Lokalpolitiker - Guldborgsundlisten - Guldborgsund Byråd
Mødet blev holdt 9. oktober 2025 i Byrådssalen, Parkvej 37, Nykøbing F.. 21 punkter på den åbne dagsorden.
BeslutningssagDrøftelsessagOrienteringssagUden type
Understøttet af AI. På det her møde kan du se og høre, hvad der blev sagt under hvert punkt. Klik på et tidspunkt, så starter videoen der. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Der er ikke modtaget afbud til dagens byrådsmøde, og der indkaldes derfor ikke stedfortrædere. Punktet blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:34 taler 0:07
er godkendelse af indkaldelse af stedfortrædere, og der er ikke nogen afbud til dagens byrådsmøde. Så har vi sag en hundrede og syv og tyve, som er godkendelse af dagsordenen,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Oplyste, at der var udsendt en tillægsdagsorden med sag 107, men da et flertal i udviklingsudvalget har besluttet at udskyde sagen, anbefalede han at trække tillægsdagsordenen tilbage, da der ikke foreligger nogen indstilling fra hverken fagudvalg eller økonomiudvalg. Dagsordenen blev herefter godkendt uden tillægssagen.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:41 taler 0:26
og det er sådan, at der også har været udsendt en tillægs dagsorden sag en hundrede og syv og fyrre. Men når det er sådan, at et flertal i udviklingsudvalget har besluttet at udskyde sagen, så anbefaler jeg også, at vi trækker den tillidsdagsorden tilbage i dag, da der jo ikke ligger nogen indstilling fra hverken fagudvalget eller økonomiudvalget. Så det håber vi kan godkende. Det kan vi godkende. Så arbejder vi videre med den dagsorden.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Lars Havsteen Jensen udtrådt som stedfortræder, da Peter Bring-Larsen raskmeldte sigresume
Byrådet blev orienteret om, at stedfortræder Lars Havsteen Jensen udtrådte af Byrådet med virkning fra 22. september 2025. Baggrunden var, at Peter Bring-Larsen, som han var indtrådt i stedet for, havde raskmeldt sig fra denne dato. Orienteringen blev taget til efterretning.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Orienterer om, at stedfortræder Lars Havsteen Jensen er udtrådt af Byrådet med virkning fra 22. september 2025, fordi Peter Bring-Larsen er vendt tilbage til byrådet. Bød Peter Bring-Larsen velkommen tilbage.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 1:07 taler 0:15
Så har vi en orientering sag, som er taget til efterretning. At stedfortræder Lars Carsten Jensen er udtrådt af byrådet med virkning fra Toogtyvende. September, fordi Peter Larsen er tilbage igen i byrådet. Velkommen tilbage til dig Peter.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte budgetopfølgning pr. 31. juli 2025 med bevillingsbehov på 96,1 mio. kr.resume
Sagen handlede om budgetopfølgningen for 2025 og status på udmøntning af budgetaftalen 2025-2028. Forvaltningen lagde op til at godkende budgetopfølgningen, finansiere det samlede bevillingsbehov på 96,092 mio. kr. af kassen og tage status til efterretning. Byrådet fulgte indstillingen og godkendte den 9. oktober 2025. Særligt Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget stod for store dele af bevillingsbehovet, blandt andet på grund af merudgifter til sygedagpenge, anbringelser og botilbud.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Budgetopfølgningen viser et merbevillingsbehov på cirka 96 millioner kroner, mod forventede 62 millioner ved trykprøvningen i januar. Afvigelsen skyldes primært fire forhold: stigende udgifter til køb af pladser på botilbud på socialområdet, et forsvundet forventet mindreforbrug på ældreområdet, en negativ midtvejsregulering i tilskuds- og udligningssystemet på cirka 22 millioner kroner (mod en positiv regulering sidste år), samt udgifter til fordrevne ukrainere på cirka 15 millioner kroner. Han peger på, at kommunen sidste år stod med en lignende situation, men endte året med et positivt resultat, og mener derfor ikke der er grund til panik, men til tæt opfølgning resten af året. Han anbefaler at indstillingerne godkendes.
Ole K. Larsen (V): Han er bekymret over budgettilpasningsbehovene i overslagsårene, som efter hans opgørelse summerer til et betydeligt milliardbeløb over de kommende fire år, svarende til et besparelsesbehov på omkring 100 millioner kroner årligt. Han mener man skal være ærlig om, at kommunen efter næste kommunalvalg står med en reel udfordring i driften, og siger, at han ikke fik et fyldestgørende svar på sin bekymring, da sagen blev behandlet i udvalget. Venstre er dog klar til at tage ansvar og godkender indstillingen.
René Christensen (M): Han mener ikke situationen kommer bag på nogen, da underfinansieringen på social- og beskæftigelsesområdet var kendt sidste år, hvor man politisk valgte ikke at tilføre midler i overslagsårene. Han er uenig i at kalde det besparelser, men peger på at der er tale om et grundlæggende finansieringsproblem, som kræver politisk mod at løse, så man undgår store tillægsbevillinger fremover. Han er enig med Venstre i, at dette er en central opgave for den kommende byrådsperiode.
Opsummering
Der er enighed om at godkende budgetopfølgningen, men uenighed om hvordan det fremadrettede finansieringsbehov skal karakteriseres. Ole K. Larsen (V) kalder det et besparelsesbehov på omkring 100 millioner kroner årligt i overslagsårene, mens René Christensen (M) afviser betegnelsen besparelser og i stedet peger på et strukturelt finansieringsproblem på social- og beskæftigelsesområdet, som kræver politisk stillingtagen efter næste kommunalvalg.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Ole K. Larsen (V) René Christensen (M)
Simon Hansen (A) 1:22 taler 2:02
Så har vi taget 129. Som er et sammendrag af budgetopfølgningen pr. 31. Juli, tyve, fem og tyve, og den budgetopfølgning udviser et tog på seks og halvfems million kroner. Da vi lavede trykprøvning af budgettet per første januar 2025, så var det forventede bevillings behov i fem og tyve på godt to og tres million kroner, at vi nu ser ud i en budgetopfølgning på de her godt seks og halvfems million kroner, skyldes primært fire ting. Der er nogle stigende udgifter på socialområdet til specielt køb af pladser på botilbuddet. Der var, da vi gik ind i året et forventet mindreforbrug på ældreområdet, som ikke længere er der i den her budgetopfølgning. Så har vi haft en negativ midtvejsevaluering i tilskud og udligningssystemet på to og tyve million kroner. Sidste år var den til sammenligning positiv med cirka det samme beløb. Og så har vi haft udgifter til fordrevne ukrainere på cirka 15 millioner kroner. Hvis man ser bort fra de fire afvigelser, som er svært styrbare, så har vi, synes jeg, helt grundlæggende styr på den økonomiske drift af vores kommune. Det er positivt, men man kan selvfølgelig ikke komme uden om, at seks og halvfems million kroner er mange penge. Cirka 1,7 procent af vores samlede budget, og derfor kræver det selvfølgelig også en tæt opfølgning resten af året at sikre, at udfordringen ikke er så stor, når vi rammer den enogtredivete december. Som jeg nævnte tidligere, var vi på samme tidspunkt sidste år også med et budget på to og tres million kroner, men da året var gået, endte vi med et positivt resultat på en million kroner. Så på trods af de budgetforbedringer, der har været i løbet af årene, så er vi lykkes også med at styrke vores likviditet, men også med at når året er gået og se nogle regnskaber, hvor regnskabet i de store linjer passer med det budget, der har været lagt for årets start. Men altså seks og halvfems million kroner, så skal advarselslamperne selvfølgelig blinke en lille smule. Vi skal være opmærksomme på driften resten af året. Det ved jeg også, man er. Men der er ingen grund til fra min stol i hvert fald at trykke på panik knappen, og jeg kan derfor også godkende, at vi godkender indstillingerne. Ole K. Larsen Værsgo. -Tak for det.
Ole K. Larsen (V) 3:27 taler 1:24
Der hvor jeg bliver bekymret, når jeg kigger længere nede i sagsfremstillingen, hvor der står Budget tilpasning af behovene for seks og syv og otte og tyve og 29. Der står vi seks og tyve og så hundrede og to og tyve million. Der står hundrede og en og fyrre million kroner, syv og tyve og en hundrede og to og halvtreds million og otte og tyve og to hundrede og en og halvtreds million i ni og tyve. Og det vil sige, at hvis man summerer det her budget tilpasnings behov over de kommende fire år, så ender vi på fem hundrede og seks og tres million. Altså hundrede og en og fyrre godt og vel i gennemsnit over de næste fire år. Og så skal man jo forstå, hvad betyder det, når I sagsfremstilling der står budget tilpasnings behov? Det er jo sådan et andet ord for det vi normalt kalder besparelser. Så det der faktisk står i den her sagsfremstilling er, at vi har et besparelses behov på hundrede million kroner hvert år over de næste fire år, og det synes jeg, vi er nødt til at være ærlige om. Altså at som det ser ud lige nu, kigger vi rent faktisk ind i, at så snart vi når den anden side af kommunalvalget, så er vi nødt til at kigge på hvad. Hvordan skal vi drive den her butik fremadrettet? Fordi vi har en udfordring, og det bekymrer mig rent faktisk. Og det vil sige, da vi behandlede den her i går, var det faktisk det første, jeg spurgte ind til. Hvorfor skal jeg ikke være bekymret, når jeg ser den her? Og bare for at være helt ærlig jeg har ikke fået svar, som gør, at jeg ikke er bekymret. Det betyder ikke, at vi i Venstre ikke er klar til at tage ansvar for det her, for det er vi selvfølgelig. Vi har været med hele vejen, og vi godkender selvfølgelig også det her, og vi er også klar til at tage fat, når det bliver nødvendigt. Men vi skal bare være ærlige. Vi står med en udfordring i overslagsårene. Tak for ordet. -René Christensen. Værsgo.
René Christensen (M) 5:00 taler 2:12
så er noget af det her, det er jo ikke budget tilpasninger, der kommer bag på én eneste af dem, der sidder i lokalet her. Hvis vi kigger på socialområdet, hvis vi kigger på beskæftigelsesområdet, så er det jo gjort med fuldstændig åbne øjne. Ved sidste års budgetopfølgning tilførte man også penge både til socialområdet og til beskæftigelsesområdet. Det, der så blev valgt politisk, og det var vi også en del af. Det var jo ikke at tilføre det i overslagsårene, så derfor vidste man godt, at der var et stort efterslæb på de to store områder. Det er der så også nu. Det eneste man så at sige er jo, at når vi så ender her på seks og halvfems million, så er det jo seks og halvfems million kroner, vi tilfører områderne. Vi betaler jo hver med en sit. Der er bare ikke truffet politisk beslutning om det. Det vil sige, at det er nogle penge, vi tager op af kassen og betaler regningerne med Yvonne, sagde Poul lige om lidt, hvor vi skal komme med skåltaler om budgettet for seks og tyve, der var nødt til at sige, at der kigger vi ind i nøjagtig det samme, at der er to områder, der er underfinansierede, og derfor vil vi også i seks og tyve se, at der er nogle områder, som skal have tillægsbevillinger, hvor der ikke er politisk. Hvad skal man sige debat om? Hvordan finder vi de penge, som vi reelt bruger i Guldborgsund Kommune? Jeg vil gerne sige, at jeg har set det også i budgetforhandlingerne, at vi burde gå ind og kigge på de her store velfærdsområder og se på, hvordan vi reelt finansierer det. Og derfor er vi også meget enige med med Venstre i, at det her er sådan set også en bunden opgave. Jeg er sådan set ikke enig i, at det er besparelser, fordi. Fra to tusind og seks til nu har vi betalt hver man sit hele tiden, så det behøver ikke at være besparelser. Men det kræver noget politisk mod at gå ind og sige hvordan finansierer vi det her upfront? Og det mener jeg også, vi bør nødt til at gøre, når vi kommer på den anden side af den her byrådsperiode. Og dem, som så sidder med, der, bør lave budgetter, hvor vi ikke skal give tillægsbevillinger på plus hundrede million kroner. Nu ligger vi lige under de hundrede millioner, men vi kan selvfølgelig anerkende sagen her. Men også bare for at sige, at det er jo ikke en sag, der kommer bag på nogen, der sidder her i byrådet, for vi vidste godt, at den ville komme. Men det er ærgerligt.
Simon Hansen (A) 7:15 taler 0:06
Så har vi sat 130, som er udmøntning af lov
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogram for 2025 og 2026-2029resume
Sagen handlede om, hvordan kommunen skulle fordele penge, den har modtaget fra staten gennem det såkaldte Lov- og Cirkulæreprogram, som dækker udgifter til nye lovkrav i perioden 2025-2029. Centercheferne havde givet input til, om de enkelte fagområder reelt havde brug for ekstra penge, eller om opgaverne kunne løses inden for de eksisterende budgetter. Forvaltningen indstillede, at udmøntningen for 2025 blev godkendt, og at planen for 2026-2029 blev indarbejdet som ændringsforslag til det kommende budget. Både Økonomiudvalget og Byrådet fulgte indstillingen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Godkendte udmøntningen af Lov- og Cirkulæreprogrammet 2025-2029 uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 7:21 taler 0:09
og cirkulære, fem og tyve til ni og tyve. Det kan vi godkende.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet vedtog budget 2026-2029 med skatter og takster uændret, ét ændringsforslag forkastetresume
Byrådet skulle 2. behandle budgettet for 2026-2029, som byggede på en budgetaftale mellem ti partier. Forvaltningen indstillede blandt andet at bruge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fastholde skatteprocenten på 25,8 % og grundskyldspromillerne på 15,9 og 7,2, samt godkende takster og driftsniveau. Byrådet fulgte indstillingen på disse punkter, mens et ændringsforslag fra Dit Guldborgsund blev forkastet med 1 stemme for og 28 imod. Selve budgetaftalen blev vedtaget med 27 stemmer for og 1 imod (Dit Guldborgsund), mens Enhedslisten hverken stemte for eller imod.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Præsenterer budgetaftalen indgået af 27 ud af 29 byrådsmedlemmer for 2026-2029. Fremhæver investeringer i børn, herunder nyt dagtilbud i Eskilstrup, samt fortsat afdrag på gæld. Peger på at der er indtægter på 77 mio. kr. ikke indregnet i overslagsårene, hvor der ellers mangler 100 mio. kr., så det kommende byråds udfordring bliver mindre end tallene umiddelbart viser.
Katrine Burmann (A): Glæder sig over bred aftale og fremhæver 5 mio. kr. lokalt plus forventet 10 mio. kr. fra staten til dagtilbud, 36 mio. kr. til ny daginstitution i Eskilstrup, og at det tidligere besparelseskrav på 16 mio. kr. på plejehjemsområdet neutraliseres fra 2026. Erkender at overslagsårene ser svære ud, og at det bliver det kommende byråds opgave at finde effektiviseringer.
John Brædder (L): Kalder budgettet en investering i børn og opremser 5+10 mio. kr. til dagtilbud og tidligere 20 mio. kr. til skoler. Glæder sig over 86 mio. kr. til lystbådehavne og harmonisering af havnetakster med nabokommuner. Bemærker bekymret at befolkningstallet er faldet til under 59.185, og at der kun er indlagt 10 mio. kr. i besparelser ud af de manglende ca. 140 mio. kr. i driften over fire år, hvoraf 47 mio. kr. stammer fra særtilskud til vanskeligt stillede kommuner.
René Christensen (M): Fremhæver at der nu investeres 35 mio. kr. årligt i børn og unge (20 mio. kr. fra sidste år plus 5+10 mio. kr. nu), begrundet med at hver fjerde i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Glæder sig over en fælles innovationspulje på 2,5 mio. kr. årligt (10 mio. kr. over fire år), men kritiserer at social- og arbejdsmarkedsområdet er underbudgetteret med omkring 90 mio. kr., hvilket han mener gør budgettet uigennemsigtigt.
Ole K. Larsen (V): Fokuserer på landdistrikterne: ny daginstitution i Eskilstrup, fortsat landdistriktspulje på 2 mio. kr. årligt, fordoblet tilskud til forsamlingshuse, 86 mio. kr. til lystbådehavne i Gedser, Guldborg, Stubbekøbing og Nysted, samt 13 mio. kr. ekstra til Ballebro. Nævner at Nysted skal udvikles som maritim kulturhavn.
Johannes Kristensen (C): Glæder sig især over at besparelsen på 16 mio. kr. på plejeboligområdet neutraliseres, da den ifølge ham aldrig var realiserbar. Fremhæver midler til frivillige i åbne mødesteder og anlægsmidler til masterplan for plejeboligstruktur. Erkender at budgettet er underfinansieret nogle steder, men mener det er ansvarligt.
Stine Steffensen (O): Tilslutter sig uden markant nyt, men fremhæver bevaret klippekortsordning og socialt frikort, øget lokaletilskud til foreninger, samt de 5 mio. kr. til dagtilbud. Erkender at kommunen har underskud på bundlinjen og at der ligger en opgave forude.
Annemette S. Johnsen (F): Havde som primært ønske et løft af småbørnsområdet, hvilket nu sker med 5 mio. kr. plus forventet 10 mio. kr. fra staten, og håber det kan bruges til at harmonisere normeringer mellem institutioner. Glæder sig over at det resterende besparelseskrav på 16 mio. kr. på ældreområdet fjernes for 2026, men påpeger det kun er midlertidigt. Foreslår at overveje at samle generationer ved den nye daginstitution i Eskilstrup med faciliteter for ældre.
Camillo Krog (I): Fremhæver vigtigheden af at øge indtægtsgrundlaget frem for kun omfordeling. Har fået gennemslag for en Guldborgsund-ambassade i København til 1,7 mio. kr. for at tiltrække tilflyttere og investorer. Tilslutter sig budgettet.
Bob Richard Nielsen (Æ): Fremhæver fire konkrete aftryk: forlænget klippekortsordning, undersøgelse af veteranhjem i kommunen, dialog med Kulturministeriet om statuer af kvindelige notabiliteter med tilknytning til landsdelen, og en strategisk anlægspulje til ældre- og socialområdet. Tilslutter sig budgettet.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Har underskrevet aftalen, men kritiserer at flere store reformer (sundhedsreform, kontanthjælpsreform, skolereform, en yderligere reform) ikke er tilstrækkeligt konsekvensvurderet økonomisk. Påpeger at 40 mio. kr. afsat i september 2022 til udvidelse af Sundskolen til tre spor er forsvundet fra anlægsbudgettet uden forklaring, og efterlyser en klarere redegørelse samt forpligtelse til at revidere budgettet når konsekvenserne kendes.
Bente Lerche-Thomsen (Ø): Forklarer at Enhedslisten forlod forhandlingerne, fordi der ikke var opbakning til en større tildeling til 0-6-års-området. Mener at de foreslåede 5 mio. kr. oveni statens ca. 10 mio. kr. ikke er ambitiøst nok, og at man burde investere yderligere 10 mio. kr. selv for at give et mærkbart løft, svarende til cirka en ekstra ansat pr. dagtilbud. Enhedslisten vil undlade at stemme, da man respekterer at et flertal har indgået forlig.
Chris Veber (DG): Fremlægger et alternativt ændringsforslag under overskriften at borgeren skal i centrum, med omprioriteringer på 12,5 mio. kr. i driften og 35,5 mio. kr. på anlæg. Konkrete forslag inkluderer udvidelse af klippekortsordningen med 750.000 kr. årligt, en forsøgsordning med senere aftensmadstider for plejekrævende borgere (1,5 mio. kr.), et plejehjem med 25 pladser i Nysted (finansieret ved at flytte pladser fra to nye plejehjem i Nykøbing), 2 mio. kr. til dagplejen, 4 mio. kr. til legepladser i centerbyerne, genstart af en tidligere paragraf 17.4-indsats for udsatte unge, 4,5 mio. kr. til renovering af centerbyer plus pedelordning, undersøgelse af 0.-2. klasses-skoler i landdistrikter, og 200.000 kr. til undersøgelse af bedre offentlig transport. Beder om afstemning om både sit eget ændringsforslag og selve budgettet.
Opsummering
Der er bred enighed blandt 27 af 29 byrådsmedlemmer om budgetaftalen, med fælles glæde over investeringer i dagtilbud, ældreområdet (herunder bortfald af besparelseskrav på 16 mio. kr.) og havneprojekter. Flere talere (John Brædder, René Christensen, Johannes Kristensen) er enige om, at budgettet er delvist underfinansieret, og at det kommende byråd står over for at skulle finde besparelser i overslagsårene. Uenigheden står mellem forligskredsen og de to partier uden for aftalen: Enhedslisten (Bente Lerche-Thomsen) mener at løftet til 0-6-års-området er for lille og ønskede dobbelt så meget, mens Guldborgsund-listen (Chris Veber) har fremlagt et helt alternativt ændringsforslag med andre prioriteringer, særligt til centerbyer, landdistrikter og ældre i eget hjem. Guldborgsund-listens ændringsforslag blev nedstemt med 28 stemmer imod, hvorefter selve budgetaftalen blev vedtaget med 27 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod (Enhedslisten undlod at stemme).
Hvem talte Simon Hansen (A)23456 Katrine Burmann (A) John Brædder (L) René Christensen (M) Ole K. Larsen (V) Johannes Kristensen (C) Stine Steffensen (O) Annemette S. Johnsen (F) Camillo Krog (I) Bob Richard Nielsen (Æ) Paw Hallandson (Sydhavslisten) Bente Lerche-Thomsen (Ø) Chris Veber (DG)
Simon Hansen (A) 7:30 taler 3:06
Vi har sat et hundrede og en og tredive, som er andenbehandling af budgettet for tyve, seks og tyve til tyve, ni og tyve, hvor der ligger en lang række af indstillinger på det. Og det er jo sådan, at vi er syv og tyve ud af ni og tyve byrådsmedlemmer, der har indgået en budgetaftale for budgetåret. Tyve, seks og tyve og også overslagsårene syv og tyve, otte og tyve og ni og tyve. Jeg vil gerne sige tusind tak til forligspartierne for en, synes jeg. Rigtig god og velafbalanceret aftale. Også en tak til Enhedslisten og de Guldborgsund for de drøftelser, vi har haft om budgettet også selv om vi ikke kunne nå til enighed. Lad være med at komme med nogen lang tale. Det er jeg sikker på, at der er masser af, der gerne vil sige lidt til den her sag i dag, men bare sige, at jeg er glad for, at vi i virkeligheden fortsætter de investeringer, som vi vi begyndte at lægge ud i sidste års budget, hvor vi gerne vil investere i vores børn. Det gør vi igen i dette budget med flere penge til hænder i dagtilbuddene ved at bygge et nyt dagtilbud i Eskilstrup. Vi sætter fokus på, hvordan vores kommune ser ud med forskønnelse med kunst og kultur. Vi investerer sådan set med det her budget igen både i by og på land. Det er rigtigt, Når man kigger ind i det her budget også og kigger ud i overslagsårene, så kan man jo godt sige at balancere budgettet. Så ja, det kan man jo. Det er jo sådan, hvordan vi gør det op, fordi der er også indtægter, vi har i det her budget på i hvert fald syv og halvfjerds million kroner, som ikke er indregnet i de overslagsårene, hvor der står, at vi kommer til at mangle hundrede million kroner. Så udfordringen bliver nok næppe så stor heller for et kommende byråd. Men det, at vi har fokus på at lave et budget, hvor vi også sikrer os, at der er et fornuftigt overskud på vores drift. Det gør også, at vi har mulighed for at fortsætte de store afdrag på vores gæld, og det gør også, at vi har mulighed for at blive ved med at investere ind i fremtiden med nogle af de udviklingsprojekter, som vi gerne vil have realiseret. Jeg vil gerne sige tak for et godt og konstruktivt og tillidsfuldt forløb til forligsparterne. Parterne. Alle har fået noget. Ingen har fået alt. Det er jo kompromis. Det er det, som demokrati og politik, det handler om. Men jeg er ret sikker på, at alle kan se deres egne aftryk i den her budgetaftale, og det synes jeg også, er det, det handler om i et byråd, som her er, at vi skal kunne se, at vi fik noget med ud af døren, da vi gik ud af forhandlingerne. Det synes jeg, vi får. Jeg synes, vi har landet et budget, som fortsætter den positive udvikling, som Guldborgsund Kommune er inde i og sætter nogle gode trædesten til til det næste byråd. Også en stor tak til administrationen for det arbejde I har tilvejebragt med materialet, med svar på spørgsmål med at lave beregninger, sådan at det er lykkedes os at ende med en aftale med gode opdaterede tal og et godt grundlag for det. Så tusind tak til alle for en god proces og for en god aftale. Og så vil jeg give ordet til Katrine Bührmann. Værsgo.
Katrine Burmann (A) 10:39 taler 4:36
Tak for det. Socialdemokratiet kan godkende budgettet for seks og tyve. Det er et budget, der sætter retning for vores kommune, hvilken kommune vi ønsker at være. Både her og nu, men også i mange år frem. Socialdemokratiet har oplevet forhandlingerne særdeles konstruktive, og det vil vi gerne takke for. Og vi er glade for at være en del af en forventeligt bred politisk aftale, hvor alle partier på nær to er med. For brede aftaler skaber stabilitet og forudsigelighed både for borgere og for medarbejdere. For os i Socialdemokratiet er dette budget først og fremmest en investering i vores kommune. En investering i mennesker, i børn, ældre, fællesskab og natur. En af de vigtigste investeringer er på dagtilbudsområdet. Her tilfører vi samlet fem million kroner lokalt. Derudover forventer vi yderligere 10 millioner fra staten. Det betyder flere pædagoger og pædagogiske assistenter og medhjælpere i vores daginstitutioner fra næste år. Det vil løfte kvaliteten for børnene og vil styrke arbejdsmiljøet for medarbejderne. Derudover afsætter vi, som borgmesteren også sagde, 36 mio. kr. Til en ny daginstitution i Eskilstrup, som jeg ved, de glæder sig rigtig, rigtig meget til. På ældreområdet fortsætter vi med at arbejde med den nye plejehjems struktur. Det er jo noget i Socialdemokratiet, som vi tager rigtig meget ejerskab med sammen med rigtig mange andre, men som vi ser meget frem til. Vi sikrer, at der er pladser, hvor behovet er, og med den kvalitet, som borgerne fortjener. Og så tager vi også en konsekvens af virkeligheden. Besparelser kravet, der egentlig lå i budgettet på 16 millioner kroner. Det gennemføres ikke uden et kompromis med kvaliteten, og derfor har vi også valgt at neutralisere det fra 2026. Vi afsætter midler til bedre vedligeholdelse, biodiversitet og renholdelse af vores grønne områder. Det handler både om at skabe bedre vilkår for vores dyr og planter, og om at Guldborgsund skal fremstå som en attraktiv kommune for både borgere og gæster. Noget som jeg også er rigtig, rigtig glad for, er, at vi investerer i udviklingen af vores havne, som er en vigtig og vigtig spiller for både bosætning, turisme og det lokale erhvervsliv. Havne er ikke bare en fysisk ramme, det er en del af vores identitet, og det er også en del af vores potentiale. Derfor afsættes der fortsat betydelige midler til renovering og udvikling af vores lystbådehavne. Vi justerer taksterne til lystsejlere, så de harmoniseres med niveauet i vores nabokommuner. Det er en fornuftig løsning, som gør vores havne mere attraktive, og det styrker den lokale økonomi i vores havnebyer og bidrager til at fastholde Guldborgsund som en stærk kyst kommune. Vi skal dog også være ærlige, ligesom både René Fjeldsø og René Christensen og Ole K. Larsen og nu også Simon Hansen jo sagde, at vi står over for et budget, hvor tallene nede i bunden ikke ser så positiv ud. Det betyder, at det kommende byråd får en vigtig opgave. Der skal findes effektiviseringer og skabes et økonomisk råderum. Men for os er det afgørende, at det ikke kun handler om at skære. Det handler om at investere klogt i mennesker i det, der skaber værdi og resultater. Socialudvalget har i den her byrådsperiode vist, at investering i borgernes trivsel kan betale sig både menneskeligt og økonomisk. Og den vej skal vi fortsætte nedad. Budgettet for to, seks og tyve er ikke perfekt. Det er ansvarligt, og det sætter en klar retning. Vi investerer i børnene, i ældreplejen, i naturen, i vores havne og i vores fællesskaber. Det er et budget, der handler om at løfte i flok og skabe udvikling ikke kun i tal og tabeller, men i virkelige menneskers hverdag. Tak for samarbejdet til de øvrige gruppeformænd og også til de to, som for denne gang har valgt at stå udenfor. Sidste år kiggede Bent Lærke Thomsen og jeg på hinanden efter budgetforhandlinger, og vi var lidt kede af, at vi ikke kunne få trumfet igennem, at vi kunne få prioriteret vores yngste borgere. Det kan vi i år. Jeg havde ligesom Enhedslisten nok gerne set, at der havde fundet flere midler til vores dagtilbudsområde, men i den her omgang var det ikke realistisk. Derfor ser jeg dette budget kun som begyndelsen og starten på et langt mere ambitiøst løft af vores børn og deres fremtid. Tak for ordet. -Tak for det.
John Brædder (L) 15:21 taler 10:39
Budgettet for seks og tyve. Jeg ved ikke, om man skal kalde det et valg budget. Man skal kalde det et spare budget. Et budget der tegner fremtiden. Jeg kan ikke rigtig finde det rigtige ord for det. Men fakta er, at jeg har valgt at kalde næste års budget for at vi investerer i vores børn. For det er i virkeligheden dér, At endnu mere velfærd starter, er, hvis vi kan få flere med på vognen. Og det starter allerede i daginstitutionen. Daginstitutionerne har fået fem millioner kroner plus 10 million kroner fra staten, formentlig. Det betyder, at første del af at få nogle. Endnu stærkere vil jeg gerne sige ungdomsårgange, end vi har i dag. De spor er sammen med de tyve million kroner, som vi investerede i dette års budget, altså to, fem og tyve i vores skoler, og som jo er fortsættende, så er det for Guldborgsund listen at se begyndelsen på en længere og større investering i vores børn. Og de børn, som kommer ud af folkeskolen, skulle så gerne munde ud i enten at tage en uddannelse eller komme ud og få et job. Derfor er uddannelsespladser i og omkring Nykøbing Falster også utrolig vigtige. Det er vigtigt, at vi holder fast i de uddannelsespladser, vi har. Det er vigtigt, at vi animere dem, der uddanner sig, videreuddanner sig i Guldborgsund og for den sags skyld også i Lolland animerer dem til at blive på Sydhavsøerne. Og det kræver, at vi i de kommende år tænker i at trække endnu flere uddannelsespladser til vores egn. egen. En anden ting vi også er glade for, er et stærkt erhvervsliv, synes jeg faktisk det her budget lægger op til. Det er ingen hemmelighed, at vi har uddelegeret en stor del af vores erhvervsservice til Business Lolland-Falster. Og de klarer sådan set det meget overordnede på den del. Vi forsøger så i Erhvervs og Udviklingsudvalget at skabe noget udvikling og en god synergi til det, der foregår i Business Lolland-Falster. En af de ting, som ikke er Business Lolland-Falsters opgave, er, hvordan vi i kommunen får skabt en endnu større samhandel imellem virksomhederne. På Lolland-Falster, vil jeg gerne sige. Og Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune er den største indkøber overhovedet, og derfor står der også i det her budgetforlig, at vi skal have kigget på den udbudsportalen, som nogen vil huske, som en portal, der skulle gøre det nemmere for vores håndværker virksomheder at handle med Guldborgsund Kommune, men også faktisk gøre at sol og vind bliver fordelt lige således at alle kommer ind og laver nogle opgaver. Om det hele er lykkedes. Det er der delte meninger om. Initiativet er sådan set godt, men det tager vi et kig på i Erhvervs og Udviklingsudvalget, og det omhandler sådan set også en smidig gørelse af forhåbentlig nogle udbud, som gør det endnu nemmere for virksomhederne. Så er vi selvfølgelig også glade for, at der i disse år bliver investeret op imod seks og firs million kroner i vores lystbådehavn. Og det er vel at mærke lystbådehavne i hele Guldborgsund, som får en opgradering. Og det har så også mundet ud af, at når der er en opgradering af vores lystbådehavn, så skulle vi gerne have trukket nogle lystbåde sejlere til, og derfor skal der kigges på, at taksterne bliver harmonerede med de omkringliggende kommuner, således at også prisen i forhold til at lægge til her er attraktiv. Et renere Guldborgsund er vi i Guldborgsund næsten rigtig glade for, at det er kommet med. Vi havde gerne set et lidt større beløb end de 600.000, der er sat af, og jeg kan lige så godt sige, at hvis os, der bruger, skal være stolte af at vise kommunen frem, så er vi nødt til alle sammen at hjælpes ad med, at den bliver endnu smukkere at se på. Og det kan man jo gøre på rigtig mange forskellige måder. Jeg er stor tilhænger af Vild med Vilje de steder, hvor det giver mening. Jeg er knap så stor tilhænger af Vild med Vilje på vores fortove og de steder, hvor det ikke passer ind, og hvor man, når man kører på vejene i Guldborgsund, tænker det her kunne indimellem godt ligne noget, som overhovedet ikke bliver passet. Jeg ved, at vores dygtige folk i vej og park gør hvad de kan. Det de har behov for, er lidt flere hænder, og det håber vi i hvert fald, at de her 600.000 kan være med til. Så håber vi selvfølgelig også, at det er med til at skraldespande og lignende det bliver tømt også i sommerperioden, når turisterne er ældreområdet. Der er ikke blevet så meget til ældreområdet i det budget her. Og så alligevel, så er vi rigtig glade for, at de seksten million kroner, som der er lagt ind over, var lagt ind i overslagsårene her og skulle spares på grund af af plejecenter strukturen. De skal selvfølgelig ikke udmøntes førend plejecenter strukturen ligesom er gået i gang, fordi ellers er der en formand som i det kommende år får rigtig, rigtig travlt med at finde de her penge på et område, som vi gerne ser fremmet i forbindelse med den her nye plejehjems reform. Plejecentre for en lille smule om befolkningstallet. Når man sidder og kigger det igennem, er vi nu kommet under Tredstusind indbyggere. Vi er faktisk kommet på ni og halvtredstusind. Hundrede og fem og firs. Helt nøjagtigt. Det er noget skidt. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt var lige omkring fire og tredstusind. Vi har i virkeligheden nok alle sammen haft en drøm om, at der var et tidspunkt, hvor der var mange indvandrere til kommunen tænker ok, nu går den rigtige vej. I takt med at der ikke i samme grad er det, så må vi bare konstatere, at så slår det, at fødselstal og dødstal er meget ulige. Det slår igennem, samtidig med statistikken også er helt skæv. Det vil sige, at der flytter for mange væk og for få ting. Det er en af de store opmærksomhedspunkter i de kommende år. Hvis ikke vi får rettet op på det, så er der færre til at være med at finansiere alt for vedligeholdelse af veje, gader og stræder, som jeg lige var inde på, men så sandelig også skoler, biblioteker etc. Hvad der kan gøres, det skal jeg for nuværende ikke gøre mig til talsmand for, men det var måske på tide, at vi får kigget fremad og får lavet en lidt længerevarende plan end lige en valgperiode. For at se hvordan får vi trukket endnu flere borgere til vores landsdel. Så har der været talt lidt om overslagsårene. Nu vil jeg ikke tage ordet i forbindelse med sagen, for det fremgår jo sådan set også i den sag her, at vi over de næste fire år kommer til at mangle i størrelsesordenen hundrede og fyrre million kroner i driften. Er det alvorligt, det? Det kan jo diskuteres. Det er jo i hvert fald hjemme i min husholdning et meget stort tal, og hundrede og fyrre millioner skal jo retfærdigvis også sige, at. Herfra skulle jo for eksempel trække 47 millioner kroner, som vi får i særlig vanskeligt stillede kommune tilskud. Prøv lige at smage på det. Særlig vanskeligt stillet kommune. Jeg synes, vi skulle prøve at finde en indsats, for hvordan får vi det prædikat væk fra Guldborgsund Kommune? Jeg ved godt, at som det ser ud nu. Det kan være svært at overskue, hvis ikke vi får de her syv og fyrre million kroner. Men målet må være, at vi prøver at arbejde os væk fra støtten fra staten. Når det er sagt med de hundrede og fyrre, er der altså kun lagt ti million kroner ind i besparelser. Det står sådan lige på en linje godt gemt væk, og det er op til administrationen at finde dem. Det er jo selvfølgelig, fordi vi politikere i et valgår ikke er så meget for at køre besparelser ind, men der er altså behov for, at der bliver bremset en anelse op. Medmindre at det kommende byråd skal starte med voldsomme besparelser. Og lad mig så klare det lige for ikke at blive misforstået. At sige Guldborgsund absolut ikke røre. Det er vi ikke. Men omvendt så skal der holdes fast i tøjlerne i de kommende år. Til sidst, så vil jeg sige Jamen det er jo sådan set ikke så svært. Og så er det måske alligevel, fordi med arbejdspladser og uddannelse kommer også bosætning. Det vil sige fastholdelse af os, der bor her og mulighed for at tiltrække nye Guldborgsund gæster. Det kan lyde nemt, men jeg mener faktisk, at mulighederne i de kommende år er til stede. Det det kræver, er vækst. Det er velfærd, det er vilje, og vi er i Guldborgsund. Den er klar til, uanset hvor vi kommer til at stå første januar og være med og løfte den her kommune til endnu større højder i fremtiden. Med disse ord kan Guldborgsund Listen tilslutte sig budgetforliget.
René Christensen (M) 26:09 taler 6:45
Man kan jo sige, vi er kede af, at vi ikke bruger flere penge på ældrepleje. Vi er ked af, at vi ikke bruger flere penge på børnene, og vi er kede af, at vi ikke bruger flere penge på vejene. Vi er kede af, at vi i det hele taget ikke bruger flere penge, så derfor er det et dårligt budget. Men sådan er det nok ikke. Men så lyder det i hvert fald, når man sådan læser lidt, hvad der sker i avisen i øjeblikket. Og når man hører, hvad der bliver sagt, skal vi bare bruge nogle flere penge. Men som man også kan se i budgettet, så er de der måske ikke bare lige at bruge i forhold til det. Men når man så kigger ned over budgettet, så har det i hvert fald været vigtigt for Moderaterne, at vi også skulle have en lidt rød tråd også for det budget vi lavede sidste år. For det vi gjorde, der turde vi faktisk at kigge frem også længere fremme end bare det valg vi står ved nu. For der fandt vi jo faktisk tyve million kroner om året rigtige penge til at putte i folkeskolen. Der er vi rigtig glade for, at det er lykkedes for os nu at finde fem million kroner yderligere sammen med de ti millioner, der kommer fra staten, så vi nu er oppe på, at vi faktisk investerer fem og tredive million om året hvert eneste år fremadrettet fra nu af i vores børn og unge. Og hvorfor er det så vigtigt at investere i vores børn og unge? Det er vigtigt, hvis vi gerne vil bruge flere penge på ældreplejen. Det er vigtigt, hvis vi vil bruge flere penge på at lave vejene og ikke huller i vejene. For vi ved, hvad vi gør. Vi er en kommune, hvor fem og tyve procent hver fjerde i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Hver fjerde. Når I står oppe på Torvet og tæller fra 18 år og opefter, til man går på pension. En, to, tre. Overførselsindkomst. En, to, tre. Overførselsindkomst. Det er derfor, at vi bruger op imod 1,6 milliard om året på at finansiere, at borgerne desværre ikke er en del af et fællesskab. Derfor er jeg rigtig, rigtig glad for, at vi har fået det her slogan med igen. Det har vi kørt med i et stykke tid, men vi skal jo også arbejde efter det. Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at de kan indgå i relevante fællesskaber. Det er utrolig vigtigt, og hvis man skal det, så skal man have et fundament, man kan stå på, hvor man føler sig stærk til det voksenliv, som man skal ind i. Derfor er vi fra Moderaternes side rigtig glade for, at vi har kunnet følge op igen i år med at sige Vi gør også noget helt særligt på daginstitutionsområdet. Og så håber vi jo, at den her investering på et tidspunkt også giver et afkast. Det er ikke engang sikkert, at det bliver næste valgperiode. Det kan være, at det bliver valgperioden, efter at vi kan høste frugterne af de investeringer, som vi laver nu, og derfor burde vi jo også i fællesskab. John Brædder var lidt inde på det. I har kæmpet for det. Nogle gange burde man jo efter valget sætte sig ned og sige Hvor skal den her kommune være henne om 10 år? Sætte det lange lys på og få lavet nogle budgetter, hvor vi træffer nogle politiske beslutninger om, hvor det er, vi gerne vil flytte os hen. Men der er selvfølgelig også andre ting i det her, som er interessant. Også på den korte bane. For hvad er det, vi skal gøre også for at gøre os attraktive? Jeg er rigtig glad for, at vi også har fundet penge til det. Eller fast finansiering til vores Nykøbing, som blandt andet laver en masse gode arrangementer. Der er sat 1,5 millioner af dertil. Det er rigtig positivt. Nykøbing Kommune er blandt andet kommet rigtig meget på landkortet med den her byfest, som kom tilbage i år, som mange har oplevet og har gjort, at der er nogle, der har fået nogle gode oplevelser også i vores kommune. Jeg er også rigtig glad for, at vi igen i år kunne få sat penge af til grønne byrum. Det fik Moderaterne også sat af i sidste års budget. Det har vi også fået det her års budget. Altså at vores byer Byer. Få nogle grønne byrum, således at det bliver mere interessant at komme og besøge vores byer. Det skulle gerne være sådan, at når man besøger en af vores centerbyer større byer i Guldborgsund Kommune. Så er det et besøg værdigt. Man får en god oplevelse både som borger, men også hvis man hvis man kommer udefra. Vi er også rigtig glade for, at vi har fået sat penge af til vores lystbådehavne, hvor vi nu har gjort det en gang. Først skal jeg huske at sige at få sat dem i stand og få dem nulstillet. Det gjorde vi også for en 10 tolv år siden. Da gjorde vi det samme og var i øvrigt rigtig glade for det. Men det er jo sådan, at når noget bliver brugt, så bliver det også lidt til sidst, og det gør vores lystbådehavne også, og derfor er vi glade for, at vi kan komme videre med det. Den sidste ting, som vi jo er, er glade for i budgettet her, er apropos det jeg nævnte før. Det er, at alle partier er blevet enige om at afsætte en innovationspulje på to en halv million kroner over de næste fire år. Altså ti million kroner. Prøv at se på dem, der ikke har fået det her fundament med til at gå styrket ind i voksentilværelsen. Hvordan kan vi sikre, at de kommer ud og ikke bliver en af de fem og tyve procent, som ikke er på arbejdsmarkedet? Der tror jeg, vi kan få gearet de her to en halv million kroner om året. Rigtig godt, at det bliver en god investering. Så er jeg nødt til at sige, at på den her sag også, at det ærgrer mig, at vi ikke laver et budget, der er fuldt finansieret. Der er penge til de her uforudsete udgifter. Men både socialområdet og arbejdsmarkedsområdet er under budgetteret i det her budget med omkring halvfems million kroner. Og så kan man sige, at de halvfems million kommer jo alligevel. Ja, men tænk, at vi siger ja til et budget, hvor halvfems million kroner ikke er politisk disponeret. Det er bare halvfems million kroner, der bliver brugt på noget. Jeg kan i hvert fald sige for mig selv. Jeg er formand for Arbejdsmarkedsudvalget er rigtig glad for det. Det, der sker, når man har budgetteret med omkring tres million kroner, så bliver en million altså lidt mindre. Bliver det så en og tres millioner, eller bliver det ni og halvtreds million? Vi burde have budgetter, der var gennemskuelige. Vi burde have budgetter, som vi kunne holde hårdt på, så man kunne se, at der var en udfordring i at holde det budget, der er lagt. Så skal de røde lamper tænde, Men det er der jo ikke, når man starter med at være underfinansieret med tres million kroner. Så jeg tror, vi giver os en bjørnetjeneste med at lave budgetter, der er nemme at indgå, og så må kassen klare de udfordringer, der kommer hen over året. Men alt i alt, så er det trods alt et budget, der trækker tegner fremad, og vi er rigtig glade for, at vi kunne have den røde tråd. At det er de børn og børn og unge, som vi gerne vil investere i over de kommende valgperioder. Og det tegner det her budget også til at gøre. Så tak for det gode samarbejde, der har været.
Ole K. Larsen (V) 33:00 taler 4:33
med i budgettet, og det er vi også, selvom vi i den første øvelse i Folketinget Var vi pludselig blevet skrevet ud af budgettet, var vi selvfølgelig lidt ked af. Men selvfølgelig er vi med, fordi for os i Venstre er det vigtigt at være med til at tage et ansvar for vores kommune også fremadrettet. Vi kan fuldt ud tilslutte os de ord, som de foregående talere har taget, og derfor vil jeg tillade mig at bruge min tid på en vinkel, som I måske har fået nævnt lidt mindre trods alt. Og det er vores landdistrikter. Og jeg tænker heller ikke de af jer, der sad med i forhandlingslokalet, var overrasket over landdistrikterne. Jeg vil vælge at fokusere på nu, fordi lige præcis vores udvikling af landdistrikterne er jo en mærkesag for os i Venstre. Jeg vil gerne starte med Eskilstrup, fordi det er jo fantastisk, at vi er blevet enige om at få afsat penge til en ny daginstitution i Eskilstrup. Og netop Eskilstrup og styregruppe på fire og fyrre har jo for nylig fået den den landsdækkende landdistrikts pris. Det er jo fuldstændig fantastisk, at vi har landdistrikt, og vi havde da også et andet landdistrikt i Guldborgsund, der var med i opløbet om at vinde den her pris. Det er jo fuldstændig unikt, at vi har to ud af de tre førende landdistrikter i hele landet. Det skal vi være rigtig, rigtig stolte af, men det skal vi også understøtte. Og noget af det, som jeg oplever, for eksempel, når jeg er i Eskilstrup, er, at de her gode mennesker bag styregruppe fire og fyrre er rigtig, rigtig glade for samarbejdet med kommunen. De italesætter jo netop kommunen som en positiv samarbejdspartner, som understøtter deres ideer. De er helt med på, at alt bliver ikke finansieret fra dag et. Men når der er det der lange seje træk, og man arbejder på nogle ting, så kommer der også nogle ting til at ske. Og det er lige præcis den her daginstitution et super godt eksempel på. Så derfor er vi rigtig glade for, at vi i byrådet kan understøtte det gode arbejde i Eskilstrup. Vi er også rigtig glade for, at vi fortsætter med vores Landdistriktspuljen. Det er jo to millioner, der årligt bliver afsat målrettet udvikling i landdistrikterne, og det betyder faktisk noget. Bare her i fem og tyve har vi støttet i Nørre Alslev. Vi har støttet i Stubbekøbing, vi har støttet i Øster Ulslev, og vi har støttet i Væggerløse og flere andre steder, og det er sådan et bredt spektre af emner, aktiviteter og fysiske installationer, vi får støttet. Der er noget kunst, der er noget biodiversitet, en byfest, badebro og så videre. Og formentlig lidt senere i dag kommer vi også til at støtte et forsamlingshus fra Landdistriktspuljen, og det er jo simpelt hen alle sammen eksempler på noget, der gør en helt konkret forskel for borgerne ude i vores landdistrikter. Og det skal vi være rigtig glade for. At det er noget, vi vi fortsætter med. Så er vi også rigtig glade for i Venstre, at der var opbakning til ønsket om at få fordoblet vores tilskud til til forsamlingshusene. For det er jo lige præcis noget af det, der samler fællesskabet ude i landdistrikterne. Det betyder virkelig noget, når de gode mennesker, der står bag de her forsamlingshuse, nu kan få lidt mere ro på driften og måske lidt mindre fokus på, at alle skal tjene for lige akkurat at klare den igennem, men faktisk kan lave nogle flere ting af det de ønsker. Og så er jeg jo som formand for LKF Landdistrikts og Fritidsudvalget rigtig glad for det her, for vi kan simpelt hen tjekke alle tre områder af i forhold til forsamlingshusene. Det styrker vores landdistrikter. Det skaber bedre rammer for kulturarrangementer, og så styrker det selvfølgelig også fritidslivet muligheder for at samles. Så det er simpelt hen tjek på alle tre områder. Det er jo bare skønt. Så er der også de her seks og firs million kroner til vores lystbådehavne, som jo styrker Gedser, Guldborg Hestes, Stubbekøbing, Stubbekøbing og Nysted. Det er jo også direkte ud i landdistrikterne, det skaber og skaber udvikling. Og så for at tage endnu et eksempel i forhold til havne og landdistrikter, så har vi jo fået med, at vi skal arbejde videre med Nysted skal være en maritim kulturhavn, og det er jo noget, der vil betyde, at der vil komme væsentlig flere af de her historiske træskibe til. Det vil være til glæde for borgerne. Det vil være til glæde for turisterne. Og så uden helt at gå i detaljer. Det betyder faktisk, at så sent som i dag er blevet orienteret om, at det her faktisk kan være katalysator for et fantastisk spændende samarbejde med en stor aktør i Nysted, så det bliver rigtig, rigtig spændende på et tidspunkt at kunne fortælle lidt mere om det. Vi er også glade for, at vi har fået afsat de her tretten millioner ekstra til Ballebro, så at vi nu endelig kan få det realiseret. Nu er finansieringen helt på plads. Det er super super godt for hele havne projektet. Så vil jeg godt slutte af med at sige tak til alle gruppeformændene for at have indgået i en meget positiv forhandlingsvilje. Det er skønt at opleve den der vilje, der er til at blive enige og til at mødes og også til at gå på kompromis, så vi alle sammen næsten alle sammen kan være i en endelig aftale. Det er vi rigtig glade for, og derfor fra Venstres side godkender vi selvfølgelig også budgettet. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 37:36 taler 0:03
Tak.
Johannes Kristensen (C) 37:42 taler 7:03
I Det Konservative Folkeparti. Er vi der, er vi tilfredse. Det må vi sige. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at vi er glade. Vi synes, det er et godt budget, og vi synes, at det er en festdag, at vi rent faktisk kan være syv og tyve ud af ni og tyve, som stemmer for det her budget. Jeg synes, det siger en hel masse om arbejdsklimaet i det her byråd på trods af, at efter fire år, så kan jeg sige, at det er ikke nogen hemmelighed, at vi er forholdsvis forskellige mange af os. Vi er et ret godt repræsentativt udvalg af kommunens borgere, så når vi kan stå her og der rent faktisk er 27 ud af 29, der kan stemme for det synes jeg altså er. Jeg synes, det er positivt. Det er jeg nødt til at sige, og jeg synes, det er et godt budget. For os konservative, der har starten af de her budgetforhandlinger. Der har det været afgørende for, om vi overhovedet skulle med eller ej. Hvorvidt at vi er blevet taget alvorligt i forhold til, at den besparelse, som blev planlagt i tre og tyve på plejebolig strukturen, de seksten millioner, som John Brædder også nævnte, at de skulle simpelt hen neutraliseres i seks og tyve. Det var en besparelse, som vi fra starten af meget hurtigt fandt ud af efter budgettet 23 ikke var realiserbart. Og vi har i to budgetter har vi fundet pengene på området på alle mulige andre måder end det, den besparelse var tiltænkt. Det er ikke i orden. Det kan vi ikke gøre fremadrettet. og det kan ikke forklares. Jeg kan ikke forsvare det, og derfor er jeg meget, meget taknemlig for, at den nu er blevet neutraliseret. Så tak til forligsparterne for at have været med til at gøre det. Af andre positive elementer vil jeg gerne fremhæve, og det kan man måske smile lidt af og sige Ja ja, men det er bare et par hundredetusind. Men de ekstra midler, som er blevet fundet til de frivillige i de åbne mødesteder, det synes jeg er vigtigt. Det synes vi som konservative er vigtigt. Det, at der er mulighed for, at vi kan give dem et klap på skulderen, at vi kan øge deres muligheder for at danne fællesskaber for ældre, så vi kan modvirke ensomhed. Det synes vi, er enormt vigtigt. Vi er meget glade for det. Fællesskaber. Det modvirker ensomhed. Fællesskaber skaber livsglæde, uanset hvilken alder man har, og i den forbindelse er det også væsentligt for os konservative, at der er afsat anlægsmidler i overslagsårene til at igangsætte masterplanen for plejebolig strukturen. For Konservative er en værdig ældrepleje. Det er af højeste prioritet det at komme på plejehjem. Det skal ikke være noget, som man skal frygte. Som man kunne læse i Folketidende i sidste uge. Det skulle meget gerne i stedet være noget, som man rent faktisk kunne glæde sig til, hvis man får lov til at blive så gammel. I den forbindelse er jeg bare nødt til at sige, at gennemrenoveret og Nye pleje. Det er simpelt hen en nødvendighed. Vi er nødt til at have demensvenlige, velindrettede nye plejehjem. Det er vigtigt for vores borgere, og det er vigtigt for vores medarbejdere. Men det kræver investeringer, og det er vi rigtig, rigtig glade for, at forligsparterne har været anerkendende over for. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi som konservative var en lille smule bekymrede for, hvordan det her budget ville ende, og det er med baggrund i, hvordan vi så budgettet blev vedtaget i en og tyve. Op til valget, hvor vi ikke var en del af det, da vi ikke var ene om det ville blive et valg budget. Det synes jeg ikke det er. Jeg synes faktisk det er ansvarligt, og jeg medgiver, at det er, at der er nogle steder, hvor det er underfinansieret. Men det har vi vidst fra starten af, og det har vi vidst de sidste fire år. Vi er gået ind i det, og vi går ind i det med åbne øjne. Men jeg synes, det er ansvarligt, og jeg synes også, at det er et sundt borgerligt princip, at man skal svare enhver sit. Og det kan vi også. Og det gør vi også. Og jeg synes ikke, at der er del gaver ud til højre og venstre i det her budget. Jeg synes faktisk, at det er ansvarligt, og det er vi meget taknemmelige for, at vi ikke skal sidde. Hvis vi er så heldige at blive valgt igen til foråret, at at vi så skal sidde og lave trække det hele tilbage igen efterfølgende. Det ville være enormt trist. Så vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose de andre forligspartier for at have bragt rigtig mange gode ting til bordet. Forslag der er blevet plads til fra undersøgelsen af Muligheden for veteranhjem i kommunen. Fortsættelsen af klippekortsordningen. Øgede investeringer i vores dagtilbud. Styrkelse af erhvervs servicen, De grønne byrum. Alt sammen ting, som I har haft med, og som vi nu kan sige, at vi er stolte over at få lov til at lægge stemmer til, at det bliver vedtaget. Jeg vil også gerne takke administrationen. Og jeg vil også gerne, og jeg ved, og det skal stadig ikke blive en vane. Men jeg vil også gerne takke borgmesteren. Det var en lidt speciel situation i og med at jeg for en stor del var i Grønland og derfor har været nødt til at forhandle direkte med borgmesteren. Jeg ved ikke, om det blev, om det blev bedre eller sværere af den grund. Men i hvert fald er vi her endnu og kan skrive under på. Så tak for at. Jeg blev løbende holdt orienteret og fik lov til at være med og give mit input og de konservatives input til budgettet? Tak for at have været en del af at lave et budget, hvor vi samler i stedet for at splitte. Og med disse ord kan Det Konservative Folkeparti godkende den indgåede aftale. Tak for ordet. -Så er det Stine Stefansen. Værsgo.
Stine Steffensen (O) 45:57 taler 2:03
at hvor vigtig for os, så er der selvfølgelig også, som andre også har nævnt, klippekortsordningen, som er en sag vi har talt tidligere. Den har så i øvrigt slet ikke været i spil. Det er lidt ligesom det sociale frikort, som vi også fik tilført budgettet sidste år. Det vil sige her i budget 25, at det også stadig væk er en ting, der er bevaret. Men også det her med de bedre aktivitetstilbud for ældre, løft af landdistrikterne, blandt andet som som Ole K. Larsen siger med ved Eskilstrup især, men også Landdistriktspuljen er vi også rigtig glade for. Men også foreningslivet, hvor vi har øget lokaletilskud til foreningerne. Det er jo også i den grad noget, der har indflydelse på vores vores mindre landsbyer og landdistrikter. Men også de fem millioner til dagtilbuddene. Og som flere andre allerede har sagt. Men sidste år gav vi jo 20 millioner til skoleområdet, og det er jo også i overslagsårene, at vi investerer i vores børn og unge. Og nu gør vi det så også i dagtilbuddene. Det synes vi også er vigtigt her fra Dansk Folkeparti, fordi vores børn og unge er fremtidens ressourcer her i kommunen. Og det er der, vi også skal lægge nogle af vores investeringer, ligesom vi investerer i anlæg. Og vi investerer i havne, fordi investeringer, udvikling og hvad er det, der skal til, for at vi kan få en kommune, hvor vi også kan være selvfinansieret? Forhåbentlig også i fremtiden, hvis vi kigger mere end en valgperiode? Vi kan øge vores indkomst ramme. Det er udviklingen. Vi skal have tiltrukket nogle borgere, som også kan være med til at bidrage, fordi alle de ønsker, vi har for et budget, hvis vi skal sige det, er alt det, vi ønsker os. Det er det her med borgeren i centrum. Velfærd for os alle sammen. Det kræver faktisk, at der er flere penge. Lige nu står vi med røde tal på bundlinjen. Det ved vi alle sammen godt. Der er flere, der har nævnt det allerede nu her. Vi har en opgave foran os. Vi går ind i den med åbne øjne, fordi vi ved det godt. Vi har gjort det før, så. Men vi er overordnet set glade for budgettet. Ellers havde vi ikke været her, så. Så tak for det til alle jer, der nu er med. Og tak for ordet.
Annemette S. Johnsen (F) 48:06 taler 8:36
at have sat aftryk på den her budgetaftale, som er indgået i næsten så bred enighed som muligt. Det er ikke et flottenheimer budget, måske endda et lidt skrøbeligt budget. Økonomien kræver i hvert fald fortsat opmærksomhed. Jeg vil gerne sige tak til borgmesteren for at styre forhandlingerne med ro og ordentlighed, skabe en rar og konstruktiv stemning. Tak til administrationens dygtige folk, der har knoklet for at skaffe alle de oplysninger vi beder om, og sætte alle tal og ord sammen til det, vi står med i dag. Og tak til alle forligsparterne om at for at gå med ind i forhandlingerne med den ånd og den samarbejdsvilje, som der har været vist hele vejen rundt. Jeg vil gerne starte med at sige det, som var SF's primære budget. Ønske et mærkbart løft af småbørnsområdet. Så minimumsnormeringer i Guldborgsunds dagtilbud bliver mere en realitet end bare en regnearks model. Tidlig indsats taler vi meget om, men fokus plejer at være på de udsatte og sårbare børn. Men alle børn har brug for opmærksomhed, fra de bliver født. Faktisk også før. Det rolige, nemme barn i vuggestuen og i børnehaven kan godt være et barn, der trækker sig lidt, fordi det føler sig overset og ensomt. Det samme barn kan senere blive den, der endelig tager fat og råber højt i skolen eller fortsætter med at trække sig ind i sig selv. Begge dele er lige galt, for det peger på, at barnet ikke trives så godt i det fællesskab, vi som kommune tilbyder, og derfor er der stor sandsynlighed for, at det kan skyldes de vilkår, vi byder barnet, At der ikke er nok voksne omkring barnet. At barnet ikke bliver set nok, hørt nok og mødt med nok omsorg. Vi har for mange børn og unge, der mistrives og for mange unge, der ikke kommer videre i ungdomsuddannelse. Samtidig har vi for mange voksne, der er uden for arbejdsmarkedet, uden uddannelse, for mange, der lider af stress, depression og andre problemer, som gør, at de ikke trives og ikke kan være selvforsørgende. Det er ikke værdigt, og det er ikke godt for vores samfund. Ved at investere i småbørnsområdet og i skolerne Uglerne får man styrket den fødekæde, der gerne skulle gøre, at man har flere voksne, der er selvforsørgende og kan klare sig selv på en værdig og livskvalitet betonet måde. Sidste år fik vi tilført to millioner til budgettet for for at styrke daginstitutionernes normeringer. Det var dog bedre end ingenting. Denne gang er det fem millioner sammen med forventeligt 10 millioner, der kommer fra staten. Det er en super vigtig investering at sikre de allerbedste forhold for de yngste, så de er trygge, robuste og parate til de mange udfordringer, der venter dem lige om lidt. SF håber, at pengene kan blive brugt til at nærme sig en harmonisering af institutionernes normeringer for det pædagogiske personale fordelt uens. Der kan være mange forhold, der ligesom Medvirker til den der lidt uensartet normering, men i hvert fald håber vi, at midlerne kan afhjælpe en bemanding. Forskelle der er. Så alle børn har nok voksne omkring sig i hverdagen og bliver set og hørt nok. Det var også af stor betydning for personalets arbejdsmiljø og muligheder for kompetenceudvikling, så det er både en investering i det enkelte barn også i personalets arbejdsvilkår. SF glæder sig også over planerne for en ny tidssvarende daginstitution i Eskilstrup, som med placeringen ved skolen giver mulighed for tættere samarbejde omkring de yngste børn. Det kunne være fantastisk, hvis der også kom faciliteter for ældre på stedet. Plejehjem, dagcentre, ældreboliger. Hvad man nu kunne tænke sig, så man kunne samles på tværs af generationer. En overvejelse værd, når man skal videre med den nye plejehjems struktur. På ældreområdet havde SF også medbragt forslaget om at strege det resterende besparelseskrav på 16 seksten million fra tidligere. Det kommer til at ske. Godt nok kun i seks og tyve foreløbig. Vi må tage den op igen næste år. Den nye organisering af hjemmepleje teams kræver, at både medarbejdere og personale er klar til omstillingen hele vejen rundt. For det er en anden måde at arbejde på, når man ikke skal registrere hvert minut, men kan arbejde mere frit og behovsorienteret inden for en samlet blok af tid til den ældre. Når teamene skal udvides til flere faggrupper og arbejde mere på tværs, kan det også kræve en indkøring, som måske koster lidt flere timer. Men vi har en forventning om, at de tværfaglige teams, når de er kommet rigtig godt i gang med at arbejde under friere rammer og større fleksibilitet omkring den enkelte ældre, vil give et rationale på blandt andet visitation af bureaukrati. Nykøbing skal være den attraktive by for de uddannelsessøgende, og de skulle gerne blive endnu flere. Det attraktive udgøres ikke af interessante uddannelsesmuligheder alene, men også af, at der er et spændende studiemiljø, en lækker by at opholde sig i at bo i. Gode mødesteder og kulturoplevelser. Der er ting i det her budget, som kan arbejde i den retning. Men der er også en gruppe af unge og voksne, der ikke er i uddannelse eller i job. Den nye beskæftigelsesreform skal implementeres, så det bliver spændende at se, om den kan gøre en reel forskel. Lokalt får vi med det her budget en pulje til afprøvning af nye forsøg og tiltag, som måske kan hjælpe flere til at blive selvforsørgende. Det er også værd at bemærke, at vi her i kommunen har en nyttejob ordning, der rent faktisk virker. Det kan vi godt være stolte af. Nogle af de job, vi gerne vil fremme her i kommunen, er inden for det grønne område. Det kunne være inden for lokal, bæredygtig, klimavenlig fødevareproduktion. Det kunne også være arbejdspladser inden for genanvendelse, bæredygtigt byggeri. Mulighederne er mange for virksomheder i alle størrelser. For det pladskrævende produktioner har vi erhvervsarealer. Det er bare at sige til. Vi har en klimahandlingsplan, som skal overholdes. Det har byrådet forpligtet sig på, og det er understreget endnu en gang i denne budgetaftale. Vi husker kampagnen Vild med vilje, som fik stor folkelig opbakning. Nogle steder er det vilde måske blevet lidt for vildt og overgået til en slags monokultur bestående af for eksempel tidsler. Det er jo ikke så de værste. Men borgere med særlig interesse for naturen har beklaget, at den tidligere pulje til biodiversitet var brugt op og ikke fornyet. Dem kan vi nu glæde med, at den bliver genindført. Fokus på det grønne. Naturen og klimavenlighed bliver bemærket af turister og tilflyttere. Renere og mere velpasset Kommune vil også blive bemærket. Flere grønne byrum skal gøre Nykøbing kønnere og mere behagelig ved en midtby havn bedre sammen. Og lige nu er der fokus på den store havne omdannelse i Nykøbing, men også på at gøre Stubbekøbing havneområdet til kultur mekka, og at Sakskøbing fornys med byfornyelsesprojekter. Projekt Destination Sydfalster kører stadig. Jeg hører, at borgerne synes, det går meget langsomt, at de ikke rigtig kan se, at der sker noget. Det gør der, hvor det går også langsomt. Pengene til projekterne er ikke inddraget. Det er ikke unaturligt, at den største by får størst opmærksomhed. At der er flest mennesker i gaderne dér, hvor butikkerne er flest. Byrådet har fokus på hele kommunen og bruger mange penge på at skabe fornyelse i vores lokalområder. Men der kan nok ikke være alle tilbud alle steder. Derimod er der helt bestemt politisk opbakning, som også andre har sagt til lokale initiativer og lokale ildsjæle. Foreningslivet blomstrer jo rundtom i kommunen med masser af aktiviteter, som ikke nødvendigvis er forenings organiserede. Her er forsamlingshusene vigtige som fællesskabs rum. Og mange af dem bliver brugt rigtig meget og de får større tilskud at arbejde med. Jeg hører, at Johannes Christensen i går sagde, at han ville gerne tale i 40 minutter. Jeg tog tid. Det har du ikke gjort, så jeg vil ikke overgå dig voldsomt. Så jeg vil også holde lige her og sige, at for en god ordens skyld, at SF tiltræder tiltræder budgetaftalen. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 56:45 taler 0:06
Det var. -Overgået ham lidt.
Camillo Krog (I) 56:57 taler 3:36
fordi for at citere Stinna Steffensen, som flere andre har sagt. Allerede nu har vi fået et par fine komplette gennemgang af slavisk af hele budgettet. Det er der sådan. Tre fire. -Talere, som har gjort. Så det vil jeg selvfølgelig undlade, for at der ikke sidder nogen og mister koncentrationen om det, det egentlig handler om. Herre René Christensen og herre John Brædder talte om underfinansiering, og det er rigtigt nok. Vi kigger ind i en enormt stor udfordring og noget af det, som vi også har gået til budgetforhandlinger med, og som vi til hver en tid vil gå til budgetforhandlinger med. Det er netop det her, hvor vigtigt det er at øge indtægtsgrundlaget. Hvor vigtigt er det simpelt hen er at gøre kagen større? For nu har vi brugt en masse tid på at tale om omfordeling, og det er jo også dejligt, at vi fordeler pengene og omfordeler lidt og skaber nogle pebernødder, For vi taler jo om kerneopgaverne. Vi taler jo ikke så meget om, skal opgaverne jo. René Christensen talte næppe om beskæftigelsesområdet, og hvor svært det er at få økonomien til at hænge sammen, fordi det skal opgaver. Og det er det også på socialområdet, og det er det også på alle mulige andre områder. Så vores råderum er jo ikke voldsomt stort. Men vi har da rost hinanden og os selv for, hvor gode vi er til at placere de sidste penge de steder vi nu synes er rigtigt. Omkring det som LA eller jeg. Det er sådan lidt skægt. Der skal jeg sige vi skal sige jeg eller skal jeg sige L. Når man kun har ét mandat. Det har jeg sådan rigtig fundet ud af, at når nogen siger når nogen siger jeg og nogen siger vi, og jeg tror bare, siger jeg, fordi jeg repræsenterer jo heller ikke som den eneste i byrådet. Desværre fik vi kun en hensigt. Vi gik jo eller. Nu skal jeg tilbage og sige jeg. Jeg gik efter at vi fik åbnet Embassy og Lolland-Falster eller nok mere Embassy of Guldborgsund i København som en fysisk mulighed, hvor vi kan invitere interessenter, ejendomsmæglere osv. For at præsentere vores kommune. -Et sted. Hvor vi har mulighed for eventuelt at tiltrække nogle Netto bidragsydere, altså nogle af dem, der gør, at vores kage kan blive større. Det koster 1,7 mio.. I sådanne runde tal, og jeg håber på, at det ikke bare bliver en hensigt, at det er noget, som vi rent faktisk kan få gennemført. Det har jeg fået lovning på, at det i hvert fald er nogen, der vil arbejde for. Jeg er også tilfreds med forhandlingen. Jeg synes, det har været et godt klima. Jeg synes, at det har været interessant og spændende og godt ledet af vores vores borgmester. Men i det hele taget har der ikke været så mange sværdslag. Vi er jo enige om, at vi gerne vil det bedste for vores kommune og for vores borgere, og jeg synes faktisk, at vi er landet rigtig godt. Jeg glæder mig over, at det, som vi kom med i to tusind og fire og tyve, nemlig at vi ville sætte nogle grunde på i udbud, det rent faktisk virker. Så jeg håber på, at man fremadrettet også lytter til LA's gode ideer. For det virker jo, kan man sige. Vi ønsker ikke at revolutionere. Vi vil bare gerne have almindelig sund fornuft ind i vores byråd og vores budget. Så jeg vil også for en god ordens skyld sige, at LA også kan godkende budgettet. Tak. Tak for det. Så er det Bob Nielsen. Værsgo. Ja tak.
Bob Richard Nielsen (Æ) 60:39 taler 3:30
Danmarksdemokraterne Inger Støjberg er med i budgettet for det kommende år. Vi fik i danmarksdemokraterne fire særlige aftryk i det kommende års budget, som jeg er hamrende stolt af. Klippekortsordningen fastholdes. Danmarksdemokraterne har fået forlænget klippekortsordningen. Ordningen giver ældre plejehjemsbeboere og plejekrævende hjemmeboende borgere et klip svarende til en halv times selvvalgt aktivitet om ugen til for eksempel at blive. Ledsaget. -Til frisør eller. Ude i. -Naturen. Derforuden holder den otte og fyrre ungarbejdere beskæftiget på vores plejehjem til at styrke aktiviteterne derude. Danmarksdemokraterne prioriterer klippekortet politisk, fordi det er med til at styrke den sociale indsats og modvirke ensomhed blandt ældre ved at give dem mere selvbestemmelse over deres tid. I Guldborgsund Kommune er vi både. Stolte og. -Taknemmelige for vores veteraners bidrag i internationale missioner og for deres pårørendes opbakning. I forlængelse af de aktiviteter, der gennemføres som en del af kommunens Værdighed. Strategi. Vil vi få afdækket mulighederne for, om der kan placeres et veteranhjem i Guldborgsund Kommune? Igen et markant aftryk fra danmarksdemokraterne. Vi er stolte af vores historie og de mange kvinder fra vores landsdel, der har haft stor betydning for Danmark og for vores lokalområde. Derfor vil vi sammen med Museum Lolland Falster gå i aktiv dialog med Kulturministeriet, om der er kvindelige notabiliteter med tilknytning til vores landsdel, der kan komme i betragtning til Kulturministeriets tiltag med hæder. Kvinder i det offentlige rum med statuer. I den sammenhæng er Nykøbing som dronningens by et naturligt tilvalg, hvor tre dronninger igennem tiden har valgt at være bosiddende sammen med en interaktiv historiefortælling. Er det min vision, at vi får en museums gade fra slotsruinen til det nye museum i Basta Brohuset? Endelig fik vi danmarksdemokraterne med i budgettet, at der skal videreføres en stratetisk anlægs pulje til både ældre og socialområdet. Forligspartierne bød ind med flere gode ting, som vi i danmarksdemokraterne også kan understøtte. Her vil jeg gerne fremhæve, at vi fjerner besparelsen på ældreområdet. Undersøgelse på ambassaden i København Et markant løft af dagtilbudsområdet en styrkelse af cykelturismen og havne renoveringerne. Tilskud til slusen i Sakskøbing og ikke mindst støtten til bryster. Brohuset og Museum Lolland-Falster. Vi sidder i det nuværende byråd i Demokraterne kun med et enkelt mandat, men føler os i den grad anerkendt af de andre forligspartier og vil her gerne takke jer alle for et rigtig godt samarbejde i forligskredsen. Tak for ordet. Tak for det. Så er det Paw Hansen.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 64:15 taler 2:09
I Sydhavnstippen. -Vil vi gerne. Knytte. -En bemærkning til budgetaftalen for seks og tyve til ni og tyve og særlig til de her manglende konsekvensvurderinger af de mange reformer, der er kommet. -Som. Vi ved vil få stor betydning for kommunens. Økonomi. -Det er korrekt, at Sydhavnstippen har underskrevet budgetaftalen, så vi er jo, vi er jo med. I. -Det. Men efterfølgende er vi blevet opmærksomme på, at der er flere af de her store reformer, der ikke er tilstrækkelig indarbejdet i budgettet. Det gælder blandt andet sundhedsreformen, hvor konsekvensen ifølge KL stadig er baseret. -På. Skøn kontanthjælpsreformen, som ændrer ledelsesstrukturen. I. -Visitation og kan påvirke udgifter og beskæftigelsesindsatsen. Skolereformen, som vil ændre rammerne for undervisning, inklusion og specialområdet med potentielle merudgifter. Eller reformen, som vil kræve nye indsatser og strukturer, uden at der er afsat. Konkrete. -Midler. Vi ser ikke, at der er foretaget en samlet vurdering af, hvordan disse reformer vil påvirke Guldborgsund Kommunes økonomi hverken på drift eller anlægssiden. Vi har prøvet at undersøge nogle ting. -Men. Det er åbenbart ikke noget, der sådan er ligetil. Det betyder så, at vi står med et budget, som ikke afspejler de reelle fremtidige forpligtelser, Og det er ikke rimeligt. At et nyt byråd skal sidde med den. -Med sparekniven, fordi vi ikke har taget højde for det nu. Samtidig må jeg gøre opmærksom på, at byrådet i september to og tyve afsatte fyrre million kroner til at udvide. -Sundskolen. Til tre spor. Det var en beslutning, der nu var forsvundet fra anlægsbudgettet uden forklaring. Det er et eksempel på, hvordan tidligere vedtagne investeringer ikke er videreført, og det skaber usikkerhed. -Om. Den politiske sammenhængskraft. Derfor vil jeg opfordre til, at vi får en klarere redegørelse for reformernes forventede økonomiske effekt, og at vi forpligter os til at revidere budgettet, når den endelige konsekvens er kendt. Og derved skal vi også sikre, at de tidligere politiske beslutninger ikke tilsidesættes uden ny behandling. -Tak.
Bente Lerche-Thomsen (Ø) 66:30 taler 6:57
ikke en del af forligskredsen. Det er vi faktisk lidt ærgerlige over. Jeg vil ikke kommentere et budget, som jeg ikke selv er en del af. Men jeg vil egentlig gerne fortælle, hvorfor vi ikke er med. Vi forlod forhandlingerne. Nu gør jeg ligesom Camilla Krogh. Jeg siger jeg, fordi det var mig, der var der. Jeg forlod. Jeg forlod forhandlingerne, da jeg kunne se, at der ikke ville være opbakning til det punkt der. For os er det absolut vigtigste en større tildeling af økonomi til nul til seks års området som en forlængelse af den store prioritering af folkeskolen sidste år. Børn eksisterer faktisk også, inden de når skolealderen. Det ved vi jo godt. Betydningen af tidlig indsats har været et fast punkt på dagsordenen i årevis, men ikke desto mindre har det været vanskeligt at få øje på prioriteringen af de yngste borgere i mange år. Forældrene har spurgt. De har råbt. Hvor er der en voksen? Personalet har bedt om flere kolleger, og mistrivslen har været stigende også blandt de yngste. Ved sidste budget blev der afsat midler til en ekstra sundhedspleje. Tidlig forebyggende indsats en god prioritering i erkendelsen af, at børn og børnefamilier har behov for at profitere af det udbyggede tilbud. Det kan bare ikke stå alene. Børnene tilbringer fra en ganske ung alder rigtig mange timer i vores dagtilbud. Inklusionstanken betyder, at et stadigt stigende antal børn med vidt forskellige behov og udfordringer skal tilgodeses i den pædagogiske hverdag i vores dagtilbud. Krav vedrørende pædagogisk tilsyn, pædagogiske læreplaner og krav til udbygning af læringsmiljøer er implementeret, men stadig tidskrævende for personalet. Forventningerne fra forældres side er også og ganske forventeligt stigende. Der skal være tid til dialog i forbindelse med aflevering og afhentning af alle børn. Det lyder som en selvfølge, men med store børnegrupper, få voksne og fortravlede forældre, ja så kan det være udfordrende, når vi taler om personaleressourcer. Ved sidste års budget blev det som nævnt afsat et stort millionbeløb til vores folkeskole. Det forpligter naturligvis i første række skolen, men det stiller også krav til vores dagtilbud. De er jo direkte fødekæde til folkeskolen. Altså hvis folkeskolen skal have de bedste muligheder for at få afkast af de tilførte millioner, så kræver det, at råstoffet de kommende skoleelever er skoleparate og motiverede for nye udfordringer. Det er vores dagtilbuds opgave. Det er ikke noget nyt, men nu måske endnu mere nødvendigt. Nu er det ikke alt, der løses ved at ansætte mere personale, må jeg forstå. Ikke desto mindre kalder alle de stigende krav og forventninger på forbedret personalenormering. Det er selvfølgelig et problem, når vi har taget tanken om minimumsnormeringer til os. Spørgsmålet er, om beregningen af minimumsnormeringer har været meget. Det har været meget omdiskuteret, og her har vores gode kolleger på Christiansborg endelig kommet os til undsætning i forbindelse med finansloven og Børneudvalget. Ledernes timer, der til nu har indgået i normeringen, skal tages ud af beregningen. Det vil sige, at vi skal ansætte ekstra personale i vores dagtilbud, hvis vi fortsat skal leve op til de lovbestemte krav om minimumsnormering. Og det allerbedste følger faktisk finansieringen med. Ganske vist ikke til alle timerne, men til cirka tretten stillinger ud af det beregnede antal på seksten. De 10 millioner, som vi står for at få knap 10 millioner, giver os jævnfør nb-økonomi muligheden for at få de tretten pædagogstillinger. Hvis vi så lægger de tre til, som vi selv skal finansiere, ja så er vi på den sikre side. Så skulle vi kunne leve op til i gennemsnit at have Minimumsnormering seksten fuldtidsstillinger fordelt gennemsnitligt mellem vores omkring fire og tyve dagtilbud. Det er ikke prangende, men det lever åbenbart op til kravene om minimumsnormering Ude i den virkelige verden på den enkelte institution. I den enkelte børnegruppe kan man ikke bruge gennemsnitsberegning til så meget. Den oplevede normering i dagligdagen vil ikke ændre sig synderligt. Men helt ærligt, nu havde vi muligheden. Vi havde ved budgetforhandlingerne alle tiders mulighed for at begynde virkeliggørelsen af visioner for vores nul til seks års område. Vi havde alle tiders chance for at skrue op på ambitionerne for en god og tryg hverdag i vores dagtilbud. En hverdag, hvor børn, forældre og personale kunne få mere af det, som de har efterlyst alt for længe. Flere nærværende voksne til alle børnene til leg, omsorg og pædagogiske tilbud. Flere voksne, som forældrene trygt kan aflevere deres børn til om morgenen og gå i dialog med, når tingene er svære. Flere kolleger til vores personale i dagtilbuddene. Med finanslovens hjælp var det muligt for os som kommune at bygge oven på statens tildeling af økonomi og dermed ikke gå med laveste fællesnævner. At overholde kravene om de lovbestemte minimumsnormeringer og leve op til kravet om minimumsnormeringer. Det er og bliver det absolutte minimum i forholdet til medarbejdere til vores børn. Er det så godt nok? Er det ambitiøst nok? Det mener vi i Enhedslisten ikke, det er. Behovet for flere voksne i vores dagtilbud har trængt sig på i mange år, og nu endelig havde vi chancen for at bygge oven på de tildelte 10 millioner. Vi ønskede dobbelt op. Hvis vi investerede 10 millioner selv, så ville det i det mindste kunne ses og mærkes lidt i alle dagtilbud. Gennemsnitlig 1 ansat ekstra i hver dagtilbud. Det ville efter vores mening være begyndelsen på en fremtid med reel mulighed for at tænke visionært og ambitiøst for vores nul til seks års område I budgetoplæg figurerede tallet 5 millioner oven i de 10. Det giver hverken plads til nye visioner eller ambitioner. Alt er jo et spørgsmål om prioritering. Enhedslisten ønskede at prioritere anderledes. Det betaler sig at investere i mennesker. Det har jeg hørt mange sige her i dag. Det vil jeg gerne kvittere for. Det var dejligt. Også de yngste. Og det skulle være nu, mener vi. Enhedslisten ønskede at prioritere anderledes. Derfor ønskede vi ikke at være en del af budgettet. Nu er det jo sådan, at et flertal har indgået et forlig, og det respekterer vi naturligvis i Enhedslisten. Og et budget skal vi jo have, så det giver for mig at se ikke mening at stemme imod, når budgettet skal til afstemning. Jeg vil i stedet på Enhedslistens vegne tillade mig at undlade at stemme.
Chris Veber (DG) 73:33 taler 10:27
På galejen og sige jeg det kan. -Godt være jeg kommer til at sige vi er fra dit Guldborgsund, men det må vi jo tage derfra, hvad jeg får sagt. Vi har jo indsendt et ændringsforslag til det flertalsgruppen budgetforlig, og jeg vil holde fast i, at jeg synes det var rigtig, rigtig ærgerligt, når man egentlig havde taget stilling til administrationens budget sidste gang, at man så pludselig skulle stemme om noget andet. Men jeg vil i dag selvfølgelig gerne takke for, at jeg så i stedet for fik at vide, jeg fik det budget i hånden, der bliver vedtaget og kunne lave ændringsforslag ud fra jeres budget. Det vil jeg gerne takke for. Det er ikke fordi det som sådan er et dårligt budget, der foreligger som sådan. Hold lige fast i det, fordi som der er flere der har sagt tidligere, jamen så er der også i overslagsårene jo mange penge, der skal findes, og det må vi jo bare erkende, at det nye byråd får en kæmpe opgave med at fortsætte de gammeldags besparelser, som vi jo har kendt i flere år. Vores budget ændringsforslag har fået en overskrift, og det er en overskrift. En titel jeg har brugt i al den tid jeg har været i politik. Lige fra dengang jeg første gang stillede op. Og det er nemlig, at borgeren skal i centrum. For jeg har altid haft den holdning, at kommunen er til for borgerne, ikke omvendt. Jeg vil ikke gennemgå jeres flertalsgruppen budget, for det har I andre klaret så fint. Jeg vil derimod berige med mit eget budget ændringsforslag og se om der kunne være nogle menige byrådsmedlemmer, der måske på falderebet kunne tænke, at deres gruppeformand i stedet burde sige, at mit budget og ændringsforslag er bedre. Vi ønsker at gøre op med en pleje og tankegang her i kommunen. Vi ønsker at sætte en ny retning, så nogle af de ting, vi blandt andet er kommet med det. Vi har lavet nogle omprioriteringer på driften på to en halv million. Vi har taget nogle af de forslag, som I er kommet med, som vi egentlig bare synes ikke var noget, vi ville prioritere. Det er blandt andet sådan noget som puljen, der var lagt til noget bæredygtighed og biodiversitet og realisering af strategi. Pengene til Vores Nykøbing har vi også lige sat lidt ned og og så har vi lagt et par rammebesparelser ind, og det giver så en lille pulje på tolv en halv million på driften, at vi har kunnet omprioritere og hvad hedder det? Og 12,3 i overslagsårene. På anlægssiden har vi omprioriteret fem og tredive en halv million. Nogle af de ting, vi blandt andet er kommet med, er blandt andet på ældreområdet, vi hylder klippekortsordningen, og den overlever, og det vil vi gerne kvittere dem, der har kæmpet for det for. Men vi ønsker at udvide det her. Vi ønsker at udvide den til borgerne i eget hjem og give dem noget mere livskvalitet. Derfor vil vi gerne tilføre syvhundrede og halvtredstusind årligt til klippekortsordningen yderligere. Derudover ønsker vi også en forsøgsordning, og det er noget, jeg har kæmpet for i al min tid her i byrådet. Det er, at man skal have lov til at få. Når man er bor hjemme i sin egen bolig og plejekrævende, så skal man have lov til at have sine hakkebøffer til aften. Det skal ikke være klokken elleve om formiddagen. Derfor vil vi gerne have afsat 1,5 millioner til en forsøgsordning til at få det her prøvet af, og vi forpligter os så til efter fire år at drøfte, om det skal være noget, der skal være permanent. Derudover har vi blandt andet også kommet med nogle anlægsprojekter, og dem vil jeg selvfølgelig ikke stå og gå helt ned i dybden, men jeg vil lige give dem alle sammen en lille nævne hvad det er blandt andet. Vi ønsker at få bygget et plejehjem i Nysted. For jeg blev helt korrekt en gang korrigeret her i byrådssalen. At der er ikke et plejehjem i Nysted ligger i Højslev. Det vil jeg gerne takke herre Johannes Christensen for lige at minde mig om dengang. Men vi ønsker et plejehjem i Nysted, og der ønsker vi, at der skal være fem og tyve pladser og finansieringen til det. Jamen, det tager vi jo ved at fjerne fra de to nye plejehjem i Nykøbing. Der fjerner vi fem og tyve pladser og rykker ned til Nysted. Derudover har vi vores kvalitets pulje. Vi har foreslået mere tid til de ældre. Den synes vi er vigtig. Sætter vi to millioner af årligt, og det skal gå til nursing og gå til de ældre. Når vi går på. Børn, familier og skole, har vi også nogle ting ved at komme med blandt andet dagplejen. Vi ønsker at sætte penge af til decideret dagpleje, og det er for os meget vigtigt her i Guldborgsund, fordi dagplejen oplever, at mange forlader den jo. Vi har blandt andet lige set oppe i Nørre Alslev, at dagplejerne har sagt farvel, så vi synes, at det er på sin plads at lave en investering, der måske gør, at dagplejen bliver et større tilvalg igen. Så der vil vi gerne sætte to en halv million kroner årligt til dagplejens budget og to en halv million til på anlæg til indkøb af nyt legetøj samt gøre legestuerne bedre. Det vil give et kvalitetsløft, tror vi, der gør, at flere vil kunne vælge det til. Derudover ud i overslagsårene i otte og ni og tyve. Der vil vi gerne sætte flere penge af til børnehaverne, og det skal hedde Mere tid til børnene, altså give værdi. Så har der været noget diskussion i blandt andet min egen hjemby i Sakskøbing om noget legeplads. Og det er jo rigtigt. Det har været lidt spøjst. Først var der et billede, der viste, at der kommer en legeplads i august 25. Nu står der bare kommer forhåbentlig fordi I ikke selv har været dalende. Eller hvad der nu står i undskyld af vandet. Vi vil gerne sætte penge af til, at der skal bygges legepladser ude i hele vores kommune i centerbyerne. Det vil vi gerne sætte fire millioner af til henover seks og tyve og syv og tyve. Det er vigtigt for børnene, at de har et sted, hvor de kan udfolde sig. Vi går ned nu til det, vi har sat, blandt andet til socialområdet. Der var. For nogle år siden havde vi et sytten stykke fire udvalg, der hed Koordineret koordineret indsatser for udsatte unge. Vi synes faktisk, det arbejde fortjener at få et ordentligt kickstart, og derfor har vi sat to millioner af til at få det i gang det første år, og så ryger det ned på 1,9 millioner år senere bliver det så en million i overslagsårene. Derudover har vi også sat en medarbejder af til altså 400.000 til en medarbejder af til det her. Vi synes, det er vigtigt, at alle de processer bliver kickstartet, for det var nogle gode tiltag, der kom. Hvordan vi kan få udsatte unge tilbage på sporet. Vi anerkender, at Nykøbing F. Er kommunens hovedby. Det vil vi aldrig nogen sinde anfægte i Guldborgsund. Men vi må også bare erkende, at vi har en bunke centerbyer, der også trænger til at få nogle ordentlige løft. Det kan ikke være rigtigt, at vores centerbyer føler, at de bliver glemt, at de bliver overset. Vi står altid og lover, at vi vil gøre alt for vores landdistrikter og vores centerbyer. I stedet lukker vi deres bibliotek og rykker dem hen til en skole og glemmer at gøre de ting, vi lover. Derfor har vi valgt at afsætte fire en halv million kroner i alt til renovering af disse byer og dertil seks hundredetusind årligt til ansættelse af pedeller, der kan sørge for at holde byerne pæne. Vi ønsker også at. Ude i vores landdistrikter, og når vi siger landdistrikter, så er vi altså helt ude nu. Vi er ude i små byer rundtomkring. Vi kunne godt tænke os at få undersøgt muligheden for at få nul to skoler, og derfor vi har sat penge af til at få lavet et forprojekt til det. Når vi siger nul to skoler, er det jo skoler, der går fra nul til anden klasse, så man har mulighed for at få lavet nogle kraftcentre rundtomkring i landdistrikterne, som måske kan øge noget bosætning og gøre, at vi kan tiltrække nogle flere her til vores kommune. Når det kommer til den offentlige transport. Den er jo fuldstændig hen i vejret. Der er borgere, der bor rundtomkring, hvor de ikke har mulighed for at komme nogen steder, hvis de ikke har en bil. Derfor har vi sat Tohundredetusind kroner af til at få undersøgt mulighederne for mere offentlig transport i kommunen. Det kan ikke være rigtigt, når man kigger på et kort over den offentlige transport i kommunen. Så vores Østerlund andel er egentlig rimelig fri for buslinjer. Der er ikke mange busser, der kører derude. Det vil vi gerne have undersøgt muligheden for, og derfor vi har sat penge af til det. Vi anerkender også, at der er mange, der kører bil, og det har vi ikke et problem med. Derfor har vi sat to en halv million af årligt til dette på anlæg til at renovere de offentlige veje yderligere, end der har været før. Derudover, og det er nok en af de mest vigtige puljer lige nu vi har lavet. Den hedder Reparation og renoveringspulje til plejehjem og folkeskoler. Ikke fordi vi egentlig har sat meget af der, men vi havde sat otte millioner af til at renovere plejehjem og folkeskoler i årene otte, seks og tyve til ni og tyve for at skabe bedre rammer. Men de penge kan selvfølgelig også på et senere tidspunkt jo omprioriteres til at gå til at få ordnet en sundhedsskole. For den trænger nok også til noget. Jeg håber selvfølgelig, der sidder nogle menige byrådsmedlemmer, der nu sidder og er blevet beriget lidt og føler, at det her er en lidt anden vej at gå og prøve at sætte borgeren lidt mere i centrum. Noget mere kvalitetsløft til de ældre. Mere tid til de ældre. Mere tid til børnene. For det er det, der er vigtigt. Jeg vil selvfølgelig gerne anmode om at få både mit ændringsforslag til afstemning og begære også afstemning til selve budgettet. For jeg er lidt i tvivl, hvor mange vi egentlig stemmer for og imod i øjeblikket. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 84:03 taler 0:30
En af de vigtigste sager, vi har i løbet af året, hvor vi sætter retningen for det kommende år. Og jeg tænker, at der ikke er flere indtegnede, Så vi går til afstemning, og vi sætter i første omgang det ændringsforslag til budgettet, der ligger færdigt Guldborgsund til afstemning, så dem, der kan stemme for de Guldborgsunds budgetforslag bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 84:48 taler 0:24
at der var en del Guldborgsund, der stemte for, og der var otte og tyve, der stemte imod. Så har vi budgetaftalen indgået mellem Socialdemokratiet i Guldborgsund, Listen, Moderaterne, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Sydhavns Listen, som vi sætter til afstemning, og dem, der kan stemme for det, bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 85:30 taler 0:11
Og dermed er budgettet vedtaget med 27 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod. Så går vi
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Kirkeskatten for 2026 fastholdt uændret på 1,16%resume
Byrådet skulle fastsætte kirkeskatteprocenten for 2026 som led i budgetbehandlingen. Forvaltningen indstillede, at procenten fastholdes uændret på 1,16%, i overensstemmelse med drøftelser med provstiernes koordinationsudvalg. Økonomiudvalget anbefalede indstillingen, og Byrådet godkendte den. De kirkelige kasser forventes ved udgangen af 2025 at have et tilgodehavende på cirka 4,0 mio. kr., som ventes at stige til omkring 9,2 mio. kr. i 2029.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Indstiller, at kirkeskatteprocenten for 2026 fastsættes uændret til 1,16%, hvilket kan godkendes.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 85:41 taler 0:17
til sag 132. Fastsættelse af kirkeskatten for seks og tyve, og den foreslås at være uændret til en 16 procent, og det kan vi godkende. Vi har sat en hundrede og tre og tredive,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet gav ekstra kommunegaranti på 100.000 kr. til digelag i Gedserresume
Gedser og Svinehavesø Digelaug søgte om at forhøje en eksisterende kommunegaranti, så den samlede garanti for et 20-årigt lån i KommuneKredit blev på op til 800.000 kr. mod tidligere 700.000 kr. Pengene skal bruges til at udbedre diget i Vester Voldgade i Gedser, som flere steder er for lavt. Der blev også givet garanti for en byggekredit på op til 100.000 kr. i anlægsfasen. Byrådet godkendte forhøjelsen, betinget af at digelaget får de nødvendige myndighedsgodkendelser.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Anbefaler, at Byrådet godkender den yderligere kommunegaranti på 100.000 kr. til Gedser og Svinehavesø Digelaug.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 85:58 taler 0:13
som er en kommunegaranti på et par yderligere Ethundredetusind kroner til Gedser og svine havesyge digelag, og det kan vi godkende.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte kommunegaranti på 22,4 mio. kr. til REFA Stubbekøbing Fjernvarmeresume
REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S søgte om kommunegaranti for et lån på 22,423 mio. kr. med 20 års løbetid til at finansiere en ny elkedel, der skal afløse den nuværende oliekedel. Forvaltningen indstillede, at kommunen gav 100% garanti for både lånet og en byggekredit i projektperioden, betinget af at de nødvendige myndighedsgodkendelser blev opnået. Både Økonomiudvalget og Byrådet fulgte indstillingen, og garantien blev godkendt.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde ansøgningen fra REFA Stubbekøbing Fjernvarme om kommunegaranti på 100% for et fastforrentet lån på 22,423 mio. kr. med 20 års løbetid, samt garanti for byggekredit i projektperioden.
Ole Bronné Sørensen (A): Forklarede, at pengene skal bruges til at opgradere fjernvarmeanlæggets spids- og reserveanlæg fra oliedrift til et elektrisk anlæg, der opvarmer vand i en stor kedel og hurtigt kan sættes i drift ved spidsbelastning eller hvis andre dele af anlægget er under reparation. Han anbefalede investeringen som et væsentligt bidrag til grøn energi i kommunen.
Hvem talte Simon Hansen (A) Ole Bronné Sørensen (A)
Simon Hansen (A) 86:11 taler 0:13
Så har vi en ansøgning fra REFA Stubbekøbing Fjernvarme om en kommunegaranti på et fastforrentet lån på to og tyve million kroner med en løbetid på tyve år. Ole Bruun Sørensen. Værsgo. -Ja tak. Og det er jo REFA
Ole Bronné Sørensen (A) 86:27 taler 1:33
varmeanlæg oppe i Stubbekøbing, der mestendels drives ved at fyre med fast brændsel, det vil sige haveaffald og lignende produkter. Der er, skal vi sige det fossilt. Det kendes ikke som fossilt brændstof, men det er da noget, vi sætter ild til. Man vil nu prøve at lave om på det. Det hedder spids og reserve anlæg. Man har det vil sige man har et lille anlæg, som kan sættes i gang, hvis der er noget af det andet, der går ned. Det kører på olie, og det er der ikke nogen, der er glade for. man vil nu lave en en opgradering af det, så det i stedet for bliver elektrisk. Det bliver simpelt hen sådan som opvarmer en stor kedel. Det kan sammenlignes lidt med hvis der skulle være nogle der var så gamle her, så de kan huske det, men gammeldags døbt koge. Man bruger så strøm til at varme vandet op med, og det kan sættes ind hurtigt, når der er brug for det. Og det er blandt andet her de penge skal bruges til at lave det anlæg her. Det er en meget mere fleksibel måde at lave det på, når man kan tænde op for det elektriske, og det kan også bruges til andet end spidsbelastning. De kan. -Også. Bruges, hvis der er noget andet, der er under reparation og lignende. Så har man den lille reserve liggende. Men det koster altså de dersens to og tyve million kroner for at få det gjort. Men det er også et væsentligt tilskud til vores grønne energi og til vores grønne kommune, så det skal anbefales.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Væggerløse Forsamlingshus gaveoverdrages til forening, får 996.000 kr. til renovering og fast driftstilskudresume
Foreningen Væggerløse Forsamlingshus ønskede at overtage ejendommen Væggerløsevej 6 i Væggerløse, efter at forpagtningen var ophørt. Forvaltningen indstillede, at ejendommen blev gaveoverdraget til foreningen på betingelse af tilbagekøbsret til kommunen og forbud mod belåning, samt at foreningen fik 996.000 kr. (1,2 mio. kr. inkl. moms) i anlægstilskud til renovering og et årligt driftstilskud på 20.628 kr. Udvalget godkendte indstillingen, dog med den ændring at punkt 7 om finansiering af driftstilskuddet blev ændret i henhold til den indgåede budgetaftale. Byrådet fulgte udvalgets indstilling og godkendte overdragelsen og tilskuddene.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Præsenterer sagen om overdragelse af Væggerløse Forsamlingshus og finansiering af tilskuddet, som skal komme fra puljen til Små hurtige succeser samt Landdistriktspuljen. Gør opmærksom på, at beløbet i indstillingens punkt 7 skal ændres i overensstemmelse med den nye budgetaftale, der giver forsamlingshusene et større driftstilskud.
Ole K. Larsen (V): Roser sagen og fortæller, at han som formand for LKF deltog i borgermødet i Væggerløse den 10. januar for at sikre sig, at ønsket om at bevare forsamlingshuset var bredt forankret i lokalområdet, hvilket det efter hans opfattelse tydeligt var. Fremhæver overdragelsens vilkår om, at ejendommen skal gå tilbage til kommunen, hvis foreningen ophører. Oplyser, at det ansøgte beløb på 1,2 mio. kr. ikke dækker hele renoveringsbehovet, og at foreningen selv skal søge yderligere fondsmidler. Understreger, at finansieringen findes inden for udvalgets egen ramme, dels ved at tømme puljen til Små hurtige succeser (en engangspulje), dels via Landdistriktspuljen, og at fremtidige ansøgere fra Sydfalster derfor må søge på lige vilkår i Landdistriktspuljen. Anbefaler på udvalgets vegne godkendelse.
Katrine Burmann (A): Støtter overdragelsen og fremhæver, at foreningen på kort tid har organiseret sig, lavet vedtægter og samlet over 80 medlemmer og syv frivillige ressourcepersoner. Oplyser, at den samlede renovering er vurderet til 3,4 mio. kr., og at kommunens bevilling skal ses som et første skridt. Lægger vægt på, at kommunen skal skabe rammer for, at lokale kræfter kan lykkes, frem for selv at overtage driften.
Rene Fjeldsøe Sørensen (L): Mener kommunens tilskud har stor betydning for foreningens muligheder for at rejse yderligere fondsmidler. Roser bestyrelsen for engagement og tiltræder indstillingen.
Jesper Blomberg (O): Fortæller, at han og Ole K. Larsen efter borgermødet den 10. januar havde løbende dialog med lokalrådet og kommunens centre, blandt andet fordi der skulle udarbejdes rapporter om bygningens tilstand. Fremhæver sagen som eksempel på godt samarbejde på tværs af kommunens afdelinger. Ser positivt på tilbagekøbsklausulen, da den viser, at foreningen også skal yde noget til gengæld. Moderaterne støtter indstillingen.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Ønsker tillykke til Væggerløse, men gør opmærksom på, at der findes andre forsamlingshuse i kommunen uden midler til renovering, og at nogle af disse står stille på grund af pengemangel. Håber, at kommunen også vil imødekomme dem, hvis de søger midler fra Landdistriktspuljen fremover. Godkender indstillingen.
Simon Hansen (A): Konstaterer, at hele byrådet ønsker Væggerløse tillykke, og går videre til næste sag.
Opsummering
Der er bred enighed i byrådet om at godkende overdragelsen af Væggerløse Forsamlingshus og det tilhørende anlægstilskud, finansieret via puljen til Små hurtige succeser og Landdistriktspuljen. Ingen partier gør indsigelse mod sagen. Eneste forbehold rejses af Paw Hallandson, der peger på, at andre forsamlingshuse i kommunen mangler midler til renovering og opfordrer til, at de også kan få adgang til puljemidler fremover.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Ole K. Larsen (V) Katrine Burmann (A) Rene Fjeldsøe Sørensen (L) Jesper Blomberg (O) Paw Hallandson (Sydhavslisten)
Simon Hansen (A) 88:05 taler 0:37
Så har vi sag et hundrede og fem og tredive, som er overdrivelse. Overdragelse af forsamlingshus og anlægstilskud. Og der er jo en lang række indstillinger dernedad. Og det handler også om, at det skal finansieres med ni hundrede og seksoghalvfems, tusind kroner fra puljen, små hurtige succeser og to hundrede og seks halvtredstusind kroner for Landdistriktspuljen. Og i forhold til indstillingen punkt syv skal vi lige være opmærksomme på indstillingen fra Landdistrikter og Kultur og Fritidsudvalget, hvor det lige præciseres, at beløbet ændres jævnfør den budgetaftale, vi lige har indgået, hvor vi giver forsamlingshusene et større driftstilskud.
Ole K. Larsen (V) 88:45 taler 2:57
Det her er jo en rigtig god sag, at vi har på dagsordenen nu, for det her er jo et stort ønske i Væggerløse, som vi nu har muligheden for at opfylde. Noget af det, som jeg som formand for LKF altid er nysgerrig på, når jeg er ude og tale med de gode borger i vores landdistrikter. Det er lige præcis, hvad er det? Hvad er det de ønsker? Og er det et samlet landdistrikt, der er gået sammen om nogle gode ideer, eller er det nogle enkelte? Og det var også derfor, at jeg også deltog i det borgermøde, der var i Væggerløse om forsamlingshus her den tiende januar. Det var netop fordi jeg som formand var lidt nysgerrig på, at det her er et bredt ønske i lokalområdet, eller hvor vi egentlig ende. Og det var helt entydigt dernede, at det her var noget, man bakkede bredt om. Det var virkelig et ønske, og der blev også nedsat en forening, som har arbejdet rigtig godt med det. Så har vi også i formandskabet. Katrine Schurmann og jeg har haft løbende kontakt med menneskerne. Væggerløse. Vi har også haft nogle møder og sådan for at få klarlagt præcis hvad er det de ønsker, og hvordan kan vi på en eller anden måde bakke op om det både som udvalg og byråd og kommune. Og det er så endt med med den her sagsfremstilling. Og noget af det man skal være opmærksom på med den er jo, at det er jo en overdragelse af forsamlingshuset. Og så ligger der også i det, at hvis en grund lige skulle ophøre eller ønsker at komme af med bygningen igen. Så går den tilbage på samme vilkår til kommunen. Det er ret vigtigt, og det er egentlig også helt fair. Så er der selvfølgelig de her 1,2 millioner, som de har ønsket i første omgang til renoveringen. Det er også vigtigt at sige, at der er et større renoverings behov på bygningen end de 1,2 mio. men det er det der er nødvendigt for at de kan komme rigtig godt i gang. Og så skal de jo så ud efterfølgende og søge fonde til resten af det. Det der er vigtigt for os i udvalget, er, at vi har kunnet finde de her penge inden for egen ramme. Vi har dels kigget på den her pulje til små hurtige succeser, som jo er afsat til udvikling på Sydfalster. Og lige præcis det her, må man jo sige er om noget et projekt, som skaber stor glæde, tilfredshed og udvikling i et af vores landdistrikter på Sydfalster. Så det giver rigtig god mening, at vi finder en stor del af finansieringen fra den pulje. Det er også vigtigt at sige, at det her betyder også, at vi tømmer den pulje. Det var en engangs pulje, så nu er den jo væk. Men fremadrettet vil borgere på Sydfalster på lige vilkår med. Alle andre kunne se ind i Landdistriktspuljen, så de har samme muligheder fremadrettet. Vi finder så de resterende penge i Landdistriktspuljen, så vi har hele finansieringen på plads, og det er vi rigtig glade for. Og så skal vi selvfølgelig, som også Simon Hansen var inde på, lige lægge mærke til, at de selvfølgelig også. Når vores budgetaftale træder i kraft, får det samme fordoblet tilskud til forsamlingshuset som alle andre. Og så kommer det faktisk til at ligne noget af det, som de ønskede at bringe til driften, og de er rigtig godt tilfredse med det driftstilskud, de ender med at få. Så det er jo rigtig dejligt. Så på udvalgets vegne skal jeg selvfølgelig anbefale byrådet at godkende indstillingen, og fra Venstres side kan jeg sige, at vi er meget, meget glade for den her sag. Vi er meget tilfredse med, at vi nu støtter op om et stort ønske for et af vores landdistrikter, og vi glæder os rigtig meget til at følge det fremadrettet. Og vi godkender selvfølgelig.
Katrine Burmann (A) 91:48 taler 2:00
Jamen, som Ole Rune Sørensen ville have sagt, så er det her jo en rigtig god sag. Vi i Socialdemokratiet kan godkende overdragelsen af Væggerløse Forsamlingshus til den nystiftede forening, som med et meget stort engagement har taget initiativ til at skabe et nyt hus et nyt liv i deres lokalsamfund. Det her er et eksempel på det, som vi kommune som kommune ønsker at understøtte Lokale fællesskaber, ildsjæle og borgere, der tager ansvar for deres lokalområde. Foreningen Væggerløse. Foreningen Væggerløse Forsamlingshus har på kort tid organiseret sig. Udarbejdet vedtægter. Fremlagt en realistisk plan og allerede samlet over 80 medlemmer og syv frivillige ressourcepersoner. Det vidner om en meget stærk lokal forankring. Overdragelsen sker som en gave, men som Ole Larsen så fint fik beskrevet, så er det med nogle nogle opmærksomhedspunkter fra Guldborgsund Kommune. Samtidig bevilger vi et stort anlægstilskud finansieret af Landdistriktspuljen og de små hurtige succeser, så foreningen hurtigt kan komme i gang med at renovere huset og komme rigtig godt i gang. Bygningen trænger til en grundig istandsættelse, og den samlede renovering er vurderet til 3,4 mio. kr. Men med frivillige arbejdskraft og lokal støtte er det muligt at tage et stort første skridt med den bevilling, som vi også medgiver i dag. Med denne beslutning sikrer vi, at Væggerløse Forsamlingshus igen bliver en aktiv ramme for fællesskab, kultur, foreningsliv og lokale aktiviteter. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at kommunen understøtter den slags initiativer ikke ved at overtage alt selv, men ved at skabe rammerne for, at lokale kræfter kan lykkes. Derfor støtter vi varmt denne overdragelse. Tak til foreningen for deres meget store engagement og deres arbejde og tak til forvaltningen for at hjælpe dem.
Rene Fjeldsøe Sørensen (L) 93:54 taler 1:33
Tak for det. I den her sag skal vi tage stilling til at overdrage Væggerløse Forsamlingshus til foreningen Væggerløse Forsamlingshus samt en bevilling til istandsættelse og et årligt driftstilskud. Det tilskud, som Guldborgsund Kommune nu stiller i udsigt til til foreningen, kommer til at have en meget, meget stor betydning for dem. For når de skal ud og søge fonde, så er det meget, meget vigtigt for dem, at ligesom vi som kommune bakker op om det til at starte med. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det beløb, som som den samlede istandsættelse kommer til at løbe op i, vil have store muligheder for at samle resten af pengene sammen via andre fonde. Vi vil gerne benytte lejligheden til at rose den nye bestyrelse for den store indsats og imponerende gåpåmod. Det er tydeligt, at der her er tale om mennesker, der ikke bare gav op, men som har valgt at kæmpe videre for fællesskabet, for lokalområdet og for en sag, som vi tror på. Hvis noget skal gro, så kræver det, at det er lokale ildsjæle, der bakker op og gør en indsats. Og det er præcis det, vi ser her. Det er den slags engagement, der skaber liv, udvikling og sammenhængskraft i vores kommune. Vi ser frem til at følge projektets videre udvikling og håber, at det bliver en inspiration for andre, der også drømmer stort. Guldborgsund listen kan selvfølgelig tiltræde indstillingen.
Jesper Blomberg (O) 95:33 taler 2:09
Jeg har jo lært af Johannes. -Christensen, at man skal. Være anstændig knappet, når man rejser sig op og har. Jakke på. Og det følger jeg selvfølgelig. For nogle ved Herren, hvad det drejer sig om borgermødet den tiende januar, som Ole K. Larsen også lige dato satte. -Det synes jeg faktisk. Var en succes. Vi var ude at opleve lokale. Kræfter. -Med lokalrådet i spidsen på daværende tidspunkt, som gjorde deres. -For at tegne en farbar, men. Også yderst realistisk. -Vej. For at. -Forsamlingshuse skulle fortsætte i Væggerløse. -Både Ole K. Larsen fra Venstre og jeg havde efter borgermødet inviteret lokalrådet. Og man kan også læse om det i den lokale avis, faktisk fra den fjortende januar. Der havde vi en løbende dialog med lokalrådet og også med de respektive kommunale centre. Og så kan man. -Undre sig over, at formanden for Teknik og Miljø rejser sig op. Lige nøjagtig på det tidspunkt var det påkrævet, at vi også var med, fordi der skulle udarbejdes rapporter, man stod i og råbte og skreg om, at det her hus er sundhedsfarligt. Det er i hvert fald sammen. Og der. -Var mange. Ting. Det fik vi gjort, og derfor var det både teknik, ejendom og kultur, der var inde over sagen. Og lige nøjagtig den her sag synes jeg et rigtig godt eksempel på. At man kan arbejde tværs. -I de siloer, som nogle få år tilbage sagde, der netop fandtes i god og sund kommune. Det ser vi nu, at det gør der måske ikke længere. Sagens afsnit tog omkring med den kasus omkring tilbagekøb klausulen. Den ser jeg personligt meget positivt på. Den viser også, at der er ingen, der skal tro, at man bare kan få noget uden at skulle yde. Det er lige. Nøjagtig det, som vi. -Så stiller den nye bestyrelse over for. Jeg tror nemlig på, at dem, der nu sætter sig i spidsen. For. -Forsamlingshuset, er forretningsmæssigt tænkende og vil gøre deres ypperste for at skabe den af dem lovede aktivitet for. -Byen for byens opland. Men absolut også for Guldborgsund Kommune. Med kommerciel. Tankegang. -Er der mulighed for at skabe helt nye tiltag i Væggerløse, og jeg ønsker dem naturligvis stor og rigtig meget held og lykke. Moderaterne støtter naturligvis op om udviklingen og dermed også indstillingen. Tak!
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 97:48 taler 1:09
For det første tillykke til Væggerløse. De har fået et. Fantastisk hus overdraget. Der kan ske mange fantastiske. Ting deroppe i. -Fremtiden. Vi ved, at I. -Har. Ildsjæle. -Der arbejder deroppe allerede. De har jo gjort et kæmpe stykke arbejde allerede. Så tillykke med det. Vi kan jo selvfølgelig godkende alt det her. Vi har dog et. Enkelt spørgsmål. -Fordi man skyder en million. I. -Projektet. Deroppe. -Det er et gammelt forsamlingshus, man vil renovere, det ved vi godt. -Men vi har så. Også andre forsamlingshuse i Guldborgsund Kommune, som. Ikke. -Har de store midler til at gøre nogle. Ting. -Så jeg tror lidt, der måske er nogen, der kommer og banker. -På på et. Tidspunkt. -Måske i nogle. Puljer. -Vi har. Jeg har qua mit arbejde. I. -Forretningsudvalget, der har vi været nogle forskellige. -Steder. På de andre forsamlingshuse Huse, og nogle af dem er simpelt hen stillestående, fordi de ikke kan skaffe penge til det her. Så jeg håber også, at man her ser ind i, hvis de andre kommer og banker på, at der ligger nogle mulige landdistrikts puljemidler til det her også. Så. -Men tillykke til Væggerløse. Det er positivt. Tak. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 99:00 taler 0:07
Og det er hele byrådet der ønsker Væggerløse tillykke. Så har vi sat 136, som er en anlægs regnskab
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Anlægsregnskab for tilgængelighed på Musikskolen og Hovedbiblioteket godkendtresume
Byrådet behandlede det endelige anlægsregnskab for projekter med øget tilgængelighed på Musikskolen og Hovedbiblioteket, blandt andet en elevatorlift og et handicaptoilet. Forvaltningen indstillede, at regnskabet blev godkendt, og at et mindreforbrug på 346.000 kroner blev overført til projektet Kulturfabrikken til udskiftning af jord. Både Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet fulgte indstillingen, så regnskabet blev godkendt og pengene overført.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Sagen blev fremlagt kort af Simon Hansen (A), der konstaterede, at anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 346.000 kr., som overføres til udskiftning af jord ved Kulturfabrikken jævnfør en anden sag på dagsordenen. Indstillingen kunne godkendes uden yderligere bemærkninger.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 99:07 taler 0:20
for øget tilgængelighed på Musikskolen og Hovedbiblioteket, og der er et mindreforbrug på tre hundrede og seksogfyrre tusind, som det også her foreslås overførsel til en anden sag på dagsordenen om udskiftning af jord ved Kulturfabrikken. Det kan vi godkende. Så har vi tre hundrede og syv og tredive
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
650.000 kr. ekstra bevilget til at udskifte forurenet jord ved Kulturfabrikkenresume
Sagen handlede om et legepladsområde ved Kulturfabrikken, hvor jordprøver viste, at noget af jorden var lettere forurenet. Forvaltningen indstillede, at der blev givet et tillæg til anlægsbevillingen og frigivet 650.000 kr. til at udskifte jorden, finansieret dels af mindreforbrug fra tilgængelighedsprojektet på Musikskolen og Hovedbiblioteket, dels fra et projekt om affaldssortering. Udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet fulgte alle indstillingen, så pengene blev bevilget og frigivet.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Ole K. Larsen (V): Redegør for baggrunden: der er fundet lettere forurenet jord ved prøvetagning på Kulturfabrikkens udeareal, hvilket skal udbedres, før det planlagte legeområde kan etableres. Han oplyser, at de 346.000 kr. finansieres af en tidligere sag, og takker TKM-udvalget for at finansiere den resterende del, så projektet kan realiseres.
Chris Veber (DG): Stemmer for forslaget, men bruger lejligheden til at pointere, at han tidligere har efterlyst flere legepladser i centerbyerne, og finder det bemærkelsesværdigt, at der nu handles hurtigt på en legeplads i Nykøbing, mens andre steder må vente.
Opsummering
Der er reel enighed om at godkende bevillingen til jordudskiftning ved Kulturfabrikken. Chris Veber benytter dog sagen til at kritisere den geografiske prioritering af legepladser, idet han mener centerbyerne bliver nedprioriteret i forhold til Nykøbing.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Ole K. Larsen (V) Chris Veber (DG)
Simon Hansen (A) 99:27 taler 0:09
om udskiftning af jord på Kulturfabrikken, og det vil Ole K. Larsen gerne sige noget om. -Jeg vil gøre det forholdsvis kort,
Ole K. Larsen (V) 99:39 taler 0:54
ved Kulturfabrikken endelig færdig. Vi ville jo gerne have et legeområde, og det tænker jeg, at Chris Weber vil sætte pris på, når vi tænker på indlægget i forhold til budgetaftalen. Så nu får vi faktisk lavet et ekstra legeområde. Det der har været udfordringen her, er, at når man skal lave legeområder, så skal jorden selvfølgelig være ren, og når der efter at der er taget prøver derude, så viser det sig, at der er steder, hvor der er lettere forurening, og derfor skal vi selvfølgelig have skiftet jorden ud. Og det kommer til at koste de her sekshundrede og halvtredstusind og de tre hundrede og seks og fyrre har vi lige fundet en forudgående sag, som Simon Hansen var inde på. Og så skal der lyde en tak til TKM udvalget, som finansierer de sidste tre fire, så vi kan få det her finansieret, og det bliver super godt derude. Jeg glæder mig personligt rigtig meget til, at vi endelig kan få det hele sat sat i værk. Det bliver de unge mennesker rigtig glade for, så jeg håber selvfølgelig på byrådets opbakning til den her sag. Tak. -Chris Weber. Værsgo.
Chris Veber (DG) 100:39 taler 0:27
og jeg vil blot lige sige, at da jeg snakkede især om legepladser, så var det ude i centerbyerne, hvor jeg synes de mangler. Men selvfølgelig stemmer vi for. Selvfølgelig hylder vi det her, men jeg vil faktisk bruge det lidt til at sige, at det er da utroligt, at vi skal bygge legeplads nu i Nykøbing. Så speeder vi op. Men når det er de andre steder, så kan de få lov at vente. Det synes jeg lige vi skal skrive bag ørerne. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 101:09 taler 0:04
Så har vi sat 138, som handler om frit skolevalg
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Frit skolevalg til 0. klasse på SUNDskolen suspenderes for skoleåret 2026/2027resume
Sagen handlede om SUNDskolen i Guldborgsund, der er bygget til to spor, men hvor stigende tilvalg fra elever uden for distriktet har fået flere årgange til at blive tresporede. Forvaltningen foreslog at ændre styrelsesvedtægten, så det frie skolevalg kunne suspenderes for skolen. Byrådet godkendte, at det frie skolevalg til 0. klasse suspenderes alene for skoleåret 2026/2027, med den tilføjelse at der skal findes en løsning for elever med søskende på skolen, og at der igangsættes dialog om kapacitet efter skoleindskrivningen. Distriktets egne børn har fortsat ret til at gå på skolen, og nuværende elever er garanteret plads på den nye SUNDskole.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Martin Lohse (L): Foreslår at suspendere det frie skolevalg til 0. klasse på SUNDskolen for skoleåret 2026/27, fordi han vurderer, at skolen ellers risikerer at få tre spor, selvom den er bygget til to. Fremsætter desuden en tilføjelse om, at der findes en model for søskende til frit valg, og at der straks efter skoleindskrivningen igangsættes dialog mellem fagudvalg, skoleledelse og skolebestyrelse om kapacitetsudfordringerne; oplyser at dette møde allerede er aftalt til uge 43.
Bente Lerche-Thomsen (Ø): Kalder suspenderingen en nødløsning, men støtter forslaget med Martin Lohses tilføjelse, fordi det tidsbegrænser suspenderingen til ét skoleår og dermed erkender problemets midlertidige karakter. Peger på, at et kommende byråd og udvalg nu får en bunden opgave med at finde en løsning på til- eller udbygning.
Chris Veber (DG): Kalder skolen et prestigeprojekt, der er blevet for lille. Stiller ændringsforslag om at sende sagen tilbage til udvalget med henblik på at få skolen udvidet, og foreslår at sætte projekter som en gangbro og rådhuset på pause for at frigøre midler til færdiggørelse af SUNDskolen.
Katrine Burmann (A): Støtter indstillingen med Martin Lohses ændringsforslag, men mener sagen egentlig er unødvendig, da den gældende styrelsesvedtægt allerede giver skolerne redskaber til at styre elevtilgangen. Efterlyser tidligere og mere grundig dialog med skolebestyrelsen og peger på pavilloner som en mulig løsning, der ikke går ud over det frie skolevalg.
Ole K. Larsen (V): Mener forslaget reelt ikke løser noget, da skolen ifølge indhentede tal allerede mangler klasselokaler uanset suspendering; distriktseleverne alene fylder skolen op. Betoner at frit skolevalg er en ret for tilflyttere, og opfordrer til, at sagen sættes til afstemning, så hver især tager stilling til, om forslaget reelt har nogen effekt.
Johannes Kristensen (C): Stemmer for forslaget på trods af betænkeligheder, fordi det frie skolevalg for ham er et vigtigt princip, men han anerkender behovet for at sikre plads til lokale børn i praksis. Understreger at suspenderingen skal evalueres og ikke må blive permanent, og at gruppen ønsker at tage ansvar frem for at markere sig i et valgår.
Annemette S. Johnsen (F): Mener forslaget er overflødigt, da skolen allerede kan styre optaget via styrelsesvedtægten, og at suspenderingen ikke løser problemet, fordi distriktsbørnene alene kan udløse et tredje spor. Peger på pavilloner som løsning og afviser særordninger, der kun gælder én skole; SF stemmer imod.
Stine Steffensen (O): Afviser suspenderingen, fordi frit skolevalg bør gælde alle skoler ligeligt, også SUNDskolen. Foretrækker pavilloner frem for at inddrage faglokaler, og mener eksisterende styrelsesvedtægt allerede giver mulighed for at afvise elever uden for distriktet.
Bob Richard Nielsen (Æ): Beskriver sig som splittet i sagen og savner en befolkningsprognose i sagsfremstillingen. Foreslår som alternativ, at de ældste klasser kunne blive et år eller to ekstra på den gamle SUNDskole, men lander på at stemme for udvalgets indstilling.
Camillo Krog (I): Stemmer imod, fordi forslaget efter hans opfattelse indskrænker borgernes og forældrenes frihed til selv at vurdere, hvad der er bedst for deres børn. Efterlyser præcisering af, om Martin Lohses forslag er en protokoltilførsel eller et ændringsforslag.
Jesper Blomberg (O): Støtter Martin Lohses forslag og henviser til, at styregruppen tidligere havde bedt om, at skolen blev forberedt til udbygning, hvis befolkningen voksede, hvilket nu er sket. Udtrykker tillid til, at de faglige kræfter og udvalget kan finde en løsning i dialog.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Stemmer imod og minder om, at byrådet allerede i 2022 besluttede at udvide skolen med et tredje spor og afsatte midler hertil, som nu ikke længere fremgår af anlægsbudgettet. Efterlyser dokumentation for antallet af fritvalgselever og høring af naboskoler og lokalsamfund, før styrelsesvedtægten ændres.
Opsummering
Uenigheden går på, om suspendering af det frie skolevalg til 0. klasse er en brugbar og nødvendig løsning på kapacitetsproblemerne på SUNDskolen. Et flertal (A, L/Guldborgsundlisten, Ø, C, O/Moderaterne, Æ) støtter forslaget med Martin Lohses tilføjelse om søskendehensyn og hurtig dialog, som en midlertidig og pragmatisk foranstaltning. Modstanderne (V, F, O/Dansk Folkeparti, I, Sydhavslisten) mener enten at forslaget er virkningsløst, fordi distriktsbørnene alene fylder skolen op, at det unødigt indskrænker det frie skolevalg som princip, eller at sagen er utilstrækkeligt oplyst og bør sendes tilbage til udvalget. Chris Vebers forslag om at sende sagen tilbage til udvalget blev nedstemt, hvorefter den samlede indstilling med Martin Lohses tilføjelse blev vedtaget med 21 stemmer for og 8 imod.
Hvem talte Simon Hansen (A)234 Martin Lohse (L)23 Bente Lerche-Thomsen (Ø) Chris Veber (DG) Katrine Burmann (A) Ole K. Larsen (V)2345 Johannes Kristensen (C) Annemette S. Johnsen (F) Stine Steffensen (O) Bob Richard Nielsen (Æ) Camillo Krog (I) Jesper Blomberg (O)2 Paw Hallandson (Sydhavslisten)
Simon Hansen (A) 101:13 taler 0:17
på Sundskolen, og der skal vi lige være opmærksom på, at der også ligger en lidt længere indstilling fra et flertal i økonomiudvalget. Og jeg tænker, at jeg fluks giver ordet til udvalgsformand Martin Lohse. Værsgo. -Tak for det.
Martin Lohse (L) 101:30 taler 4:39
Nu så man lige skulle hakke mikrofonen så sparede jeg lige en løbetur for teknikken. Lad mig starte den her sag med med at at at glæde os alle sammen med, at her i anden runde er Sundskolen rigtig godt i gang. Tidsplanen bliver fulgt. Den bliver afleveret en gang i løbet af marts til til klargøring, så den står klar til det kommende skoleår. Det synes jeg er rigtig, rigtig vigtigt i den her sag, fordi den har om nogen slået nogle krøller, nogle kolbøtter og har haft lidt uheldig tur. Det vi skal kigge på nu her, er suspendering af det frie skolevalg på Sundskolen. Der har været mange tal op, og jeg er ikke vidende om, hvilke tal det er, at man sad og arbejdede med, dengang skolen blev besluttet. Men jeg har her i den senere periode været vigtig for udvalget at få kigget på, hvordan de faktiske tal for skoleområdet. Vi kan se, at hvis vi fortsætter Den den vej, som er fulgt indtil nu. Så vil vi stå med udfordringer hvert eneste år med, at der vil være tre spor på Sundskolen, og skolen er bygget til to. Derfor har vi som første step, og det er ret vigtigt at sige, at det er første step. Det vi tager beslutning om her i dag, valgt at suspendere det frie skolevalg. Det vil sige, at vi gør det muligt for alle de børn, der bor i skoledistriktet, at starte på den skole, som de nu i rigtig, rigtig lang tid har glædet sig til. En skole, som som bliver Danmarks første svanemærkede skole, og en skole, som lever op til alskens nymodens hejs og teknik, og som i den grad har været savnet i den sorte skole som de børn, de går på lige nu. Når vi suspenderer, er det for at sikre os netop, at de børn, der bor i skoledistriktet, rent faktisk får mulighed for at gå på den skole, som de har glædet sig til. så er det hører vi jo. Snak om at at der er for mange børn og at der er nogle der har været ude og se. Jeg har både set det i fjernsynet og jeg har læst det i artikler, at der allerede er for mange børn, og der er bare. Man glemmer bare igen. Og det kan godt være, at når man ikke sidder og arbejder med det hverken administrativt eller politisk, så man ikke helt inde i, hvordan de her ting foregår, fordi det er sådan, at ja, vi sikrer os, at børn udefra ikke bliver en del af Sundskolen og dermed fyldt op på sporene. Men samtidig er det også sådan, at mellem fem og tyve og tredive procent af alle børn vælger en anden skole end den, der er deres primære skole. Det vil sige, at børn flytter også ud af Sundskolen skoledistrikt, og dermed bliver det en opfyldende profeti, at vi får de to spor fremme på Sundskolen. Og den her suspension skal også huske at sige, at efter Røde Kors behandling kun gælder for det første skoleår, hvor seks og tyve, syv og tyve, hvorefter der skal evalueres. Næste step bliver så den fortsatte dialog med MED skolebestyrelsen og med ledelsen, og det er en dialog, som har været pågående og har været kørt i hele perioden, og som vi har enormt stor gavn af. Jeg vil dog på udvalgets vegne komme med en lille et lille, en lille tilføjelse til beslutningen eller en ikke et ændringsforslag som sådan, men en tilføjelse som som lyder, og jeg håber, at byrådet vil tiltræde den. Byrådet tiltræder Økonomiudvalgets indstilling, men ønsker, at der findes en model, hvor der bliver plads til de elever, der har søskende på skolen, og som ønsker at gøre brug af frit valg til 0. Klasse på skoleåret seks og syv og tyve, Da der på baggrund af antallet af distrikter elever er mulighed for, at der oprettes tre nul klasser i skoleåret seks og tyve, syv og tyve. Ønsker byrådet, at der snarest efter skoleindskrivning igangsættes en dialog mellem fagudvalget, skolens ledelse og skolebestyrelsen med henblik på at finde løsninger på de kapacitetsudfordringer, der måtte medføre. Og det er en dialog, som er i gang nu. Men vi står også på tærsklen til et nyt byråd, så derfor synes jeg også, det er på sin plads, at vi her forpligter et kommende udvalg til at fortsætte den her dialog og til at tage bestik af den her situation fremadvendt, så vi sikrer os, at alle er inde over de beslutninger, og at det her forløb ikke kommer til at blive endnu mere kluntet, end det har været indtil nu. Jeg kan på størstedelen af udvalgets og Guldborgsund listens side tiltræde indstillingen. -Tak for det.
Bente Lerche-Thomsen (Ø) 106:15 taler 4:03
En lille kommentar også herfra. Hvad gør man, når den gode historie om den nye skole nærmer sig? Teknisk uheld. På mange måder. Skolen, der skulle have været åbnet for år tilbage, åbnede først i seks og tyve. Det er der talt rigtig meget om de seneste år. Skylden er placeret hos både den daværende og den nuværende borgmester og naturligvis hos udvalget og deltagere i styregruppen fra dengang. Den slags beskyldninger og anklager kommer der sjældent noget særligt konstruktivt ud af, men frustrationerne over processen er forståelige. Men nu står vi altså i en situation, hvor åbningsdagen er fastsat til skoleårets begyndelse i seks og tyve. Og så er det det tekniske uheld, der slår til. Skolen vil muligvis blive for lille i forhold til, at den oprindelig blev dimensioneret som tosporet skole. Allerede nu er man på nogle årgange tæt på grænsen mellem to og tre klasser per årgang. Spørgsmålet er så, om man skal læne sig op ad prognoser tal. Det gjorde man jo, da skolen skulle tegnes og dimensioneres, og det har vist sig ikke helt at stemme med virkeligheden i dag. Forklaringen kan der være mange af. Der kan dels være de ekstra år, der er gået. Børnetallet op eller nedgang og muligvis også udviklingen i opførelsen af boliger i Sundby området og dermed tilflytning af børnefamilier. I september havde vi et lokalt en lokalplan sag om rækkehuse ved Linde Allé, og i dag er der en sag om tæt lav boligbebyggelse ved Hamborg Skovvej på dagsordenen. Derudover er der vel også en mulighed for, at grunden, hvor den nuværende Sundskolen ligger efter sommeren seks og tyve, vil blive benyttet til yderligere boligbyggeri. Kunne vi så ikke have forudset det, at opførelsen af et prestigebyggeri som den nye skole ville generere ekstra tilstrømning af elever og også elever, der kommer fra andre skoledistrikter? Jo, det kunne vi, og det gjorde vi faktisk også helt tilbage til dengang tegningen over skolen blev udfærdiget. I processen i styregruppen blev det betonet, at byggeriet skulle kunne udbygges ved behov og vel at mærke uden at grundtankerne i projektet blev ødelagt. Men nu nærmer åbningsdagen sig, og eleverne i Sundskolen har ventet alt for længe, og vi har ikke fået startet en proces omkring udbygning. Derfor kommer sagen op i dag. Så hvad gør vi? Vi suspenderer det frie skolevalg i håbet om, at vi kan nøjes med de to spor fremover. Min holdning er helt klart, at det er en nødløsning. Vi skubber problemet foran os og genererer i de kommende skoleår eller generer i de kommende skoleår de forældre, der ønsker at gøre brug af det frie skolevalg og måske også nogle familier, der ønsker skolen i forbindelse med søskende hensyn. Andre løsninger har været nævnt i avisen og de sociale medier. Man kunne bruge gymnastiksalen til klasserum, så mangler der godt nok en gymnastiksal. Man kunne lade dele af klasserne eventuelt udskolingen, blive på den gamle sunde skole i nogle år. Det er måske heller ikke den mest optimale løsning, og man kunne opstille pavilloner som dem, der allerede står ved den nuværende skole. Det er også en midlertidig nødløsning. Og så endelig er der mulighed for nedrivningen i en periode ved at suspendere det frie skolevalg. Enhedslisten kan godt støtte det forslag, som kom fra Martin Lohse, Guldborgsund listen. Det præciserer for os, at det frie skolevalg kun suspenderes i en kort periode, altså seks og tyve, syv og tyve. Og vi kan støtte det, fordi det netop er et udtryk for, at det her er en midlertidig nødløsning, Og på den måde erkender vi det, som det er. Vi er nødt til at skubbe problemet foran os. Vi køber os tid, for vi kan ikke andet. Lige pt. Til næste år har vi et nyt byråd, et nyt økonomiudvalg, et nyt udvalg, som vi dermed giver en bunden opgave med straks at tage handling i forhold til fremtiden for Sundskolen og behovet for en eventuel til eller udbygning. Tak.
Chris Veber (DG) 110:24 taler 2:24
Undlod at stemme. Det var for lige at stikke en finger i jorden på grund af nogle spørgsmål jeg stillede. Nu kan jeg så høre, at der ligger et ændringsforslag, der går lidt i den retning, men jeg vil holde fast i det, jeg har sagt hele vejen igennem. Det her er et prestigeprojekt. Det er jo. Altså, det er jo bare, at man skal have en stor skole, hvor man kan stå og sige Se hvor dygtige vi er. Se, vi kunne lave Danmarks første svanemærkede skole, og det har så gjort, at det er blevet trukket i langdrag. Nu er den så for lille. Jamen, det her er på alle måder er det en katastrofe historie, som jeg sagde eller har udtalt tidligere. Det er lidt som at bygge en landsbyskole midt i en storby. Altså, det er sådan set det, vi har gang i. Vi ser gerne, at den her skole nu bliver bygget færdig. Vi ser gerne, at den også får de midler, der skal til, så den netop kan få den størrelse, den kræver. Og vi har selvfølgelig også et ændringsforslag med. Og det lyder således. Dit Guldborgsund foreslår sagen sendes tilbage til udvalget med henblik på beslutning om at få udvidet skolen. Det så måtte være nødvendigt. Dit Guldborgsund ønsker at havne i projekter som Basta Bro. Gangbroen og rådhuset sættes på pause, så midlerne kan fastfryses til færdiggørelse af Sundskolen. Det vil vi selvfølgelig gerne have til afstemning. Vi er i gang med at fylde den her kommune op med prestigeprojekter. Vi fylder vores havn op med en masse ting og meget af det. Det er ikke fordi, vi vil droppe det her fra dit Guldborgsund. Men vi synes, det er på tide, at vi nu tænker over, hvad er egentlig vigtigst? Er det, at vi får færdiggjort et rådhus bagerst bro og gangbroen? Eller er det i stedet, at vi lige siger vi ser her og trækker lige håndbremsen en lille smule, og så får vi lige sat noget ekstra gear på den sunde skole og får gjort noget, der er til gavn for borgerne. Noget der sætter borgerne i centrum. Noget der simpelt hen gavner vores kommune, nemlig at få bygget en skole, der er stort nok, så den også får den værdi, den skal have og ikke bare bliver en landsbyskole midt i en storby. Tak for ordet. Så er det Kathrine Bührmann. Værsgo. -Ja, tak for det.
Katrine Burmann (A) 112:51 taler 3:51
Socialdemokratiet kan støtte indstillingen om at skabe mulighed for midlertidig suspendering, og vi er rigtig glade for det ændringsforslag, som Martin Lohse han lige har fremført. Vi kan høre, at han har lyttet til nogle af vores betænkeligheder, så det er vi rigtig glade for, at han har taget forbehold for. Vi har dog stadig lidt forbehold til sagen. Jeg vil gerne starte med at takke skolebestyrelsen på Sundskolen for et par grundige og velargumenterede høringssvar. Det er tydeligt, at der er stor faglighed og et lokalt engagement bag, og det fortjener både respekt og opmærksomhed. Vi står med en sag, hvor der kan oprettes tre klasser allerede fra seks og tyve, syv og tyve, og det rejser helt reelle kapacitetsudfordringer allerede nu. Men det er netop i sådanne situationer, at vi som byråd skal sikre, at løsningerne er afbalancerede, bæredygtige og i tråd med vores værdier. Og det er afgørende, at handling ikke underminerer børns læringsmiljøer. Derfor ønsker vi, at der som en del af den beslutning, som også Martin Lohse fremførte, igangsættes en dialog mellem fagudvalget, skolens ledelse og skolebestyrelsen. Om hvordan kapacitetsudfordringer bedst håndteres, og vi ser gerne, at man ikke venter til til januar, men man allerede igangsætter dialogen med det samme. Vi undrer os over, at sagen fremsendes med en indstilling om at suspendere det frie skolevalg uden en tilstrækkelig. Baggrundsviden. Vi savner en mere systematisk og tidlig dialog, som kunne have skabt en fælles løsning og undgået, at vi nu står med en beslutning, der risikerer at skabe usikkerhed for både familier og personale. Det er også værd at bemærke, at alle nødvendige værktøjer allerede findes i den gældende styrelsesvedtægt. Der er klare bestemmelser for kapacitets grænser og objektive optagelseskriterier og procedurer for indskrivning, som giver mulighederne, som giver skolerne mulighed for at styre elev tilgangen også i 0. Klasse. Set i det lys fremstår sagen som principielt unødvendig, og det rejser spørgsmålet, om udvalget har udtømt de eksisterende muligheder, før der fremsættes forslag om en ændring i vedtægten. Se det som en venlig påmindelse om, at vi som politikere har et ansvar for at arbejde med de redskaber, vi allerede har, og vi bør sikre, at dialogen med skolens ledelse og bestyrelse sker tidligt og grundigt. Det er i den lokale faglighed, vi finder de bedste lokale faglighed. Vi finder de bedste løsninger, og det er i samarbejde, vi skaber den nødvendige ro og retning for både børn og medarbejdere. Samtidig vil jeg også gerne minde om, at det jo er en god historie. Sund By vokser, der udstykkes nye boligområder, og flere familier vælger at bosætte sig her. Det er en positiv udvikling, som vi skal understøtte ikke begrænse, når den nye Sundskolen står færdig. Vil det tiltrække, vil jeg tro. Det vil tiltrække endnu flere distrikts børn, og det skal vi tage højde for i vores planlægning. Skolebestyrelsen peger selv på midlertidige pavilloner som en konkret og realistisk løsning. En løsning, der kan skabe ro og stabilitet uden at gribe ind i forældres ret til at vælge skole. Det er jo egentlig noget, vi burde tage seriøst. Selvfølgelig så vi helst, at man at alle. Der var plads til alle børn inde på den her nye skole, som de jo selvfølgelig glæder sig til. Men hvis det er på kompromis af, at vi udfordrer klasseloftet og læringsmiljøet, så kan vi ikke stå til mål for det. Derfor støtter vi indstillingen med det ændringsforslag, som Martin Lohse har fremført. Vi opfordrer til, at der etableres en konstruktiv dialog med fagudvalget, skolens ledelse og skolebestyrelsen snarest muligt. -Så er det Ole Larsen. Værsgo.
Ole K. Larsen (V) 116:48 taler 1:57
Vi kan høre Martin Olsen sige, at det er for at de børn, der går der. De kan også komme til at gå på den nye skole. Det er der ikke nogen, der er uenige i. Og bare for at slå det helt fast. Det gør alle jo også. Der er jo ikke nogen, der bliver udskrevet af en skole, fordi der er nogle andre, der bliver indskrevet på det frie skolevalg. Sådan hænger det ikke sammen. Så selvfølgelig kommer den. Der går der i dag også til at gå der i morgen og efter sommerferien. Fuldstændig uagtet den her sag. Man kunne så sige, at det da nok tænker jeg, at grunden til at man gør det, er jo fordi man vil prøve at se, om man kan undgå, at der kommer tre spor på den nye skole. Det er der ikke plads til. Det er bare ikke det, det frie skolevalg resulterer i. Det frie skolevalg kan ikke udløse det tredje spor. Det styrer styrelsesvedtægten fuldstændig allerede i dag, uden at vi laver ændringer. Da vi behandlede den her, kom der jo. Der kom sagen jo fra fagudvalget, hvor det var en fuld suspendering af hele det frie skolevalg på Sundskolen. Og det første, jeg sagde til den, var jo netop, at hvis man overhovedet skal gå ned ad den vej, så skal det jo kun være for 0. Klasse, fordi det er det eneste sted, hvor det teoretisk kan ske. Om det kan ske i virkeligheden. Det kan det godt. Man kan ikke udelukke, at det sker, men det kan ikke ske på første, anden, tredje, fjerde og femte, sjette og syvende, ottende og niende klassetrin. Sådan er styrelsesvedtægten. Så derfor er jeg også glad for, at man lyttede til det og fik det præciseret, at det kun gælder for 0. Klasse. Så er det den her. Kan man undgå de tre spor? Hvis man gør det her? Det kan man ikke. Og det, der er interessant, er, at da vi havde den her bog, spurgte jeg også lidt ind til Hvad er det egentlig, vi træffer beslutningen på? For der ligger jo ikke noget ved sagen, så man kan se, hvor mange elever er der egentlig derovre? Hvor mange elever forventer man, der kommer? Man er jo nødt til at have nogle tal på, hvad? Hvad er det egentlig, der er udfordringen her? Det kunne der ikke være kommet på sagen, Men jeg har så. Og jeg bad om at få det eftersendt, og det har vi fået. Og tak for det. Og det viser jo bare helt tydeligt, at skolen er jo for lille, uanset om vi gør det her eller ej. I de tal vi har fået, kan vi se, at der er fire og tyve stamklasse, og at der på skolen er to basis lokaler,
Ole K. Larsen (V) 119:03 taler 0:18
Det kræver også plads. Det er heller ikke en ændring. Det kræver også en tre fire lokaler at have mellemformer. Så selv uden at vi gør noget som helst her, så mangler vi et klasselokale. Det gør vi også, selv om vi beslutter det her. Det ændrer ikke på, at vi mangler syv otte klasselokaler. Så er der den her, som også var inde på.
Ole K. Larsen (V) 119:24 taler 1:27
som udvikler sig dag for dag, og det er jo super positivt. Det er jo en fantastisk historie, at vi bygger den her fantastiske skole, og vi har et lokalområde som som udvikler sig helt vildt. Og lur mig om ikke tingene hænger sammen. Lur mig om ikke den her skole er med til at drive den her udvikling. Vi havde også, som du nævnte blandt andet Vi havde en en sag på eller vi har i dag. Vi havde også en i sidste. På sidste byrådsmøde og hvis man læser den, så står der faktisk i sagsfremstillingen, at de her boliger er velegnede til mindre børnefamilier. Og så kan man jo stille et spørgsmål. Så skal de bare gå i skole. skal i hvert fald have muligheden for at gå på Sundskolen. Det er faktisk en ret, de har. Og nu kommer jeg så hen til det næste. Hvordan ser man ind på det her spørgsmål med en distriktsskole? Og måske lidt polemisk. Jeg kan faktisk godt blive lidt i tvivl om, hvad Martin Larsen, Guldborgsund, tænker i forhold til en distriktsskole. For vi kunne læse i Folketidende, at noget af det, som det her vil sikre, er jo, at børnene går på den skole, som de egentlig er tiltænkt, altså distriktsskolen. Det er jo sådan systemtænkning, at det faktisk er bedst, hvis børnene går der, hvor vi gerne vil have det som system, for så kan vi optimere alle rigtig godt. Der ser vi altså i Venstre helt anderledes på det. Vi ser altså på en distriktsskole som en rettighed. Altså man har faktisk ret til at gå på den lokale skole, hvis man har lyst til det som tilflytter. Det er en ret man har, men det er jo ikke noget, man skal, eller noget, vi forventer, man skal gøre. Det skal forældrene sammen med børnene selv beslutte, hvor de vil gå hen. Men det er en ret, man har, så hele den her byudvikling, det skaber jo nogle nye rettigheder. Altså, der er nogle, der har ret til at gå der, men de behøver altså ikke. Så er det interessant, det her notat.
Ole K. Larsen (V) 121:12 taler 1:06
der skulle finde på i distriktet at sige. Her kunne jeg godt tænke mig at gå i stedet for der, hvor jeg gik tidligere. Der er simpelt hen ingen af dem, der har, der har skolestartere i nul, som kunne finde på at sige Det vil vi hellere end det, vi ellers havde tænkt. Det er det, man lægger til grund. Nul effekt. Det tillader jeg mig at tvivle på. Jeg tror faktisk, at den skole vil have en positiv effekt i forhold til tilvalget af distrikt elever. Jeg tror rent faktisk, at når jeg kigger rundt på mine kollegaer, så tror jeg rent faktisk der sidder rigtig mange, som dybest set godt ved, at det er sådan her. Det er så så. Så jeg har faktisk rigtig meget lyst at sige jeg synes, vi skal stemme om den her, for jeg synes, at vi skal hver især forholde os til, mener vi egentlig dybt i hjertet, at det her forslag vil have nogen som helst positiv effekt. Hvis man ser det som positivt på. -Hvor. Mange elever der kommer under år. Kan vi få færre eller flere klasser? Kommer der færre klasser, hvis vi gør det her på Sundskolen? Men det gør der jo ikke, og det er faktisk det, vi skal stemme om nu. Altså tror vi på, at det her vil give færre klasser på Sundskolen. Det vil jeg faktisk bede Gud om at tage stilling til, så derfor beder vi om at tage den til afstemning. Tak for ordet.
Johannes Kristensen (C) 122:24 taler 3:33
Egentlig er det en spøjs diskussion. Vi starter mødet med at at tale om, at det er ærgerligt, at vi ikke har flere børn i kommunen, og nu er der for mange og som et som et menneske der der elsker at læse og elsker læring og elsker dannelse. Så kan jeg bare sige, at jeg glæder mig på de børns vegne til at skolen står færdig, og jeg tror det bliver skidegodt. Og undskyld mit sprog. Jeg håber at at vi på et tidspunkt finder en løsning, så at det her bliver godt, og det er jeg sikker på, at det kommende byråd gør. Det håber jeg i hvert fald. I den konservative byrådsgruppe stemmer vi for den her sag, og det gør vi bestemt ikke uden betænkeligheder. Men vi stemmer for, og vi gør det kun med baggrund i de præciseringer, som er kommet med efter behandlingen i økonomiudvalget. Fordi for os konservative er det frie skolevalg. Det er et vigtigt princip, der handler om frihed til at vælge frihed for familier, til at finde den skole, som passer bedst til deres børn. Og frihed for skolerne til at udvikle sig ud fra deres lokale styrker. Det frie skolevalg er et udtryk for tillid til forældre og til folkeskolen, og vi synes, at den tillid skal man værne om. Så langt er vi i den grad enige. Når vi alligevel stemmer for forslaget i dag, fordi vi også har et ansvar for, at vores lokale skoler fungerer og fungerer i praksis. Sundskolen er desværre dimensioneret til to spor, og vi skal simpelt hen sikre, at der er plads til de børn, der bor i nærheden, at de kan gå på deres lokale skole. Sådan skal det være, og de skal kunne gå der under ordentlige forhold. Suspenderingen af det frie skolevalg alene for nul klasse og kun for skoleåret To, seks og tyve, syv og tyve er derfor en praktisk og en midlertidig løsning på en konkret udfordring, Udfordringen, må vi forstå. Den køber jeg ind på. Det er det, vi får at vide, det køber ind på. Derfor stemmer vi for. Det er ikke en ideologisk beslutning. Det er et nødvendigt hensyn til kapacitet og planlægning. Vi lægger samtidig vægt på, at den her beslutning skal evalueres efterfølgende. Det frie skolevalg er stadig et bærende princip, og vi vil som konservative passe på, at en midlertidig undtagelse ikke bliver en permanent praksis. Endelig vil vi også gerne understrege, at i den konservative gruppe har vi valgt at tage ansvar i den her sag. Jeg tænker, at det er let, og jeg overvejede også, om man skulle stemme nej, bare fordi det er valgår. Det er i hvert fald nemt at stemme imod for at markere sig. Det har vi valgt ikke at gøre, fordi vi synes faktisk, det er vores opgave at tage ansvar. Ikke bare at skabe overskrifter, men også være med, når det er dilemmafyldt. Det her er dilemmafyldt. Det har hele sagen om sundhedsskolen været. Men vi vedkender os også, når tingene er gået skævt, og vi gerne vil være med til at løfte den. Derfor stemmer vi for. -Tak for det.
Annemette S. Johnsen (F) 126:03 taler 3:57
altså jeg kan jo godt forstå ØK's indstilling til, at der kun er nul klasse. Det kun er i det kommende skoleår. Men forslaget vil jo hverken gøre fra eller til, fordi der er allerede så mange elever, at det ser ud til at udløse det tredje spor. Der står jo i sagsfremstillingen. Formålet er at sikre, at børn i skolens eget distrikt har adgang til den lokale folkeskole. Men det er jo sådan, at alle elever i skoledistriktet har ret til krav på, hvis de ønsker det, at blive optaget på deres distriktsskole. Der er nogle kriterier for, hvordan man kan optage elever fra fra andre skoledistrikter. I styrelsesvedtægten står også, at skolelederne behandler alle ansøgere fra andre distrikter og andre kommuner individuelt, så der er mulighed for at styre et yderligere optag. Så i SF synes vi, at sagen om at suspendere det frie skolevalg på Sundskolen er overflødigt. Skolen kan selv styre det. Man kan ikke afvise elever fra skoledistriktet. Man kan heller ikke udskrive allerede indskrevne elever, så det er alene elever i skoledistriktet, der kan udløse en ekstra klasse. Andre skal ansøge. Prognoserne for børnetallet og udviklingen i distriktet er lidt hoppende, og i flere år ser der ud til, at der kan komme flere børn, end der kan rummes i de to nul klasser. Så selv om den suspenderede bare i det kommende skoleår, så kan man blive nødt til at gøre det igen og igen. Det er klart, at skolen er planlagt i en tid, hvor der var færre børn i distriktet. Nu er der flere børnefamilier i Sundby. Udskiftning i guldbrylluppet Kvartererne. Der kommer nybyggeri yderligere ud over det, der allerede er, ser det ud til. En senere sag på dagsordenen, og det medfører også noget tilflytning. Præcis som vi gerne vil have det. Jeg tror, Sundby borgerne lige nu føler sig lidt stolte af, at Chris Veber har kaldt det en storby. Vi kan ikke invitere familier ind i et område og friste med en ny lækker skole og så problematisere, at de også gerne vil have indskrevet deres børn i skolen. Er der pladsmangel, må vi løse det på en eller anden facon. Skolebestyrelsen skriver selv, at de gerne vil have barakker. De er selvfølgelig ikke så flotte som den nye svanemærkede sunde skole, men det må man leve med i den tid, det nu er nødvendigt. Man kan gøre meget for at pynte på sådan et design med planter, udendørs indretning, udsmykning af pavillonerne. Det vigtigste er at byde alle distriktets børn og forældre velkommen. Derudover mener SF, at vi skal ikke lave særordninger, der kun gælder for en skole. Hvis vi har frit skolevalg, er det frit skolevalg for alle. En mere generel drøftelse om frit skolevalg kunne være interessant en anden gang, for vi ved jo i realiteten slet ikke, hvorfor forældrene vælger en anden skole end dem de er. Bopæls mæssigt hører til. Er det skolens udseende, indretning, faciliteter, renommé, samspillet med lokalområdet, beliggenhed på vej til arbejde eller hvad er det? Vi ved det ikke, men er der frit skolevalg, må det være frit skolevalg for alle inden for de rammer, der findes. Det kan styres gennem vedtægten. SF kan ikke stemme for indstillingen, og det er ikke protest eller i et valgår, men fordi vi synes det er så ærgerligt for den italesættelse det er. Den nye skole får, at den allerede på forhånd bliver lukket af for for en gruppe ansøgere. Så nej tak herfra til suspendering. -Tak for det. Så er det Stine Steffen.
Stine Steffensen (O) 130:06 taler 1:33
Tak for det. Mange flotte taler. Frit skolevalg. Suspenderingen af styrelsesvedtægten for et enkelt skoleår. Nej, det kan vi ikke stemme for i Dansk Folkeparti, hvilket jeg også sagde på seneste økonomiudvalgsmøde. Jeg er af den overbevisning, at har man frit skolevalg her i kommunen, så skal det gælde alle også den nye Sundskolen. At skolen er bygget for lille, det skal de forældre, der måtte have ønske om at have deres barn til at gå og ikke lide under, at vi formentlig kommer til Under alle omstændigheder fordi de tal, som Ole Carl Larsen nævnte i forhold til, hvor mange stamklassen der allerede er, og hvor mange lokaler der er på skolen allerede nu, er der, hvor man er nødt til at inddrage faglokaler. Det synes jeg heller ikke er okay. Så synes jeg faktisk, at pavilloner må være at foretrække, så man stadig væk har mulighed for at have nogle af de her praktisk musiske fag, som jo nok er de lokaler, der vil blive taget af først. Så selvfølgelig skal man have frit skolevalg. Der er ingen af os, der ved, som Amalie Olsen også var inde på. Hvorfor er det forældrene vælger enten den ene eller den anden skole inden for enten distriktsskolen eller eller en nabo skole? Er det på grund af arbejde at fodboldkammerater? Er det fordi det er der, man har lyst til, og det passer nemmere i forhold til, hvor bedsteforældrene måske kan hente dem efter skole. Det frie skolevalg har vi, og det skal vi bevare. Der findes muligheder i forhold til de eksisterende styrelses vedtægter, hvor man kan sige nej til elever, som ikke er inden for distriktet. Det skal vi ikke ændre på. Vi stemmer nej til statens indstilling.
Bob Richard Nielsen (Æ) 131:45 taler 2:12
en virkelig svær sag for mig at gøre op med, hvor jeg står, hvor partiet står, hvor baglandet stod, og det er utroligt, at man skal nå til sag 138 på år. Fire, før man. -Står. I et dilemma, hvor. -Man virkelig kommer i tvivl om, hvad man skal. -Gøre. Jeg har talt med andre partier. Jeg har talt med forældre i området, og stadig væk er jeg i tvivl. Som Ole K. Larsen og Katrine Bührmann allerede har sagt, så hjælper det jo heller ikke noget, når sagen i sig selv også er underbelyst. Jeg kunne virkelig godt have brugt en befolkningsprognose, der var vedhæftet. Når det er sagt. Er jeg selvfølgelig også ked af, at Bent Lauge Thomsen skyder dem en udmærket ide ned, som jeg lancerede i Tidende i går om at vi kunne jo bare lade de ældste. -Klasser. Gå et år. -Eller to mere på den gamle Sunds skole. Det synes jeg jo er en fremragende løsning, fordi. Forstå mig ret, hvis det kun er et eller to år, vi får behov for at suspendere det frie skolevalg, så kunne man jo i samme omgang lige så godt sige til vores ældste udskolingsklasser, at de kunne gøre deres uddannelse færdig på den skole, de kender så godt, og så lade de nye starte i rammer, hvor der var plads til dem alle, uden at vi behøvede at sætte barakker op. Det føles ikke. Det føles ikke rigtigt. Med så flot en ny skole, at vi starter ud med at skulle sætte barakker op Men løses skal jo udfordringerne, og jeg henholder mig til sagsfremstillingen, der siger, at udvalgets indstilling i virkeligheden, der jo siger, at det kan lade sig gøre i de nuværende rammer, om vi laver en suspendering. Så derfor kommer jeg ikke til at stemme imod udvalgets indstilling i den her sag. Så jeg kommer til at tiltræde. -Tak for det.
Camillo Krog (I) 134:03 taler 2:00
før jeg fik stillet om. Det er nok fordi den strammer så meget på maven. Jeg har det ikke svært. -Med den sag her. Overhovedet ikke. For lige så snart at jeg fra Liberal Alliance hører noget med, at man indskrænker borgernes frihed. Så er jeg ude. Så det er egentlig. -Utrolig. Simpelt. Jeg synes bare, det er lidt noget rod det her. Faktisk fordi jeg hørte Martin Lohse sige, at det ikke var et ændringsforslag. Det var en protokol tilførsel. Det kan godt være, at jeg har mødt forkert, og nogle er så ved at tiltræde et ændringsforslag. Så bliver jeg altså en lille smule forvirret, hvad det egentlig var. Det kunne jeg godt tænke mig at få præciseret, så man kan forholde sig til det, fordi man kan ikke forholde sig til en protokol tilførsel, hvis ikke det er en forhindring eller et ændringsforslag. Jeg er ikke lige med. Jeg er lidt ærgerlig over, at Johannes havde Johannes Christensen sådan Hvad kan man sige tillægge os motiver om populisme i forhold til i forhold til, hvad man gør ud af den sag her? Det synes jeg var lidt ærgerligt, men det var sådan, jeg hørte det i forhold til det her med, at vi fjerner den her. Der er bare så mange. -Ting, der ikke hænger sammen for mig. Vi har lige stemt ind. Vi har lige stemt igennem at i gang med at stemme igennem, og vi er alle sammen enige om, at vi skal have en cykelbro og ikke nogle kuttere. Og det sætter vi rigtig mange penge af til. Håber selvfølgelig at folk føler sig som en af argumenterne. Er det nemmere for børnene at komme over til den nye skole? Jo, så gør vi det her. Det giver ikke rigtig nogen nogen mening, og for mig handler det lidt om at at vi indskrænker forældrenes muligheder for at vurdere på, hvad der er bedst for deres børn. Det er ikke børnene og forældrenes ansvar at løse det her. Det er kommunen. Det har vi et ansvar for, og det er vi valgt til, og det håber jeg på, at vi kommer til at gøre i den her sag her. Så jeg stemmer også imod indstillingen. -Tak for det.
Jesper Blomberg (O) 136:09 taler 0:33
Hele debatten her handler jo om, at Sundskolen er for lille. Det kommer ikke bag på Moderaterne, og det gør det faktisk ikke, fordi jeg skal lige sige først. -Det, der faktisk kommer bag på mig personligt er jo. -At min tidligere næstformand i Børne og Skoleudvalget har haft et privilegie og har været formand for to udvalg i den her byrådsperiode. Måske ikke. -Kan. Huske, at vi står på taget på. -Sundskolen. Og taler med de. -Faglige kræfter. Og vi får også at vide, at det her kommer måske til at gå galt.
Jesper Blomberg (O) 136:45 taler 1:06
Faktisk. -Forvaltningen. Om. -At komme med mere information i forhold til at udbygge Sundskolen. Fordi styregruppen havde nemlig bedt om, at Sundskolen skulle forberedes til en udbygning, hvis befolkningen viste sig at eksplodere. -Og det gør den, fordi. Sund By og attraktiv. -Jeg er selv. Født dog for at se. -Hvad der er. Sket med mig indtil nu. -Flot tøj, Jeg kan. Endda knappe jakke. -Nej, humor, jeg ved det. Undskyld. -Men vi bad jo faktisk fru Lærke. Thomsen. -Om at få mere information. Men status blev jo desværre, at man kan ikke bygge videre på et byggestop. Så derfor står det, hvor det står nu. Men i Moderaterne er vi fuldstændig sikre på, at de faglige. Konstruktive. -Kræfter, det være sig både dem som bygger og dem der har med vores. -Børn at. Gøre, og. -Jeres børn nok skal sørge. For at gøre. -Det, der er. At gøre. -På rette vis, i dialog med både udvalget og de faglige centre. -Kræfter. Så Moderaterne støtter forslaget, og jeg vil kalde det et ændringsforslag fra Per Lohse til sagen. Tak. -Tak for det. Så er det Anton. Det var godt. -Inden jeg falder.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 137:54 taler 2:09
I. -Søvn. Nå. -Sydhavns listen kan ikke støtte den her indstilling til at suspendere det frie skolevalg på Sundskolen for skoleåret Seks. -Og tyve, syv og tyve. Det fremgår af dagsordenens materiale, at den nye Sundskolen er. Opført som tosporet, og at kapacitetsproblemer skyldes. At det er. -Et stigende antal fritvalgs. Elever. -Men jeg må minde jer om. At. -Byrådet allerede i september to og tyve, som en del af. -Budgetaftalen for 2023. Til seks og tyve. -Beslutter at udvide. Skolen med tre spor. Det fremgår af bilaget Anlægs ønsker i tre. -Og tyve. Til seks og tyve med noter, hvor der bliver afsat de fyrre million kroner til udvidelsen i fire. Og tyve. -Fem og tyve. Den beslutning, der blev truffet. -På baggrund af en teknisk befolkningsprognose, som viste stigende. Børnetal. -I distriktet. Allerede dengang havde skolen tre klasser på de yngste årgange. Hvilket. -Oversteg den oprindelige tosporede plan. Jeg undrer mig. -Over. At den tidligere. -Politiske beslutning ikke nævnes i dagsordenspunktet som det nuværende dagsordenspunkt, og at de afsatte midler ikke længere fremgår af anlægsbudgettet for fem og tyve, otte og tyve. Og jeg undrer mig over, at der nu. Foreslås. -En begrænsning af borgernes rettigheder, uden at den vedtagne kapacitetsudvidelse er gennemført eller formelt skrinlagt. Derudover savner jeg en dokumentation for, hvor mange fritvalgs elever, der reelt er optaget på Sundskolen. Og hvordan beslutningen. Vil påvirke. -Naboskolen. Og vigtigst. -Der mangler høring af de. Øvrige. -Skoler, som potentielt skal modtage de børn, der ikke længere kan optages på Sundskolen. Så en ændring af den her styrelsesvedtægt. -Påvirker elever strømmene. På tværs af. -Distrikter. Den bør ikke gennemføres uden en bred. -Høring. Hverken af skolebestyrelser eller. -De berørte. Lokalsamfund, og af den grund stemmer vi imod det her. Tak. Tak for det. Så er det Martin Lohse. -Tak for det.
Martin Lohse (L) 140:09 taler 4:09
Jeg vil garantere jer for, at når ikke at komme hele vejen rundt, for der har været mange dejlige Dejligt input, men der er et par småting jeg gerne lige vil vil have lov at belyse eller i hvert fald gøre bare en lillebitte smule klogere på. Til Kathrine Buschmann kan jeg sige, der allerede mødes første uge efter efterårsferien. Dvs. Uge 43 med skolebestyrelsen, så der kan du føle dig betrygget om, at det fortsatte. Dialog som jeg synes jeg nævnte i mit indlæg er til stede, og det er noget som alle er glade og begejstrede for ikke mindst udvalget om. Om alle muligheder er udtømte. Det tror jeg, det er. Og jeg vil i hvert fald sige, at hvis man i Socialdemokratiet ikke har fået nok informationer i har et medlem i udvalget, så tænker jeg, at I kunne. Jeg synes, at Katrine Buschmann én gang har sagt til mig snakker ikke sammen i Guldborgsund listen. Så kunne jeg jo vende den rundt og sige Snakker I ikke sammen i Socialdemokratiet? Ole Kold Larsen Det blev lidt. Det blev lidt diffust det her med at et ønske om distriktsskole ikke distriktsskole, når jeg siger, at børnene skal have lov at gå på deres skole, så mener jeg, at skolen, så mener jeg ikke pavillonen. Så når du, når du siger, at selvfølgelig skal det gå der. Ja, det er vi faktisk fuldstændig enige om. Selvfølgelig skal de gå der. Men, men, men. Og så er der hele det her med, at om det er om to eller tre spor, det er sådan bare opklarende. Når vi når frem til uge ni og fyrre, så bliver der kigget på, hvor mange børn er det, der skal gå på deres distriktsskole? Hvor mange børn er der til distriktsskolen? Så bliver der meldt ud, at der er eksempelvis for skolens vedkommende tre spor. Det giver så frem til april måned for fritvalgs elever at hoppe på, hvis der eksempelvis er tre spor. Hvis vi suspenderer for, at de hopper på, så gør vi klar til, at dem, som vi ved, vælger andre skoler, ryger fra og dermed går ned på to spor. Det er det, der er teknikken i det her. Det er derfor, der er valgt den her løsning og ikke at følge de styrelsesvedtægt, som er i forvejen. Her sikrer vi os, at vi ikke fordi. Og det har alle jo ret i. Der er sagt, at det ser ud til, at der er børn nok til tre spor, men at de tre spor ikke gør, at de bliver fyldt op med tre med elever udefra. Og så når eleverne fra Sundskolen dem, som måtte søge andre steder hen, de søger de andre steder hen. Så er de her tre tre spor oprettet. Det er det, der er teknikken i det. Og og ud over det. Så ellers tak for en god og saglig debat. Jeg er fuldstændig enig i, at dem der siger, at der er for mange elever Ole Larsen også nævnte, at der er for mange klasser i forvejen. Ja, det har du fuldstændig ret i, og det er også derfor jeg siger, at det her det her ikke. Jeg skal ikke bruge ordet Endlösung, for det kan simpelt hen lyde forkert, når man bygger noget. Men det her er ikke det sidste, der skal gøres i den her sag. Der er lang vej endnu, før vi har fået sørget for, at det her ender godt for de børn, der skal gå derovre. Både dem, som starter i nul, men så sandelig også dem for Paprika. Jeg tror også du vil være enig i, at hvis man har ventet i 5 år på, at der kom en eller seks år, bliver det på, at der kommer den her nye skole. Så ville det saftsusme være ærgerligt ikke lige få lov at komme med ud og snuse til den. Så jeg håber, at vi finder nogle løsninger til glæde og til gavn for alle i de næste step også. Og det er også derfor, at jeg. Der er ikke nogen kameler. Der er ikke nogen, der har sagt protokol tilførsel. Det har jeg ikke hørt. Men jeg har med et ændringsforslag eller jeg er ikke med på termen, men protokol tilførsel har jeg dog ikke brugt som som udtryk. Men, men hvorom alt er, at vi er med på den. For det vil betyde, at vi binder os nu de sidste par måneder, den her valgperiode, men også det næste byråd op på, at udviklingen og den fortsatte løsningsmodeller skal ske i tæt samarbejde med både med ledelsen, men i særdeleshed med den skolebestyrelse, som der er. Jeg er enig med Cathrine om, at man er en fantastisk aktiv og dygtig skolebestyrelse. Tak for det og jeg kan berolige byråd med jeg skal nok tage trygt
Ole K. Larsen (V) 144:27 taler 1:12
at det var ret tydeligt i mit indlæg, at jeg sagde, at på 0. Klassetrin kan det ske for de andre kan det ikke ske. Det er sådan, det er. Og så kan jeg høre, Martin Olsen siger, at grunden til, at vi gør det, er det er for at sikre, at alle elever kan gå på skolen. Altså inde på selve den nybyggede. Og altså hvis det her forslag vil have den effekt. Bare for at være helt ærlig, så ville jeg være stærkt fristet til at stemme for. Men men altså, realiteten er jo bare, at vi har fire og tyve klasser i dag. Vi har tre fire mellemformer, vi har 20 klasselokaler. Uanset om vi gør det her eller ej, så er der stadigvæk fire og tyve klasser, der skal ind plus tre fire mellemformer. De kan ikke være i fire og tyve lokaler. Nu hører jeg rent faktisk også en åbning i forhold til, at der skal ske noget mere, for jeg synes jo i virkeligheden i stedet for at tale om et forslag, som vi ved ikke virker. Så skulle vi da meget hellere tale om det, der rent faktisk er interessant. Hvordan løser vi det her, som jo i virkeligheden er et positivt problem? Vi har et område, der udvikler sig med lynets hast. Vi skulle da i stedet for tale om Hvordan sikrer vi, at fire og tyve klasser og tre fire mellemformer har gode rammer, når de starter til august? Det er da interessant. I stedet for at helt ærligt sandsynligvis ende med at vedtage noget, som vi ved har ingen effekt på det, der er udfordringen derovre. Det er da fjollet. Tak.
Martin Lohse (L) 145:45 taler 0:36
at det ingen effekt har. Ole K. Larsen. Fordi hvis Hvis vi bliver ved med at åbne øjne og stå og lukke flere klasser ind, end der er plads til, så synes jeg, at vi har et problem. Her bliver vi nødt til at sige, at vi bliver nødt til at sætte en prop i og sørge for, at der ikke er flere klasser, som ikke kan være der. For du har fuldstændig ret. Der er for mange klasser, som det er nu. Og så sagde jeg faktisk i mit indlæg, at det er stabilt. Det sagde jeg som det allerførste. Så at du ikke har hørt det, tror jeg skyldes, at du ikke har villet høre det i første omgang, fordi du var klar på, hvad du skulle sige. Så. Men det sagde jeg faktisk. Tak for det. Og så er der ikke flere indtegnede.
Simon Hansen (A) 146:21 taler 1:06
Og tak for en god og lang debat om et vigtigt emne, som vi jo på trods af forskellige holdninger til hvordan vi håndterer problematikken, tror jeg er enige om er en positiv udfordring, at vi har mange børn, der gerne vil gå på en af vores skoler. Det er sådan, at Eva. Fra. -Guldborgsund har stillet et såkaldt procedure forslag, som handler om, at den her sag skal sendes tilbage til fagudvalget. Så det er sådan, det første, vi skal stemme om, er, om sagen her skal gå tilbage til fagudvalget. Inden vi stemmer om. Det, vil jeg bare gøre byrådet opmærksom på. Det har den Konsekvens at at så er sagen ligegyldig, for så er skole skrivningen rullet, og så kan vi ikke nå at træffe en beslutning inden man skal skrive sine børn ind her i løbet af november måned, så så. Så det er lidt det samme som at stemme. Stemme imod Kan man sige det bare det skal vi bare vide. At det har den konsekvens, at hvis man sender sagen tilbage til fagudvalget. Jeg skal bede dem, der ønsker at sende, stemme for vores forslag om, at sagen sendes tilbage til udvalget om at rejse sig.
Simon Hansen (A) 147:42 taler 1:03
Februar, fordi Guldborgsund har stemt for forslaget om, at sagen skulle tilbage til udvalget og otte og tyve, der stemte imod. Så har vi en indstilling til sagen, som vi stemmer om, og indstillingen er den, der ligger fra I Økonomiudvalget, som vi kan se fremgår af sagen. Med den tilføjelse, der kom fra udvalgsformand Martin Lohse om, at byrådet tiltræder Økonomiudvalgets indstilling, men ønsker, at der findes en model, hvor der bliver plads til de elever, der har søskende på skolen, og som ønsker at gøre brug af frit valg til nul klasse for skoleåret to, seks og tyve, syv og tyve. Da der på baggrund af antallet af distrikts elever er mulighed for, at der oprettes tre klasser i skoleåret to, seks og tyve, syv og tyve. Ønsker byrådet, at der snarest efter skoleindskrivning igangsættes en dialog mellem fagudvalget, skolens ledelse og skolebestyrelse med henblik på at finde løsninger på de kapacitetsudfordringer, det vil medføre. Og det kunne så høre på udvalgsformanden. Det starter allerede i uge 43. Så jeg skal høre, hvem der kan stemme for den samlede pakke med det fra Økonomiudvalget. Det er her de bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 149:00 taler 0:21
godkendt med stemmerne 21 for og otte imod. Vi går videre. Jeg skulle lige se, hvad der er sket her ved siden af mig. Du skal lige med.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Tillæg 4 til spildevandsplanen godkendt og sendt i offentlig høringresume
Byrådet behandlede et forslag til tillæg nr. 4 til Guldborgsund Kommunes spildevandsplan 2020-2024. Forvaltningen lagde op til, at forslaget skulle godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring. Tillægget justerer blandt andet kloakoplande ved den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing, ved Elkenøre Strand, Nørre Alslev, Sundhaven og Idestrup. Byrådet fulgte indstillingen og godkendte forslaget til høring.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Ole Bronné Sørensen (A): Beskriver tillægget som en fejlrettelse og opdatering af spildevandsplanen, nu med fokus på kloakering i det åbne land efter separeringen. Nævner konkret et område nordøst for Alslev og et fælles privat renseanlæg, som kommunen nu kan få mulighed for at overtage. Peger på at der åbnes for alternative rensningsløsninger i det åbne land, f.eks. pileanlæg eller tanke, og anbefaler forslaget sendt i 8 ugers offentlig høring.
Stine Steffensen (O): Tiltræder indstillingen, men opfordrer til en dialogbaseret og lydhør tilgang over for borgere i det åbne land, så alternative kloakeringsløsninger overvejes fremfor at belaste det eksisterende kloaknet unødigt. Nævner bekymring for borgere, der oplever ekspropriation i forbindelse med kloakering, uden at hun kan se at nødvendige krav er overholdt.
Opsummering
Der er ikke reel uenighed: begge talere støtter forslaget og er enige om at give plads til alternative løsninger som pileanlæg i det åbne land. Byrådet tiltrådte indstillingen samlet.
Hvem talte Simon Hansen (A) Ole Bronné Sørensen (A) Stine Steffensen (O)
Simon Hansen (A) 149:30 taler 0:12
til tillæg nummer 4 til Spildevandsplan 2020 2021 24.
Ole Bronné Sørensen (A) 149:45 taler 2:12
at knappe min jakke, og det er sikkerhedsmæssige hensyn. Så I kan roligt roligt læne jer tilbage og høre efter. Nu kommer vi nemlig til en helt anden sag, hvis budgettet var hovedattraktionen. Så er vi ovre i den anden ende her. Det er godkendelse af tillæg til spildevandsplanen og godkendelse af udsendelse til offentlig høring. Og normalt når man kigger i sagen. Også denne lyder det som om det er besværligt og indviklet og fyldt med utrolig mange fagudtryk. Og det er det også stort set helt umuligt at have med at gøre, så man skal sætte sig ned og læse den længe. Det her drejer sig for at være ganske kort i det. Så er det, for vi har jo haft den første tur med spildevandsplan, nemlig vores separering, at nu tager vi fat i anden omgang end det man kan kalde kloakering i det åbne land, og man benytter sig af lejligheden her til at lave nogle fejlrettelser og nogle opdateringer med videre i det landskab der er. Og det er sådan nogle kloak planer. Det er møgvejr, og det er nogle steder, som Benzon skal bruge vejen. Det er et område nordøst for Alslev. Det er, og det er måske det, der har en smule interesse her lige umiddelbart. Det er nemlig haven, som vi tidligere har haft snakket om her i byråds regi. Derudover har de faktisk et fælles privat rensningsanlæg, som har været diskuteret. De ville nemlig gerne have kommunen til at overtage det her forsyningen, og det bliver der nu mulighed for. Hvis den der planlægning bliver vedtaget. Så vi kan sige, at det er en en lille opdatering, en rettelse. Men det giver altså også mulighed for, at man ude i det åbne land kan have andre former for rensning af spildevandet, og det kan for eksempel også være pileanlæg eller andet. Det kan også være tanker af forskellig art. Så der er muligheder der, hvis ellers det kan gøres på rimelig og lovlig vis. Så den vil jeg da godt anbefale, at den sender vi til høring i de her otte uger, så vi kan høre reaktionerne på denne glimrende plan. Så det vil jeg anbefale, at vi gør. -Tak for det. Så er det Stine Stefansen.
Stine Steffensen (O) 152:03 taler 1:00
tiltræder selvfølgelig indstillingen, men vil dog alligevel give dem et par ord med på vejen. Og tak til Ole Bruun for din præcisering af sagen med også, at Pilegården måske kan være en løsning i åbent land. Det er nemlig noget af det, min bekymring går på, at der er nogle af de her ejendomme her, der måske kan komme i klemme, og som bliver omfattet af den her nye spildevands tillæg, der ligger. Så jeg håber, at meget af det her kommer til at være dialogbaserede og i samarbejde. Nogle steder er der måske mulighed for en alternativ form for kloakering, og at vi derfor også bør være lydhøre over for noget, som ikke nødvendigvis allerede skal belaste vores eksisterende kloaknet. Jeg har ikke helt lyst til som politiker at blive ved med at modtage mails eller flere mails fra borgere, som oplever ekspropriation i forbindelse med at noget kloakering, og hvor jeg umiddelbart ikke rigtig kan se, at de nødvendige krav overholdes. Så min appel er egentlig bare, at vi skal være lydhøre over for den her spildevandsplan og tillægget til den. Men vi tiltræder selvfølgelig indstillingen. Tak for ordet. Tak for det. Og det gør hele byrådet.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Ny lokalplan for cirka 15 rækkehuse ved Hamborgsskovvej i Sundby igangsatresume
Sagen handlede om et ønske om at opføre omkring 15 rækkehuse på en grund ved Hamborgsskovvej 42 i Sundby, tæt på Guldborg Sund. Området må i dag kun bruges til almindelige parcelhuse ifølge en gældende lokalplan fra 1980, så det krævede en ny lokalplan og et kommuneplantillæg at gøre rækkehuse mulige. Forvaltningen lagde op til at sætte arbejdet med den nye lokalplan i gang, og det blev godkendt i udvalget, økonomiudvalget og til sidst i byrådet.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Jesper Blomberg (O): Fortæller at grunden tidligere har stået ubenyttet hen, og at planlægningen normalt sker efter politisk prioritering i starten af året, men her er der nu en privat investor der ønsker at bygge. Det kræver et kommuneplantillæg, fordi arealet i dag er udlagt til åben-lav bebyggelse, mens investoren har påvist efterspørgsel efter rækkehuse. Moderaterne støtter indstillingen.
Yavuz Sari (A): Beskriver projektet som cirka 15 rækkehuse i tæt-lav bebyggelse, der skal erstatte den gældende lokalplan fra 1980 med kun åben-lav bebyggelse. Han fremhæver bæredygtighed, grønne løsninger og målgruppen unge familier og seniorer, og opfordrer byrådet til at godkende igangsættelsen inklusive den efterfølgende offentlige høring.
Annemette S. Johnsen (F): Minder om en tidligere vedtaget målsætning om en blandet beboersammensætning med 40 procent lejeboliger og 60 procent ejerboliger. Hun frygter, at Sundby ender med en overvægt af ejerboliger i en dyrere prisklasse, hvilket kan påvirke skolens elevsammensætning, og opfordrer til at holde fast i målsætningen om en blandet beboersammensætning.
Simon Hansen (A): Styrede mødet og satte forslaget til afstemning uden selv at tilføje en holdning.
Opsummering
Der var ikke uenighed om at igangsætte lokalplanen. Annemette S. Johnsen (F) tilføjede dog en påmindelse om, at en tidligere målsætning om blandet beboersammensætning (40 procent leje, 60 procent eje) bør tilstræbes, så området ikke ender med en ensidig beboersammensætning, uden at dette blev imødegået af de øvrige talere.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Jesper Blomberg (O) Yavuz Sari (A)2 Annemette S. Johnsen (F)
Simon Hansen (A) 153:08 taler 0:07
Så har vi sat 140, som handler om en lokalplan om tæt lav boligbebyggelse på Skovvej i Sundby. Udvalgsformand Jesper Blomberg Værsgo. Jo tak.
Jesper Blomberg (O) 153:18 taler 1:27
Nu har I jo alle sammen hørt, at jeg er opvokset Sundby, så det behøver jeg ikke at sige. -Det var faktisk Peter. Som som havde grunden, da jeg var barn. Og den var utrolig attraktiv, fordi der var nogle flotte heste, og der kom de flotte piger. Men græsset. -Er nu groet og mange. Har. -Nydt den her Vild med vilje. Der har været og tiden er blevet en anden. Tilbage i. Starten. -Af året blev det vedtaget og vedtaget, hvilke lokalplaner der skal igangsættes, og det skete i udvalget efter en politisk prioritering. Også for at tage højde for, at der så også er kræfter i forvaltningen til at udarbejde planerne. Nu står vi så over for, at driftige. -Kræfter ønsker. At realisere byggeri i Sundby. Det synes jeg personligt er yderst positivt, at der er efterspørgsel, så private investorer ønsker at bygge nyt. Men det kræver så, at kommuneplantillæg ud over at lokalplanen skal udarbejdes, og det er på grund af ønsket om, at der skal ske en tæt lav bebyggelse i et afsnit på i kommuneplanen, hvor der står, at det er udlagt til åben lav bebyggelse. Og grunden hertil er simpelt hen en undersøgelse, som den private investor har været ude at foretage. At der er en efterspørgsel på rækkehuse også, og det kan man godt få ind. -På. Samme jorde. Men det kræver så, at vi godkender en et tillæg i kommuneplanen. Udvalget indstiller over for byrådet, og Moderaterne støtter naturligvis udviklingen og indstilling. Tak. Tak for det. Så er det yago Sari. Værsgo.
Yavuz Sari (A) 154:51 taler 0:12
I dag behandler vi en sag, som på mange måder afspejler vores fælles ambition om at styrke bosætningen i og udvikling af attraktive boligområder i Guldborgsund Kommune.
Yavuz Sari (A) 155:06 taler 2:00
og i dag underudnyttede areal ved Hamburg Skovvej i Sundby til et moderne boligområde med tæt lav bebyggelse. Det drejer sig om opførsel af cirka 15 bæredygtige rækkehuse, som vi bidrager til at variere boligmasse og imødekomme efterspørgslen på funktionelle, funktionelle boliger med egne haver. Området er i dag omfattet af lokalplan fra 1980, som alene muliggør åben lav bebyggelse. Men virkeligheden har ændret sig siden da. Vi ser i dag behov for mere fleksible boliger, og derfor er det nødvendigt at igangsætte en ny lokalplan og et tilhørende kommunens kommuneplantillæg. Som kan skabe det nødvendige plangrundlag. Projektet er ikke bare en teknisk planlægnings opgave. Det er en strategisk investering i fremtidens boligudvikling. Det understøtter vores politiske målsætning om bosætning, bæredygtighed og bynær udvikling. Med sin placering tæt på Guldborgsund og et etableret boligområde har projektet potentiale i at tiltrække både unge familier og seniorer, som ønsker en bolig med lav vedligeholdelse og god tilgængelighed. Der er tale om boliger i ét plan med lyse materialer, grønne løsninger og integrerede affaldssortering. Alt sammen med fokus på livskvalitet og bæredygtighed. Det er et projekt, der harmonerer med vores visioner om fremtidens boligområde. Med disse ord vil det naturligvis blive gennemført en offentlig høring, så borgerne får mulighed for at komme med deres synspunkter. Det vil derfor opfordre byrådet til at bakke op om indstillingen og give grønt lys til, at plan arbejdet kan gå i gang. Tak for jeres opmærksomhed og vi tiltræder indstilling. -Tak for det.
Annemette S. Johnsen (F) 157:12 taler 0:54
Men vi vil godt lige minde om, at der ligger en gammel beslutning om, at vi skal tilstræbe en blandet beboer klientel, sådan at der er 40 procent lejere og 60 procent ejer. Vi kan godt frygte, at Sundby får en voldsom overvægt af ejerboliger. Også i den lidt dyrere Og prisklasse, og det betyder noget for beboersammensætningen. Det vil også betyde noget for skolens liv, at der måske er for mange af den samme slags borgere. Så bare lige en venlig påmindelse om, at der er den her gamle målsætning om, at man har en mere blandet beboersammensætning. Det er sundt for alle parter, så man ikke ender i en liste over ghetto, hvis man må være så fræk at sige sådan. Det var bare det. -Det var bare.
Simon Hansen (A) 158:09 taler 0:10
kan vi godkende, at vi udarbejder en lokalplan og et kommuneplantillæg. Så har vi en sag, som nok er den sag,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Endelig vedtagelse af plan for udvidet højspændingsstation ved Nørre Radstedresume
Sagen handlede om et kommuneplantillæg og en lokalplan, der gør det muligt at udvide højspændingsstationen ved Nørre Radsted, så den kan klare den stigende mængde el fra sol- og vindanlæg. Forvaltningen lagde op til at godkende planerne endeligt, efter at de havde været i offentlig høring i 10 uger, hvor der kom 2 høringssvar uden at give anledning til ændringer. Byrådet godkendte planerne endeligt den 9. oktober 2025, efter at både Teknik, Klima og Miljøudvalget og Økonomiudvalget havde anbefalet det.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Bemærker, at sagen om højspændingsstationen har været behandlet flere gange i byrådssalen i denne periode, fordi anlægget har haft behov for at blive noget større end oprindeligt planlagt. Anbefaler, at Kommuneplantillæg nr. 9 og Lokalplan 238 nu godkendes endeligt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 158:19 taler 0:24
vi har set flest gange i denne byrådsperiode inde i byrådssalen. Den har været nogle omgange, fordi der er en højspændings station i storbyen, noget sted, der har brug for at blive lidt større end oprindeligt tiltænkt. Og nu skal vi så godkende det endelige kommuneplantillæg nr. 9 og lokalplan 238. Det kan vi. Godkende. -Så har vi en hundrede
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Ny lokalplan for Stubbekøbing Vesthavn vedtaget med ændring om tagterrasserresume
Byrådet skulle tage stilling til et nyt plangrundlag for Stubbekøbing Vesthavn, der skal give mulighed for at genbruge det gamle industriområde til kultur, offentlige formål og let erhverv. Forvaltningen indstillede, at kommuneplantillæg 11 og lokalplan 239 blev godkendt endeligt med de ændringer, der var kommet frem efter høringen. Byrådet fulgte indstillingen, men vedtog samtidig et ændringsforslag fra Jesper Blomberg om, at tagflader i byggefelt b, f, g og k må bruges til udendørs ophold, hvis det afskærmes mod naboerne. Planen giver ikke mulighed for boliger eller fritidsboliger i området.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Jesper Blomberg (O): Roser processen med borgermøde og workshop i Siloen samt de mange høringssvar, som han kalder konstruktive uanset indhold. Fremsætter på vegne af udvalget et ændringsforslag til lokalplanens paragraf 5.13, så det præciseres, at udendørs ophold på tagflader i byggefelt B, F, G og K skal afskærmes for at undgå indbliksgener fra nærmeste naboer. Moderaterne godkender lokalplanforslag og kommuneplantillæg med denne ændring.
Ole Bronné Sørensen (A): Støtter ændringsforslaget om afskærmning mod naboindblik. Understreger at der ikke bliver mulighed for boliger eller fritidsboliger på arealet, men kultur, offentlige formål og lette erhverv som eksempelvis kunstudstilling eller restauration. Lægger vægt på at lokalplanen bevidst giver stor fleksibilitet, da kultur- og erhvervsudvikling har brug for plads til at vokse, dog med grænser for støj og gener. Nævner at eksisterende bygninger så vidt muligt skal genanvendes eller genopføres i samme udtryk, at oplagspladsen (grusbunken) skal blive offentligt frirum, og at parkering til områdets attraktioner bør placeres i periferien af byen for at fremme gåture gennem Stubbekøbing.
Rene Fjeldsøe Sørensen (L): Bakker op om indstillingen inklusive ændringsforslaget. Fremhæver at planen understøtter turisme, erhvervsudvikling og grøn omstilling i tråd med Kommuneplan 2023, roser Fonden 1858 og lokale aktører for deres engagement i havnens udvikling, samt takker forvaltningen for grundig behandling af høringssvarene.
Byrådet tiltrådte ændringsforslaget til lokalplanens paragraf 5.13 og godkendte herefter Kommuneplantillæg 11 og Lokalplan 239 for Stubbekøbing Vesthavn.
Opsummering
Der var ingen uenighed blandt talerne. Alle tre bakkede op om plangrundlaget og det fremsatte ændringsforslag om afskærmning af tagterrasser mod naboindblik, og fremhævede projektet som en positiv udvikling af havneområdet til kultur- og erhvervsformål.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Jesper Blomberg (O) Ole Bronné Sørensen (A) Rene Fjeldsøe Sørensen (L)
Simon Hansen (A) 158:43 taler 0:11
og to og fyrre, som er. Vedtagelse af et nyt plangrundlag for Stubbekøbing Vest Havn, og det er en kommuneplantillæg, og det er en lokalplan. Jesper Blomberg Værsgo.
Jesper Blomberg (O) 158:54 taler 3:12
Så nåede. -Vi endelig. Så langt, tør jeg. Godt sige, og jeg var. -Blandt mange. Andre til borgermødet i Siloen i Stubbekøbing. Og de mange. -Fremmødte var med til at bidrage til en super dialog. Der er workshop, og jeg tror, at mange gik derfra med med et opløftet sind i forhold til hvad er det egentlig, der skal til at ske? Det handler om udvikling. Og det ser man også, synes jeg, når man læser de mange gode høringssvar, som er kommet. Og jeg vil faktisk gerne sige gode, for jeg synes, de alle sammen er gode. De er jo konstruktive på hver sin måde, og selv om der er nogle, der siger sådan lidt Hvorfor det og hvorfor det? Så siger de jo bare deres mening, og det har jeg dyb respekt for. Så tusind tak for alle disse høringssvar, der er kommet ind omkring plangrundlaget for Stubbekøbing Vest Havn. Godt tænke mig at takke forvaltningen for deres gode tilgang både til os politikere. Det er nogle gange ikke så nemt, men også til borgerne, fordi vi opfordrede faktisk fra politisk hold forvaltningen til at have en god og saglig dialog med borgerne ikke kun på borgermødet, men også for at få et reelt grundlag for den udvikling, som vi står over for og vil have mulighed for. Der har gennem hele processen været en fin og konstruktiv dialog fra alle sider, hvor der er lyttet, og der er accepteret, også selv om alle ikke kan få det med, som de gerne vil have i et plangrundlag. Alligevel og trods det jeg står og roser, har jeg brug for at komme med ind med et ændringsforslag. Har jeg fået at vide, at det hedder, men faktisk den præcisering, at det her trods den både har været i udvalget og i øko. Og det sker efter at. Der er kommet lidt lidt nyt. Der er nogen, der har læst det faktisk, og så er det for at undgå tolkning af eventuelle smagsdommeri. Derfor vil jeg gerne på vegne af udvalget. Bede om, at byrådet accepterer og stemmer for et ændringsforslag, der til fem. Tretten kommer til at lyde. Det betyder fjorten i lokalplansforslaget. Hvis der er nogen, der vil følge med. Inden for byggefelt B, F, G og K må tagfladen udnyttes til udendørs ophold. Punktum. Udendørs ophold på tagfladen i byggefelt F skal placeres længst mod nord. Der er et ændringsforslag, der fremover gerne skulle hedde fem tretten. Inden for byggefelt B, F, G og K. Må tagfladen udnyttes til udendørs ophold. Det er det samme, som jeg sagde før. Nu kommer det. Udendørs ophold på tagfladen skal afskærmes for at undgå indbliksgener fra nærmeste naboer. Dette er ændringsforslaget til lokalplanens 5. Tretten og som sagt jeg håber byrådet kan bakke op om sagen, som udvalget har indstillet os med. Ændringsforslaget, som kommer fra udvalget og Moderaterne godkender naturligvis lokalplanforslag og kommuneplantillæg. Tak. Tak for det. Ole Bruno Sørensen. Værsgo.
Ole Bronné Sørensen (A) 162:12 taler 3:45
at vi lige fik den lille ændring præcisering med til. Til forslaget om indblik til naboer. Det her er jo i bund og grund noget, vi er lidt vant til. Det er nemlig et industrielt Havnearealet, som vi nu skal have omdannet, og denne gang er det ikke til boliger. Dengang er det kulturelle formål i det store og hele, men lidt andre skal vi kalde det. Lette virksomheder ved siden af. Det kunne for eksempel være en kunstudstilling. Det kunne være den restauration, som vi kunne have hørt om ved Tower arealet og så videre. Men der er altså ingen mulighed for boliger eller fritidsboliger på området. Til gengæld så forsøger man så her, og det synes jeg det er lykkes godt med. At på det areal, der jo ikke er voldsomt stort, det dækker jo nærmest kun siloerne og fiskefabrikken for dem der er indviet. Og så et lille stykke grusbunke. Men der er indbygget en stor fleksibilitet i det område her. Det er selvfølgelig fordi nu snakker vi om kunst og kultur, og det har altså noget at skulle have plads til i iderigdom. Det skal have plads til at udvikle sig. Det skal have plads til at inspirere hinanden, og derfor kan det ikke nytte noget, at vi allerede i lokalplanen binder alt for stramme snore omkring det her. Så der er virkelig mulighed for fleksibilitet. Men, men så heller ikke for nogle nogen virksomheder, der støjer og møger for meget. De skal være der, men der er også grænser. I processen med det her. Der er sådan noget som genanvendelse af de eksisterende bygninger. Det er altså det, man kan. Det er det, der er vigtigt. Og hvis det ikke er muligt, skal der i hvert fald genopføres bygninger med det, Man kan kalde det samme udtryk som de bygninger, der er de eksisterende. Så der er altså mulighed for at i den sags tjeneste at gøre lidt ved boligmassen. Oplagsplads, som også lokalt går som sten og grus bunken. Den skal sådan set ikke være der mere på den måde. Det skal være et offentligt frirum, og den kan. Nu står der noget med nogle bakker og nogle bølger. Joda, men det kan sikkert også bruges til meget andet. Men det er her, fleksibiliteten skal komme ind. Nu er det jo et ganske lille område, og det er jo frygteligt afhængigt af de andre områder, der er lige ved siden af, hvor der for eksempel er den lille færge Ida, og der er biler, der tager med færgen. Der er masser af cyklister og i øvrigt rekreativt område heromkring på havnepladsen, så vi skal være opmærksomme på, at den tilgang der skal være for nogle køretøjer, for det skal der jo være på området, at det kommer vi til at tænke os godt om, når vi planlægger, hvordan det skal gøres. Og så kommer vi til at være opmærksomme på parkeringsforholdene til de her attraktioner, og det bliver de jo. Der skal også være et antal parkeringspladser, men vi kommer nok også til at sige, at så mange parkeringspladser kan vi forhåbentlig ikke have på området. Så det kan jo blive, at vi skal have parkeringspladserne lidt ud, som der står i periferien af byen. Og det giver selvfølgelig så de glade turister og andre, der gerne vil se det, mulighed for at gå en tur ned gennem byen og glædes over den kønne by også. Så der er mange ting, der skal laves endnu, og vi skal lave det, skal vi sige i skønt samarbejde med, hvad der sker med den fleksibilitet, der er behov for. Det er en succeshistorie. Allerede nu har det givet stor opmærksomhed fra omverdenen omkring, hvad der egentlig sker i Stubbekøbing. Og mange ting er der vel egentlig også gang i, at alle mulige nye ting kommer til, som vi en gang imellem kigger lidt på i stuen. Hvad er nu det de finder på? Det gør de altså. Der er forrykt festivalen, og jeg kan ikke rigtig genkende nogle af jer. Men, men den er der altså alligevel. Så ja, det er en rigtig god lokalplan den her, og jeg håber da, at vi kan få glæde af den. Den skal anbefales. -Tak for det.
Rene Fjeldsøe Sørensen (L) 166:03 taler 1:39
Med kommuneplantillæg elleve og lokalplan. To hundrede og ni og tredive tager vi et vigtigt skridt mod at genanvende og revitalisere Stubbekøbing Havn. Et område med stor historisk betydning og stort potentiale. Det nye plangrundlag muliggør, at det traditionelle industriområde kan omdannes til kulturelle og offentlige formål samt et let erhverv og dermed understøtte både turisme og erhvervsudvikling i Stubbekøbing. Det er helt i tråd med Kommuneplan 2023 og vores politiske målsætninger om grøn grøn omstilling, bæredygtighed og lokal udvikling. Vi vil gerne rose fonden otte og halvtreds og de lokale aktører, som har vist stort engagement og gåpåmod. De har ikke bare overtaget gamle bygninger, de har skabt en vision for området, og det er tydeligt, at de ikke bare gav op, men har arbejdet målrettet for at skabe nyt liv på havnen. Der er allerede stor interesse fra borgere og naboer, som ønsker at blive inddraget i udviklingen af det nye rekreative byrum ved vandkanten, og det lover godt for fremtiden. Vi vil også gerne takke forvaltningen for det grundige arbejde med høringssvarene. Det er altid positivt, når borgere engagerer sig i udviklingen af deres lokalområde. Nogle af høringssvarene er blevet indarbejdet i lokalplanen, mens andre er noteret og modtaget som vigtige input til den videre proces. Det viser, at vi har en levende og lyttende planproces. Vi ser frem til at følge projektet og bakke op om, at Stubbekøbing Vest Havn bliver et levende og inkluderende område, hvor kultur, erhverv og fællesskab kan blomstre. Guldborgsund bakker op om indstillingen inklusiv ændringsforslaget. Tak for det. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 167:45 taler 0:24
til fem tretten i lokalplanen, og det sidste afsnit ændres til udendørs ophold. På tagfladen skal afskærmes for at undgå indbliksgener for de nærmeste naboer. Og det skal jeg høre om byrådet kan tiltræde. Det kan vi tiltræde. Så har vi sag 143, som er en beslutning sag om ændring
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Jobcenter skifter navn til Arbejdsmarkedsservice fra 1. februar 2026resume
Byrådet skulle tage stilling til, om Jobcenter skulle skifte navn til Arbejdsmarkedsservice fra 1. februar 2026, efter at en kommende beskæftigelsesreform fjerner kravet om, at indsatsen skal hedde jobcenter. Forvaltningen indstillede navneændringen, blandt andet fordi navnet Arbejdsmarkedsservice signalerer fokus på hele arbejdsmarkedet og på service for borgere og virksomheder. I Beskæftigelsesudvalget stemte et flertal for, mens Bob Richard Nielsen sendte sagen videre til Byrådet, hvor navneændringen blev godkendt med 24 stemmer for og 3 imod fra Æ, Dit Guldborgsund og Sydhavslisten, mens Enhedslisten og SF undlod at stemme.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Bob Richard Nielsen (Æ): Har begæret sagen i byrådssalen. Han mener navneændringen fra Jobcenter til Arbejdsmarkedsservice er unødvendig symbolpolitik, der ikke giver borgerne bedre hjælp eller flere jobmuligheder. Han afviser, at det handler om økonomien i sig selv, men understreger at det uanset beløbets størrelse er spild af ressourcer, og peger på at København har valgt at beholde navnet Jobcenter. Han mener desuden, at den faglige udvikling under den nye beskæftigelsesreform sagtens kan gennemføres uden at skifte navn.
René Christensen (M): Støtter indstillingen. Han afviser at økonomien (ca. 70.000 kroner) er et reelt problem sammenlignet med kommunens øvrige budgetter, og mener navneskiftet symbolsk markerer en ny start med mere frihed til lokalt tilpassede indsatser, blandt andet understøttet af en afsat pulje på 2,5 millioner kroner årligt i fire år (i alt 10 millioner) til nye tiltag på beskæftigelsesområdet.
Dennis Fridthjof (A): Er uenig med Bob Richard Nielsen og støtter indstillingen. Han mener navnet Arbejdsmarkedsservice signalerer den nye tilgang i beskæftigelsesreformen med mere samarbejde, tillid og fleksibilitet og mindre kontrol og bureaukrati.
Chris Veber (DG): Kan ikke støtte indstillingen. Han mener det er useriøst at bruge kommunens ressourcer og opmærksomhed på et navneskifte, når der er større problemer at løse på beskæftigelsesområdet, og beder om at få en protokoltilføjelse om, at Dit Guldborgsund ikke kan støtte forslaget, da det mangler en reel begrundelse.
Annemette S. Johnsen (F): Er lidt indifferent i sagen. Hun peger dog på, at mange borgere med anden sproglig baggrund allerede har lært at udtale og forstå ordet jobcenter, og frygter at det nye, længere navn kan blive svært at udtale og forstå for denne gruppe.
Opsummering
Der er uenighed om, hvorvidt navneændringen fra Jobcenter til Arbejdsmarkedsservice er en fornuftig markering af en ny retning i beskæftigelsesindsatsen, eller om det er unødvendig symbolpolitik. René Christensen og Dennis Fridthjof støtter navneskiftet som en meningsfuld del af den nye beskæftigelsesreform, mens Bob Richard Nielsen og Chris Veber mener det er spild af ressourcer og opmærksomhed uden reel effekt for borgerne. Annemette S. Johnsen forholder sig neutral til selve navnevalget, men rejser en bekymring om, at det nye navn kan være svært at udtale og forstå for borgere med andet modersmål.
Ved afstemningen blev indstillingen godkendt med 26 stemmer for, 3 imod og 2 undlod at stemme. Chris Veber fik sin protokoltilførsel noteret.
Hvem talte Simon Hansen (A)234 Bob Richard Nielsen (Æ)2 René Christensen (M) Dennis Fridthjof (A) Chris Veber (DG)2 Annemette S. Johnsen (F)
Simon Hansen (A) 168:09 taler 0:18
af navn på fra jobcenter til adservice Service med virkning fra 1. Februar 2026. Det er en sag. -Fra Beskæftigelsesudvalget, hvor Bob. Richard Nielsen har benyttet sig af stand 13, og derfor får Bob Richard Nielsen ordet Værsgo.
Bob Richard Nielsen (Æ) 168:30 taler 3:24
Hele byrådet nu får mulighed for at forholde sig til ændringen af navnet fra jobcenter til arbejdsmarkedets Service. Ja, undskyld mig, men mundret lyder det nye navn altså ikke, og jeg har allerede den største medfølelse med vores medarbejdere, der fremadrettet skal titulere sig selv som arbejdsmarkedets service konsulenter. Det kan jeg forstå, hvis mine byrådskolleger herinde i salen vil have svært ved at udtale. Jeg har øvet mig på forhånd. For mig er det vigtigt at sige helt klart, at jeg mener, at det er unødvendigt spild af vores fælles midler at bruge penge på en navneændring. Brugerne af centeret får ikke bedre hjælp. Der kommer ikke flere jobmuligheder eller en mere tryg hverdag af, at vi hænger et nyt skilt op på facaden. Det er blot symbolpolitik, og symbolpolitik skaber. Ikke. -Arbejdspladser eller glade borgere. Vi står i en situation, hvor vores regering taler om, at jobcentrene bliver nedlagt, men i virkeligheden videreføres de efter første februar tyve, seks og tyve, men bare med nogle flere frihedsgrader for de enkelte kommuner i forhold til, hvem vi vil indkalde til samtaler. At skifte navn giver derfor ingen mening. Om det så kun koster nogle få tusind kroner at få ændret det her famøse navn. Der har været endnu et argument for navneskiftet, som jeg har hørt i hvert fald. Jeg har kun hørt ét, og det er, at folk med tilknytning til jobcenteret vil få det bedre i mavsen, når de ikke længere skal ind på jobcenteret. Men man må forstå, får det bedre af at skulle møde til samtaler på arbejdsmarkedets service. Ordet service får det åbenbart til at ændre indstillingen på de borgere, der går derned. At det nu ligger mere ret i maven, og det bliver dejligt at komme derned. Jeg ved, at også Københavns Kommune har meldt ud, at de ikke følger trop med en navneændring. Og det forstår jeg godt. For hvad at give gevinsten. At kalde noget for arbejdsmarkedets service i stedet for jobcentre ændrer ingenting på virkeligheden. Som byråd bør vi prioritere og bruge ressourcerne på det, der reelt gør en forskel for borgerne, nemlig at hjælpe folk i arbejde, skabe gode forløb og sikre, at indsatsen er meningsfuld. Ikke at udskifte navn, skilte, brevpapir og digitale systemer. Derfor har jeg i stand til sagen, og derfor håber jeg, at byrådet vil tage et klart nej til denne unødvendige udgift og symbolpolitik orkestreret af regeringen. Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne se en afstemning. Tak.
René Christensen (M) 172:03 taler 2:48
Bliver der ikke stoppet så mange sager frem til vi kommer frem mod valget, men det gør der så i den sidste ende. 13 er blevet brugt, og det må man gerne som medlemmer. Det har jeg stor respekt for. Det der kan undre, at sådan en sag her ender i byrådssalen om ændring af et navn. Jeg forstår argumentet, at økonomien er omkring 70.000 kroner, og det koster det her. Vi har lige vedtaget et budget, hvor danmarksdemokraterne er stemt for. Hvor vi i overslagsårene ikke lige ved, hvordan vi skaffer de hundrede og fyrre million kroner om året. Det kunne man godt stemme for. Halvfjerdstusind. Her synes man, det er helt vildt. Det er måske noget med, hvad man kan forholde sig til. Halvfjerdstusind kroner. Det tror vi alle sammen kan forholde os til. Hundrede og fyrre. Det er jo et noget større tal. En af argumenterne kunne også være, at fordi man i salonerne i København har valgt at holde ordet jobcentre. Hvorfor i alverden skulle vi så gøre det her ude i provinsen? Vi vil da prøve noget nyt. Vi skal da ikke bare løbe efter det, de gør i de store byer inde i salonerne inde i København, så derfor skal vi da gøre det modsatte. Man kunne jo gøre det bare sådan. Rent symbolsk kunne man jo ændre navnet for ikke at gøre det samme som de gør i København, så derfor kan vi godt støtte, at vi ændrer det. Og så vil jeg sige, at jeg synes, det er ærgerligt, for Brigitte Nielsen kom lidt efter det til sidst og sagde, at det her ikke ville ændre noget. Der kommer til at ske noget helt nyt, når vi kommer ind i det her nye regime, hvor vi jo på tværs af partier og lister kan lave lokale politikker for, hvordan vi vil sørge for, at flere af de her fem og tyve procent i den arbejdsdygtige alder, som ikke er på arbejdsmarkedet. Hvordan får vi hjulpet flere af dem ud på arbejdsmarkedet? Der kan vi vælge nogle værktøjer til nu, og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi i hele pakken siger, at nu starter vi på noget nyt. Vi kunne have kaldt det alt muligt andet også, men jeg synes, det er vigtigt, at vi starter på noget nyt, og at vi også tager det på os som kommune og siger, at de frihedsgrader, vi får nu. Nu skal vi også vise dem på Christiansborg, når vi får frihedsgrader. Faktisk også godt løfte opgaven som kommune. Det er også derfor, at vi i fællesskab har afsat to en halv million kroner om året de næste fire år. Det er ti millioner netop for at kunne gøre noget andet end det, vi har skullet gøre tidligere. For der var vi et afkrydse regime, hvor vi holdt møder med borgerne, fordi vi skulle. Ikke fordi det behøver at blive et godt udkast af det. Man kunne spørge medarbejderne Var det et godt møde? Ja, det var det, for jeg har kunnet stemme et afkrydsningsskema. Nu kan vi holde møder med de borgere, hvor det giver mening. De er motiverede borgere, som gerne vil. Dem, som har brug for et rygstød til at komme ud på arbejdsmarkedet. Så alt i alt er det en god sag. Navnet her det er det mindste af det. Det koster Halvfjerdstusind kroner, men Halvfjerdstusind kroner. Det er selvfølgelig et tal, man kan forholde sig til. For Moderaternes side støtter vi selvfølgelig indstillingen, som et flertal i udvalget har indstillet.
Dennis Fridthjof (A) 174:57 taler 2:03
Hvis jeg kan ramme? -Du skal lige huske, at. Ja, lynlåsen også. Så. Ja, jeg er modsat af Bob Richard Nielsen, at den synes jeg. Det er en rigtig god beslutning, at jobcenteret i Guldborgsund skifter navn til Arbejdsmarkedets Service. Det passer godt ind i den nye beskæftigelsesreform og i den udvikling, som reformen har sat i gang. Vi skal igennem den kommende periode. Arbejdet med både at ændre kultur, tilgang og forståelse af, hvordan vi bedst hjælper borgere og virksomheder. Derfor er navneskiftet også meget mere end bare et nyt skilt på døren. Arbejdsmarkedets service signalerer netop den nye måde at tænke beskæftigelse på. Mere samarbejde, service og fleksibilitet og mindre rigid kontrol og bureaukrati. Det handler om at møde mennesker individuelt med tillid og respekt og skabe løsninger, der giver mening i den virkelighed, borgerne er i. Med beskæftigelsesreformen får vi nu bedre rammer for netop det arbejde. Kommunerne får større frihed til at tilpasse indsatsen, og det giver os mulighed for i højere grad at sætte medarbejdernes faglighed i spil. Der må ikke herske tvivl nogen tvivl om, at beskæftigelsesområdet medarbejdere er meget engagerede og har masser af erfaring og viden om, hvad der i virkeligheden virker i dagligdagen. Og det skal vi bruge aktivt. Når vi nu giver plads til mere faglighed og dømmekraft, får vi en mere meningsfuld indsats for både ledige og virksomheder. Derfor er navneskiftet ikke kun symbolsk. Det er et skridt på vejen mod et beskæftigelsesområde, der bygger på tillid, dialog og faglig stolthed. Derfor er arbejdsmarkedet også et navn, der både rummer vores rejse og vores retning fremad på beskæftigelsesområdet i Guldborgsund Kommune. Den socialdemokratiske gruppe kan tiltræde indstillingen.
Chris Veber (DG) 177:06 taler 1:15
Sige, da jeg så den her sag. -Kom på der undrede jeg mig lidt, og det var ikke så meget, at jeg undrede mig over, at den var begæret nede i byrådssalen. Det kunne jeg sådan set godt forstå. Det, der undrer mig, er, at alle de vigtige ting, der foregår i beskæftigelsesudvalget. Er det så et navn, der stod øverst på dagsordenen? Lige nu? Kommer det til at ændre noget og ændre navnet på det? Det tror jeg simpelthen ikke på. Man kunne også have gået tilbage i tiden og kalde det Arbejdsformidlingen. Det havde da også været en form for ændring, men jeg synes at bruge økonomi i kommunen på det her. Det er. Det er simpelthen. Det er useriøst at bruge tid på at ændre det navn, når vi står over for større problemer. Jeg kan på ingen måder tiltræde den her indstilling. Det kommer det for. Jeg synes. Jeg synes ikke, det giver nogen noget værdi, så jeg vil gerne have tilføjet en protokol tilføjelse, der hedder dit Guldborgsund kan ikke støtte indstillingen, da det er useriøst at bruge økonomi på at ændre navnet uden nogen egentlig begrundet årsag. Tak for ordet.
Chris Veber (DG) 178:27 taler 0:03
og den kan jeg sagtens følge. -Jeg har øvet mig lidt
Annemette S. Johnsen (F) 178:33 taler 1:00
og har tænkt på, hvor mange s'er er der egentlig i det ord? Er det nemt at stave til? Nu arbejder jeg et sted, hvor jeg taler med rigtig mange borgere og en pænt stor andel af borgere, som kommer fra andre lande med en anden sproglig baggrund. Noget af det første de lærer at sige, det er faktisk jobcenter. De siger det med noget accent, men det kan de godt. Jeg tror, de får rigtig svært ved at udtale ordet arbejdsmarkeds service, men i mangel af bedre forslag. Og jeg har heller ikke rigtig været forberedt på, at det var noget, der skulle ud i navnekonkurrence. Det kunne man måske have gjort. Jeg ved det ikke. Jeg er egentlig lidt indifferent, om man fortsætter med at kalde det jobcenter eller arbejdsmarkeds service. Jeg synes bare, man skal tænke på, at der er i hvert fald nogle af de mennesker, der skal serviceres i det her center, som vil have lidt svært ved at sige navnet og måske forstå, hvad det indeholder, hvor Jobcenter navnet trods alt har et brand på godt og ondt. Tak.
Bob Richard Nielsen (Æ) 179:39 taler 1:18
til at præcisere, for jeg har åbenbart i min tale ikke været tydelig nok til herre René Christensen, at det netop ikke handler om økonomien. Økonomien bekymrer mig ikke. Om det så holder stik, som formanden siger, at det kommer til at koste halvfjerdstusind. Lige nøjagtig det beløb vil jeg godt tillade mig at være en smule skeptisk på, om vi vitterlig kan skifte alle skilte, alle visitkort, alle funktions kort, alle. Om vi vitterlig kan gøre det for de penge? Det vil jeg forholde mig skeptisk, Men om så det koster det dobbelte eller det tredobbelte, så er det stadig ikke økonomien i forslaget, der på nogen måde bekymrer mig. Til herre Dennis Fridthjof vil jeg sige, at vi kan altså stadig godt lave den faglige udvikling, som den nye lov lægger op til, selv om der står et andet navn på facaden. Det er ganske uden betydning, hvad vi hedder dernede for at kunne implementere den nye lovgivning. Tak.
Simon Hansen (A) 181:00 taler 0:15
Bob Richard Nielsen har begæret sagen til afstemning, og jeg skal derfor høre dem, der kan stemme for sagens indstilling om at godkende, at ændre navn fra jobcenter til arbejdsmarkedsydelse først til februar. Seks og tyve er blevet rejst sig.
Simon Hansen (A) 181:39 taler 0:06
undlader at stemme det synes jeg måske mit øje har luret.
Simon Hansen (A) 181:54 taler 0:15
tre imod. -Og. To, der undlod at stemme. Og Chris Weber får selvfølgelig sin protokol tilførsel skrevet i protokollen. Yes, så har vi sag 144, som er en orientering sag
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet orienteret om ny udsattestrategi for socialt udsatte borgereresume
Byrådet blev orienteret om en ny udsattestrategi for Guldborgsund Kommune, der skal forbedre livsvilkårene for voksne og familier i socialt udsatte positioner. Socialudvalget havde tidligere godkendt strategien og sendt den til orientering i Byrådet. Byrådet tog orienteringen til efterretning uden at træffe yderligere beslutning.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Britta Lange (A): Præsenterer kommunens første udsattestrategi og takker medarbejdere, ledere, civilsamfundet og udsatterådet for deres bidrag gennem dialogmøder og en høring i Sakskøbing i august. Hun peger på, at flere deltagere har opfordret det kommende socialudvalg til at holde mindst to årlige kaffemøder på udsatteområdet, og understreger at strategien indeholder konkrete handlingsanvisninger, som det kommende byråd skal føre videre. Socialdemokratiet sender sagen til orientering.
Laura Ljung (L): Kalder strategien et løfte om at skabe bedre livsvilkår for socialt udsatte borgere og fremhæver, at den er blevet til gennem dialog, workshops og høringer med politikere, medarbejdere, civilsamfund og medborgere. Hun tilslutter sig uden at tilføje yderligere konkrete forslag.
Emma Holm (C): Lægger vægt på, at socialpolitik for De Konservative handler om at give mennesker mulighed for at mestre eget liv og indgå i fællesskabet, og fremhæver strategiens forslag om årlige samarbejdsfora og nye platforme for dialog med væresteder, foreninger og erhvervsliv. Hun understreger, at strategien skal omsættes til konkret handling og ikke blot blive liggende, og tilkendegiver at gruppen kan tiltræde enstemmigt.
Opsummering
Der er bred enighed blandt talerne om at tage udsattestrategien til efterretning og rose det brede samarbejde bag den. Ingen rejser indvendinger eller uenigheder; fokus er på at takke bidragyderne og pege på, at det bliver det kommende socialudvalg og byråds opgave at omsætte strategien til konkret handling.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Britta Lange (A) Laura Ljung (L)2 Emma Holm (C)
Simon Hansen (A) 182:09 taler 0:06
fra Socialudvalget. -Om. Udsatte strategien. Britta Lange. Værsgo. -Mange tak.
Britta Lange (A) 182:18 taler 3:51
vi har hørt her i dag. Men jeg kommer alligevel med den bedste. For med til jer, der har vi rent faktisk Guldborgsund Kommunes første udsatte strategi. Det har været et godt og et vigtigt arbejde, der har pågået her igennem det sidste års tid. Jeg vil starte med at sige en meget, meget stor tak til ledere og medarbejdere på socialområdet, til centerledelsen for deres faglighed, i deres engagement og konkrete input til den strategi, vi står med i dag. Jeg vil også tillade mig helt personligt at anerkende mine fire udvalgte kollegaer, fordi vi er tilbage i april. Fire og tyve besluttede os for, at nu skulle vi rent faktisk tage livtag med ensomheden. Og det her er noget af det, vi har nået. Men vi var ikke kommet i land alene uden civilsamfundet. Strategien er nemlig skabt i et fællesskab med dem Ved dialogmødet, der var her i forsommeren i det rum, vi sidder i nu. Og så senere hen ved en mundtlig høring på Saxenhøj i august. Her fik vi ærlige og vigtige input til strategien af dem, det hele handler om. Egentlig er det en kæmpestor tak skal lyde for deres engagement, og det er noteret, at flere af dem, der var med til mødet i Saksen i Sakskøbing i august, opfordrer et kommende socialudvalg til minimum at holde to årlige kaffemøder, hvor man kan lære hinanden bedre at kende på tværs af udsatteområdet. Men når vi snakker et udsatte område, kommer vi ikke uden om Guldborgsund Kommunes udsatteråd og de to formandskaber, der har været der. Begge formandskaber har rent faktisk fortjent en meget stor tak også for det her arbejde. Både nu især omkring den temadag de arrangerede for os alle sammen tilbage i august eller september. Fire og tyve Rådet har været med til at styrke grundlaget for viden og perspektiver, og for ikke så længe siden talte jeg med en mand i telefonen. Vi kom til at tale om strategier, og så sagde han til mig Britta Lange Der findes ikke noget, der er kedeligere end strategier. Det kom fra hans fags synsvinkel af. Men den her strategi rummer ikke kun strategi som visioner og temaer. Nej, i den her er der rent faktisk handling bag, og det, der er det ekstra fine ved lige netop den her udsatte strategi. Er det borgerne? Det er medarbejderne. Det er lederne, der har været med til at give handlingsanvisninger. Vi har ikke så lang tid tilbage i det her socialudvalg, så det er begrænset, hvor meget vi kan nå. Men til det kommende socialudvalg, der må. Der forhåbentlig kommer i Guldborgsund efter først i første. Her ligger rent faktisk en stor del af jeres strategi. Det ligger bare her og venter på at blive samlet op og blive gjort til konkret politik i Guldborgsund Kommune. Vi har næsten gjort det for nemt for jer. Slutteligt, så er det har det for os været vigtigt, at vi nu leverer et produkt til jer. Ikke bare til et socialudvalg, men til alle de fagudvalg, der må komme i Guldborgsund Kommune. Alle fra et ØK og til Klima, Teknik og Miljø kan med glæde og gavn kigge ind i den her, for vi kan alle sammen blive ramt af udsathed. Så det skal være ordene og bemærkningerne herfra, og jeg vil overgive den orienteringen til byrådet, og jeg kan se på de grønne lysende lamper, at jeg vil bare nøjes med at tilføje, at lige nu tror jeg, det er den socialdemokratiske byrådsgruppe og den socialdemokratiske byrådsgruppe sender den til orientering. Tak.
Laura Ljung (L) 186:15 taler 1:06
Det. I den her sag skal vi kigge ned i en strategi, der på mange måder handler om kernen i det kommunale fællesskab. Vores ansvar for at sikre, at ingen står alene ud fra udsatte. Strategien, som nu er færdig udarbejdet, skal ikke bare ses som et dokument til samlingen. Den skal ses som et løfte. Et løfte om, at vi i Guldborgsund vil skabe bedre livsvilkår for de borgere, der befinder sig i socialt udsatte positioner. At vi vil møde vores medborgere med værdighed, respekt og håb og give plads til, at alle kan mestre eget liv og være en del af fællesskabet på deres egne præmisser. Strategien er blevet til i et flot og godt samarbejde. Den er blevet til i et flot og godt samarbejde mellem os politikere, vores medarbejdere, civilsamfundet og vores medborgere. Der har været dialog og workshops og høringer, og det synes jeg faktisk godt, man kan se på resultatet.
Laura Ljung (L) 190:03 taler 0:39
Den skal inspirere til samarbejde, handling og mod til at se de udfordringer, som nogen måske helst vil overse. Når vi lykkes med det, så gør vi ikke kun noget godt for vores medborgere i udsatte positioner. Vi gør hele Guldborgsund stærkere. Til slut vil jeg sige tak til alle, der har bidraget fra kolleger og medarbejdere til frivillige og medborgere. Tak fordi I har gjort det her til mere end strategi. I har gjort det til et fælles projekt for værdighed, håb og fællesskab. Tak for ordet. -Tak for.
Emma Holm (C) 190:45 taler 3:00
Allerede har sagt, så sætter vi nu en ny og vigtig retning for Guldborgsund Kommune med den her udsatte strategi. Vi tager altså fælles ansvar for de borgere, der står i sårbare og udsatte livssituationer. For os i Det Konservative Folkeparti handler socialpolitik ikke kun om at hjælpe. Det handler om at give mennesker mulighed for at mestre deres eget liv på deres præmisser og blive en aktiv del af fællesskabet igen. Strategien her er, som der også tidligere er blevet nævnt, blevet til i et bredt samarbejde både med medarbejdere og frivillige og civilsamfund og fagfolk, der hver dag gør en forskel for de her borgere. Og netop fællesskab og samarbejde er så kernen i den her politik. Vi ved, at ingen aktør kan løfte den her opgave alene. Hverken kommunen, civilsamfundet eller de frivillige. For de bedste løsninger opstår altså der, hvor vi mødes. Det betyder, at vi som kommune skal være åbne over for nye måder at samarbejde på. Det kan være med væresteder, lokale foreninger, vores erhvervsliv og frivillige kræfter. Når vi skaber relationerne på tværs, får vi ikke bare flere hænder, men vi får også nye perspektiver, nye ideer og mere menneskelighed ind i indsatserne. Derfor glæder det mig, at den her strategi lægger op til de her årlige samarbejdsfora, brobyggere og nye platforme for dialog. Altså initiativer, der kan sikre, at vi bliver klogere sammen med andre. For os i Det Konservative Folkeparti er fællesskab selve modstykket til udsathed. Når mennesker mister deres netværk, så mister de ofte også troen på sig selv. Derfor skal vi skabe de rammer, der skal til, hvor mennesker kan mødes. Ikke som sager eller diagnoser, men som medborgere. Og det kan være alt fra væresteder, foreninger eller små lokale initiativer, hvor der er plads til alle. Og når mennesker mødes, vokser tilliden og ansvaret og livsmodet af sig. Det er den bedste investering, vi som kommune kan gøre for vores medborgere, og det er i høj grad en konservativ værdi at styrke det nære, det lokale og det menneskelige fællesskab. Den her udsatte strategi er ikke kun et dokument. Den er et løfte, som også er blevet nævnt før. Et løfte om, at vi vil se mennesket bag systemet, og at vi tror på, at alle har noget at bidrage med. Det er ikke en politik, der bare skal op på hylden og samle støv sammen med nogle af de andre. Den skal ud at leve. Og vi er jo allerede i gang med at finde ud af, hvordan vi skal omsætte de mange fine og gode ord til konkret handling til gavn for vores kommune og for vores allermest udsatte borgere. Jeg vil også gerne sige tak til alle dem, der har været med til at lave den her strategi. Mine kollegaer og medarbejderne, foreningerne og civilsamfundet, der har modig, og borgerne, der modigt har delt deres erfaringer til gavn for den her strategi. Sammen har vi altså skabt en strategi, der rækker langt ud over det kommunale. Det handler nemlig om menneskelighed. Og nu er det vores og det kommende socialudvalg og byrådets ansvar at løfte den her opgave og omsætte det til virkelighed gennem samarbejde, fællesskab og inklusion, så alle borgere i Guldborgsund Kommune kan leve et liv med mening, værdi og håb. Og vi kan naturligvis tiltræde enstemmigt. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 193:48 taler 0:08
Tak for det. Og med de bemærkninger tager byrådet udsatte strategien til orientering. Og så har vi også en orientering Sag
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet orienteret om ny Kultur- og idrætspolitik 2025-29resume
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget havde godkendt en ny Kultur- og idrætspolitik for kommunen og besluttede at orientere Byrådet om den. Politikken var udarbejdet over det seneste år med afsæt i eksisterende politikker og strategier samt temamøder med aktører på området. Byrådet tog orienteringen til efterretning, og der blev ikke truffet nogen beslutning om selve politikkens indhold i Byrådet.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Præsenterer orienteringssagen om Kultur- og idrætspolitik 2025-29 fra Landdistrikter, Kultur- og Fritidsudvalget.
Ole K. Larsen (V): Fortæller baggrunden: for halvandet år siden opstod ønsket om en ny kulturpolitik på et arrangement med kulturaktører, da den tidligere politik var udløbet. Udvalget besluttede at gøre den bredere ved at samtænke kultur og idræt, blandt andet gennem tre workshops med kultur- og idrætsaktører. Kulturens Analyseinstitut lavede en kortlægning af kulturområdet, hvor Esben Danielsen præsenterede resultater, herunder at der afholdes over tres steder i kommunen og over tre hundrede halvfjerds koncerter årligt. Han fremhæver at kommunen står stærkt på scenekunstområdet, men at mange borgere ikke kender de mange tilbud, hvilket kalder på bedre synliggørelse. Politikkens navn, Sammen om kultur og idræt, skal understrege at det er et fælles arbejde.
Katrine Burmann (A): Kalder politikken en af de bedste sager, sammen med udsatte-strategien. Fremhæver de fire kerneord fællesskab, frivillighed, livsmestring og stolthed, og understreger at politikken ikke handler om at vælge mellem bredde og elite, men rummer begge dele. Takker aktører og medarbejdere for processen og understreger at kultur og idræt er en del af kommunens fundament.
Emma Holm (C): Takker de mange frivillige og ildsjæle bag lokale initiativer, nævner blandt andet Markedshallen i Nykøbing, projekter i Stubbekøbing, byfornyelsen i Sakskøbing, Madens Folkemøde og Frugtfestivalen. Peger på at kortlægningen fra Kulturens Analyseinstitut viste, at kommunen bør blive bedre til at brande sine mange tilbud. Ser politikken som mere end kulturpolitik, den rækker ind i social-, ældre- og børn/unge-politik, da kultur og idræt bidrager til sundhed og trivsel. Konservative kan tiltræde indstillingen.
Simon Hansen (A): Konstaterer at hele byrådet tager orienteringen til efterretning, og at det var dagens sidste punkt. Afslutter den åbne del af byrådsmødet med tak til fremmødte og seere.
Opsummering
Der er bred enighed i byrådet om at tage orienteringen til efterretning. Ingen af talerne rejser indvendinger eller alternative synspunkter; alle roser processen bag politikken, samarbejdet mellem kultur- og idrætsaktører og betydningen af frivillighed og fællesskab.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Ole K. Larsen (V)234 Katrine Burmann (A) Emma Holm (C)
Simon Hansen (A) 193:56 taler 0:07
fra Landdistrikt, Kultur. -Og Fritidsudvalget. Om Kultur og idrætspolitikken fra fem og tyve til ni og tyve.
Ole K. Larsen (V) 194:06 taler 0:06
med at sige, at det var den bedste sag på dagsordenen. Jeg kan godt forstå, at du er stolt med rette.
Ole K. Larsen (V) 194:24 taler 1:30
har aftalt, at vi deler lidt op, så jeg fortæller lidt om baggrunden for det her, og så vil Katrine Buchmann fortælle noget mere om indholdet. Om lidt. Men, men. Baggrunden er sådan set, at for halvandet år siden holdt vi i formandsskabet et kulturelt arrangement, hvor en del af vores store kulturaktører var med, og i den i den snak, vi havde til det arrangement, blev det tydeligt, at der var et stort ønske for at få lavet en på dét tidspunkt ny kulturpolitik for at få samling på en retning. Fordi den foregående var udløbet, Og det tog vi selvfølgelig med tilbage i det politiske maskinrum og tumlede lidt med. Og så blev det ret tydeligt for os i udvalget, da vi havde den på første gang i september sidste år, at vi faktisk godt ville gøre den bredere end kulturpolitik. Vi kunne faktisk godt tænke os at samtænke det med idrætten, for vi ser rent faktisk, at de kan noget mere, når vi gør tingene sammen. En del af processen har også været, at vi har holdt tre workshops, hvor vi har haft en workshop for kulturaktører. Vi har haft en idræts aktør, og så har vi haft en fælles for alle. Og det har virkelig været givtigt at få deres input til, hvad det er for en retning, vi skal sætte på. På kultur og idræt de næste fire år får Guldborgsund Kommune. Hvad er det for nogle ønsker, vores aktører har, Og de var rigtig glade for at mødes. Og noget af det, der også blev italesat meget tydeligt her, var, at man faktisk også ønskede, at der blev mere struktureret sat ind. En mødefrekvens, altså hvor vi mødes og taler tingene igennem og planlægger ting i fællesskab og sikre, at vi får koordineret alle de spændende ting vi laver.
Ole K. Larsen (V) 195:57 taler 0:24
Noget af det, der også blev tydeligt, var, at vi har rigtig meget data på idrætsområdet, men vi havde faktisk ikke rigtig noget data på kulturområdet, og det er også sådan en generel udfordring, hvis man kigger ud over kommunerne. Derfor blev vi også enige om i udvalget, at vi vil gerne bede Kulturens Analyseinstitut om at lave en kortlægning af hele vores kulturområde. Og det var faktisk en super spændende og spændende afrapportering at få. Vi havde Esben Danielsen,
Ole K. Larsen (V) 196:24 taler 1:36
og gennemgå sine resultater, og det var faktisk virkelig, virkelig spændende. Og helt ærligt. Det var også en kæmpe øjenåbner for mig at se. Hvor mange forskellige aktører har vi faktisk på kulturområdet i Guldborgsund Kommune, bare for at lave et enkelt nedslag, som så koncerter. Det viste sig faktisk, at da vi lavede den her over tres forskellige steder i kommunen ud over hele kommunen, hvor man over et år i fire og tyve havde afholdt koncerter. Der var faktisk over tre hundrede og halvfjerds koncerter i løbet af et år. Det er faktisk ret vildt, at vi har over en koncert om dagen i Guldborgsund. Det synes jeg faktisk er fantastisk, og det skal vi være stolte af. Noget af det, han også sagde, var vi kan også noget helt særligt på scenekunstområdet, og han opfordrede mig til at prale af, at I skal gå ud og sige i Danmarks bedste kommune på scenekunstområdet, fordi I gør virkelig noget fantastisk. Blandt andet med dannelsesprocessen, men med rigtig mange forskellige ting. Og så må vi samarbejde med masken, og det er rigtig, rigtig godt, det vi har gang i der. Men noget af det, der også var tydeligt, var, at der var faktisk en del borgere, som faktisk ikke er klar over alle de her ting. Der blev efterspurgt nogle ting, som vi faktisk har, og nu sagde jeg også selv før. Jeg blev selv overrasket over, hvor mange koncerter vi har i løbet af et år. Så vi skal blive bedre til at på en eller anden måde få det gjort tydeligt for borgere både dem der bor her, og dem, der kommer på besøg. Alle de mange spændende tilbud vi har, så der har vi også en opgave fremadrettet. Noget af det, der var helt tydeligt, og som jeg egentlig startede med at sige, var, at det viste sig, at der var et stort ønske om at lave tingene sammen, Og det er også lige præcis derfor, at vi har valgt at kalde politikken sammen om kultur og idræt. Det er netop for at gøre det helt tydeligt, at det her er et fælles arbejde. Og så tænker jeg, at det er tid til at høre noget mere om selve indholdet, så jeg vil stoppe her. Tak for ordet. Tak for det. Så er det Katrine Bührmann. Værsgo.
Katrine Burmann (A) 198:06 taler 3:15
ud med Ole Larsen eller eller blive til lange. Hvorfor en der er en af sagerne, der er bedst. Jeg er både fan af udsatte strategien og den her sag, så jeg tror, de må være lige gode. Men som Ole Larsen så fint sagde, så så kan vi I er vi meget stolte i min tid på den her idræt, kultur, idrætspolitik Sammen om kultur og idræt. Det lyder også bare godt. Det er en politik, der sætter en tydelig retning for, hvordan vi i Guldborgsund vil udvikle og styrke vores kultur og idrætsliv i de kommende år. Og det gør vi sammen med dem, der hver eneste dag skaber liv, aktiviteter og fællesskaber rundt omkring i hele kommunen. Kernen i politikken samles i fire ord fællesskab, frivillighed, livsmestring og stolthed. Vi vil styrke fællesskaberne både lokalt og på tværs, så flere kan være en del af noget meningsfyldt. Vi vil give frivilligheden bedre vilkår. For uden dem ville vores foreningsliv slet ikke kunne fungere. Vi vil bruge kultur og idræt til at skabe bedre trivsel og livsmestring, til at give alle mennesker muligheder for at udfolde sig og udvikle sig og mødes på tværs. Og vi vil skabe stolthed og stolthed over vores kulturarv, vores lokale særpræg. Vores talenter og de fællesskaber, vi står sammen om. Politikken har en klar vision. At kultur og idræt skal bidrage til fællesskab, trivsel og livskvalitet for alle borgere i Guldborgsund. Det er vigtigt at understrege, at den her politik ikke handler om at vælge mellem bredden og eliten eller mellem talenter og professionelle eller mellem det lokale og det store. Vi er gode på hver vores måde, og vi kan godt begge dele. Pudsigt. Bredden skaber fundament og fællesskab. Eliten og de professionelle inspirerer, viser veje og skaber stolthed. Begge dele har en vigtig rolle, og det er netop styrken i denne politik, at den rummer hele paletten og skaber sammenhæng mellem dem. Politikken viser tydeligt en retning og bygger videre på alt det gode, som der ligger til grund for den, og samtidig giver den plads til udvikling og nye samarbejder. Den er levende, og den vokser i takt med det, vi gør. Jeg vil gerne på vegne af Socialdemokratiet sige en stor tak og oprigtig tak til alle aktørerne, der var med til det. De workshops, som Ole K. Larsen nævnte, og en lige så stor tak skal lyde til kommunens medarbejdere, som har stået for tilrettelæggelse og gennemføre hele den her lange proces og sikre, at alle stemmer er blevet hørt og taget med i det endelige resultat. Det er et virkelig godt stykke arbejde. Kultur og idræt er ikke pynt oven på vores hverdag. Det er en del af fundamentet her i Guldborgsund. Det er her, vi mødes, hvor vi lærer af hinanden og skaber stolthed og sammenhængskraft. Med den her politik har vi fået en stærk fælles ramme, der favner både bredden og eliten, det lokale og det professionelle. En politik, som vi kan bære os bære os med ind i de kommende år Med stolthed. Tak. Tak for det. -Så er det Holm. Værsgo.
Emma Holm (C) 201:24 taler 2:18
Især dig Ole, hvis du er vågen endnu. Vi har fornøjelsen af at tage den her kultur og idrætspolitik til efterretning, og det er en politik, der er blevet til i fællesskab. Som min formand og næstformand også lige har fortalt. Jeg vil bare gerne starte med at sige tak til alle dem, der har givet tid og ideer. Og kærligheden til kulturen, idrætten og fællesskabet. De bedste løsninger vokser ofte nedefra fra vores foreninger, fra ildsjælene og fra samarbejdet mellem borgere og kommunen. Og vi ser allerede, hvordan det spirer rundtomkring i vores kommune. Det er allerede fra markedshallen i Nykøbing til projekterne i Stubbekøbing og byfornyelsen i Sakskøbing. Vi har frivillige, der uge efter uge får smilene frem på vores børn på fodboldbanerne i musiklokalet i spejderhytten. Og vi har store arrangementer som Madens Folkemøde og Frugt Festivalen, der sætter Guldborgsund på landkortet. Og som Ole K. Larsen også har sagt, står den her politik på skuldrene af den nu kultur profil, som Kulturens Analyseinstitut har udarbejdet sammen med vores dygtige medarbejdere. Og vi har fået fastlagt noget ret essentielt. Der sker rigtig meget rundtomkring i Guldborgsund Kommune, men oplyser vi nok om det? Det blev ret tydeligt for mig, da jeg sidder ved siden af en af vores store kulturaktører, vores direktør til den her workshop, som siger What sker der virkelig så meget rundtomkring? Og det kalder jo på noget ret essentielt for mig er, at vi altså skal blive endnu bedre til at brande os selv og vores mange gode tilbud rundtomkring i kommunen og også være stolte af det. Og den her politik har jeg lyst til også at sige ikke kun er kulturpolitik, den er også socialpolitik, ældrepolitik og børn og ungepolitik og meget andet. For kulturen og idrætten skal bidrage til at kunne løse nogle af de store udfordringer, som vi står over for som samfund. Det er sundhed, Det er trivsel og ensomhed. For idræt og kunst skal ikke være en luksus. Det er en investering i vores mentale og fysiske helbred. Og som konservativ ser jeg altså den her politik som et løfte om ansvar og sammenhold og et løfte om, at vi skal tage vare på vores fælles kulturarv og styrke det lokale engagement og give næste generation noget at være rigtig stolt af. Og vi kan i Det Konservative Folkeparti naturligvis tiltræde indstillingen og tager politikken til efterretning. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 203:45 taler 0:18
Og det gør hele byrådet, og det var dagens sidste sag på dagsordenen. Dermed er den åbne del af byrådsmødet slut. Så vi siger tusind tak til de fremmødte tilhørere og til alle jer, der har kigget med hjemme bag skærmen.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Videoen kan ikke afspilles her. Se mødet hos kommunen og spol til 0:00.
Videre: alle udvalg og perioder søg i alle sager udvalgets møder alle byer
Indtast dit navn og din e-mailadresse herunder, så sender jeg en besked, når jeg har noget nyt på hjerte fra arbejdet i Guldborgsund Byråd. Jeg sender ikke SPAM ud, og du kan altid nemt framelde dig igen :-)
Egehegnet 59, 4800 Nykøbing F.
Mail: bycas@guldborgsund.dk
Tlf.: 53 33 53 53
bycas@guldborgsund.dk
