekt. Så det er egentlig selve sagen her, men jeg vil lige knytte den kommentar til, at der sker et eller andet enormt spændende i Eskilstrup i Øjeblikket. Der er en udvikling i gang. Det er jo en by, der er kendt for dygtige gymnaster og som først og fremmest mesterlige jazzmusikere og mesterskabsvindende petanspillere. Styregruppen 44 vandt årets Landeligstrækkspris sidste år, og de har jo nået mange ting deroppe, lavet aktivitetspladser i nærheden af hallen, lavet klimaskov, forskyrnet byen i flere steder, Der er gang i at få det gamle forsamlingshus omdannet til nyt og nyrenoveret kulturhus. Eskilstrup er jo en stationsby, og det er en by i nærheden af motorvejsafkørsel. Der er rekreative muligheder i handelsskoven, der er turisterattraktioner, og lige om lidt så er der gjort klar med det nye Lysgrøs nede ved Arli, til at der også kan blive drejet af ind til et nyt byudviklingsområde for erhverv. Kort sagt, det er et område med liv og potentiale, både for foreningsliv, for friluftsliv, for pendlerliv, for erhvervsliv og for arbejdspladser. Og det er alt sammen en bosætningspotentiale. Der er et bosætningspotentiale i Eskilstrup, og derfor er det vigtigt, at vi nu sætter i gang i det arbejde med at skabe tidssvarende rammer for byens vuggestue og børnehave. At kalde det et campus, det er måske en unedvendig analysisme, som klinger mere af universitet end af børne- og skolefællesskab. Men jeg håber, at den videre udvikling af projektet vil vise vej til et smukt og bæredygtigt byggeri, så det ikke kan blive svanemærket ligesom den nye skole i Sundby og Skårbørnehaven i området deroppe. Jeg håber også, at det viser sig at være unødvendigt at nedlægge centerspangen deroppe, selvom det er det, skitsen egentlig foreslår i øjeblikket. Vi har så få steder tilbage, hvor man har rammerne til at udøve atletik. Det korte og lange er, at det er utydeligt som glædeligt, at vi får nye og tætte nabelskaber mellem daginstitutionen og skolen. Det tænker jeg helt klart bliver en til glæde for alle parter deroppe. Så lad os håbe, at bosætning og børnetal i Øresundslev Eskilstorp blomstrer og giver god brug for de pladser, der kommer her. Tak. Tak for det. Så er det Heidi
Heidi Utermøhl (A) 17:00 taler 1:06
at i Socialdemokratiet støtter vi selvfølgelig indstillingen om etablering af en ny daginstitution ved Eskildeskolen. Først og fremmest fordi det handler om vores børn. Når dagtilbud og skole placeres tæt på hinanden, så giver de bedre mulighed for bedre sammenhæng i børns hverdag og bedre rammer for læring, trivsel og fællesskab. Men det handler også om udviklingen af vores lokalsamfund. Hvis vi vil være en kommune, hvor vores børnefamilier vælger at bosætte sig, så kræver det gode dagtilbud og skole, også uden for vores største byer. For os er det vigtigt at understrege, at vores stærke velfærdstilbud ikke kun skal findes i de største byer, men i hele kommunen. Ved etablering af en ny daginstitution ved Eskilstrup Skole, investerer vi derfor ikke kun i bygninger. Vi investerer i børnene, vi investerer i familierne og i fremtiden for lokalsamfundet. Samtidig vil vi gerne takke Fællesbestyrelsen og Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab for deres engagement og input til etableringen af en ny daginstitution i Eskilstrup. For Socialdemokratiet er det derfor helt grundlæggende, at stærke fællesskaber starter med gode rammer for vores børn, uanset hvor i kommunen man bor. Derfor styrter vi indstillingen og tak for ordet. Tak for det. Og det gør
Simon Hansen (A) 18:09 taler 0:06
hele byrådet. Stort tillykke til Eskilstrup med den proces. Så har vi sag 45, som er en beslutningssag
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Guldborgsund tilslutter sig fælles it-drift- og serviceorganisation for 16 sjællandske kommunerresume
Sagen handlede om, at Guldborgsund Kommune skulle beslutte, om kommunen ville indgå i et forpligtende samarbejde med 16 kommuner i KKR Sjælland om at etablere en fælles it-drift- og serviceorganisation. Baggrunden var en aftale mellem regeringen og KL om at styrke cybersikkerheden ved at samle den basale it-drift, som servere og netværk, i 4-5 fælleskommunale enheder senest 1. januar 2027. Direktionen indstillede, at kommunen skulle tilslutte sig samarbejdet, og både Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet godkendte dette. Der er lagt op til, at kommunalbestyrelserne i de 16 kommuner løbende i 2026 skal tage yderligere beslutninger om organisationsmodel og formalisering af det fælles selskab.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Anbefaler at Guldborgsund Kommune indgår i det forpligtende samarbejde om en fælles it-drifts- og serviceorganisation for 16 kommuner i KKR Sjælland, som følge af sommerens kommuneaftale mellem KL og regeringen. Han nævner, at Solrød Kommune ikke er med i dette samarbejde, da de i stedet går sammen med Hovedstaden.
Casper Schneidereit (L): Tilslutter sig, at kommunerne skal drifte deres it centralt i fire til fem centre efter beslutning fra regeringen og KL, og at samarbejdet skal være etableret inden starten af 2027, hvor første etape er at flytte it-infrastruktur, netværksdrift og serverrum. Han finder det positivt for cybersikkerheden og med mulige synergifordele, men udtrykker forbehold over for, om tidsplanen med at have alt flyttet inden udgangen af 2027 er realistisk.
Sagen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Casper Schneidereit (L)
Simon Hansen (A) 18:15 taler 0:39
om forpligtende samarbejde om etablering af en fælles IT-drift- og servicecenter. Og det er en forlængelse af kommuneaftalen fra i sommer mellem KL og regeringen om, at Man skal have et fælles it-drifts- og servicecenter for kommunerne, og her skal vi godkende, at vi i Gulbesund Kommune indgår i et forpligtende samarbejde om at etablere det sådan, sammen med 16 øvrige kommuner i KKR Sjælland. Og jeg kan sige, at det er Solrød Kommune, der ikke er med. De går sammen med Hovedstaden. Det kan vi godkende. Kasper Schneider, ej, værsgo. Det kan vi godkende.
Casper Schneidereit (L) 18:57 taler 0:57
som Simon Hansen rigtig siger. Det er regeringen og KL, der har besluttet, at vi skal drifte vores IT centralt i kommunerne i fire til fem centrum. Og opdraget hedder så vist nok, at vi skal beslutte, at vi indgår det her K16-samarbejde, og det skal være etableret inden starten på 2027. Og så er første etape egentlig, at al vores IT-infrastruktur, netværkstrift, serverrum osv. skal flyttes derover. Og det er positivt, det styrker cybersikkerheden, det har sikkert også nogle synergifordele. Den eneste lille arbejde derbage, kan man sige, jeg har set optimisme i mange former, og jeg vil sige tidsplanen om, at alle kommunerne har flytte deres netværsinfrastruktur og server osv. inden udgangen af 2027. Det vil jeg måske være lidt forbeholden for, men det er positivt, og det var ordene herfra. Tak for det. Du sad lige i min blinde vinkel.
Simon Hansen (A) 19:57 taler 0:04
Vi godkender sagen. Vi har sag
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte borgerrådgiverens årsberetning for 2025 med 381 henvendelserresume
Sagen handlede om borgerrådgiverens årlige beretning til Byrådet, som skal give overblik over borgerhenvendelser og komme med anbefalinger til bedre borgerservice. I 2025 modtog borgerrådgiveren 381 henvendelser, og vurderingen var, at kommunens sagsbehandling generelt er god og lovlig. Beretningen indeholdt fire anbefalinger, blandt andet om bedre vejledning i Digital Post, kurser i digital sikkerhed, kvittering for henvendelser med forventet svartid og en samlet oversigt over telefontider. Både Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet godkendte årsberetningen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Anbefaler godkendelse af borgerrådgiverens årsberetning for 2025 og takker for arbejdet med i alt 381 henvendelser i årets løb. Fremhæver borgerrådgiverens anbefalinger om bedre vejledning i digital post, øget fokus på digital sikkerhed, hurtigere kvittering og angivelse af forventet svartid til borgere samt tydeligere information om telefontider, og bemærker at borgerrådgiveren nu arbejder sammen med forvaltningerne om at implementere disse forbedringer, så de forhåbentlig ikke gentages i næste års beretning.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 20:01 taler 1:27
46, som er en beslutningssag om borgerrådgiverens årsberetning for 2025, og det ender får vi årligt til godkendelse her i byrådet i det, at borgerrådgiverne jo er ansat direkte under byrådet. Vi havde den dog lige på økonomi- og erhvervsuddannelsen til en gennemgang også fra borgerrådgiverne, og der er nok at se til med 381 henvendelser i løbet af 2025 er der blevet vejledt rigtig mange borgere igennem tiden, så stor tak for det store arbejde, som er vigtigt for vores borgere, men jo også for Vi sikrer også, at vores borgere har en god og neutral indgangsvinkel til kommunen. Der ligger også nogle anbefalinger om, hvordan vi kan vejlede bedre på den digitale post. Hvordan vi kan have fokus på digital sikkerhed. Hvordan vi husker at kvittere. Skriver den forventede svartid til borgerne, og også hvordan vi kan blive lidt skarpere på at præsentere vores telefontider og andet for borgerne. Og det arbejder borgerrådgiverne jo så sammen med forvaltningerne om, hvordan vi kan optimere og implementere de her forbedringer i de videre arbejde. Så de ikke forhåbentlig står der igen i årsrapporten for næste år. Det kan vi godkende, så tusind tak til vores borgerrådgiver for det store stykke arbejde med, og råd og vejlede vores borgere, når der er brug for det. Så har vi
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte reviderede vedtægter for borgerrådgiverfunktionenresume
Sagen handlede om en revision af vedtægterne for kommunens borgerrådgiverfunktion, som skulle evalueres og eventuelt justeres ved udgangen af byrådsperioden 2025. Forvaltningen foreslog blandt andet at tilføje forskelsbehandling som noget borgere kan klage over, at præcisere at borgerrådgiveren ikke kan være bisidder, at give mulighed for dispensation fra 12-måneders fristen, at give forvaltninger 10 dage til at svare, og at give borgere mulighed for anonymitet. Økonomi- & Erhvervsudvalget anbefalede forslaget, og Byrådet godkendte de reviderede vedtægter.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A) [21:28]: Fremlagde sagen om revideret vedtægt for borgerrådgiverfunktionen. Borgerrådgiveren har selv peget på forbedringsforslag til vedtægten, så borgerrådgiverens rolle over for borgerne bliver præciseret klart og tydeligt, hvilket undgår tvivlsspørgsmål. Indstillingen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 21:28 taler 0:28
sag 47, som er en revideret vedtægt for borgerrådgiverfunktionen, og det er sådan, at vores borgerrådgiver har fundet forskellige forbedringsforslag til vedtægten på vores borgerrådgiver, sådan at noget bliver præciseret lidt mere om, hvad det er for en rolle, borgerrådgiveren kan have overfor borgerne, så der ikke opstår et syv spørgsmål, og det er jo også meget fornuftigt, at vi forskitterer det klart og tydeligt. Det kan vi godkende. Tak for det. Så har vi sag 48,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet udpegede medlemmer og suppleanter til Udsatterådet for 2026-2029resume
Sagen handlede om udpegning af medlemmer og suppleanter til Guldborgsund Kommunes Udsatteråd for perioden 2026-2029. Forvaltningen indstillede, at Byrådet udpegede otte medlemmer og suppleanter fra organisationer, foreninger, private tilbud og væresteder samt to medlemmer og suppleanter fra Socialudvalget. Byrådet godkendte indstillingen, og medlemmerne, som tidligere var udpeget af Socialudvalget, blev dermed endeligt bekræftet.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Redegjorde kort for indstillingen om udpegning af otte medlemmer og suppleanter fra organisationer, foreninger, private tilbud og væresteder samt to medlemmer og suppleanter fra Socialudvalget til Udsatterådet, jf. navnene i sagsfremstillingen. Der var ingen bemærkninger, og indstillingen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 21:56 taler 0:38
som er udpegning af medlemmer til udsatte rådet fra 2026 til 2029, og der ligger, at vi skal udpege otte medlemmer og sublanter fra organisationer, foreninger og private tilbud og væresteder til udsatte rådet, og at vi også skal udpege to medlemmer fra socialuddannelse og sublanter til udsatte rådet. Og navnene fremgår af sagsfremstilling, og jeg skal høre, om der er nogen, der har nogen bemærkninger til det. Det er der ikke. Det kan vi godkende. Tillykke til de valgte og god fornøjelse med det vigtige arbejde. Så har vi sag 49,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Merforbrug på 2,857 mio. kr. ved istandsættelse af Bønnetvej og Sdr. Boulevard godkendtresume
Byrådet godkendte anlægsregnskabet for istandsættelsen af Bønnetvej og Sdr. Boulevard, der blev udført efter stormfloden i oktober 2023 ved Gedser og Hesnæs. Regnskabet viste et merforbrug på 2,857 mio. kr., blandt andet fordi stramme statslige krav til tidsfrist og støtte gjorde arbejdet dyrere end forventet, og fordi der dukkede uforudsete forhold op i undergrunden ved Hesnæs. Kommunen fik 1,588 mio. kr. i tilskud fra en statslig stormflodspulje, men det dækkede kun en del af udgifterne. Merforbruget blev finansieret ved at tage penge fra anlægsprojektet om områdefornyelse uden for Nykøbing.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen om anlægsregnskabet for istandsættelse af Bønnetvej og Sdr. Boulevard, hvor der har været et merforbrug på 2,8 mio. kr., som foreslås finansieret via anlægsprojektet Områdefornyelse udenfor Nykøbing.
Henrik Høegh-Andersen (V): Kalder det ærgerligt, at kommunen efter stormfloden i 2023 kun fik godt halvanden million kroner i statsstøtte, mens den samlede udgift endte på knap otte millioner kroner. Han opfordrer til, at der fremadrettet kommer bedre statslige puljer til klimasikring også uden for Vestkysten, men kan godkende indstillingen.
Opsummering
Der var ikke uenighed om sagen. Begge talere pegede på, at merforbruget skyldes skader efter stormfloden, og at statens tilskud ikke dækkede de faktiske udgifter, men indstillingen blev tilsluttet.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Henrik Høegh-Andersen (V)
Simon Hansen (A) 22:34 taler 0:17
som er en anlægsregnskab vedrørende i standstillelse af Bønnetvej og Sønder Boulevard. Og det er sådan, at der har været et mereforbrug på 2,8 mio. kroner, som forslås finansieret via anlægsprojektet, der hedder Områdefornyelse uden for Nykøbing Henrik H.
Henrik Høegh-Andersen (V) 22:54 taler 0:51
er jo sådan en lidt ærgerlig sag, eller ikke ærgerlig sag, det er jo skidt, når vi får ødelagt vores kystlinjer, så bliver vi nødt til at bruge en masse penge på at genopplege det igen. Det var efter stormfloden i 2023. Det er sådan, hvis I lige den sag her, vi fik jo halvanden million, eller godt halvanden million fra staten til at hjælpe til det her, og så ender vi op i en udgift på knap otte millioner. Så dem der ligesom har lidt forbindelse ind til det nationale kode, nok sådan fremadrettet af de her puljer til klimasikring, de batter altså ingen steder. Det kan jo ikke hjælpe noget, at Vestkysten, de skal have 300 millioner eller mere om året til at beskytte kystsikret. Vi andre har altså også brug for det. Så det er jo bare sådan en opfordring til det. Fordi ja, det er ærgerligt, at vi står i den situation, at det bliver så meget dyre. Men ja, vi kommer sikkert til at have flere af de her sager. Men vi kan selvfølgelig godkende indstillingen.
Simon Hansen (A) 23:48 taler 0:05
Vi har sag 50, som handler om igangsætning af et kommuneplantillæg
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet igangsatte lokalplan for batteripark ved Radsted, Danmarksdemokraterne imodresume
Sagen handlede om at igangsætte arbejdet med et kommuneplantillæg og en lokalplan, der skal muliggøre en batteripark syd for Radsted i tilknytning til den eksisterende højspændingsstation. Forvaltningen indstillede, at planlægningen blev sat i gang, blandt andet fordi placeringen ligger tæt på den eksisterende højspændingsstation. Både Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet godkendte indstillingen. Danmarksdemokraterne stemte imod i Byrådet og ønskede protokolleret, at de er utrygge ved, at planen berører bevaringsværdigt landskab og geologiske bevaringsværdier, samt at der igen skal dispenseres fra skovbyggelinjen til et VE-projekt.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Henrik Høegh-Andersen (V): Støtter indstillingen og kalder batteriparken vigtig for at stabilisere elnettet og udnytte den grønne strøm bedre. Placeringen ved Radsted er hensigtsmæssig, da den ligger op ad eksisterende teknisk infrastruktur, men det er væsentligt for Venstre, at planlægningen tager behørigt hensyn til naboer, natur, landskab og miljøpåvirkning.
Bob Richard Nielsen (Æ): Er kritisk og peger på, at sagsfremstillingen selv beskriver problemer med placeringen. Han efterlyser et etisk charter for VE-anlæg og bedre borgerinddragelse fremover, mener klimamålet på 80 procent bliver flydende når nye energitunge anlæg som datacentre kommer til, og foreslår i stedet satsning på havvind og solceller på tage frem for at inddrage kulturlandskab. Danmarksdemokraterne får ført til protokols, at de er utrygge ved, at lokalplanen undergraver bevaringsværdigt landskab og geologiske værdier, samt at det er problematisk igen at dispensere fra skovbyggelinjen til et VE-projekt.
Stine Steffensen (O): Deler dele af bekymringen om landskab, geologiske værdier og dispensation fra skovbyggelinjen, men lægger vægt på, at man med igangsættelsen først og fremmest siger ja til borgerinddragelse og en afdækning af mulighederne. Hun efterlyser klarhed om beredskabsplan, risikovurdering og miljørapport, særligt i forhold til brand-, eksplosions- og forureningsrisici ved batteriparker, samt konsekvenser for naboer. Dansk Folkeparti stemmer ja til sagen.
René Christensen (M): Støtter forslaget og mener, at kulturlandskabet allerede rummer en højspændingsstation, som er større end den planlagte batteripark. Han undrer sig over, at Danmarksdemokraterne accepterer højspændingsstationen, men modsætter sig batteriparken, og udtrykker bekymring for, at partiet vil stemme imod alt fremadrettet uanset klimaambitioner.
Simon Hansen (A): Konkluderer, at et flertal i byrådet stemmer for igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplan, mens Danmarksdemokraterne stemmer imod med den protokollerede begrundelse. Sagen er hermed godkendt.
Opsummering
Et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Moderaterne støtter igangsættelsen af planarbejdet, om end med forskellige forbehold om hensyn til natur, landskab og sikkerhed. Danmarksdemokraterne stemmer imod og mener, projektet skader bevaringsværdigt landskab og geologiske værdier og undergraver skovbyggelinjen, mens Moderaterne (René Christensen) direkte anfægter denne begrundelse ved at pege på, at området allerede rummer en større højspændingsstation.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Henrik Høegh-Andersen (V) Bob Richard Nielsen (Æ) Stine Steffensen (O) René Christensen (M)2
Simon Hansen (A) 23:53 taler 0:13
og lokalplan for en batteripark ved rested i forlængelse af den eksisterende højspændingsstation. Henrik Høgh Andersen, værsgo.
Henrik Høegh-Andersen (V) 24:09 taler 0:51
batteripark, og vi vil selvfølgelig tilslutte den her indstilling. Det er jo for, at vi skal fortsætte den her grønne omstilling. Ikke alene i øget produktion, men vi skal også kunne styre eller håndtere den bedre, den energi, vi får lavet ved den grønne omstilling. Så vi skal også kunne lære den og håndtere den bedre. Batteripakket spiller her en central rolle i forhold til at stabilisere elnettet og sikre en mere effektiv udnyttelse af den grønne strøm. Den foreslåede placering ved rested vurderes hensigtsmæssigt, fordi den ligger i direkte tilknytning til det eksisterende teknisk infrastruktur. Samtidig er det væsentligt for Venstre, at projektet gennem planlægning tilpasses med omgivelserne, med behørigt hensyn til naboer, natur, landskab og eventuelle miljøpåvirkning. Vi ser derfor positivt på igangsættelse af planarbejdet. Tak. Tak for det.
Bob Richard Nielsen (Æ) 25:09 taler 2:51
En delbegrundelse er de nederste to en halv linje på side 1 i den her sagsfremstilling, der faktisk siger alt om, hvad der er galt med den her sag. Vi tillader igen opførsel af VE-anlæg, hvor de absolut ikke skal og bør ligge. Jeg glæder mig til, at det politiske samarbejdspapir, som var fremhævet i en tidligere sag, får fuld flyvehøjde, så vi fremadrettet får etableret et etisk charter for VE-anlæg samt en bedre borgerinddragelse for disse, når det er, at vi skal i gang sætte sådan nogle anlæg. I sag 40 talte René Christensen om klimamålet på de 80 procent, vi som kommune gerne vil nå. Det er jeg faktisk enig i, og jeg er også selv meget klimaambitiøs. Men jeg mener, at det skal tænkes på en anden måde. Nu vi får et datacenter, forhåbentlig, som kommer til at bruge ufattelige mængder af energi. Jeg har hørt nogle tale om, at det var energistørrelser, der var så meget større end det, vi bruger i Kulborgsund i forvejen. Jamen, så bliver sådan et klimamål, det bliver altså flydende. For ellers så skal vi omvendt sige, at vi ikke vil have udvikling. Så er det nemmere at nå vores 80 procent klimamål, hvis vi bare tænker ind i afvikling af det, vi allerede foretager os. Så det klimamål vil blive flydende, alt efter hvad det er for en planlægning, vi tænker fremadrettet. Den måde, vi fremadrettet bør tænke, nye klima- og energiformer. Det må være det, som regeringen, lige inden de udskrev valg, begyndte at tale ind i, nemlig nogle nye havvindpakker. Det kombineret med, at man også kan sætte solceller op på tagene, så undgår vi, at det ikke er vores kulturlandskab, det skal gå ud over, men at vi på denne sletter ret og vis ikke som jeg startede ud med at sige, kommer i karambolage med de der to og en halv linje, der står nederst i sagsfremstillingen. Danmarksdemokraterne vil gerne have ført til protokold, at Danmarksdemokraterne er utrygge ved, at vi i gang sætter lokalplan, der undergraver bevarensværdige landskab og geologiske bevarensværdier. Yderligere er det et skråplan, igen at dispensere for skovbygningen til et VE-projekt. Tak for ordet. Tak for det. Så er
Stine Steffensen (O) 28:06 taler 1:09
Det jeg vil sige er næsten i tråd med Bob Richard Nielsen og alligevel ikke. Fordi selvfølgelig har vi i Dansk Folkeparti også vores betænkelighed omkring en batteripark i Rarsted. Især når man kigger ind i den der to og en halv linje, som Bob han refererer til, hvor der står noget om bevaringsværdig landskab, geologiske bevaringsværdigheder og dispension for skovbyggelinjen. Men samtidig vil vi også gerne tage ansvar for grøn omstilling og vores klimahandleplan. Så det vi siger ja til nu med at stemme sagen igennem, det er, at vi siger ja til borgerinddragelse. Og derfor igangsætter det her for at afdække de her forskellige muligheder. Men vi er ret spændte på, hvordan man vil håndtere en beredskabsplan og en risikovurdering. Og også den her miljørapport, der skal udarbejdes. Fordi der er ingen tvivl om, at det her ikke er en nem størrelse. Altså batteripakker. Der er både noget omkring brand og eksplosion og giftdampe. Og hvad er konsekvenserne af det? Og afstandskravene? Fordi hvordan vil vores beredskab i virkeligheden håndtere en brand, der reelt set ikke kan slukkes? Og hvad vil det have betydning for naboerne? Men vi stemmer ja til borgerinddragelse og dermed ja til sagen. Tak for ordet. Tak for det. Så er det René Christensen. Værsgo.
René Christensen (M) 29:21 taler 0:15
Også når vi kommer til det sidste. At der selvfølgelig skal laves en batteripak, og man må jo bare sige, vi kan jo se, at energi er vigtigt, også hvis man sådan kigger lidt ud over sin egen navle, så er energipolitik det store politik,
René Christensen (M) 29:39 taler 1:48
som Danmark kan blive mere selvforsyndende i forhold til, at der er strøm i stikkontakten, og der er lys i pæren, når vi trykker på den. Det her, det handler om mere end bare det. Nu siger Bob Richard Nielsen, at man sådan skal lægge mærke til den sidste halvandet linje, men man kunne også begynde at kigge i bilagene jo. Når man kigger på sådan en sag, det vil jeg også håbe, at de tilhørende gør, og folketidens læsere, hvis man skriver om det her. Der er et fantastisk billede af det her kulturlandskab, hvor man kan se, at der er en landevej over ved Rarsted, og så kan man se, at der er en højspændingsstation, hvor vi har det der gammeldags strøm. Vi kan have en højspændingsstation. Det kan vi lave på kul, det kan vi lave på noget andet. Det må gerne være der. Det gør ikke noget. Vi har en højspændingsstation, kan jeg forstå på damersdemokraterne. Det er jo gammeldags og godt. Ved siden af højspændingsstationen, der vil man nu lave en batteripark. Det er ganske forfærdeligt, fordi jo vi er i strøm, man her skal opbevare. Og ikke strøm, der kan vi lave på den gammeldags måde. Så ødelægger man kulturlandskabet. Så jeg vil bare spørge damersdemokraterne, hvad er ændringsforskelet? Hvad er det, man gerne vil? Når der er plads til, at man kan have en højspændingsstation på sådan et areal ude i naturen, men samme sted kan man ikke have en batteripark, som faktisk er mindre end højspændingsanlægget, som der står der foran. Jeg undrer mig bare, fordi det virker på mig, som om at Danmarksdemokraterne de næste fire år bare kommer til at stemme nej til alt, hvad der kommer. Og så kan man jo bare sige det. Hvis man vil stemme nej, er det jo også fair nok, men man kan jo ikke med en enhånd stå og sige, at man er også ambitiøs, og man vil gerne nå det 80-mål. Hvis man stemmer nej til alt, hvad der kommer, så skal man melde klart ud. Men vi vil gerne i moderat om at sige, at vi kan stemme for, og vi kommer også til at stemme for til sidst. Tak for det. Og jeg
Simon Hansen (A) 31:27 taler 0:30
konkluderer, at et flertal i byrådet kan stemme for, at vi i gang sætter arbejde med kommuneplantillæg og lokalplan, og at Danmarksdemokraterne stemmer imod med den opleveste prøvkaldsinfektion. Det er hermed godkendt. Yes, vi skal lige have styr på teknikken. Vi har sag 51,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen godkendt med justeringer af kloakoplande flere stederresume
Byrådet skulle godkende tillæg nr. 4 til Guldborgsund Kommunes spildevandsplan 2020-2024. Tillægget justerer hvilke ejendomme der er udpeget til separat- og spildevandskloakering, og opdaterer og udvider en række kloakoplande, blandt andet ved den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing, ved Elkenøre Strand, nordøst for Nørre Alslev, i boligområdet Sundhaven og ved Elmestien i Idestrup. Forvaltningen indstillede at tillægget blev godkendt, og det blev det i alle tre led af behandlingen. Tillægget havde forinden været i 8 ugers offentlig høring med 9 høringssvar, som ikke gav anledning til ændringer.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Henrik Høegh-Andersen (V): Understreger vigtigheden af, at Spildevandsplanen løbende ajourføres og afspejler den faktiske udvikling i kommunen. For Venstre er det afgørende, at borgerne ikke pålægges kloakeringskrav ukritisk, særligt i det åbne land, hvor det i visse tilfælde hverken giver økonomisk, praktisk eller miljømæssig mening. Han fortæller, at han deltog i et informationsmøde i Sakskøbing Hallen, hvor mange berørte borgere gav udtryk for utilfredshed, og at forvaltningen arbejder med konkrete vurderinger af de enkelte ejendomme, herunder tilfælde hvor kloakering slet ikke gennemføres. Venstre kan på den baggrund tiltræde indstillingen.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Henrik Høegh-Andersen (V)
Simon Hansen (A) 31:57 taler 0:06
som er godkendelse af tillæg nummer 4 til Spildevandsplanen 2020-2024. Henrik H. Andersen, værsgo. Tak.
Henrik Høegh-Andersen (V) 32:06 taler 1:51
Det er jo vigtigt, at vi løbende er sureføre vores Spildevandsplan, så den afsprejler den faktiske udvikling i kommunen og understøtter en moderne og effektiv håndtering af Spildevand. Både i forhold til miljø, klima og byudvikling. Tillægget indeholder relevante justeringer af kloakker blandet opdatering af datagrundlaget samt tilpasning til gældende kommune- og vandområder. Når det er sagt, så er det helt afgørende for Venstre, at vi ikke ukritisk pålægger borgerne nye krav. Særligt i det åbne land skal vi have fokus på professionalitet og sund fornuft. Der er ejendomme, hvor det ganske enkelt ikke giver mening, hverken økonomisk, praktisk eller miljømæssigt, at pålægge kloakkering. Det er derfor vigtigt for os at understrege, at hver enkelt ejendom skal vurderes konkret. Her sætter vi vores lid til forvaltningen i teknik og miljø, som i tæt samarbejde med Kultursundforsyning foretager grundige, objektive, fagligt velbegrundede vurderinger af de berørte ejendommen. Jeg var i dag over til det første informationsmøde, der var i Saks Købing Halle, og talte med en hel del borgere i forhold til det her. Og der er rigtig mange, der er hårdt berørte af det her. Fik også snakket med folk fra forvaltningen, som går ind i det her med oprejseplaner og siger, at der er selvfølgelig ejendommen, hvor vi ikke kommer til at få kloakering, og det skal vi også være indstillede på. Fordi det giver ingen mening at kloakere nogle af de her ejendomme. Men vi skal også huske, at der ligger det her professionelse princip for EU. Altså der er også nogle gange, så skal vi jo ikke gøre nogle ting, hvor det ikke giver nogen mening at lave det her. Så derfor er det vigtigt, at vi får alle enderne til at nå sammen, for der er Der er ret mange borgere, der er utilfredse med det her, men vi skal virkelig tænke os om at få gjort det det rigtige og få gjort det de steder, det skal. Så vi kan selvfølgelig i venstre tiltræde indstillingen.
Simon Hansen (A) 34:00 taler 0:04
byrådet. Så har vi sag 52, som er godkendelse af
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte tillæg 7 til spildevandsplanen om ændringer i kloakoplanderesume
Sagen handlede om et tillæg til Guldborgsund Kommunes spildevandsplan 2020-2024, der justerer hvilke ejendomme der er udpeget til separat- og spildevandskloakering. Forvaltningen indstillede, at forslaget blev godkendt og sendt i 8 ugers offentlig høring. Både Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet fulgte indstillingen, og forslaget blev godkendt og sendt i høring. Ændringerne skyldes hovedsageligt en gennemgang af ejendomme i det åbne land og berører ikke borgernes rettigheder eller pligter.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2020-2024 uden yderligere bemærkninger.
Henrik Høegh-Andersen (V): Henviste til, at hans bemærkninger svarer til det, han sagde om det foregående, tilsvarende punkt, uden at tilføje noget nyt.
Herefter afsluttede Simon Hansen (A) den åbne del af byrådsmødet med en tak til kommunaldirektør Søren Bunde, der deltog i sit sidste byrådsmøde efter godt 10 år i stillingen. Byrådet får lejlighed til at tage officielt afsked med ham ved et arrangement i den kommende uge.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Henrik Høegh-Andersen (V)
Simon Hansen (A) 34:04 taler 0:11
forslaget til tillæg nummer 7 til Spilleværdensplan 2024. Det er
Henrik Høegh-Andersen (V) 34:18 taler 0:03
andet område, så det er sådan set det samme, jeg har at sige til det. Så op på byrådets vegne
Simon Hansen (A) 34:24 taler 1:00
vil jeg da sige tak, for du ikke holdt hele den fremragende tale en gang til. Ja, og med det er vi ved at være ved vejs ende ved dagens byrådsmøde. Mens byrådsmødets sted er åbent, vil jeg bare lige benytte lejligheden til at sige tusind tak til vores kommunaldirektør Søren Bunde, der i dag deltager i sit Sidste byrådsmøde i Gulbesson Kommune efter har været kommunaldirektør her i godt 10 år. Tak for altid kyndig vejledning af byrådet og for godt samarbejde med hele byrådet igennem alle årene. Det er vi meget taknemlige for. og har været glade for at sætte pris på samarbejdet. Det har jeg personligt også gjort igennem, både da jeg ikke var borgmester, men bestemt også i de sidste fire år som borgmester. Så tusind tak for det, og byrådet får også lejlighed for at sige farvel til Søren i næste uge. Så tusind tak for samarbejdet, Søren. Og med det så er den åbne del af byrådets møde til slut, og så har vi en spørgetid også,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Videoen kan ikke afspilles her. Se mødet hos kommunen og spol til 0:00.
Videre: alle udvalg og perioder søg i alle sager udvalgets møder alle byer
Indtast dit navn og din e-mailadresse herunder, så sender jeg en besked, når jeg har noget nyt på hjerte fra arbejdet i Guldborgsund Byråd. Jeg sender ikke SPAM ud, og du kan altid nemt framelde dig igen :-)
Egehegnet 59, 4800 Nykøbing F.
Mail: bycas@guldborgsund.dk
Tlf.: 53 33 53 53
bycas@guldborgsund.dk
