Lokalpolitiker - Guldborgsundlisten - Guldborgsund Byråd
Mødet blev holdt 23. januar 2025 i Byrådssalen, Parkvej 37, Nykøbing F.. 17 punkter på den åbne dagsorden, og 1 lukkede punkter som ikke er med her.
BeslutningssagDrøftelsessagOrienteringssagUden type
Understøttet af AI. På det her møde kan du se og høre, hvad der blev sagt under hvert punkt. Klik på et tidspunkt, så starter videoen der. Transkriberingen er kommunens egen talegenkendelse og hører ofte forkert, især på navne og tal. Taleren er læst maskinelt ud af navneskiltet i videobilledet. Referatet af debatten er skrevet af en AI Agent. Se kommunens egen video, før du citerer nogen. Se mødet hos kommunen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A) oplyste, at René Fjeldsøe Sørensen har meldt afbud med lovligt forfald, og at Lars Jensen er indkaldt som stedfortræder. Henning Tønning har ligeledes meldt afbud med lovligt forfald, og Britta Lange har meldt afbud med lovligt forfald, men det er kun lykkedes at indkalde én stedfortræder, Arne Jensen, som derfor er indkaldt til mødet. Indkaldelserne blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:08 taler 0:31
som er godkendelse indkaldelse af stedfortræder. Der er indkommet afbud for René Sørensen, og han har lovligt forfald, og der er Lars Jensen indkaldt som rette stedfortræder. Så er der afbud fra Henning Tørning fra Lovligt Forfald, og der er også indløbet afbud fra Britta Lange med lovligt forfald og i. Det er kun lykkedes at få fat i den ene stedfortræder, og det er Arne Jensen, og han er derfor også indkaldt til møde. Skal vi kan godkende det, kan vi godkende. Så har vi sat
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Foreslog dagsordenen godkendt uden yderligere bemærkninger.
Dagsordenen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:39 taler 0:08
2, som er godkendelse af dagsorden. Den kan vi godkende. Vi har sag nummer 3, som er en sag om et kommunegaranti
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet gav kommunegaranti til lån på op til 700.000 kr. til digelaug i Gedserresume
Gedser og Svinehavesø Digelaug søgte om kommunegaranti til et 20-årigt lån på op til 700.000 kroner i KommuneKredit samt garanti for en byggekredit i anlægsfasen, til brug for reparation af kystsikringen på Sdr. Boulevard i Gedser. Forvaltningen indstillede, at garantierne blev godkendt, betinget af at de nødvendige myndighedsgodkendelser blev opnået. Byrådet fulgte indstillingen og godkendte kommunegarantierne.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Indstiller sagen om kommunegaranti for Gedser og Svinehavesø Digelaug til godkendelse, herunder det 20-årige fastforrentede lån på op til 700.000 kroner.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 0:47 taler 0:18
til Gedser og svin. Nu skal du passe på. Jeg udtaler dette til svine havesyge digelag, og det handler om et 20 årigt fastforrentet lån på op til 700 000 kroner. Det kan vi godkende. Så har vi sag 4, som er efterregulering af tilskud til private daginstitutioner.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Tilskud til private daginstitutioner efterreguleret for 2024 med 251.000 krresume
Byrådet skulle tage stilling til, om tilskuddet til de private daginstitutioner skulle efterreguleres for 2024, fordi de kommunale daginstitutioner havde fået tilført ekstra budget fra trepartsmidler og ændret pris- og lønskøn. Forvaltningen lagde op til at godkende efterreguleringen og finansiere de 251.000 kr. via puljen til regulering af flere eller færre børn på dagtilbudsområdet. Både Børn og Skoleudvalget og Økonomiudvalget anbefalede indstillingen, og Byrådet godkendte den 23. januar 2025.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Redegjorde for indstillingen: godkendelse af efterregulering af tilskud til private daginstitutioner for 2024 på baggrund af trepartsmidler tilført kommunerne, finansieret via puljen til regulering af flere/færre børn på dagtilbudsområdet.
Ole K. Larsen (V): Støtter indstillingen og fremhæver, at reguleringen viser kommunens vilje til at understøtte de private institutioner og sikre lige vilkår mellem offentlige og private, hvilket han mener er en forudsætning for det frie valg. Han finder det rimeligt, at lønstigninger til visse faggrupper kommer begge sektorer til gode, og glæder sig over opbakning fra udvalg, Økonomiudvalg og forventeligt hele byrådet.
Opsummering
Der var ingen uenighed. Begge talere bakkede op om indstillingen, og punktet blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Ole K. Larsen (V)
Simon Hansen (A) 1:05 taler 0:22
Det handler om, at vi godkender de bliver eftervederlaget for 2024 på baggrund af treparts midler. Midlerne som er tilført kommunerne, og at udgiften finansieres af den pulje, der ligger til regulering af flere og færre børn i dagtilbud. Skole og SFO Ja tak.
Ole K. Larsen (V) 1:30 taler 0:39
fordi den viser helt grundlæggende, at vi i Guldborgsund Kommune vi ønsker, at private institutioner eller vi ikke gør. Derfor er vi også rigtig glade for, at et enigt udvalg og et enigt ØK og forhåbentlig også et enigt byråd kan bakke op om om denne regulering. For det viser jo netop, at vi også vil de private, fordi det frie valg er jo netop vigtigt. Og det frie valg er der jo kun reelt, hvis vi sikrer lige vilkår mellem de offentlige og de private institutioner. Vi syntes det er fuldstændig fair at der er nogle faggrupper, der har fået en lønstigning, men det er selvfølgelig færre, at de får det i både det offentlige og det private, og derfor sætter vi stor pris på, at vi laver denne her regulering. Det er kun ret og rimeligt, at vi støtter op om indstillingen. Og jeg kan se,
Simon Hansen (A) 2:12 taler 0:06
så det kan hele byrådet godkende, sagde. Nummer 5 er en ansøgning
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Frigivelse af 1,5 mio. kr. til Museum Lolland-Falsters nye magasin i Lolland Kommuneresume
Byrådet skulle beslutte om et tidligere bevilget anlægstilskud på 1,5 mio. kr. fra Økonomiudvalgets udviklingspulje skulle frigives til Museum Lolland-Falsters nye magasin. Da magasinet nu placeres i Lolland Kommune i stedet for Guldborgsund, bortfaldt et tidligere tilskud til køb af byggegrund, og bevillingerne blev derfor korrigeret så 21.000 kr. tilføres kommunens kassebeholdning. Frigivelsen blev godkendt, men er betinget af at museets låneaftale er på plads og projektet er fuldt finansieret.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen om frigivelse af 1,5 mio. kr. fra Økonomiudvalgets Udviklingspulje til Museum Lolland-Falsters nye magasin, hvortil der allerede er taget første spadestik i Maribo.
Ole K. Larsen (V): Bemærkede, at sagen kommer i en lidt bagvendt rækkefølge, da spadestikket allerede er taget, så der reelt er tale om en forventet efterbevilling. Han har selv besigtiget det nuværende magasin og fandt det fuldstændig utidssvarende på alle parametre, hvorfor det nye magasin er bydende nødvendigt. Placeringen har ændret sig fra Guldborgsund til en grund ved motorvejen i Maribo, hvilket han vurderer bliver en god placering. Anbefaler indstillingen på udvalgets vegne.
Bob Richard Nielsen (Æ): Kaldte det det vigtigste kulturbyggeri for generationen, da det skal sikre opbevaring af kommunens kulturskatte i mange år frem, og at der desuden bliver plads til, at Fuglsang Kunstmuseum kan opbevare deres samling klimasikret. Danmarksdemokraterne støtter fuldt op om indstillingen.
Opsummering
Der var enighed om at godkende frigivelsen af midlerne til det nye magasin. Ingen af talerne rejste indvendinger mod placeringen i Maribo eller mod bortfaldet af tilskuddet til den oprindelige grund i Guldborgsund Kommune.
Hvem talte Simon Hansen (A) Ole K. Larsen (V) Bob Richard Nielsen (Æ)
Simon Hansen (A) 2:18 taler 0:18
om anlægsbevillinger frigivelse af rådighedsbeløb til Museum Lolland-Falsters nye magasin, som der er taget første spadestik til i Maribo. Og vi skal tage stilling til, om vi vil bevilge frigivet et tidligere bevilget beløb på 1,5 millioner kroner fra Økonomiudvalgets udviklingspulje. Ole Knud Larsen skrev Ja tak. Og borgmesteren var jo inde på det.
Ole K. Larsen (V) 2:39 taler 0:39
Der er allerede taget første spadestik til det her, så man kan sige det er lidt interessant rækkefølge vi får sagerne i. Så det er sådan lidt på forventet efterbevilling, og vi har jo haft en i udvalget og på udvalgets vegne. Skal selvfølgelig anbefale, at man bakker op om det. Jeg kan sige, at jeg har selv været ude og se i nuværende magasin for museet. Det er på alle parametre fuldstændig utidssvarende, så det er bydende nødvendigt, at de får dette nye magasin, der bliver rigtig, rigtig godt. Så har der været lidt at snakke om, skulle det ligge. Guldborgsund skulle ligge i Lolland. Hvor ligger det rigtig godt og det nu er endt på en matrikel lige ved motorvejen i Maribo. Det kommer til at ligge super super godt. Udvalgets vegne. Vi anbefaler indstillingen og det håber vi også byrådet gør. Tak for den. Hvor Brian Nielsen er god.
Bob Richard Nielsen (Æ) 3:24 taler 0:27
bliver det vigtigste kultur byggeri, som vores generation får i vores kommune. Her får vi de næste 100 år opbevaret vores kulturskatte og dermed vores kulturhistorie. Der bliver også plads til, at Fuglsang Kunstmuseum kan opbevare deres skatte i et klimatisk trygt hus. Så tillykke til os alle med dette. Danmarks Demokraterne støtter fuldt ud op om min stilling.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og sender den i høringresume
Byrådet behandlede et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Guldborgsund Kommune, som skal sikre rent drikkevand og en bæredygtig brug af grundvandet. Forvaltningen lagde op til, at planen blev godkendt og sendt i offentlig høring i mindst 12 uger. Både Teknik, Klima og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet fulgte indstillingen, så planen er nu godkendt og sendes i høring, hvorefter Byrådet skal tage endelig stilling. Planen indeholder blandt andet forslag om beskyttelse af boringer, skærpet tilsyn med nitrat og skovrejsning.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Jesper Blomberg (O): Redegør for at indsatsplanen udspringer af arbejdet med BNBO-områder, hvor Byrådet allerede i december godkendte muligheden for ekspropriation. Understreger at planen fastholder de op til 41 decentrale vandværker, men peger på at vandforbruget fremover skal ændres, da der ifølge planens beregninger ikke er nok drikkevand til at fortsætte med at vande marker og forsyne husdyr som hidtil. Oplyser at Teknik, Klima og Miljøudvalget enstemmigt har indstillet planen, og at Moderaterne stemmer for.
Ole Bronné Sørensen (A): Tilslutter sig forslaget, men bruger indlægget til at pege på et andet emne, nemlig sikkerheden omkring vandværkernes tekniske infrastruktur (pumper, elektronisk styring, risiko for hacking), som han mener er blevet mere aktuel efter den seneste tids presseomtale. Er bekymret for om de mindre vandværker i kommunen har ressourcer nok til at sikre grundvandet tilstrækkeligt, og opfordrer dem til at henvende sig til kommunen, hvis der er behov for hjælp.
Byrådet godkendte forslaget.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Jesper Blomberg (O) Ole Bronné Sørensen (A)
Simon Hansen (A) 3:59 taler 0:10
som er en beslutning sag om indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, og vi skal godkende indsatsplanen, og vi skal også beslutte, at den udsendes i offentlig høring. Jesper Blomberg Værsgo.
Jesper Blomberg (O) 4:12 taler 2:15
og grund skal passe på vores på vores grundvand. Og det er jo ikke bare en sag, som starter her i byrådet. Den har været undervejs et godt stykke tid, fordi den startede ude i de små og større vandværker. I min optik har det desværre været sådan, at de vandværker ikke har haft et stærkt nok mandat til at kunne forhandle de fornødne aftaler hos alle berørte omkring de BNBO områder, som skal udtages. Derfor står vi i dag med bl.a. denne her grundvands plan og forslaget til beskyttelsen, hvor vi skal tage stilling til, hvad der kommer til at ske, og som byråd selvfølgelig husker. Så var vi jo allerede i december ude i ind i en sag, hvor vi. Godkendte at BNBO områderne kan eksproprieres. Og det giver selvfølgelig nogle helt nye muligheder for dem, som står med jorden. Indsatsplanen der foreligger, og den følger naturligvis lovgivningen, men den peger også på, at der stadig er en stor tillid til de lokale vandværker i vores kommune. Så er der op til 41 decentrale enheder. Den skal bibeholdes, men der skal anvendes, eller der skal rettes et fokus på anvendelsen af vandet fremadrettet. For at vi kan være med til at sikre, at der er vant til, at vi som mennesker kan leve af. For som det fremgår af planen, så er der ikke drikkevand nok, har man regnet sig frem til, og derfor er det ikke sikkert, at man fremover kommer til at vande marker eller anvende drikkevand til Husdyrene i samme stil, som man gør i dag, og det betyder, at der er nogen, der kommer til at omlægge deres brug af drikkevandet. Det er et enigt udvalg for Teknik, Klima og Miljø, der har indstillet planen over for økonomiudvalget og nu byrådet. For Moderaterne er det yderst vigtigt, at vi har fokus på de elementer i vores omgivelser, som skal være med til at sikre vores beståen som folk i lang tid fremover. Her er vandet et absolut must, og det er jo ikke for at genere lodsejerne. Det er for at passe på grundvandet, at det nu er kommet så langt mod. Rabatterne stemmer naturligvis for forslaget, som formanden for Teknik, Klima og Miljøudvalget indstiller over for byrådet, at man gør det samme. Så tak for det. Så er det Ole Benny Sørensen og co.
Ole Bronné Sørensen (A) 6:33 taler 1:48
dem kan jeg jo slutte op om. Det kan jeg ikke lave om på, nemlig. Så vi må leve med de geografiske forhold vi har, blandt andet med undergrunden osv, som vi er afhængig af det være sig områder, hvor vi ikke kan bore ret meget efter drikkevand, fordi vi er for tæt på kysten osv. Det er fint nok, det har jeg. Det har I sikkert læst allesammen i tilstrækkelig grad. Jeg vil komme med bemærkninger om det Lige det, der har været i pressen de seneste dage, der også omhandler vores grundvand og vores vandværker. Og det er den bydende nødvendighed, at vi har den nødvendige sikkerhed over for disse infrastruktur projekter, eller hvad man nu skal kalde dem bygninger med videre, som grundvandet jo egentlig er der. Der er meget fokus på, at der ikke er uvedkommende, der kan komme ind og pille ved de systemer, der nu er sådanne vandværker. Det er nu en noget mere teknisk sag end det nogensinde har været før med pumper osv. Der blev elektronisk styrede med radio signaler med videre med videre. Og der jeg skulle fare frem så egentlig og det var det du havde brugt hacket, så derfor skal vi være meget opmærksom på i det hele taget. Sikkerheden omkring vores vandværker er mere og mere vigtigt. Derfor kan vi også godt blive udfordret på de små vandværker her i kommunen, om de har ressourcer til i det hele taget at kunne beskytte vores grundvand godt nok. Vi håber, at de vil sige til og gøre anmærkninger, hvis de syntes der er et eller andet for de her fra kommunens side. Og ganske som formanden siger, så er vi meget opmærksomme på de. Her vil vi selvfølgelig støtte op alt det vi kan for at der altid er godt og rigtigt drikkevand til alle her. Vi kan også anbefale varmt fra vores side. -Tak for det
Simon Hansen (A) 8:21 taler 0:04
og det kan hele byrådet godkende. Så har vi serie 7,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet klar til at ekspropriere jord til gasledning fra Nysted Biogasresume
Sagen handlede om en ca. 7,5 km lang gasledning, der skal forbinde Nysted Biogas med det grønne gasnet, og som skal krydse flere private ejendomme. Forvaltningen indstillede, at kommunen erklærede sig villig til at ekspropriere areal eller adgang til areal, hvis Evida ikke kunne indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Byrådet godkendte indstillingen og udpegede Ole Bronné Sørensen til at lede den åstedsforretning, der skal holdes, hvis en ekspropriation bliver aktuel.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Sagen handler om etablering af en tilslutningsledning fra Nysted Biogas til den grønne gasledning. Teknik, Klima og Miljøudvalget har udpeget Ole Bronné Sørensen til at lede en eventuel åstedsforretning, hvis det bliver nødvendigt, og dette skal nu godkendes af byrådet.
Johannes Kristensen (C): Det Konservative Folkeparti mener, at ekspropriation af andres jord er en dårlig løsning, og foretrækker at der indgås frivillige aftaler med lodsejerne. Man anerkender dog, at det ikke altid kan lade sig gøre, og hvis der bliver behov for ekspropriation, har man fuld tillid til Ole Bronné Sørensen som leder af åstedsforretningen. Partiet tiltræder indstillingen.
Indstillingerne blev godkendt, herunder udpegningen af Ole Bronné Sørensen til at lede en eventuel åstedsforretning.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Johannes Kristensen (C)
Simon Hansen (A) 8:25 taler 0:23
som er en beslutning sag om ekspropriation af jord til gasledninger. Det handler om etablering af en tilslutnings ledning fra Nysted Biogas til den grønne gasledning og Teknik, Klima og Miljøudvalget har også udpeget Ole Bruno Sørensen til at lede en eventuelt onsdags forretning, hvis det bliver nødvendigt. Så det har vi skal vi også godkende her i byrådet.
Johannes Kristensen (C) 8:51 taler 0:30
Så synes vi i Det Konservative Folkeparti, at. Ekspropriation af andre menneskers jord er en ualmindelig dårlig løsning. Vi vil meget hellere have, at vi når til til aftaler med de gældende lodsejere, hvis det kan lade sig gøre. Men vi anerkender selvfølgelig også, at ind imellem, så kan det desværre ikke lade sig gøre. Og når det ikke kan lade sig gøre, så kan vi ikke forestille os i det konservative nogen, vi hellere vil lægge i hænderne på en åbenhed. Sørensen Så I tiltræder selvfølgelig.
Simon Hansen (A) 9:27 taler 0:06
til udpegning Sørensen fra hele byrådet. Vi godkender indstillingerne.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte igangsættelse af lokalplaner for solcelleparker ved Øster Toreby og Byskovresume
Byrådet skulle prioritere blandt 14 ansøgninger om nye solcelleanlæg, efter at Kommuneplan 2023-2035 nu er vedtaget. Forvaltningen indstillede, at der kun sættes gang i lokalplanarbejde for to projekter, udvidelse af Solcellepark Øster Toreby som første prioritet og Solcellepark Byskov som anden prioritet, samt at afstandskravet til beboelse sænkes fra 175 til 150 meter. Indstillingen blev godkendt med 23 stemmer for og 5 imod fra Æ, Dit Guldborgsund, Sydhavslisten og O. Danmarksdemokraterne-Inger Støjberg fik protokolleret tvivl om lovligheden af solparken mellem Byskov og Ønslev, mens Dit Guldborgsund protokollerede sin modstand mod flere solcelleanlæg.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde sagen: flertal i Teknik, Klima og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler igangsættelse af lokalplanarbejde for solceller ved Øster Toreby og Byskov, samt at afstandskravet til beboelse ændres fra 175 til 150 meter i henhold til solcellebekendtgørelsen.
Jesper Blomberg (O): Ser den store søgning om solcelleprojekter som positivt for den grønne omstilling og klimamålene. Han understreger, at det ikke er ulovligt at søge, og at intet er afgjort før høringsprocessen. Han oplyser, at udvalget har bedt om et samlet regnestykke for, hvor langt kommunen er fra 2030-målene, som fremlægges på næste udvalgsmøde. Moderaterne bakker op om begge dele af indstillingen.
Ole Bronné Sørensen (A): Forklarer, at ændringen af afstandskravet skyldes national lovgivning, ikke et lokalt ønske. Peger på de otte politisk vedtagne principper for solcelleparker, herunder krav om at mindre rentable arealer udlægges til natur/dyrkningsfrie områder, hvilket han mener kan imødekomme borgernes bekymringer.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Modstander af nye solcelleanlæg, herunder Byskov-projektet, som møder lokal protest. Peger i stedet på kommende små atomkraftreaktorer som alternativ energikilde og mener, disse kan dække kommunens energimål uden de gener, solceller giver naboer.
Stine Steffensen (O): Stemte nej i Økonomiudvalget og gør det igen. Hun støtter grøn omstilling generelt, men mener specifikt, at Byskov-projektet (90 hektar) ligger for tæt på mange naboer, og at der må findes bedre placeringer. Hun mener ikke, det giver mening at bruge forvaltningens ressourcer på et projekt, hun ikke tror kan lykkes.
Bob Richard Nielsen (Æ): Danmarks Demokraterne ønsker sagen sendt tilbage til udvalget. Mener opførelsen ved Byskov/Ørslev er i strid med solcellebekendtgørelsens paragraf 3, stk. 5, om 750 meters afstand til boliger, der omsluttes på tre sider, herunder Klode Skovvej 87 og Krogsgård Vej 89. Ønsker ført til protokol, at partiet anfægter lovligheden af anlægget, hvis sagen vedtages.
Chris Veber (DG): Dit Guldborgsund er generelt imod flere solcelleparker i kommunen og ønsker naturen og landbrugsjorden bevaret. Ønsker ført til protokol, at partiet ikke kan støtte indstillingen.
Johannes Kristensen (C): Opfordrer til at undgå nedsættende betegnelser om solcelleanlæg. Minder om, at byrådet enstemmigt vedtog DK2020-klimahandlingsplanen den 22. juni, herunder målet om øget andel af vedvarende energi og udbygning med solcelleanlæg.
Annemette S. Johnsen (F): Kritiserer brugen af negative betegnelser for solcelleanlæg fra højrefløjspartier, der samtidig har stemt for klimahandlingsplanen. Peger på, at atomkraft ikke er en realistisk løsning før 2030 pga. manglende lovgivning og umoden teknologi. Mener Byskov-skitsen er for tæt på landsbyen og forventer, at området bliver beskåret i den videre proces, men understreger at der kun tages stilling til at igangsætte lokalplanarbejdet, ikke det endelige projekt.
Chris Veber (DG): Præciserer, at partiets holdning ikke skyldes regeringens udmelding. Korrigerer Johannes Kristensen: han var ikke selv til stede ved vedtagelsen af klimahandlingsplanen og ville have stemt imod, hvis han havde været der.
Ole K. Larsen (V): Bakker op om klimahandlingsplanen og forsvarer solcelleudbygningen. Påpeger, at de omtalte 130 hektar kun udgør en brøkdel af kommunens samlede areal. Mener kommunen bør være stolt af at bidrage til produktion af vedvarende energi, ligesom anden produktion. Erkender, at solceller er grimme, men nødvendige, og at Venstre egentlig ville foretrække flere vindmøller frem for solceller, hvis der var politisk opbakning til det.
Stine Steffensen (O): Fastholder, at Dansk Folkeparti ikke stemmer imod klimaansvar generelt, men imod denne konkrete prioriteringsrækkefølge af projekter og imod ændringen af afstandskravet fra 175 til 150 meter.
Simon Hansen (A): Satte først Danmarks Demokraternes ændringsforslag om at sende sagen tilbage til udvalget til afstemning, hvorefter selve indstillingen blev vedtaget med 5 stemmer imod. Protokoltilførsler fra Danmarks Demokraterne og Dit Guldborgsund blev noteret.
Opsummering
Der var bred, men ikke enstemmig opbakning til klimahandlingsplanen og den grønne omstilling generelt. Uenigheden gik dels på, om solcelleparken ved Byskov er for tæt på beboelse og evt. i strid med afstandsreglerne (Bob Richard Nielsen, Stine Steffensen), dels på et principielt niveau, hvor Dit Guldborgsund er modstander af flere solcelleanlæg overhovedet, mens Venstre og SF forsvarede projekterne som nødvendige for at nå klimamålene, om end Venstre helst så flere vindmøller i stedet. Danmarks Demokraternes forslag om at sende sagen tilbage til udvalget blev stemt ned, hvorefter selve indstillingen blev vedtaget med 5 stemmer imod.
Hvem talte Simon Hansen (A)23456 Jesper Blomberg (O) Ole Bronné Sørensen (A) Paw Hallandson (Sydhavslisten) Stine Steffensen (O)2 Bob Richard Nielsen (Æ) Chris Veber (DG)2 Johannes Kristensen (C) Annemette S. Johnsen (F) Ole K. Larsen (V)
Simon Hansen (A) 9:33 taler 0:30
Sag 8 handler om prioritering af ansøgninger om solcelleanlæg til lokalplanlægning, og der har et flertal i teknik, Klima og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler i byrådet, at der bliver igangsat et arbejde med ny lokalplan og kommune til kommuneplantillæg og miljøvurdering for udvidelse af en solcellepark i Øster Toreby og også en solcellepark i Byskov. Og vi skal også tage stilling til at ændre princippet om afstandskrav til beboelse fra 175 meter til 150 meter jævnfør solcelle bekendtgørelsen.
Jesper Blomberg (O) 10:06 taler 2:12
om teknik, klima og miljø her, men bare rolig, der kommer også lidt andre punkter på et tidspunkt. Jeg syntes det er yderst positivt at der er så stor en efterspørgsel på at blive en del af den grønne omstilling med kommunens klima eller den nationale Klimaplan 2020 og det ambitiøse mål, som byrådet satte sig i. 20 23, så står vi faktisk med rigtig gode muligheder. Et stort flertal i udvalget har valgt at igangsætte lokalplanen, arbejdet for to projekter og i dette tilfælde i regi af VE anlæg betyder Tour livets, at der intet er afgjort nu der kommer høringsproces osv. Men det er et arbejde, der nu pågår. Vedlagt sagen her ses også en samlet oversigt over hvad der aktuelt er søgt, og man har også set i pressen, at der har været skrevet magter meget om det her med hvor mange VE anlæg er det egentlig vi bør og skal have? Og der vil jeg bare sige, at det er jo ikke ulovligt at søge. Det giver os faktisk et billede af, hvor stor interessen er for at blive en del af den grønne omstilling. Og så efterfølgende må man jo se, hvad der så sker i den politiske verden. For at følge med på, hvor langt vi er i regnestykket, så er regnestykket regnet. Det er sådan, at formandsskabet i Udvalget for Teknik, Teknik, Klima og Miljø forstår simpelthen ikke, at man har valgt sådan et langt navn til det udvalg. Men, men, der har vi bedt om en komplet oversigt. Trods at byrådet har vedtaget, at der er en årlig afrapportering i klima handlingsplan Klima handlingsplanen, vil vi gerne have afrapporteret et regnestykke for at se, hvor langt vi i det her mål eller hvor langt er vi fra målet i forhold til til 2030 planerne? Ambitiøse tal, som byrådet satte op på dagsordenen til næste møde i udvalget. Da er regnestykket præsenteret, og det ses allerede nu på udvalgets dagsorden. Og det er jo så bare apropos en senere sag på byrådets dagsorden i dag, men det må man jo tage stilling til på det tidspunkt. Moderaterne bakker naturligvis op om den grønne omstilling og bakker også op om udvalgets indstilling på begge punkter i dagsordenens punkt 6 og som formand for udvalget skal indstille, at byrådet gør det samme. Tak. Tak for det. Så det udløber næste onsdag. Værsgo.
Ole Bronné Sørensen (A) 12:24 taler 1:42
som på så glimrende vis redegør for, hvad tanker der har været i udvalget. Det kan godt være det er kort og godt det kort, men alligevel. Så jeg vil tage de små krummer, der er lagt tilbage, og en af de ting der er lovændringer omkring dette, og det er derfor, at I finder i teksten her, at der er lavet om på afstandskravene. Ikke fordi der har været noget, som jeg har hørt større ønske for byrådet at lave om på afstandskravene, altså mindre afstand. Men sådan er det nu, og det må vi jo tage til efterretning, når man på Christiansborg har fundet ud af, at det skal være lidt anderledes og lidt kortere afstand. Jeg vil da også lige gøre opmærksom på, at de 8 politiske vedtagne principper for opførelse af solcelleparker, som vi jo har, de står med nogle dutter omkring større solcelle anlæg, placering og om dialogen med nærmeste naboer med videre afstandskrav. Som jeg lige har bemærket om og den afskærmning vi også vil have, er krav om mindre urentable arealer. De skal simpelt uddyb ud lægges hedder det så til dyrknings frie områder. Det vil sige, hvis der er om jeg så må sige et lille hjørne som det er svært at bruge hverken til solceller eller til landbrug, jamen så skal det simpelthen bruges til til grønne områder og til glæde for natur, diversitet osv. Og sådan er der en en lang række punkter her, som vi også har indflydelse på lokalt fra fra byrådet her. Og det skal vi selvfølgelig være knivskarpe opmærksomme på, for med det kan vi faktisk imødekom rigtig mange af de ting, som vi hører fra borgerne, når vi har vores projekter i høring. Det her, det kan vi varmt anbefale. Tak. Så er Paw Lanterne god. Ja tak.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 14:12 taler 1:51
Jeg har sagt det før. De her solcelle anlæg der står rundt omkring. Dem der er her, det kan vi jo ikke rive ned igen. Men de nye som vi prøver på at vedtage, kan vi godt stoppe. For det er jo sådan noget i det danske land, at der er andre ting, der kan producere strøm. I år 2027 bliver der kørt nogle testanlæg på en lille reaktor, der bl.a. producerer 200 megawatt i timen. Den her reaktor, der producerer på 24 timer, vil den producere 4800 megawatt på 365 dage, der vil producere det, der svarer til 1 million 752 000 megawatt. Og det vil svare til, at Guldborgsund Kommune har et mål på i 2030 at komme op på 1,5 million elproduktionen. Det her indlæg er så bare en af disse små reaktorer om to år, eller måske er det om 3 år inden de faktisk har fået bygget de her solcelleanlæg, som der måske bliver planlagt. Så kan der stå en lille bitte reaktor her og lave alt det her uden al den ballade der kommer ud til. Til disse forskellige solcelleanlæg byerne rundt omkring. Nu snakker vi om Byskov, som der bliver planlagt. Der skal solceller op. Jamen de har jo allerede i protest det udefra, fordi de kommer lige i deres baghave, Og sådan er det jo generelt set. Når man møder de her jernmangel, så bliver det upopulært, for det er ikke særlig kønt, og man kan ikke gemme vejen nogen som helst steder. Så hvis man kunne gemme det andre steder og dække dage med en skov eller et eller andet på din midt i en skov, jamen så er det jo fint nok, for så er der ikke nogen skal se på det. Men så længe at folk skal bo omkring det, og de skal høre på det for et solidt anlæg, det larmer faktisk. Jamen så bliver det nok for Sydhavns listen med at sige ja til noget som helst omkring solceller. Tak.
Stine Steffensen (O) 16:09 taler 1:12
Sagen har været på IT go, som vi så pænt har fået at vide. Eller Teknik, Klima og Miljøudvalget. Der sidder jeg jo ikke med, men jeg sidder med i ØKE, der stemte nej til indstillingen. Jeg vil også gerne fortælle, hvorfor jeg gjorde det. Det er ikke fordi jeg ikke gerne vil tage ansvar og være med til den grønne omstilling, fordi klimaet er kommet for at blive. Det kan vi nok ikke komme uden om. Nogle af os her i salen, over hovedet eller tilskuerrækkerne. Men når vi så har sådanne sager oppe, hvor vi prioritere en lang række forskellige tiltag og solcelleparker, og man så vælger lige nøjagtig et anlæg i Byskov med 90 hektar i baghaven på en masse naboer. Det har jeg rigtig, rigtig svært ved at se. Der må jo være andre steder, der er bedre til det. Og at man så vælger at bruge energi på det i kraft af at igangsætte lokalplans arbejde og kommuneplan. Det at vi skal bruge vores direktionens tid og energi og altså på at igangsætte noget, som jeg ikke tror på kommer til at lykkes. For vi skal jo ikke sætte vores solceller, hvor de generede flest muligt. Hvis vi endelig skal lave dem, så skal de jo være, hvor de ikke generer nogen, og det er ikke Byskov. Derfor har jeg stemt nej til sagen, og det gør jeg så igen. Tak for ordet. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 17:21 taler 0:03
Så er det Bob Nielsen. Værsgo. -Da jeg først sad
Bob Richard Nielsen (Æ) 17:27 taler 1:39
og skulle skrive denne her sag her til svar til byrådssalen, så kom jeg til at tænke på ugler, flagermus og røde glenter og fredede mergelgrave, der er ude i Byskov. Men jeg besluttede simpelthen at droppe det hele og så i stedet for starte et helt andet sted. Danmarks Demokraterne ønsker sagen tilbagesendt til udvalgets behandling, da vi anser opførelsen af hjernebarken i Byskov Ørslev som værende i strid med bekendtgørelsen vedrørende solceller af tredje maj 24. Heri står i paragraf 3, punkt 5, at der skal være 750 meter til anlæg, der på tre sider omslutter en bolig, og det gør sig gældende både for Klode Skovvej 87 og Krogsgård Vej 89. Hvis man tegner en 750 meter cirkel rundt om de to ejendomme, så dækker de faktisk hele det område, som man ønsker at plastre tæt op ved. Mellem Byskov og Ørslev. Er det ikke direkte ulovligt at opføre denne? Jørgen Mark. Der kan være ord, som bør og skal der kan skilte i den her sammenhæng, så taler det i hvert fald imod intentionerne i bekendtgørelsen. Og skulle byrådet stemme sagen igennem, så ønsker vi her ført til protokol, at Danmarks Demokraterne anfægter lovligheden af det pågældende industrielle solfangeranlæg imellem Byskov og ønske. Tak for ordet. -Tak for det.
Chris Veber (DG) 19:15 taler 0:45
Jeg tror ikke, at det kommer som nogen overraskelse. Dit Guldborgsund har en meget klar holdning, når det kommer til solcelleparker. Vi er imod opførelsen af flere solcelleparker her i Guldborgsund Kommune. Vi havde også en sag på sidste år, bl.a. hvor vi foreslog, at vi skulle stoppe helt for opsættelsen af solcelleparker. Og det er netop også fordi vi har en smuk natur. Vi har noget skøn landbrugsjord, og det synes vi ikke skal plastret til med alverdens store mekaniske ting. I stedet for at bruge det til det, det egentlig burde være. Skøn natur og dejligt landbrug. Derfor ville vi gerne have ført til protokol ligesom de tidligere sager. At dit Guldborgsund kan ikke støtte indstillingen, da dit Guldborgsund ikke ønsker flere solcelle anlæg. Tak for ordet. -Tak for det. Johannes Kristensen Værsgo.
Johannes Kristensen (C) 20:06 taler 2:06
Det kunne være rart, hvis vi i byrådet undlod at bruge øgenavne om ting. En hjerne jernmand er noget, hvor man dyrker jern. Det er det, det etymologiske jern. Det giver ingen mening. Det er noget pjat. Kan vi ikke kalde tingene det de er? Øgenavne kan holde til Facebook i 23 22 juni. Da vi sagde 86, som var en beslutning, sagde en endelig vedtagelse af Guldborgsund Kommunes DK 2020 klima handlingsplan. Der var ikke nogen, der stemte imod den dag. Der står i i sagsfremstillingen. I samarbejde med borgere, lokale virksomheder og foreninger samt understøttet af konsulentvirksomheden Rambøll, at Guldborgsund Kommune med kendte greb og anerkendte regnemodeller nåede frem til indsatser med specifikke delmål, som kan bringe kommunen et godt stykke af vejen ned i regnestykket. De allerede vedtagne planer både lokale og nationale samt udviklingstendenser, som vil ske uden at vi som kommune gør yderligere kommune. 9. Økonomiudvalget har prioriteret følgende Inden for energi, transport og arealanvendelse skres der i landbrugssektoren. Punkt 1 Øge andelen af VE i produktion. I stemte for. På side 24 i klima handlingsplanen Hvis jeg gider listen står der. Øge anledningen Andelen af vedvarende energi ved produktion. I Guldborgsund Kommune er vi ambitiøse, når det kommer til vedvarende energi. Parantes v e. Derfor har vi et delmål om i de kommende år at øge andelen af vedvarende energi, sådan at vi bliver selvforsynende i 2030 set i forhold til vores faktiske energiforbrug, hvilket konkret svarer til en øgning med 1 million megawatt frem mod 2030. Delmålet omfatter opstilling af flere vedvarende energiproducerende anlæg både udbygning med solcelleanlæg, udskiftning af eksisterende landvindmøller via point. I stemte for.
Annemette S. Johnsen (F) 22:18 taler 4:06
Men jeg prøver at sige det på en lidt anden måde. Jeg bliver lidt trist eller faktisk rigtig trist, når jeg hører højrefløjs partierne i denne her sag bruge de her popsmarte udtryk som plastre til jern marker. Mig bekendt er solcelle stativerne lavet af stål og selve pladerne er lavet af noget glas agtigt materiale. Det er ikke jern det alene består af og plastret til, der giver det sådan en negativ klang, når man tænker på. I har selv været med til enstemmigt at nikke ja til DK 2020. I har selv enstemmigt været med til at stemme klima handlingsplanen igennem. I ved formentlig. Jeg går ud fra, at I ved det, at Christiansborg har klart meldt ud, at det her skal altså til at spises lidt op. EU er på vej med en yderligere stramning af, at nu skal der simpelthen ekstra gang i den grønne omstilling på udvikling af vedvarende energi. Når Paw Haaland sådan taler om sine kære atomkraft anlæg selv de små, så er de jo ikke engang færdigudviklede endnu. Vi kan simpelt hen ikke nå at få det implementeret til 2030, hvis det var det, vi skulle ønske i Guldborgsund Kommune. Der er ikke lovgivning, der er ikke den rigtige teknologi færdigudviklet. Det kommer. Der er en tidsperspektivet på 10 15 år måske på det her, og prisen er meget, meget høj endnu. Det er ikke realistisk. Paw Halland som det er en utopi på nuværende tidspunkt. Det kan godt være det bliver realistisk senere, men det er det ikke nu. Der var også engang, hvor vi sagde dette ja med klimaforandringer, højere temperaturer og højere vandstand. Utopi? Det sker aldrig. Vi gør, som vi plejer. Vi kører rundt i vores benzinbil og bruger vores oliefyr og så videre. Nu kan vi se det. Vi kan se temperaturen er steget. Den er endda steget mere end prognosen sagde. Vi kan se, at vandet stiger, og vi kan se, at vi får meget mere regn. Beboerne i Sakskøbing De klager i ét væk over, at deres haver og deres huse står under vand, og jeg kan ved Gud godt forstå, at de er kede af det. Men det er klimaet, der rykker sig meget, meget hurtigt, fordi vi har siddet på hænderne i alt for lang tid. Det, vi kan gøre nu, er at sige ja til nogle VE anlæg, som vi kan bruge, mens de er aktuelle. Kommer der en bedre løsning, som også er mere rentabel og så videre, så kan man pille de her stativer op igen. Vindmøller kan lægges ned til det, vi egentlig skal tage stilling til i dag, er nemlig, om de to første projekter, som er pillet ud til nærmere bearbejdning, til formål at skabe en lokalplan for dem. Da vil jeg gerne sige, at det ene er mere oplagt end det andet. Jeg blev selv lidt forbløffet, da Byskov kom på, fordi jeg tænker det ligger meget, meget tæt på landsbyen. Nu er der tegnet en grov skitse med en lidt tyk tush måske, så det ser ud som om den går utrolig tæt på landsbyen. Det er vigtigt at understrege, at det er jo ikke et færdigt forslag. Vi tager stilling til den ansøgning, som vi giver forvaltningen tilladelse til at arbejde videre med. Jeg er temmelig sikker på, at vi i hvert fald meget stærkt ønske, at området bliver beskåret, så det ikke generer husene så meget, som der er lagt op til i denne her grov skitse. Jeg er spændt på at se de færdige lokalplanforslag, når vi skal tage stilling til dem først. I Teknik, Klima og Miljøudvalget og ØKO og så her i salen og rigtig spændt på at se de mange høringssvar, som plejer at kunne give en del tilrettelser. Vi er på de spæde skridt her, og vi arbejder grundlæggende alt for langsomt. Vi har ikke tid til at vente på atomkraft skal løse hele problemet engang i fremtiden måske. Lige nu er det en utopi at afholde en sådan. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 26:27 taler 0:03
Tak for det. Og så er det zebra. Værsgo. -Tag bare lige et par hurtige kommentarer.
Chris Veber (DG) 26:33 taler 0:48
Bare fordi at Mette Frederiksen og regeringen siger hop, så spørger jeg ikke hvor højt. Så stiller jeg mig stadig kritisk over for hvad der kommer indefra og et ekstra solcelle anlæg til eller fra i Guldborgsund. Det er jo ikke det, der kommer til at løse problemerne i blandt andet Sakskøbing. Det kræver ligesom med resten af verden at gå med på at lave nogle andre løsninger. Men når alt det så er sagt. Det til Johannes Kristensen Jeg vil bare komme med en lille bitte korrektion af det, du sagde, for det var lidt faktuelt forkert. Det var et enigt byråd, der var til stede denne dag og stemte for. Jeg var ikke til stede, så jeg vil ikke stå på mål og sige, at jeg var enig i den beslutning. Så det er muligt, at byrådet var enige på dagen, Men havde jeg været der, så jeg også stemt imod. Tak for ordet.
Ole K. Larsen (V) 27:30 taler 2:36
Altså, hvis man har den tilgang til klimaforandringer, er det nok sådan noget Djøf pjat, for jeg kunne jo se på min bil den anden dag, at der var frost på ruden om morgenen og døde baby duel. Det lyder faktisk rigtig, rigtig god ide. Jamen så kan jeg godt forstå, at man siger selvfølgelig skal vi da ikke have solcelle anlæg i Guldborgsund Kommune, for vi har faktisk ikke lyst til at kigge på dem. Men nu har vi godt nok vedtaget en klima handleplan, som sætter en lidt anden retning, og den bakker fuldt op om fra venstre side. Nu kunne vi høre i år fra, at vi vil ikke have Guldborgsund plastret til. Altså denne her sag handler om, hvad de 130 hektar, der svarer i runde tal til en tusindedel af Guldborgsunds areal. Så der er altså 99,9 % af arealet ikke plastret til i denne sag. Bare for at sætte tallene sådan lidt i relief, så kan jeg også sætte spørgsmålstegn ved, om man har fået læse denne her klima handleplan, fordi den der fremgår det jo rent faktisk, at vi ønsker at være en netto eksportør i Guldborgsund Kommune af vedvarende energi, og det fordrer ligesom at vi får sat nogle nogle anlæg op. Nu er der ikke nogen, der har sagt det i dag, det vedkender jeg, men en gang imellem bliver man mødt af sådanne udsagn. Hvorfor er det, vi skal lave så meget mere energi i Guldborgsund, end vi bruger dem oppe i Nordsjælland? Det må de selv gøre. De må sætte nogle møller op. Vi skal ikke lave noget for dem. Og for det første er det i modstrid med klimahensyn. Planen er, hvad det er, men det er også en underlig tilgang at have til vores produktion af forskellige ting i Guldborgsund. Tænk hvis vi sagde det samme om sukker. Tænk hvis I sagde vi vil kun producere os selv. Det må de selv klare oppe i Nordsjælland. Det ville jo være bindegalt. Altså i venstre side, der synes jeg er på venstre side. Der synes vi faktisk, vi skal være stolte af, at vi er en del af Produktionsdanmark, og det er uanset, om vi producerer sukker eller strøm eller noget helt tredje. Det er faktisk noget, vi skal være rigtig, rigtig stolte af. Er der så ikke nogle problemer med solceller? Jo, det er der, og jeg har også sagt det her ind i byrådssalen flere gange. De er grimme, det er de. Heldigvis har vi også vedtaget, at de skal skærmes godt af træer og buske. Men de er grimme. Jeg kan godt forstå, der er nogen, der siger dem skal jeg da ikke kigge på, men det er altså nødvendigt. Og jeg kan gentage mig selv, for der vi behandlede klima handleplanen. Vi er nødt til at være ærlige. Vi kommer til at kigge på flere VVS anlæg i fremtiden. Ikke kun i Guldborgsund, ikke kun i Danmark. Det bliver over det hele, men ikke så vi passer det tiltag over det hele. Men det bliver alle steder. Fra venstre side, der foretrak vi faktisk, at vi fik nogle flere vindmøller. Vi ville hellere have vindmøller og solceller. Dem vil vi hellere kigge på. Men der må vi også være erkende, at rent politisk er det nok ikke det, der er opbakning til i byrådet. Det er sådan set fair nok. Men kunne vi vælge, så ville vi faktisk hellere se på vindmøller inden for solceller. Men klima handleplanen bakker vi 100% op om, og derfor gør vi også op med sagen. Jack tak for det Stine. Den var god.
Stine Steffensen (O) 30:12 taler 0:57
har taget en lidt sjov drejning, fordi det er lidt svært at lave regerings politik i en byrådssal. Men, men vi prøver. Jeg kan jo høre det. Men a kraft. Jeg glæder mig til det. Men hvad er perspektivet? 20 år fra nu? Måske er der lige noget ny lovgivning, der skal ændres tilbage fra 85. Og i virkelighedens verden, så er vi jo nødt til at tage ansvar. Og som jeg også sagde tidligere klima er kommet for at blive. Og det er ikke fordi, at vi stemmer nej til vores klima handleplan eller vores DK 2020. Vi er faktisk bevidste om det ansvar vi har, og det kan vi ikke løbe fra. Men det som denne her sag faktisk drejer sig om, er jo helt konkret prioritering og rækkefølge på de her energipakke. Og så er det også i forhold til det her solcelle bekendtgørelsen, at vi går fra 175 meter til 150 meter og Dansk Folkeparti stemmer nej til sagens indstilling, fordi vi er ikke enige i denne her prioriteringsliste. Denne her prioriterings rækkefølge er lavet. Vi mener, der må være andre steder, der er bedre. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 31:12 taler 0:21
og der er kommet et ændringsforslag fra Danmarks Demokraterne Inger Støjberg om, at vi skal sende sagen tilbage til Teknik, Klima og Miljøudvalget. Det vil jeg sende til afstemning først, så dem, der kan stemme for, at sagen skal sendes tilbage til Teknik, Klima og Miljøudvalget. De bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 31:48 taler 0:12
Så skal vi stemme om sagens indstillinger og dem, der kan stemme for sagens indstillinger. De bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 32:15 taler 0:16
og 5 der stemte imod, og jeg har noteret mig at der var protokol tilførsel fra Danmarks Demokraterne, Inger Støjberg og fra Guldborgsund. Og de bliver naturligvis tilført protokollen. Så har vi sagen ligesom er en beslutning sag
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte at bede staten udpege Skørringe Solcellepark som statslig energiparkresume
Sagen handlede om en ansøgning fra BeGreen om at få Skørringe Solcellepark ved Skørringe Gods udpeget som statslig energipark, hvilket kræver kommunens opbakning. Uden en sådan udpegning kan kommunen ikke dispensere fra skovbyggelinjen, og solcelleparken vil derfor ikke kunne realiseres. Forvaltningen indstillede, at Planstyrelsen anmodes om udpegningen, og Byrådet godkendte indstillingen. Sydhavslisten, Dansk Folkeparti, Dit Guldborgsund og Danmarksdemokraterne-Inger Støjberg kunne ikke tiltræde indstillingen.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlægger sagen om at anmode Planstyrelsen om at udpege Skørringe Solcellepark som statslig energipark, og noterer bagefter afstemningsresultatet: 23 for, mindretal imod (Dansk Folkeparti, Syddjurslisten, Dit Guldborgsund, Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg), med en protokoltilførsel fra de imod stemmende.
Ole Bronné Sørensen (A): Støtter forslaget og fremhæver, at en statslig udpegning kan gøre projektet mere rentabelt via statslige ordninger. Peger på, at der modsat mange andre solcellesager er et godt samarbejde mellem godsejer, bygherre og lokale borgere, som fremstår positive over for projektet.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Advarer imod at ophæve skovbyggelinjen, da det ifølge ham vil give solcelleanlægget mulighed for at rykke tættere på skoven og lægge beslag på cirka 350-356 hektar. Er bekymret for konsekvenser for dyreliv (dådyr, havørne) og for hvad der sker, hvis det opførende selskab går konkurs efter de 40 år, anlægget forventes at stå. Anbefaler at stemme nej i Teknik, Klima og Miljøudvalget.
Stine Steffensen (O): Kalder projektet i sig selv godt og fremhæver den positive nabo-opbakning og foreningen Grønt Naboskab. Er dog bekymret for, hvad en statslig udpegning reelt åbner for af dispensationer (skovbyggelinje, søbeskyttelseslinjer, fortidsminder, fredskovspligt m.m.), og mener kommunen kunne søge dispensation for skovbyggelinjen uden at gøre det til en statslig energipark. Dansk Folkeparti stemmer derfor imod indstillingen.
Chris Veber (DG): Er bekymret for, at en statslig udpegning åbner for for mange dispensationer og gråzoner. Gentager Dit Guldborgsunds principielle modstand mod flere solcelleanlæg og fastholder samme protokoltilførsel som ved en tidligere sag.
Bob Richard Nielsen (Æ): Var oprindeligt positiv efter møde med naboer, men modsætter sig nu at ansøge om statslig energipark-status, fordi det efter hans opfattelse alene handler om at omgå skovbyggelinjen og dermed risikere skade på natur og kulturhistorie, som ellers ikke ville kunne godkendes.
René Christensen (M): Støtter indstillingen og mener det er rimeligt, at kommunen bakker op om statens ønske om mere energiproduktion. Bruger sagen principielt til at kræve, at staten til gengæld bør være mere imødekommende, når kommunen selv søger dispensationer til udviklingsprojekter, f.eks. et boligområde ved Nørre Vedby.
Johannes Kristensen (C): Afviser bekymringen for statslig indblanding og henviser til forskning om, at solcelleparker kan øge biodiversiteten. Påpeger en modsigelse hos Paw Hallandson, der tidligere efterlyste solceller i skoven og nu stemmer imod med henvisning til nærhed til skoven. Støtter projektet blandt andet med henvisning til en stor forventet energiproduktion samt positiv nabo-opbakning, og mener det er urimeligt at afvise et konkret godt projekt af principielle grunde.
Camillo Krog (I): Kritiserer den hårde retorik i debatten og afviser billedet af bygherrer som hensynsløse. Mener kommunen bør turde tage ansvar og udnytte mulighederne for energiproduktion, og finder det selvmodsigende, at man normalt efterspørger borgerinddragelse, men her ser bort fra, at naboerne faktisk er positive.
Chris Veber (DG): Fastholder sin tidligere principielle modstand mod flere solceller i kommunen og vil ikke stemme imod sin egen holdning blot fordi et konkret projekt har lokal opbakning.
Opsummering
Uenigheden går på, om en statslig udpegning som energipark er en hensigtsmæssig vej for projektet. Et flertal (Socialdemokratiet, Moderaterne, Konservative, Liberal Alliance m.fl.) støtter indstillingen og lægger vægt på lokal opbakning, energiproduktion og at kommunen bør vise sig samarbejdsvillig over for staten. Et mindretal (Dansk Folkeparti, Dit Guldborgsund, Danmarksdemokraterne, Syddjurslisten, Inger Støjberg) er imod, dels af principiel modstand mod flere solcelleanlæg, dels af bekymring for at en statslig udpegning åbner for for vidtgående dispensationer fra skovbyggelinjer og andre beskyttelseshensyn. Forslaget blev vedtaget med 23 stemmer for.
Hvem talte Simon Hansen (A)234 Ole Bronné Sørensen (A) Paw Hallandson (Sydhavslisten) Stine Steffensen (O) Chris Veber (DG)2 Bob Richard Nielsen (Æ) René Christensen (M) Johannes Kristensen (C) Camillo Krog (I)
Simon Hansen (A) 32:31 taler 0:26
om udpegning af Skørringe Solcellepark som statslig energipakke, og det er sådan, at der er kommet en anmodning ansøgning fra lodsejere og dem der har projekter derude om at vi indsender en ansøgning til Planstyrelsen om at godkende det og bakker op om det og skal høre om byrådet kan godkende. Der kom nogle indtagninger. Ole Bruhn Sørensen Værsgo. -Ja. Det nytter jo
Ole Bronné Sørensen (A) 33:00 taler 1:36
ikke noget. Hurtige til at trykke det, jeg siger, der er vigtigt. Ja. -Prioriteringen af solcelleanlæggene her omkring vores anlæg herude. Skørringe Det er jo simpelthen at få ændret grundlaget for at lave denne her solcelleparker. Og det er fordi man kan benytte nogle statslige ordninger, som gør, at det kan gøres mere rentabelt. Det er dog en af de helt store forskelle på Skørringe, og det vi så ellers har set er, at der faktisk er borgere derude, der er begejstrede og næsten tilhænger af det her. I hvert fald ikke modsige det. Synes faktisk det er udmærket. De synes, at de har haft et rigtigt godt samarbejde både med ejeren af af Skørringe Gods, men også selskabet der skal opføre det og det er jo helt rart at se, når man sidder i byret, hvor man er vant til, at der er en stribe borgere, som bliver lidt kede af det. Her er det faktisk den anden ende. Der er en del borgere, der også giver udtryk for, at det har været rigtig godt samarbejde, og netop dette har været et godt samarbejde. Det bør måske skal være til lære for alle parter i sådan en sag. Det vil gøre, at der kommer nogle bedre resultater, når bygherre ejer af af grundene og dem der skal udføre de de også får snakket rigtig godt og ordentligt sammen. Så kan man faktisk temmelig langt uden at skulle have ret store diskussioner, og man kan måske få mere af det, man helst vil have. Det kan vi anbefale det her. -Tak for det.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 34:42 taler 2:39
Nu bliver det spændende. Nå, nu skal jeg være lidt malerisk, fordi er der nogen af jer, der har set Mortens kortfilm? Det er der, jeg garanterer Henning og hermed hvor ham er den. Hvad hedder en Ricard? Paul Ricard. Han kommer gående, og så begynder Har sønnen det der? Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Alt den idylliske ting forsvinder herude på. På en gås gør en gås til et herregårdslandskab, hvor der færdes rigtig mange mennesker, som er det rekreative, som er i området for at få noget ro, for bare at være i området for i det hele taget at kende. Det landskab. Der er mange, der cykler det. Der er mange, der går ture og des lignende, men lige pludselig så bliver det her, Det bliver flyttet endda. Man får en. Hvis dette bliver stemt igennem, så får I også lov til at se bort fra disse skovbyggelinje, som man kommer helt tæt på skoven for at bygge disse solceller så tæt på som muligt. Det gør, at der kommer 350 eller faktisk 56 hektar. Man ser bort fra en masse ting, som man vil have begrænset, når man får det her under en statslig energipakke og det vi ikke kender til det der, hvad der ellers sker. Hvis dette firma for eksempel går konkurs, er det så staten overtager det lige pludselig? Nu ser vi efter, om der er nogen, der går i betalingsstandsning af de her store energiselskaber. Men hvad sker der så lige pludselig? For de her solceller er magen til og skal stå der i 40 år. Jeg ved godt, det er en del af vores energiplan, men 40 år for at stå sådan et sted er et sted som er så rentabel for for for mange ting er der havørne, dådyr og alle de andre dyr, som er i skoven, der ikke får nogen steder at være. Og lige pludselig de må regne til den anden side. Ofte så render de så bare ud på vejene i stedet for og bliver kørt ned. Det er altså skove. Der er store skove, der omkranser disse områder. Både nord, syd, øst og vest. Derfor er det også interessant, at de flytter disse skovbyggelinje, hvor de får lov til at bygge til nu. Dyrene får slet ikke noget område at færdes i, men hegner det, så de ikke kan løbe inde på områderne. Så de 350 hektar i syntes ikke særligt godt med at kunne bruge denne jord til noget andet. Jeg ved godt det er det. Det er jo for den kære bondemand, at han får lov at sætte solceller op. Det er en forretning. Jeg ved det godt, men man tænker ikke yderligere på naturen derude, så derfor siger han Tag også nej til det. I Teknik, Klima og Miljøudvalget. Tak. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 37:24 taler 0:06
i byrådssalen. Jeg tror ikke, jeg kan anbefale det. Så er det Stine Steffensen. God. -Energipakke. Solcellepark
Stine Steffensen (O) 37:36 taler 1:57
og talt om den tidligere, da vi havde igangsættelsen af lokalplanen. Og i virkelighedens verden, så syntes jeg jo det er et super godt projekt. Jeg tror ikke jeg har oplevet andre projekter, hvor der har været så god opbakning og nabo opbakning, at man også danner en forening og grønt naboskab. Jeg har selv siddet med til flere af disse borgermøder derude og mærker. Det er faktisk noget man rigtig gerne vil. Og så sent som I tog det i går. Jeg fik en mail fra dem, og de ved det stadig, vil jeg gerne, men. Statslig energi park Det kan faktisk godt bekymre mig lidt, for hvad er det, vi giver lov til? Ifølge sagsfremstillingen, så giver vi lov til, at man lige har nemmere ved at dispensere for noget skovbyggelinje, og der var andre, der havde regnet på det i forhold til de 56 hektar, der så gav ekstra. Men er det så stadigvæk det projekt, vi oprindeligt sagde ja til, at vi igangsatte? Jeg syntes måske ikke helt, da jeg så bare en anden ting i forhold til det her med at overgå som statsligt energiprojekt, der har ministeren faktisk mulighed for at lave det, der hedder et KL 1. Kolind. Det betyder, at vi faktisk måske kan risikere at miste lidt føling med, hvad der foregår ude i vores egen energipakke hernede på Falster. Man kan dispensere for lige pludselig både sø og beskyttelseslinjer, skovbyggelinje, fortidsminde, beskyttelseslinjer, kirke, byggelinjer, fredninger, fredskovspligt og sten og jorddiger. Men lige nu det, der står i sagsfremstillingen er en Skovbyggelinje må gerne være dispenseret for at være Den skal være et slags projekt. Så kan man nemmere gøre det. Men virkeligheden er, at vi behøver ikke at lave en statslig energipakke ud af det her for at kunne søge en dispensation i forhold til en skovbyggelinje. Det er måske lidt mere langsommeligt, og det tager lidt længere tid. Men, men, selve det er en statslig energipakke. Det kan godt bekymre mig, og derfor stemmer Dansk Folkeparti imod indstillingen. Tak for ordet.
Chris Veber (DG) 39:39 taler 0:51
og så sige det meste af det jeg vil sige se sagen, dele lortet, samle og sætte den sidste. Dog vil jeg supplere med, at jeg er bekymret for at lægge det herover som en statslig energipakke. Jeg synes der er lidt for mange ukendte faktorer. Der er lidt for mange. Hvad skal man sige? Gråzoner der ligepludselig kan gå hen syntes jeg, og betyde at der bare bliver taget dispensation for mange flere ting og det lige + ender med at blive større eller der bliver til at man netop begynder at bygge ind på andre områder der egentlig var blevet beskrevet her. Jo, men når det så er sagt, så er det vigtigste for mig at få sagt igen er, at vi er imod opførelsen af flere solcelleparker. Så derfor vil jeg gentage samme protokol tilførsel som den tidligere sag. Dit Guldborgsund kan ikke støtte indstillingen, da dit Guldborgsund ikke ønsker flere solcelle anlæg. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 40:33 taler 0:24
at skulle vi denne her energipakke bliver godkendt som en statslig energipakke og er. Kommuneplan proces lokalplan proces Ligesom vi kender det og også til og som kommuner, så det i sidste ende også kommune, der skal finde ud af, Hvordan vil vi så bruge de frie rammer, som det giver at blive en statslig energipakke? Bob Brigitte Nielsen Værsgo! Sang som Ole Bruun Sørensen og Stine Steffensen
Bob Richard Nielsen (Æ) 41:00 taler 1:24
nu har givet udtryk for, så er det en meget særlig industriel park, vi står med oppe i og med at naboerne faktisk er meget positivt stemt over for den. For et par år siden var jeg oppe og tale med dem, blev inviteret og mødte op der oppe og talte med dem. Og de virkede faktisk temmelig begejstrede for det her projekt. Så jeg har egentlig også forbeholdt mig retten til at være positiv over for projektet oppe ved Skørringe indtil at jeg læste nærværende sag for Danmarks Demokraterne modsætter sig, at vi ansøger Planstyrelsen om at godkende Skørringe som Statslig energi park. Sagen omhandler udelukkende, at vi skal omgå skovbyggelinje, og der kan ske ødelæggelser af natur og kulturhistorie uden at det kan stoppes, da de pågældende. Jernmangel eller skal vi sige industrielle anlæg for ikke at sove? Johannes Kristensens følelser ellers ikke ville kunne godkendes til opførsel. Så det handler altså alene om, at man omgår de almindelige plan regler ved udpegede område til statslig energipakke, og det kan vi ikke indstille til. -Tak for det.
René Christensen (M) 42:30 taler 2:48
Tak for det. Det er sådan lidt principielt, det jeg gerne vil sige. Og først vil jeg lige sige. Altså Mortens kort tid. Det var i starten af 1900 tallet. Det var dengang man havde fattiggård, og folkepensionen var ikke genindført. Det er ikke en tid, jeg ønsker mig tilbage til på nogen måde. Det samfund, der skal være glade for, at der har været nogle visionære politikere før os, som har turde træffe nogle beslutninger og ikke altid bare kigge bagud, men også kigget fremad. Det skal man huske at tænke på indimellem. Det principielle i denne her sag, synes jeg er lidt interessant, og det er jo, at også det, som Bob Nielsen nævnte. Det er jo, at man har ansøgt Planstyrelsen om at få Skørringe Solcellepark udpeget som statslig energipakke, hvilket kræver kommunens opbakning. Og det vil jeg gerne sige. Det vil Moderaterne gerne give på byrådsmødet her i dag. Formålet med en sådan beslutning er at muliggøre lempelser til opsætning af solceller inden for skovbyggelinjen. Byggelinier, som ellers i væsentlig grad reducerer det tilgængelige areal til solceller, og så kan I også bakke op om det. Som borgmesteren sagde Vi kommer til at se den igen. Denne her sag har vi jo set før i byrådet. Det viste sig så efterfølgende, at det, som vi havde set efter at være i høring, og som også bliver sagt, hvor borgerne egentlig bakker positivt om det, kan ikke lade sig gøre. Staten vil rigtig gerne have, at vi laver mere vindenergi, og derfor har man sagt, at man vil gerne udpege nogle områder til at være statslige områder. Der er så en forespørgsel på at gøre det her. Så kan man se på, at der er nogle regelsæt, man kan give dispensationer til. Så vil jeg bare sige, at vi som kommune, hvor der bliver et flertal for at gøre det her, og vi stemmer også for og synes, at det giver mening, Så giver det simpelthen ikke mening, at den samme stat ikke kan give en kommune som Guldborgsund dispensation til eksempelvis på pandebånd vej og lave en udstykning, hvor vi gerne vil have dispensation for at udvikle vores kommune og se frem. Vi vil gerne udvikle vores kommune i Nørre Vedby med et boligområde, som skråner ned mod vandet. Men der kan man så pludselig, hvis man sejler en båd forbi sig, se byggeriet op. Derfor kan man ikke få lov til at udvikle vores kommune dér. Så jeg synes, når vi stemmer for det her i dag, så synes jeg, vi skal sende et klart signal. Og jeg vil også håbe, at den lokale avis skriver om det, for de kan vel også have informeret inde på Christiansborg, at når kommunerne er velvillige over for statens projekter, som er vigtige for staten, så bør staten også være velvillige over for de projekter, som er vigtige for kommunerne. Det kan ikke være rigtigt, at denne velvillighed altid kun går den ene vej, og kommunerne vil gerne være med til at give nogle dispensationer for at få tingene og fremtiden til at lykkes. Det har vi kommuner også indimellem brug for, at staten giver nogle dispensationer. Så det var måske på kanten af det, Men principiel karakter. Når man kan gå den ene vej, så kan man se den anden vej.
Johannes Kristensen (C) 45:24 taler 2:54
små kommentarer til de andre indlæg. I Det Konservative Folkeparti er vi ikke så bange for staten, så det tænker vi. Det håber vi ikke bliver det store problem. Det er ikke et problem for os i hvert fald. Med hensyn til Bob Reichhardt, så skal han gøre sig væsentlig mere umage, hvis han skal så mine følelser. Men han er da villige til, at jeg er villig til at give ham et forsøg. Og i forhold til Paw Hanson, så er der for det første noget noget faktuelt, vi bliver nødt til at have styr på. Det er, at alt forskningen viser rent faktisk, at biodiversiteten øges med solcelleparker. Så det der med, at så forsvinder alle fuglene, og det er det simpelthen ikke. Det er faktuelt rigtigt. Og så er jeg også lidt overrasket, fordi nu kan det godt være. Jeg er jo en ældre herre, og jeg husker selvfølgelig ikke så godt, men for 20 minutter siden, da stod du og sagde, at solcelleparker skulle ind i skovene, og nu stemmer du nej, fordi vi kommer for tæt på skoven. Det er nogle meget spændende argumenter. Som Det grønne parti, Den blå blok hernede. Vi må jo medgive, at Venstre de kommer godt med der. Der synes vi selvfølgelig, at dette er en rigtig, rigtig god sag, og hvis vi skal give os lidt på at overgive det til til staten, så er det sådan det bliver. Fordi hvis man gerne vil være ansvarlig, så må man også være ansvarlig når det er at at man ikke helt får det sådan som man gerne vil have det. Og man må også gøre det, når der er sager, som vi ikke ser. Det er alle der elsker, fordi det er nu engang sådan med ansvar og med ansvarlighed er at at det måles på om man er til noget, når det koster noget. Sådan er det. I Det Konservative Folkeparti. Der synes sådan set ikke, at man skal sætte solcelleparker op overalt. Vi medgiver, at der er steder, hvor det ikke egner sig. Vi medgiver, at der er steder, hvor. Naboerne måske har så så anderledes interesser, at det ikke giver mening. Det synes vi er helt okay. Det er fair. Det er bare ikke det her projekt. Her er der 300.000 megawatt, vi kan få ud af det her. Og vel at mærke ikke bare 300 000 megawatt, som kommer til vores allesammens gavn og glæde. Allerede I var i 26 kan være i gang. Frihed fra Putins gas, lavere energipriser, arbejdspladser, øget biodiversitet og meget mere. Men det er kun derfor, vi stemmer for. Det er sandelig også fordi, at naboerne faktisk synes, at det her er en god ide. Der er et en positiv vej om det her projekt er et godt samarbejde med godset. Hvorfor i alverden skulle vi dog ikke gøre, hvad vi kan for at støtte det? I Det Konservative Folkeparti, der støtter vi ensidigt.
Camillo Krog (I) 48:24 taler 3:27
Hold da magle der kører. Det går stærkt i dag, synes jeg. Der kører bare. Det er valgkamp. Den er startet. 23. Januar startede den på fuld smadder i vores biogasanlæg. Så meget. Det synes jeg er ret fedt. Der går jo fuldstændig stigmatisering i det her. Når vi har de her indlæg her. Og jeg vil lige vende tilbage til i til denne her med at vi kommer. Vi kommer egentlig de her disse situationer, hvor man nærmest nærmest vælter ud i vandløbene, og vi overskrider alle grænser, skove, grænser og sådan noget. Det lyder lidt som om, at de er bare nogle grådige forretningsfolk, som bare er hundred hamrende ligeglade med alt hvad der foregår. De skal bare have klemt nogle penge ud af det her. Er det det vi forventer af os? Er det sådan vi forventer, at både virksomheder og borgere Jeg har tillid til vores virksomheder. Jeg har tillid til, at de behandler både borgere og vores natur ordentligt. Altså jeg syntes også, at det er jo lige før der dør babyer på inhalatoren. Altså der falder simpelthen babyer ned fra himlen, hvis det er her det kommer. Altså det er jo fugle der falder om og sådan. Jeg synes, jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke tør tage mere ansvar for nu. Vi er i gang med åbenbart i gang med en valgkamp, og så er der ikke nogen, der tage ansvar. Så så går der fuld stemme panik i den. Jeg vil gerne kvittere for hvad hedder det i det indlæg, som Ole Larsen kom med i forhold til det med sukker? Det synes jeg faktisk var super genialt sagt er jeg også træt af det der med, at vi ikke kan producere hernede, fordi det er ikke os der bruger det. Noget vi skal være hamrende stolte over, at vi går så meget foran. Vi hamrer derudaf med det, og vi gør det simpelthen så godt. Altså det jeg lægger vægt på her. Det er. -Nøjagtig, som Johannes Kristensen siger. Tre. -Hundrede tusind Megawatt. Det er altså rigtig meget. Det er en rigtig stor del af den plan, vi har lavet, og så kan jeg simpelthen ikke begribe. Altså nu når man kører numsen op i så, så skal man også forvente, at det godt kan rappe lidt. Og nu vil jeg ikke gå så langt som Hans Christensen gør. Men jeg vil sige jeg kan ikke forstå, når man argumenterer for for at lytte til borgerne og borger afstemme sig. Og det har jeg selv procederede for i flere af de her disse dagsordenspunkter, du ville have, så skulle vi stemme om, at ældre skulle stemme, om de ville have aftensmad på det ene eller andet tidspunkt. Du vil så gerne inddrage borgerne. De skal inddrages her. Jeg tror jeg har fået 3 mails med noget om om de projekter, hvor de bare er helt oppe og støde under taget over det. Altså jeg kan slet ikke forstå. Nu skal vi sjovt nok overhovedet ikke til borgerne. Altså, jeg kan ikke. Jeg kan ikke forstå den demokratiske proces. Hvad? Hvad? Altså, jeg forstår det ikke. Det kan godt være, jeg en dårlig politiker, men det har jeg overhovedet ikke forstået på nogen som helst plan. Altså, jeg vil gerne. Altså. Jeg kan ikke forstå, hvordan vi har gang i. Altså, vi skal tage noget ansvar, og vi skal turde gøre noget. Og hvis vi nu skal i gang med 11 en halv måned, hvor vi ingen ting tør, så har vi altså kun siddet i byrådet i 3 år. Resten af tiden skal vi sidder og bøvler med kører fuldstændig totalt valgkamp i det jeg godt opfordre til at nu skal vi også lige tænke på der er sådan nogle borgere her der forventer vi træffe nogle beslutninger. De vil altså valgt til allesammen. Så. -Chris Weber
Chris Veber (DG) 51:57 taler 0:30
Jeg vil ikke gå ind og drøfte min så mange af mine tidligere indlæg eller indlæg og tidligere sager jeg haft op. Vil bare henvise tilbage til oktober mødet. Der havde jeg en sag på, hvor jeg netop foreslog at der ikke skulle flere solceller op i Guldborgsund kommune. Så altså, det var en principiel sag fra min side. Og der vil jeg så sige. Altså, hvis jeg lige pludselig står og stemmer imod noget, der er imod min egen overbevisning. Det får jeg aldrig til. Det er der ikke nogen, der får mig til. Altså, sådan er det. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 52:33 taler 0:19
at der er 23, der er for sagen, der er der imod sagen. Dansk Folkeparti, Syddjurs Listen, Guldborgsund, Danmark, Demokraterne, Inger Støjberg og Dit Guldborgsund. I havde en protokol tilført, som de har skrevet i protokollen. Det kan vi godkende. Så har vi sag 10,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Jesper Blomberg og Annemette Johnsen udpeget til lokale treparter om arealomlægningresume
Sagen handlede om, hvem der skulle repræsentere Guldborgsund Kommune politisk i de lokale treparter for hovedvandoplandene Smålandsfarvandet og Østersøen. Treparterne skal stå for planlægning af arealomlægning som led i Aftale om et Grønt Danmark. Byrådet besluttede at udpege Jesper Blomberg og Annemette Schønberg Johnsen som politiske repræsentanter i begge treparter.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlagde indstillingen om, at Jesper Blomberg og Annemette S. Johnsen udpeges til at repræsentere kommunen i begge de to lokale treparter. Sagen blev godkendt.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 52:52 taler 0:21
som handler om udpegning af politisk repræsentation i de lokale treparts, og der ligger en indstilling fra Teknik, Klima og Miljøudvalget om, at man udpeger Jesper Blomberg og Annemette Schønberg Jensen til begge de to lokale tredjeparter, som vi er en del af. Og det kan vi som byråd godkender, så har vi SEL 11, som er i en beslutning sag
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte omorganisering af Børnehuset Solsikken i Nykøbingresume
Byrådet behandlede en omorganisering af Børnehuset Solsikken, der fra 1. januar 2025 skulle opdeles i pladser efter Barnets Lov §83 og almindelige dagtilbudspladser efter Dagtilbudsloven. Forvaltningen indstillede desuden, at kommunens minigrupper blev ændret til såkaldte basispladser, og at takster og tilskud blev ændret med tre måneders varsel. Byrådet godkendte indstillingen med 24 stemmer for og 3 imod, efter at et forslag fra SF om at sende sagen tilbage til Børn og Skoleudvalget blev nedstemt.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Introducerede sagen om reorganisering af Børnehuset Solsikken, der skal behandles i byrådet fordi den også indebærer ændringer i tilskud og takster.
Martin Lohse (L): Anbefalede på udvalgets vegne indstillingen. Han fremhævede, at reorganiseringen giver det rette lovmæssige ophæng, sikrer at børn visiteres korrekt efter paragraf 83 og paragraf 4, stk. 2, og styrker inkluderende fællesskaber. Der oprettes et videnscenter i Solsikken, den nuværende børnegruppe flyttes ikke, og minigrupper omdannes til basispladser for at sikre kapacitet.
Bente Lerche-Thomsen (Ø): Gennemgik historikken: i 2010 blev Solsikken omlagt fra servicelovens paragraf 32 til dagtilbudsloven af besparelseshensyn, hvilket gjorde det muligt at opkræve forældrebetaling og fjerne gratis transport. Hun pegede på, at forældrenes frygt for forringet fagligt niveau heldigvis ikke blev indfriet, og håbede reorganiseringen nu gør op med årelangt rod med forkert lovgrundlag.
Yavuz Sari (A): Støttede reorganiseringen og fremhævede, at den øger børns muligheder for deltagelse i almene miljøer, reducerer segregering og styrker indsatsen for børn med specialpædagogiske behov via det nye videnscenter.
Annemette S. Johnsen (F): Kaldte sagsfremstillingen upræcis og svær at gennemskue. Hun pegede på, at institutionen hidtil ulovligt har opkrævet forældrebetaling, og at man nu omlægger halvdelen af pladserne til basispladser blandt andet for at forbedre kommunens opgørelse af minimumsnormeringer, uden at det nødvendigvis giver reelt bedre normering for børnene. Hun stillede på SF's vegne forslag om at sende sagen tilbage til fagudvalget for yderligere belysning af baggrund og konsekvenser.
Ditte Rust (V): Delte kritikken af sagsfremstillingen og fandt det alvorligt, at institutionen har været fejlregistreret i over 10 år uden forklaring på hvorfor. Hun savnede beskrivelse af konsekvenserne for børn med svære handicaps ved øget inklusion, personalemæssige konsekvenser og undrede sig over, at Handicaprådet ikke var hørt, selvom det ifølge retssikkerhedsloven burde være tilfældet. Venstre støttede SF's forslag om at sende sagen tilbage.
Martin Lohse (L): Afviste, at der var tale om manipulation med minimumsnormeringer, og påpegede at kommunen blot bruger den fastsatte beregningsmetode. Han understregede, at børnene i Solsikken får samme tilbud som hidtil, og at reorganiseringen alene lovliggør en fejlagtig praksis, som burde være rettet for længe siden.
Ole K. Larsen (V): Bekræftede, at Venstre er enige i, at lovliggørelsen er nødvendig, men fastholdt at sagsfremstillingen er for uklar til at kunne vurdere konsekvenserne, hvorfor de støtter SF's forslag om tilbagesendelse.
Simon Hansen satte herefter SF's ændringsforslag om at sende sagen tilbage til udvalget til afstemning: 6 stemte for, 22 imod, forslaget faldt. Ved afstemning om forvaltningens indstilling stemte 3 imod (Dansk Folkeparti og Ole K. Larsen), mens SF undlod at stemme. Indstillingen blev herefter godkendt.
Opsummering
Alle talere var enige om, at den hidtidige lovstridige registrering af Solsikken bør lovliggøres. Uenigheden gik på, om sagsfremstillingen var tilstrækkeligt klar til at vurdere konsekvenserne: SF og Venstre mente, at baggrund, personalemæssige og faglige konsekvenser samt manglende høring af Handicaprådet var utilstrækkeligt belyst og ønskede sagen sendt tilbage til fornyet behandling. Socialdemokratiet, Enhedslisten og Liberal Alliance mente, at sagen kunne vedtages nu, og afviste at der var tale om bevidst manipulation med minimumsnormeringstal.
Hvem talte Simon Hansen (A)2345 Martin Lohse (L)2 Bente Lerche-Thomsen (Ø) Yavuz Sari (A) Annemette S. Johnsen (F) Ditte Rust (V) Ole K. Larsen (V)
Simon Hansen (A) 53:13 taler 0:14
om reorganisering af Børnehuset Solsikken, og som lander her i byrådet fordi at der også er en ændring af tilskud og takster. Og vi giver ordet til Martin Lose. Værsgo. -Tak for det.
Martin Lohse (L) 53:27 taler 1:45
Det her var egentlig en ret velbeskrevet sag i sagsfremstillingen, men tillad mig alligevel, for den kan også være lidt kompliceret at forstå. At slå ned på fem punkter, som er ret afgørende i denne her sag. Det her er en nødvendig reorganisering for at få det rette ophæng for vores tilbud. Det vil sige, at vi hermed sikrer os, at vores børn, som har behov for pakker 83 gode solskins tilbud for dette og børn som har behov for paragraf 4 stykke 2 ifølge dagtilbudsloven, bliver visiteret til disse tilbud. Det er også vigtigt, at vi styrker, at alle børn har mulighed for at være en del af et inkluderende børne fællesskab jævnfør vores fælles børnesyn i Guldborgsund Kommune skal jeg give mulighed for, at de kan realisere deres potentialer i miljøer og i fællesskaber. Vi skal sikre borgere i mindst muligt omfang. Børn skal kunne spejle sig i andre og være en del af almen og nære miljøer. Der oprettes et videnscenter, som forankres i Solsikken, og det skal være med til at bevare den høje faglige viden og kapacitet, som er opbygget over mange år, og den børnegruppe, der for nuværende flyttes ikke fra Solsikken. Ændring af mini grupper til basisplade gør, at vi sikrer, at vi har mulighed for at have kapacitet til alle børn, som har behov for at være visiteret jævnfør Dagtilbudslovens 4, stk. 2, og dermed også at de ligesom forud har mulighed for at være så tæt på almen fællesskaberne som muligt. Jeg skal på udvalget på Guldborgsund læsernes vegne anbefale indstillingen.
Bente Lerche-Thomsen (Ø) 55:18 taler 3:12
Det er egentlig utroligt, at der skulle gå godt 14 år, før spørgsmål til beregning af minimumsnormeringer i dag har ført til et behov til at få ændret det lovmæssige ophæng vedrørende solsikken og dermed få rettet op på en af fortidens synder. I 2010 var der som så mange gange før kommunale økonomiske problemer, og man afsøgte muligheder for besparelser. Blikket faldt dengang på specialbørnehaven Solsikken ved på papiret at flytte institutionen fra servicelovens paragraf 32 til dagtilbudsloven. Kunne man spare noget i retning af to millioner ved flytning fra den ene til den anden lov blev det nemlig muligt at opkræve forældrebetaling og stoppe retten til gratis taxa eller buskørsel til og fra specialinstitutioner. Man kan altså dermed forældrene til børnene i Solsikken samme betingelser som forældre til børn i kommunens øvrige dagtilbud, sagde man. Ændringen og dermed besparelsen blev gennemført fra 2011. Det skal retfærdigvis bemærkes, at der var en del andre kommuner, der lavede tilsvarende omlægning. Men det bliver det jo ikke nødvendigvis bedre af. Forældrene var da heller ikke særlig imponerede. Deres børn var som visiteret til et tilbud i specialinstitution ifølge serviceloven paragraf 32. De måtte se deres specialtilbud TS sidestillet med et almindeligt dagtilbud. I Enhedslisten oplevede vi egentlig ikke, at de økonomiske aspekter var det største problem for forældrene. Det, der var det helt store problem, var frygten for, at deres børn, der jo var visiteret til specialtilbud på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dermed havde særligt behov for støtte og behandling, ikke længere ville få det tilbud, som de havde behov for. Her skal det også retfærdigvis siges, at forældrenes frygt heldigvis blev gjort til skamme. Der var stadigvæk, som det nævnes i sagsfremstillingen, stor faglig kapacitet og viden om børn med specialpædagogiske behov, og det har Solsikken Børn profiteret af gennem alle årene, og det vil de fortsat kunne efter reorganisering, som behandles her. Men på den igen. Nu skal Solsikken registreres som et dagtilbud, hvor der er tilknyttet et specialtilbud, som der visiteres til jævnfør barnets lov paragraf 83 og basis pladser jævnfør dagtilbudslovens paragraf 24, stykke 2 eller paragraf 4, stykke 2. Og dermed er mini grupperne med i reorganiseringen. Vi må håbe på, at dette betyder ordnede forhold for tilbuddet til vores børn med særlige behov og en slutning på lov og paragraf. Flytterodet, som startede i 2011. Og så mener vi i Enhedslisten, at vi bør huske på, hvad et lille spare ønske kan få af ødelæggende virkning på brugernes tillid. Især hvis vi glemmer seriøs og ærlig kommunikation og dialog i processen. Det må være det, vi kan lære af historien om Solsikken. Og så ser vi i øvrigt frem til, at reorganiseringen er fuldt implementeret på hele området. -Tak, tak for det.
Yavuz Sari (A) 58:36 taler 0:54
om den foreslåede reorganisation af Børnehuset Solsikken. Som socialdemokratiske gruppe er vi dybt engagerede i vores børns trivsel og udvikling, og vi vil gerne fremhæve nogle vigtige aspekter i denne her sag her. Formålet med organisationen er at øge børns muligheder for at deltage i almene miljøer og reducerer segregering. Vi ønsker at styrke indsatsen for børn med specialpædagogiske behov, så de får den bedst mulige støtte og udviklingsmuligheder. Og en af de vigtigste punkter er, at oprettelse af Videnscenter i Børnehuset Solsikken, som skal støtte børnenes trivsel og udvikling. De foreslåede ændringer vil have mange positive effekter for børnene. De vil øge muligheden for at deltage i almindelige miljøer bedst.
Annemette S. Johnsen (F) 59:57 taler 4:27
Ja tak. Denne sag har været behandlet i Børne og Skoleudvalget i december og Økonomiudvalget her i januar. Der stillede jeg spørgsmål til nogle ting i sagsfremstillingen, som jeg undrede mig over, og som jeg syntes var meget svært at gennemskue. Det var. Jeg synes sagsfremstillingen er upræcis og rodet og svær at få hold på. Jeg fik nogle svar på det, og det kastede da ganske vist lidt mere lys over over tingene, men gav heller ikke helt den ro i sjælen, vi SF søgte. Der er stadig ting, man kan undre sig over. Ting som giver anledning til bekymring. Der er også positive ting i sagen, nemlig at reorganiseringen af Solsikken kan kan medføre mere inklusion og fleksibilitet. Og baggrunden er selvfølgelig også, at den hidtidige praksis reelt har været ulovlig og nu skal lovliggøres. Det kan man jo ikke være modstander af. Selvfølgelig skal loven følges. Da man i sin tid gav Solsikken status som dagtilbud, var der nogle forældre, der mistede rettigheder, som de ellers havde haft. Det var et rent specialtilbud, blandt andet transport adgang til anke systemet. Med barnets lov skal det sikres, at barnets behov er i centrum, når man visiterer til paragraf 83. Det man så gøre nu er at halvdelen af solskins pladser omlægges til såkaldte basis pladser, som ligger under dagtilbudsloven. Der er en lidt bedre normering, og det tæller med i minimumsnormeringer. Kommunen har ellers haft svært lidt svært ved at leve op til minimumsnormeringer, og med denne her omlægning kommer man tættere på målet. I hvert fald på papiret måske nok ikke i praksis. I mit barnebarns børnehave er der 21 børn på stuen, og der er 2 pædagoger, og nogle gange er de heldige at have en studerende som den ene pædagog i sagen. Det er altså langt fra den minimumsnormeringer, som man egentlig forventer, der skal være. Men man tæller jo meget med, som ikke er egentlig relevant for den egentlige intention med loven og minimums normering, som hedder 6 børn per voksen i børnehaven. Nej 3 børn 3 børn per nej vuggestuen 3 børn per voksen 6 børn per voksen i børnehaven. Jes vel at mærke på stuen, så børnene kan mærke det. Det har i hvert fald været forventningen. Og så er der også er tid til at tale med forældrene. Det kan nemlig være svært i dagens hverdag i daginstitutionerne. Man tager hele lønsummen, har indtryk af og dividerer ud i et gennemsnit, så for eksempel en vikar og den der karrieres for begge tæller med i opgørelsen, selvom den faste medarbejder ikke er på arbejde. Det kommer jo ikke børnene til gode, men opgørelsen ser pænere ud og en nem og overskuelig måde at gøre det på. Basis pladserne, som er til børn med en mindre grad af særlige behov, har naturligt nok en bedre normering end de almene pladser, og denne normering tæller med i det samlede regnskab. Men det er jo ikke en reelt bedre normering for børnene i almene tilbud. Derfor kan man godt spørge sig selv, at dette er en reorganisering, som alene er begrundet i, at en ulovlig organisering skal lovliggøres? Eller er det også for at forbedre minimumsnormeringer på regneark? Måden, der forøvrigt samtidig ser ud til at give en besparelse? Ud fra sagsfremstillingen er det rigtig svært at gennemskue både motivationen og konsekvenserne, og den virker noget ukonkret. Der står noget om, at en del børn er på vej til skole, så de alligevel ikke længere skal være i Solsikken. Men der er ikke tal på. Der skal fremover være flere børn i den omdannede institution, men er der plads til det, vil det kræve en udvidelse, og er der i så fald et budget til det? Efter at have læst sagen igennem flere gange igen her til dette byrådsmøde og en grundig drøftelse i mit bagland forud for i dag, så finder SF det svært at tage ansvar for denne her reorganisering, som den er fremstillet her. Vi syntes der mangler gennemskuelighed for baggrund og konsekvens, og vi kan derfor ikke rigtig tiltaget. 3 tiltræde indstillingen på det foreliggende grundlag, men anbefaler Byrådet, at sagen sendes tilbage til fagudvalget og dets administrative ledelse til yderligere belysning og præcisering af, hvad der egentlig kommer til at ske, og lade dette være et ændringsforslag. Så er det Ditte Rust Træsko. -Ja tak.
Ditte Rust (V) 64:30 taler 4:42
Jamen fra Venstres side, der er vi jo sådan set heller ikke specielt imponeret over denne sags fremstilling. For det første indeholder den utroligt mange elementer. Vi hører om reorganiseringen. Vi hører om det lovmæssige ophæng, om forældrebetaling. Der er muligvis muligvis ikke skal tilbagebetales. Så er der noget om mini grupper eller basisgrupper, som de også bliver kaldet, så er der noget om et videnscenter, og der er faktisk allerede et rådgivningscenter. Så hvad er egentlig forskellen, udover at der bliver tilført nogle midler? Men hvad er egentlig forskellen? Så kommer vi ind i det her med minimumsnormeringer og nogle fine tabeller. Minimumsnormeringer for hele kommunen. Hvad har det egentlig med reorganiseringen af Solsikken at gøre? Og så kommer vi ind i nogle takst ændringer, så vi kommer altså meget, meget vidt omkring. Der er utroligt mange perspektiver i en sag. Så er der for et andet dette forhold, at at institutionen faktisk har været fejlagtigt registreret i mere end 10 år, og det synes vi faktisk er ret alvorligt. Og det bliver jo os altså. Vi syntes egentlig det er lidt uordentligt den måde det bliver nedtonet i denne indstilling. Det er i hvert fald på ingen måde noget der kan man sige står meget klart når man læser indstillingen, og Hvis man bare googler lidt, så kan man altså ret nemt finde lovgivning og praksis på dette område, da Ankestyrelsen har en princip meddelse 47. 19, hvor det helt klart står. Det er meget nemt at læse, at fripladstilskud til børn visiteres til særlige dagtilbud oprettet efter den tidligere Servicelovens paragraf 32, hvor nu barnets lovs paragraf 83 er 100% af forældrenes egenbetaling. Hvordan kan det være, at man i mere end 10 år har opkrævet opkrævet forældrebetaling? Når det så klart fremgår af praksis, at det kan man ikke. Det synsvinkel er ret alvorligt, og vi kunne godt tænke os at få lidt mere viden om, hvordan dette egentlig kunne være sket. Har der ikke været henvendelser fra forældrene osv. Men det hører vi intet om i i denne indstilling. Så er der selve konsekvenserne af reorganiseringen, og vi syntes sådan set, at indstillingen er lidt ligesom en salgstale. Det bliver fremstillet som om det er entydigt godt det her. Og som udgangspunkt synes vi jo, det er rigtig fornuftigt med almen miljøer, at børn skal have nogen at spejle sig i osv. Men vi har jo også at gøre med et specialtilbud, som har børn med meget, meget vanskelige udfordringer, har væsentlige handicaps væsentlige funktionsnedsættelser, og der vil helt klart være nogle af disse børn, som i bedste fald ikke har glæde af inklusion og i værste fald ved faktisk vil tage skade af det. Men der er ingenting beskrevet om konsekvenserne af denne her reorganisering. Der er kun angivet, at der er positiv effekt, og vi skal inkludere flere. Der står heller ikke noget om pladserne i institutionen som hvordan skal det egentlig være i forhold til organiseringen? For lige nu har man ret mange forskellige stuer. Og hvad med de personalemæssige konsekvenser for dem, der er nu? Der må man formode. De interesserer sig rigtig meget for det mere socialpædagogiske. Men nu bliver halvdelen af institutionen lige pludselig en almen institution, og samtidig så forventes der jo også besparelser på langt sigt ihvertfald. Og fra Venstres side tager vi meget gerne ansvar for besparelser, når de er nødvendige og hensigtsmæssige, men her dog bare ikke skrevet. Der er ikke beskrevet hvad konsekvenserne er af disse besparelser. Så er der også lige den omstændighed, at vi undrer os lidt over, at Handicaprådet ikke har været hørt i denne sag. Pakker 83 tilbud. De er jo netop for børn med betydelige handicaps, og hvis man går ind i Handicaprådet, lover pengene som er vedr. retssikkerhedsloven på det sociale område, der står der meget tydeligt, at kommunalbestyrelsen hører Handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for folk med handicaps. Dette må man da sige. Denne her sag har da en meget, meget direkte betydning for folk med handicaps. Hvordan kan det være, at denne her sag ikke har været forelagt Handicaprådet? Så der er altså samlet set en hel del forhold i denne sag, som vi på linje med SF heller ikke syntes er tilstrækkeligt oplyst her. Selvfølgelig enormt vigtigt at vi endelig får registreret i institutionen godt, sådan så de forældre, der også er berettiget til de her fripladstilskud, nu omsider kan få det. Men samlet set føler vi os bare ikke tilstrækkelig betrygget i at kende konsekvenserne af denne her ændring. Så vi kan godt bakke op om SF's ændringsforslag. Tak.
Martin Lohse (L) 69:18 taler 2:09
Var lige lidt opklarende på nogle af de spørgsmål eller nogle af de bemærkninger som var. Altså det er jo ikke. Det er jo ikke sådan Guldborgsund der sætter sig ned og finder ud af den. Nu regner vi. Nu regner vi minimumsnormeringer ud på denne her måde. Vi bruger faktisk den måde, man nu er blev bedt om at regne minimumsnormeringer ud, og det kan på SF lyde lyder som om at man at man tænker om der er nogen, der sidder og fifler med det her. Det synes jeg. Det synes jeg. Hvis ikke vi skal bruge øgenavne, så skal vi jo sådan set også holde os lidt for fine til at forsøge at skyde noget eller nogen noget i skoene. Det syntes jeg er ufint at bruge denne sal til sådan noget. Så dette rust er inde på inde på hvad det er der gør at dette at det her med minimumsnormeringer er en del af sagen. Det er det jo fordi, at Solsikken hidtil har talt med i forhold til minimumsnormeringer, så derfor er det ret vigtigt at vide nu når du gerne vil oplyse. Så tænker det er meget rart at blive oplyst om, at vi stadigvæk overholder minimumsnormeringer, samtidig med at de børn der er i Solsikken bliver trukket ud. Altså det ekstraordinære personale der er på Solsikken og ikke tæller med længere. Det synes jeg egentlig er ret relevant. Og så er det jo også interessant nok, at du siger det er en rodet og voldsom sagsfremstilling, der er, samtidig med at du nu også pludselig gerne vil have forældre henvendelser med i sagsfremstillingen. Det syntes jeg også er ret påfaldende. Det er jo sådan, at de børn der går der nu, de får præcis det samme tilbud. Der er nogle, der går videre i skole regi. Knap halvdelen går videre i skoleregi nu her og og derfor er det jo ikke et Det er jo ingen ændring. I og med at de stadigvæk får præcis det tilbud de har fået hidtil, dem der er der nu lovliggøre det. Jeg er fuldstændig enig. Jeg kan ikke svare på fortidens synder og hvorfor at dette har taget så mange så mange år. Da jeg var fuldstændig på linje med Bente Lærke Thomsen, og det burde vi have reageret på og ikke have ændret i sin tid. Men faktum er, at nu gør vi det, og det synes jeg egentlig, vi alle sammen bør hilses velkommen. At vi rent faktisk overholder lovgivningen og laver de rette tilbud til de børn, vi har med at gøre.
Ole K. Larsen (V) 71:33 taler 0:39
Det er jo superfint altså. Vores primære anke er denne her sagsfremstilling. Den har vi rigtig, rigtig svært ved at gennemskue. Hvad er egentlig der i kernen i det? Det er derfor, vi bakker op om SF's forslag i forhold til at sende den tilbage. Men vi er jo fuldstændig enige i, at det her, det skal også lovliggøres. Så altså. Så selve sagen er vi enige, Men vi har simpelthen svært ved, at det skal lovliggøres, så vi kan stemme mod en sag, hvor ting skal lovliggøres. Men vi kan ikke gennemskue, hvad der er op og ned på det her. Hvad er konsekvensen af det her og derfor? Altså medmindre I er meget klogere end os. Det kan godt være det, men så så tænker vi faktisk slet ikke. Vi bliver nødt til at være skarpere på Hvad er egentlig konsekvensen af den beslutning, vi træffer lige nu? Tak for det.
Simon Hansen (A) 72:15 taler 0:21
fra SF om, at sagen sendes tilbage til fagudvalget til fornyet behandling og dem, der kan stemme for ændringsforslaget fra SF. De. Bliver sendt tilbage til udvalget. Det vi stemmer om. Så finder udvalget ud af, hvad de gør med dem, der kan stemme for det. De er blevet rejse sig.
Simon Hansen (A) 72:45 taler 0:18
Det så ved du så. -22 Der var 6 der stemte for og 22 der stemte imod. Så stemmer vi om sagens indstillinger. Dem der kan godkende sagens indstillinger, de bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 73:30 taler 0:06
Med.
Simon Hansen (A) 73:45 taler 0:13
Der var tre der stemte imod Dansk Folkeparti og Allan Søren og der var ingen der stemte hverken for eller imod, og de var SF og sagde Ens indstillinger er hermed godkendt.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet godkendte samdriftsaftale 2025-2028 for Ensemble Storstrømresume
Sagen handlede om godkendelse af en samdriftsaftale for Ensemble Storstrøm, som er hjemmehørende i KUMUS ved Fuglsang, for perioden 2025-2028 mellem ensemblet og de fire tilskudskommuner Lolland, Guldborgsund, Næstved og Faxe. Direktionen indstillede, at aftalen blev godkendt. Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget godkendte den 17. december 2024, Økonomiudvalget anbefalede den videre den 13. januar 2025, og Byrådet godkendte aftalen den 23. januar 2025. Aftalen skal efterfølgende også godkendes af Ankestyrelsen, før den er endeligt gyldig, og Guldborgsund Kommune bidrager i 2025 med 1.548.348 kr. samt et huslejetilskud på 230.369 kr.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Ole K. Larsen (V): Anbefaler samdriftsaftalen varmt og fremhæver, at kommunen betaler lidt under halvdelen af det kommunale tilskud til Ensemble Storstrøm, men får til gengæld en væsentlig større andel af arrangementer og koncerter samt orkestrets tilknytning til campus i kommunen. Han fortæller om en julekoncert i Nysted Kirke med samspil mellem professionelle musikere og skolebørn, som gjorde stort indtryk på både ham selv og andre fremmødte, og bruger det som eksempel på værdien af samarbejdet.
Hvem talte Simon Hansen (A) Ole K. Larsen (V)
Simon Hansen (A) 73:58 taler 0:08
Så har vi sat 12 som er en beslutning sag om godkendelse af samt driftsaftale for Ente Sample Storstrøm 2015 2020 28 Oluf Larsen Værsgo. Først og fremmest
Ole K. Larsen (V) 74:12 taler 1:12
her i vores kommune. Det er et kæmpe aktiv. Sagen drejer sig om en driftsaftale med Lolland Kommune, Næstved og Faxe, og man kan også se i sagen i forhold til den økonomiske fordeling. Vi betaler lidt under halvdelen af det kommunale tilskud, og så kan man sige hvorfor skal vi betale mere end de andre? Jamen, det skal vi selvfølgelig, fordi vi får meget, meget mere. Vi har det jo dels liggende over på campus, i vores kommune, og så når man ser fordelingen af arrangementer og koncerter, så får vi også en væsentlig større andel end alle de andre. Så fra udvalgets side anbefaler vi selvfølgelig denne her sag, og fra Venstres side bakker vi også varmt op om den. Og så vil jeg lige sige, at jeg havde selv fornøjelsen i tilbage i december at være til en julekoncert nede i Nysted Kirke, hvor man samlede. De havde et fællesarrangement med sang, kræft og med indskolingen fra Nysted Skole, og det var fantastisk at opleve den glæde og synergi, der kom mellem de professionelle musikere, børnene og sangen Kræft. Og efterfølgende fik jeg en mail fra et bedsteforældre par, der havde været der, og de ville bare sige, at de syntes de var fantastisk og lige været stolte af at bo i en kommune, hvor vi kunne tilbyde sådan noget. Så det syntes jeg bare I skal tage med. Det her er en god sag. Tak Tak for det og det er hele byrådet
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Arkiver overgår til selveje, Byrådet slipper godkendelse af vedtægter, løntilskud omlæggesresume
Byrådet behandlede en sag om organisatoriske og økonomiske ændringer for kommunens lokalhistoriske arkiver. Forvaltningen lagde op til, at det fremover er SLA og administrationen, der godkender vedtægtsændringer og valg af arkivleder i stedet for Byrådet, at Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv skifter status fra kommunalt til selvejende arkiv, og at 75.000 kr. i lønudgifter til arkivledere i Stubbekøbing og Sakskøbing fra 2025 i stedet gives som tilskud til Guldborgsund Kommunes Arkivråd. Alle tre indstillinger blev godkendt, både i udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Ole K. Larsen (V): Forslaget sikrer, at alle 10 arkiver får samme vilkår, når de har samme opgaver. De lønmidler, som hidtil er gået til de to arkiver med lønnet arbejdskraft, bliver på området og kan i stedet prioriteres af arkivernes sammenslutning til nye aktiviteter, kurser eller fællesaktiviteter til gavn for de frivillige på alle 10 arkiver. Udvalget anbefaler indstillingen.
Annemette S. Johnsen (F): Støtter indstillingen om at give alle arkiver samme vilkår, men havde hellere set, at man fastholdt lønnet arbejdskraft på de to arkiver for at hæve det faglige niveau, frem for at lægge opgaven over på frivillige. Hun peger på, at fastansatte giver en kontinuitet og nogle forpligtelser, som frivillige ikke på samme måde kan stå til ansvar for, selvom hun understreger stor respekt for de frivilliges indsats og arkivernes betydning for lokalområdets sammenhængskraft og historie.
Opsummering
Begge tilslutter sig indstillingen om at ligestille de 10 arkiver. Uenigheden går på midlerne bag: Ole K. Larsen ser det som en styrkelse af de frivilliges muligheder, mens Annemette S. Johnsen havde foretrukket at bevare lønnet, fagligt personale på de to arkiver frem for at overlade opgaven til frivillige.
Hvem talte Simon Hansen (A)2 Ole K. Larsen (V) Annemette S. Johnsen (F)
Simon Hansen (A) 75:30 taler 0:09
som er en beslutning sag om organisatoriske ændringer på arkiv området, og der ligger nogle indstillinger til det, som Ole Larsen vil redegøre for. Jeg ved ikke, om jeg vil redegøre
Ole K. Larsen (V) 75:42 taler 0:42
så handler det jo om, at vi med denne aftale eller med det her forslag, at der sikrer vi, at alle 10 arkiver får de samme vilkår. Og det er sådan set sådan et fornuftigt princip at sige, at når man har samme opgave, så skal man også have samme vilkår. Der er jo tidligere to arkiver, der har haft nogle lønmidler. De midler bliver og bliver på området, og det vil sige, at nu får arkiverne sammenslutning. De får mulighed for at prioritere de her midler til nye aktiviteter for de frivillige kurser eller fællesaktiviteter eller andet. Så i udvalget mener vi faktisk denne her sag. Den gør faktisk, at de frivillige på alle 10 arkiver vil få glæde af de midler, der er på området. Så i udvalget anbefaler vi indstillingen fra Venstres side kan vi tiltræde.
Annemette S. Johnsen (F) 76:30 taler 1:21
at arkiverne stilles lige og har de samme vilkår. Jeg havde bare håbet på at man ville følge de 2 der havde lønnet arbejdskraft til at hæve det faglige niveau og ikke gøre det op til de frivillige. Vi har rigtig, rigtig mange dygtige og dedikerede frivillige, slet ingen tvivl om det. Også på arkiv området. Men man kan bare stille nogle andre krav og have nogle nogle andre forventninger til til et fast lønnet personale, som man ikke kan se frivillige freelance frivillige kan komme og gå. Der kan ske ting, som der ikke sker, når det er en fastansat. Der er der. Der kan man ikke ligesom bare sige Jeg kan ikke komme i dag, vel? Men vi har rigtig mange dygtige frivillige, slet ingen tvivl om det. Jeg syntes bare, det ville have været dejligt, hvis man havde ønsket at opgradere de lokalhistoriske arkiver, for de har en kæmpestor betydning for vores sammenhængskraft og vores fælles forståelse for for få, for fortid og nutid. Og de samler på arkivalier, som vi allesammen kan have glæde af, hvis vi har brug for noget oplysning om vores lokalområde. Så jeg kan selvfølgelig godt støtte indstillingen. Jeg havde bare ønsket at kunne have givet et større fagligt løft i stedet for at gøre det rent frivilligt. -Tak for det og det var rart
Simon Hansen (A) 77:54 taler 0:09
du lige præciserede du godt kunne støtte indstillingen. Det kunne man blive lidt i tvivl om undervejs i indlægget, men hele byrådet kan godkende indstillingerne. Så har vi 14, som er en sag om videreførelse
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og forebyggende besøg videreført til 2025, sendt til Byrådetresume
Sagen handlede om at videreføre de gældende kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg, personlig pleje og praktisk hjælp samt træning efter serviceloven, som følge af den nye ældrelov der træder i kraft i juli 2025. Forvaltningen indstillede, at standarderne fra 2024 skulle gælde uændret i 2025, indtil den nye ældrelov er endeligt vedtaget og dens konsekvenser kendt. Ældre og Omsorgsudvalget anbefalede alle tre indstillinger godkendt og sendte sagen videre til Byrådet.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Fremlægger sagen: kvalitetsstandarderne for forebyggende hjemmebesøg, personlig pleje/praktisk hjælp samt træning og vedligeholdende træning videreføres uændret fra 2024 til 2025, indtil den nye ældrelov er endeligt vedtaget og dens konsekvenser kendes.
Johannes Kristensen (C): Anbefaler tiltrædelse med samme begrundelse. Han afviser senere skarpt Annemette S. Johnsens eksempler og kalder det en myte, at borgere visiteret til bad ikke må få vasket ryggen.
Kathrine Brønnes (A): Anerkender Ældrerådets høringssvar, men mener udvalget har ansvar for alle borgergrupper og ikke kun de ældre. Hun finder standarderne grundigt udarbejdede og over lovkravet, og fremhæver at en pulje med nye og uforbrugte midler kan bruges, hvis medarbejderne vurderer et behov hos den enkelte borger. Hun anbefaler på vegne af den socialdemokratiske gruppe at godkende indstillingen.
Annemette S. Johnsen (F): Tilslutter sig videreførelsen, men bruger indlægget til at kritisere niveauet i kvalitetsstandarderne. Hun peger på, at Guldborgsund giver færre hjemmeplejetimer og visiterer færre ældre end sammenlignelige kommuner (bl.a. Slagelse og Køge), og nævner konkrete borgereksempler (manglende hjælp til bad, afviste nødkald m.v.). Hun mener niveauet ikke er værdigt, men understreger at hun ikke bebrejder medarbejderne, og at hun håber på forbedringer når den nye ældrelov og eventuelt bedre økonomi kommer.
Chris Veber (DG): Fastholder sin modstand fra foråret mod standarden for personlig pleje og praktisk hjælp og ønsker at stemme for punkt 1 og 3, men imod punkt 2. Han fører til protokol, at Guldborglisten ikke kan støtte punkt 2, da standarden efter hans opfattelse ikke er udtryk for værdig pleje.
René Christensen (M): Støtter videreførelsen, men kritiserer SF for at kritisere niveauet uden selv at pege på finansiering. Han henviser til at byrådet lige har vedtaget at bruge 1,8 millioner kroner årligt på et kammerensemble, og mener man ikke kan stemme for udgifter det ene sted og bagefter afvise at prioritere fornuftigt andre steder uden konkrete forslag.
Annemette S. Johnsen (F): Svarer, at hun ikke har foreslået at stemme imod indstillingen i dag, men blot rejst ønsker til fremtidige forbedringer, som hun også har fremført under budgetforhandlinger. Hun afviser at have klandret medarbejderne.
Camillo Krog (I): Undrer sig over kritikken, når både Guldborglisten og SF har stemt for det budget, der fastlægger rammerne. Han efterlyser konkrete forslag til, hvor pengene skal findes, hvis man ønsker et højere niveau, og peger på at der også er andre svage grupper (bl.a. børn og unge) der skal prioriteres inden for den økonomiske ramme.
Stine Steffensen (O): Tiltræder indstillingen og anerkender Annemette S. Johnsens bekymringer, men peger på at ændringer forudsætter finansiering via budgettet, og at man afventer hvordan den nye lovgivning lander.
Simon Hansen konstaterer afslutningsvis, at byrådet kan godkende indstillingerne, mens Guldborglisten ikke kan godkende punkt 2 og har afleveret en protokolbemærkning herom.
Opsummering
Der er bred enighed om at videreføre de tre kvalitetsstandarder uændret til 2025 i afventning af den nye ældrelov. Uenigheden går på niveauet i standarderne: Annemette S. Johnsen (F) mener niveauet for hjælp er for lavt sammenlignet med andre kommuner og ikke værdigt, mens Johannes Kristensen (C), Kathrine Brønnes (A), René Christensen (M) og Camillo Krog (I) mener standarderne er fagligt forsvarlige og inden for budgettets rammer, og efterlyser konkret finansiering hvis niveauet skal hæves. Chris Veber (DG) er alene om at stemme imod punkt 2 (personlig pleje og praktisk hjælp) og får ført en protokolbemærkning herom.
Hvem talte Simon Hansen (A)23456 Johannes Kristensen (C)2 Kathrine Brønnes (A) Annemette S. Johnsen (F)2 Chris Veber (DG) René Christensen (M) Camillo Krog (I) Stine Steffensen (O)
Simon Hansen (A) 78:03 taler 0:24
af kvalitetsstandarder for 2004 2012 2025, som jo handler om, at der er kommet en ny ældre lov, og indtil den er vedtaget endeligt, og vi får de afledte effekter belyst, indstilles det at at kvalitetsstandarderne for forebyggende hjemmebesøg, personlig pleje og praktisk hjælp og træning og vedligeholdende træning videreføres for 2024 2025. Og Johannes Christensen Værsgo.
Johannes Kristensen (C) 78:30 taler 0:27
Vi skal have vedtaget kvalitetsstandarder hvert år, og vi beder i Ældre og Omsorgsudvalget om at få videreført standarden, som vi vedtog sidste år. Vi er klar over, at at den af ældre loven snart er endeligt vedtaget, og det får betydning for vores kvalitetsstandarder. Men indtil da, så vil vi gerne videreføre de standarder, vi besluttede os for. Sådan er det, så vi anbefaler vi tiltrådte.
Kathrine Brønnes (A) 79:03 taler 2:48
ganske fint og ret hurtigt har redegjort for videreførsel af en række kvalitetsstandarder på alle områder. Den sag, som vi både har drøftet og godkendt. Sagen har tidligere. Jeg vil derfor bruge min tid til at kvittere og anerkende allerede for deres høringssvar. Som jeg også selv skriver, er det samme høringssvar de sendte dengang sagen var oppe. Første gang jeg og det øvrige udvalg har fuld respekt for Ældrerådets perspektiv, for Angkor kvalitetsstandarden og for det, som de selv skriver, gerne vil kæmpe alt sag og tage ansvar for vores velfærd. Det er der som sådan meget prisværdigt, og de valgte var de ældres talerør og kommunalbestyrelsens rådgivende organ. Men jeg blev også nødt til at sige Det er jo ikke fordi vi i udvalget ikke kan se perspektivet eller negligerer de gode råd. Men Ældrerådet og ansvarlig for kommunens ældre har vi påtaget os ansvar for alle kommunens borgere, ansvar for de unge og for seniorerne og ansvaret for dem midt i mellem. Ansvar for både dem, der skal mutter, hjælperne og ansvar for dem, der skal udføre dem, der er ansvar, har gjort, at kvalitetsstandarderne standarderne generelt set er stramme og altid det. Samtidig vil jeg også sige, at det er et samlet udvalg både nu som dig, som står bag ved og er fuldstændig trygge ved det foran liggende kvalitetsstandard. Det er gennemarbejdet administration, der ligger over lovkravet og forvaltes af en meget ansvarlig sektor. For mig at se er såvel var uansvarligt af os som byråd at gå ind og se, at nu laver vi dem om igen. Den gennemgående revision blev netop lavet for at give ro på området og give medarbejderne af tid til arbejde med den faglige kvalitet og fokus på den enkelte borger. Og vi glemmer måske også lidt i seje SF valgkamp tider og de ændringer vi lavede i sin tid de lavede for at imødese det stigende antal ældre, der har behov for hjælp. Men nu har vi et fundament, så vi kan møde den stigende med også et fundament for fremtiden. Ældrerådet skriver også i deres høringssvar, og det vil være fornuftigt at anvende overskud fra tidligere år på ældreområdet og derved jo helst med. For samtidig med at vi praktiserer et nøjsomt og sikkert fundament i vores visitationer, så har vi nemlig også lavet en pulje med både nye og uforbrugte midler, som kan anvendes, da medarbejderne ser et behov ude hos borgerne. Der var jeg fint ansvarligt og det eneste rigtige at gøre i en tid, hvor velfærden kostede os, end dem vi har midler til. Og vi er oven i på forkant, er anbefalingen i den nye lov. Jeg kan derfor på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe anbefale og vil nok engang godkende indstillingen og dermed giver du til området, så de kan arbejde med kerneopgaven. Tak.
Annemette S. Johnsen (F) 81:57 taler 5:00
SF kan også godt tiltræde indstillingen at man videreføre de nuværende kvalitetsstandarder, fordi vi venter på ny lovgivning. Det er kun rimeligt, men det bliver ikke uden nogle bemærkninger, for vi har jo tidligere kritiseret det niveau, der er lagt i de her kvalitetsstandarder, og det har jeg behov for at genopfriske byrådets hukommelse omkring. Vi har plæderede for, at medarbejderne i hjemmet sammen med borgeren kan visitere decentralt til besøgs blokke og ikke minut for minut registrering af enkeltopgaver. Desværre er det ikke skrevet ind dette princip i den nye lovgivning om teams i ældreplejen, men det vil give mere medinddragelse i egen situation og afgjort mindre tid på dokumentation. Ældrerådet har tidligere afgivet høringssvar på på på kvalitetsstandarder standarder og har anbefalet afbureaukratisering Ved at gennem starte en systematisk gennemgang af data indsamlings processen kan man identificere og eliminere unødvendige eller overflødige datapunkter, og det vil kunne føre til en mere effektiv drift og kunne frigive ressourcer. Niveauet for Guldborgsund Kommune er ikke særlig højt i forhold til andre kommuner. Nogle tal viser, at Guldborgsund har. I Guldborgsund Kommune har den enkelte borger i gennemsnit 3,1 times hjælp om ugen. Hjemmeplejen 3,1. I Slagelse har man 4,2 timer. Andelen af borgere over 67 år, som er visiteret, har Guldborgsund. 10% Slagelse 13% Køge 14%. Så det er altså ikke fordi vi visiterer flere borgere end andre kommuner. Tværtimod. Driftsudgifterne per ældre borger er hos os 42.000 i Slagelse, 47.000 i København lige knapt 70.000, så vores omkostninger ligger på cirka to tredjedele af København. Her er nogle eksempler på standarden, som den konkret udmøntes i følge nogle borgeres oplevelser, man kan ikke få bevilget hjælp til bad, selvom man er 92 og tit falder. Man kan ikke få vasket ryg og tæer, og ved 75 års samtalen spørges der faktisk til, om man selv kan vaske sig på ryggen. Så der er åbenbart en forventning til, at det normalt at blive vasket på ryggen. Man kan ikke få tøjet op efter bad. Det giver et lidt farligt arbejdsmiljø med våde gulve og risiko for skimmelsvamp. Sengen kan reddes en gang i døgnet, men det sker ikke, når man bliver hjulpet op efter middagssøvn. Det ser knap så godt ud, når man har sengen i stuen, og der kommer gæster. Nødkald til netop benamputerede er blevet afvist med begrundelsen Du har jo selv en mobiltelefon. Så må man bare gennem sin utryghed og vejen sørge for at have telefonen, spille godt fast på kroppen døgnet rundt og lade være med at falde ovenpå den. Den standard fremgår ikke af kvalitetsstandarden, men i praksis er det denne standard. Nogle ældre oplever vi har plads til forbedringer, og det håber jeg. Det sker med den næste. Revision af kvalitetsstandarderne til vedligeholdende eller genoptræning. Der har vi et antal borgere over 67 år, som hedder 2% 2,8% i Guldborgsund Vordingborg 7,9%. Det kan jeg også læse som at vores borgere er virkelig raske og friske i forhold til Vordingborg Kommune. At være selvhjulpen i eget hjem så længe som muligt. Det fungerer godt her i Guldborgsund. Eller er det fordi vores ældre borgere har sværere ved at få bevilget træning? Gennem de sidste mange år i ældreplejen blevet udhulet. På landsplan mangler der cirka 9 milliarder kroner, hvis vi skulle tilbage til det niveau, man havde i 2010. Det viser beregninger fra Ældresagen. Det betyder blandt andet, at det gennemsnitlige antal hjemmepleje timer pr. Per 65+ årige er faldet med 41 procent på ti år. Mange ældre kan selv, men nogle har for lidt hjælp i forhold til deres individuelle behov. Jeg vil slutte af med at citere en ældre herre, som ellers altid har været meget ydmyge og tilbageholdende i sine ytringer. Nu er det altså blevet meget Laus hjælpe. Hjemmehjælperne er utroligt søde og gør også nogle af de ting, som de ifølge kvalitetsstandarden ikke skal. Det kan så være en stressfaktor. Ja, så er vi naturligvis bekendte med kommunens budget og de økonomiske udfordringer. Men som det ser ud nu, er det ikke rigtig værdigt, hverken for medarbejderne eller for den ældre. Vi må jo leve med det lidt endnu og se, hvad der sker, når den nye ældre lov træder i kræft. Men jeg må give den nævnte herre ret Det er blevet lidt Lavezzi. Vi har ikke et niveau, der kan kaldes rigtig værdigt og et budget der desværre ikke kan rumme de forbedrings ønsker som vi har. Tak for ordet. -Ja tak og det er selvfølgelig
Simon Hansen (A) 87:00 taler 0:30
altid også et objektivt synspunkt, om man syntes noget af værdi eller ikke værdi. Jeg vil bare understrege, at jeg er ret sikker på, at alle vores dygtige medarbejdere møder borgerne med værdighed i ældreplejen. Og så er der jo altid eksempler, hvor noget kunne have været bedre. På ældreområdet er der også på alle vores andre områder. Det ville være mærkeligt anderledes i en så stor butik, som det er i en kommune. Men jeg synes at bare lige understrege. Vores medarbejdere møder selvfølgelig borgerne med værdighed. Nu har han skrevet dem ned. -Tak for det.
Johannes Kristensen (C) 87:33 taler 1:21
Det var frygtelig ked af at høre det indlæg. Jeg er ked af at høre vores ældrepleje omtalt på den måde. Det er de kvalitetsstandarder, som vi arbejder med i kommunen. De er udarbejdet på baggrund af et meget, meget stort og grundigt stykke arbejde lavet af fagpersoner. Det er ikke noget, som vi har fundet på selv, at vi i udvalget har siddet og tænke nu kan vi ligeså fjerne noget her og fjerne noget, så kan det nok gøres lidt hurtigere. Dette er på baggrund af et meget stort arbejde lavet af fagpersoner, som har præsenteret dette, og som har garanteret os, at dette er langt inden for lovgivningen langt indenfor. At sige at det ikke er værdigt. Det synes jeg simpelthen ikke er ok. Jeg synes heller ikke det er okay at komme med med historier, som man kan dække ind uden at sige, at det opleves som. For så behøver det jo ikke være rigtigt, det man står, siger. Annemette Schønberg Johansen ved udemærket godt, at hvis man er visiteret til bad, så er man visiteret til bad, og så er man også visiteret til at blive vasket på ryggen. Det er simpelthen ikke rigtigt. Den der, den der myte som som kører om, at vi har lavet kvalitetsstandarder, som siger, at man ikke kan blive vasket på ryggen, er simpelhen ikke korrekt.
Simon Hansen (A) 88:54 taler 0:03
Og så er det Kris Weber. Værsgo. -Så.
Chris Veber (DG) 89:03 taler 0:51
Yes, Jamen jeg vil ikke gøre det lige så langt, som jeg gjorde tilbage i foråret. Jeg var imod kvalitetsstandarderne, hvor personlig pleje og praktisk hjælp. Tilbage i 2024 og dem der blev fremlagt dengang. Og det er jeg fortsat. Selvfølgelig ikke, for de ændrer holdning over natten. Jeg skal sådan lige, men sådan helt praktisk spørge, om det er muligt, at jeg stemmer for indstilling ét og tre, men stemmer imod toeren? Det er det. Så vil jeg gerne føre en protokol tilføres til hvorfor jeg stemmer imod toeren, og den lyder Ditte Guldborg Sund. Kan ikke støtte indstillingen eller indstillingens punkt nummer 2, da midter standarderne ikke er et udtryk for værdig pleje. Ja tak for ordet. Tak for det. Så tager vi René Christensen. -Værsgo her.
René Christensen (M) 90:00 taler 1:45
for det er jo egentlig et forslag om at komme videre med det, vi har. Indtil noget nyt skal besluttes, og det kan vi støtte i Moderaterne. Men SF følte mig simpelthen op af stolen. Det er et legitimt synspunkt politisk og have at søge standarderne synes man ikke er i orden, men synes de skulle være anderledes. Det er fuldstændig legitimt, men så skal man komme med forslag til, hvordan de så skal være også hvordan man vil finansiere det. Jeg vil bare sige for få minutter siden, da havde vi en sag på om kammeret sample. Der besluttede vi enigt byråd at bruge 1,8 millioner årligt på kammerensemble. Så skulle man rejse sig op og sagt Jeg vil ikke bruge 1,8 millioner på kammer samlet, for det er det de ældre, der skal prioriteres. Så må man træffe nogle valg. Man kan ikke stemme ja til de gode sager, hvor man bruger pengene og så rejse rejste sig op til de sager, man ikke er enige i. Vi synes, det er noget rigtig skidt. Vi synes ikke, det er værdigt. Vi synes ikke, det er i orden og så bare sætte sig ned igen. Så må man komme med ændringsforslag. Vi er valgt på det, vi siger, men vi skal også vælges på det, vi gør. Vi omsætter for fem milliarder kroner om året. Hvis man vil bruge væsentligt flere penge på ældreplejen, så kan man godt finde dem. Så skal man bare sige nej til noget andet. Det er lettere at være politiker. Man kan ikke bare være med til alt det gode og så rejse sig op og sige, at det ikke virker. Det synes vi ikke virker. Og så sætte sig ned igen. Jeg syntes det er for billigt og jeg er skuffet over at vi skal se det igen i dag. Vi har lige besluttet at bruge penge på noget, som ikke er en skoleopgave. Det er en kerneopgave. Der skulle man rejse sig op og sagt de penge skal bruges et andet sted. Ja, undskyld. Jeg bliver egentlig leder, men de kan ikke være venner.
Simon Hansen (A) 91:48 taler 0:03
med december Jonassen. Værsgo. -Ja tak. Jamen, jeg er ked af at blive
Annemette S. Johnsen (F) 91:54 taler 1:33
at udvalget har besluttet at videreføre de høje kvalitetsstandarder og standarder og ikke revidere dem i denne omgang, bl.a. fordi der er noget lovgivning på vej, der har fulgt med på. Jeg har også fulgt med på den økonomiske ramme, der ligger på det budget. Vi har selv været med til at vedtage det med selvfølgelig beklagelser over de nedskæringer, der alt andet lige er sket på ældrepleje området. Ikke at man har skåret ned på nogle ting. Så kommer vi med nogle ændringsforslag eller nogle ønsker til fremtidige forbedringer, som vi også har fremført tidligere både under budgetforhandlingerne og under tidligere behandling af kvalitetsstandarderne. Det er legitimt blev sagt at have nogle ønsker til forbedringer, og det takker jeg for. Det er da glade for, at det er legitimt, men jeg har altså aldrig nogensinde sagt, at det her kan vi ikke være med til på nuværende tidspunkt, fordi det er den ramme, der er, og det er det, der bliver besluttet i dag. Og så er jeg rigtig, rigtig ked af, at borgmesteren har hørt mit indlæg, som at jeg klandrer medarbejderne ude i hjemmeplejen. Det gør jeg på ingen måde. Jeg er klar over, at de gør alt, hvad de overhovedet kan. Som der også blev nævnt et eksempel at de gøres mere end de skal. Indimellem de møder borgerne med fuld værdighed. Det er slet ikke det. Jeg syntes bare det niveau vi har lagt i kvalitetsstandarden er for ringe, og jeg ønsker og håber, at vi kan gøre det bedre i fremtiden engang, når vi forhåbentlig får lidt flere penge i kassen. Og måske der er noget lovgivning, der også understøtter det. Tak for ordet.
Camillo Krog (I) 93:33 taler 2:30
Den er også sjov. Den havde jeg ikke regnet med, som René Christensen også kunne sige noget til. Jeg synes også, at det er stukket lidt af. Faktisk For at være helt ærlig, fordi jeg undrer mig lidt over, at både Guldborgsund og SF har stemt ja til budgettet, som vi sådan fik forhandlet os frem til og var enige om skulle sættes de penge af på det område. Jeg har det lige sådan som René Christensen har det at komme med nogle forslag, så finder du nogle penge til os. Hvis det er så nemt at finde pengene, for jeg kan ikke. Man kan altid finde nogle huller i osten, hvor man har masser af 90.000 borgere, og der skulle 5000 medarbejdere i Guldborgsund kommuner. Så du får fem millioner. Selvfølgelig vil du finde nogle huller i osten. Du vil altid kunne meget, meget lige fortælle de gode historier, for der er sådan nogle er rigtig glade både på vores hjemmepleje og ikke i de ikke desto mindre også vores medarbejder, som har måtte ud af at lave et rigtig, rigtig flot stykke arbejde. Jeg kommer til at tænke på, at vi havde de her budget eller undskyld budget udfordringer og så står jeg tænker lidt på hvem er egentlig svageste af vores borgere? Fordi vi skal beskytte de svageste vi skal. Vi skal bruge pengene på deres interesser, og man skal kende et samfund, hvordan man behandler de svageste. Og alt dette er det børns mistrivsel? Er det de ældre? Hvem er de svageste borgere, og hvorfor skal de svageste borgere prioriteres højere end dem, der er mindre svage? Altså den er sådan lidt svær. Vi ved jo, du ved jo godt, at det med det symbiosen bliver brugt 60 millioner for meget eller på børne ungeområdet. Det er en skal opgave, det skal vi gøre, Hvad skal vi levere eller hvad? Altså, det kan vi jo ikke. Vi er i den situation, at der er nogle ting, vi bare skal gør. Og jeg er sådan set også fuldstændig enig med Johannes Christiansen om det her. Altså det er inden for rammen, og man kan sagtens italesætte det og igen stigmatisere borgerne fuldstændig og forklare alle de her dårlige historier om, hvor forfærdeligt det hele er. Og det er uværdigt at tænke os. Jeg ville med glæde bruge mange flere penge på det. Mange flere. Men hvor skal vi så skære henne? Jamen så kan vi jo finde ud af 50.000kr, og så kan vi finde 75.000 der og sådan noget. Det kan vi godt gøre for min skyld, men så vil jeg rigtig gerne have nogle forslag til, hvor vi skal vente. Men så må man lave et katalog eller et eller andet. Jeg syntes det er rigtig fint med ikke bare at stille op og sige om så skal vi bare 10% administration og skal fyre nogle af de administrative medarbejdere ned. Hvem hvilke? Det vil jeg gerne bede for. Er egentlig lydhør over for at finde nogle flere penge til området, men jeg vil godt nok gerne vide, hvor de skal komme fra. Tak for ordet.
Simon Hansen (A) 96:06 taler 0:09
til at handle om de tre kvalitetsstandarder. Vi skal beslutte, om vi vil videreføre fra 2024 til 2025. Stine Steffensen Værsgo. -Tak for det, Simon.
Stine Steffensen (O) 96:18 taler 0:39
Nu har vi fået snævret det ind. Meget ind jeg træder til. Dansk Folkeparti tiltræder indstillingen. Vi viderefører nogle kvalitetsstandarder fra 24. Til 25. Jeg ville da bare anerkende Annemette Jensens indlæg i forhold til hendes bekymringer. Også i Dansk Folkeparti kan også have vores bekymringer en gang imellem. Men som som flere andre i salen har nævnt Vi har jo haft op. Vi skal finde pengene via budgettet, hvis vi skal komme med mere i den retning her. Men vi ser, hvordan lovgivningen lander, og så kan det være, det ser anderledes ud næste gang. Lige nu er det disse vilkår, vi arbejder med. Vi tiltræder indstillingen Ønsker os mere. Men det her? -Ja tak. Tak for det.
Simon Hansen (A) 97:00 taler 0:19
hvis jeg misforstod hende i hendes indlæg, og jeg noterer mig, at byrådet kan godkende indstillingerne, og Guldborgsund kan ikke godkende indstillingen nummer 2 og har afleveret en protokol på det, de ikke kan godkende. Så har vi sag 15,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Forslag om beregning af VE-anlæg og klimamål nedstemt i byrådetresume
Danmarksdemokraterne ved Inger Støjberg foreslog, at byrådet skulle pålægge de relevante udvalg at lave en udførlig beregning af eksisterende og vedtagne VE-anlæg, altså anlæg til vedvarende energi, sammenholdt med det fremtidige behov for grøn energi for at nå klimamålene. Forslaget blev nedstemt i byrådet med 3 stemmer for fra Æ, Dit Guldborgsund og Sydhavslisten mod 25 stemmer imod.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Bob Richard Nielsen (Æ): Ønsker en belysning af det reelle behov for yderligere udrulning af vedvarende energi i kommunen. Peger på, at havvindprojektet ligger stille, at den største solcelleudvikler er i rekonstruktion, og at Sukkerfabrikkens omlægning til gas samt planer om øget biogasproduktion og skovrejsning allerede trækker CO2-regnskabet i den rigtige retning. Mener de eksisterende anlæg (bl.a. Rødsand 2 og det kommende projekt) tilsammen kan forsyne strøm til næsten en million mennesker, og stiller spørgsmålstegn ved, om der reelt er brug for flere anlæg i landdistrikterne. Kritiserer, at tallene bag klimahandleplanen blev fremlagt på et lukket udvalgsmøde, og ønsker en åben drøftelse i byrådet af tallene bag målsætningen, bl.a. af hensyn til de landsbyer der kan blive ramt af fremtidige anlæg. Beder om afstemning om sagen.
Simon Hansen (A): Henviser til, at der allerede er en årlig politisk opfølgning på klimahandleplanen i Økonomiudvalget, senest i juni 2024, hvor byrådet ifølge ham allerede er blevet præsenteret for de efterspurgte tal. Mener derfor, der hverken er grundlag eller behov for yderligere administrativt arbejde, og anbefaler byrådet at stemme imod forslaget.
Paw Hallandson (Sydhavslisten): Efterlyser en mere detaljeret beregningsmetode bag de tal, der fremlægges om vindmøllers og solcelleanlægs energiproduktion, herunder hvor mange drifttimer (vind- og soltimer) der reelt regnes med, og påpeger at anlæg af og til stoppes eller reguleres ned. Rejser dette som et opklarende tillægsspørgsmål uden selv at tage stilling til forslaget.
Forslaget blev sat til afstemning: 3 stemte for, 25 imod. Forslaget blev dermed forkastet.
Opsummering
Uenigheden stod mellem Bob Richard Nielsen, der mente byrådet manglede åben indsigt i og debat om tallene bag kommunens VE-udbygning, og Simon Hansen, der mente denne indsigt allerede var givet gennem den faste årlige opfølgning i Økonomiudvalget, og at yderligere behandling derfor var overflødigt.
Hvem talte Simon Hansen (A)234 Bob Richard Nielsen (Æ) Paw Hallandson (Sydhavslisten)
Simon Hansen (A) 97:19 taler 0:08
som er en beslutning sag fra Danmarks Demokraterne. Inger Støjberg om optagelse af sag på dagsordenen, som handler om beregning af v e anlæg. Og hvor har den listen? Værsgo.
Bob Richard Nielsen (Æ) 97:33 taler 6:36
at få belyst behovet for yderligere udrulning af I Danmark og i kommunen. Da vi vedtog klima handleplanen i sommeren 2023, var det på bagkant af en anden tid. Vi havde for to år siden, altså fire måneder før klima handleplanen godkendt en havvind park, der desværre blev midlertidigt sat på pause, da den åbne dørs politik for havvind forsvandt. Senere udbud af havvind har ikke ført til nogen interesse for nogen udbyder, så for øjeblikket står havvind desværre i stampe. Om der kommer gang i det igen med udviklingen af havvind, det kan vi jo kun håbe på. En havvind park er lig med, at alle klimamål er nået, og hvem siger ikke, at vi kan komme i mål med sådan en inden 2050? Vi kan håbe. I øjeblikket ser det ikke meget bedre ud for udviklere af solcelle parkerne. Den absolut største projektudvikler er disse Better Anarchy, Annecy, som i parentes står bag Ringparken, er i rekonstruktion, og Berlingske Tidende skriver mandag den 13. I første, at de frygter, at selskabet ikke overlever. På den positive side af det, at der kan etableres en større produktion af biogas i kommunen med tilslutning bl.a. til vores nye gasledning. Og det tæller helt klart med på plussiden, hvor vi bestræber os på at nå vores CO2 mål. Måske kunne der endda komme flere biogasanlæg til kommunen. Hvem ved? Læg dertil, at der i de kommende år skal rejses betydelige mængder af skov i forbindelse med indfasningen af den såkaldte grønne 3part. Fonden bag Novo Nordisk har alene besluttet at bidrage med 10 milliarder til skovrejsning, så det lover også positivt for at nå vores mål. Hvad er det konkret, vi har brug for for at kunne nå vores mål om en 80% CO2 reduktion får kommunen. For mig står det uklart og de tal der fremgår af DK 2020 handlingsplan fremlagt på et lukket økonomiudvalgsmøde den tiende juni 24 er ikke, som jeg ser det realistiske for fremtiden frem mod vores mål. Sukkerfabrikken er helt overgået til gas. Det har medført en reduktion i CO2 udslippet med op mod 70 procent fra den absolut største udleder af CO2 i kommunen. Med den planlagte forøgelse af biogasproduktionen og tilslutning til rør nettet, at produktionen måske snarere CO2 neutral, som jo netop vedtaget for ganske få øjeblikke siden i sag nummer 7. Rødsand 2 producerer strøm til 700 12.000 personer og raslede ringe. Projektet vil, når det bliver sat i drift, producere til 218 000 personer. Det vil altså sige, at disse to anlæg alene producerer strøm til næsten 1 million mennesker. Det er en helt legitim holdning, at vi i Guldborgsund Kommune skal producere mere energi, end vi åbenbart selv har brug for. Jeg læser i Folketidende i mandag den sjette. I første, at Venstre mener, at vi meget gerne skal producere endnu mere og havde yderligere opsat. Udvalgsformand Jesper Blomberg fra Moderaterne har tidligere udsat udtale, at man ikke har købt sin udsigt. Vores fælles kulturlandskab er, som man kan forstå det, et potentielt industriområde til hjørne marker og ikke vores herlige natur og kulturlandskab. Skulle det gå ud over vores skovbyggelinje, at naturen eller vores fælles kulturarv, kan vi jo altid bede om at få disse industrielle anlæg opført som statslige energipakke. Som netop vedtaget i dagens dagsordenpunkt 9. Så slipper vi for at overholde almindelige plan regler. Når nu stemningen her i salen er, at vi skal have flere industrielle anlæg i vores kulturlandskab. Og hvem får glæde af de her? Jeg bliver ved med at sige jernmangel. Nu må du have mig undskyldt. Johannes Christensen Det er meget få lodsejere, og så er der nogen noget grøn strøm, vi kan sende til Københavnstrup, for de kan ikke lige have plads til v e anliggende i deres egen kommune. I Danmarks Demokraterne er vi bekymrede for de borgere i vores landdistrikter og i vore små landsbyer, der ikke alene skal leve med disse anlæg, men også nu i projekterings perioden skal leve med en bekymring for, om det næste anlæg bliver i deres baghave. Hvilken landsby? Den næste der skal pakkes ind. Er det Våbensted? Er det Idestrup? Hvem bliver de næste? Vi ønsker en belysning af behovet for vedvarende energi, da andet end DK 2020 planen giver et billede af, at kommunen kun kan nå et CO2 neutralt niveau i 2050, hvis vi fylder op med disse i pipeline anførte jernmangel. Og så nu til at binde her i eftermiddag. Så kunne jeg se ud på eftermiddagen på min mail, at Teknikudvalget med 28 først igen får forelagt tal for udbygningen af de her solcelleparker. At de tal fremgår på et lukket udvalgsmøde, giver ikke byrådet mulighed for at stille spørgsmål til DK 2020 handlingsplanen Klima handlingsplanen. Så meget mere vigtigt er det, at vi her i byrådet får mulighed for at få en samtale om tallene bag vores målsætning. De beslutninger, vi tager nu, står mindst. -Frem. Til 2005 og 50. Det er min levetid ud. Det lover jeg. Og de bliver dermed definerende for vores kulturlandskab, for vores landsbyer. Og vi. Det er så vigtigt for os, at vi foretager disse beslutninger på et fornuftigt og fuldt oplyst grundlag og ikke i et lukket udvalg. Derfor anmoder vi naturligvis om, at denne sag kommer til afstemning. Jeg tænker alle her er flot, så vi kan komme hjem og se håndbold. Tak for ord. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 104:12 taler 1:09
af sagsfremstillingen af de to sager i denne sag. Vi havde på et af de to store Bruxelles projekter, som indtil vi skulle arbejde videre med, hvor langt det vil betyde for, at vi kan nå i mål med målsætningen om opsætning af anlæg inden 2030. Derudover har vi også i forbindelse med klima handlingsplanen besluttet en politisk opfølgning, som ligger i Økonomiudvalget en gang om året. Det har vi besluttet allesammen at det var sådan, at den politiske opfølgning skulle være, og den opfølgning havde vi senest i juni 2024. Og nu har jeg lige kigget efter i mit system, og det kan jo være lidt anderledes end hvor Brigitte Nielsens. Men der er altså en fuldt åben sag. Økonomiudvalget har haft i juni 2024. Det er derfor min opfattelse, at byrådet er bekendt med de tal, som Danmarks Demokraterne Inger Støjberg ønsker og derfor hverken synes har grundlag eller behov for, at vi yderligere bruger yderligere administrativt arbejde ved at pålægge udvalgene yderligere end det, der allerede er aftalt i klima handlingsplanen, eller som udvalgene så i øvrigt selv må finde frem til i deres udvalgsarbejde. Jeg skal derfor anbefale byrådet, at vi stemmer imod forslaget fra Danmarks Demokraterne. Inger Støjberg. Paw Henriksen sko. -Her. Tak. Det er simpelt spørgsmål.
Paw Hallandson (Sydhavslisten) 105:21 taler 0:48
når vi har nogle tal på vores teknik, klima og miljø udvalgsmødet på tirsdag får vi en fremstilling på i meddelelser, hvor meget det er, men de tal der er fremstillet der. Dem kunne jeg godt tænke mig at få en udregning på, hvordan de regner ud. Man kan godt sige, at de her vindmøller giver en vis mængde megawatt, og de her solcelle de giver noget andet. Men hvor mange timer har det regnet ud på? Hvor mange vind timer, Hvor mange soltimer for eksempel? Og hvor stort i forhold til dem? En gang imellem, så hører man altså, at der er nogle vindmøller, der står stille, fordi de bliver stoppet ned fra Tyskland af bl.a. eller noget des lignende. Og vi ved også, at disse solcelleanlæg de bliver stoppet engang imellem. Så er det spørgsmålet, denne her udrednings faktor om den faktisk er helt ringe. Så det kunne jeg godt tænke mig bare et tillægsspørgsmål til. -Tak for det.
Simon Hansen (A) 106:12 taler 0:15
hvor I skal drøfte det her. Jeg kan ikke se, at der er flere indtegnede, og vi går derfor til afstemning. Dem, der kan stemme for forslaget for Danmarks Demokraterne. Inger Støjberg. De bedes rejse sig.
Simon Hansen (A) 106:36 taler 0:19
Tak for det. Og det var tre, der stemte for forslaget. For Danmarks Demokraterne Inger Støjberg og 25, der stemte imod. Så. Har vi sag 16,
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Byrådet tog databeskyttelsesrådgiverens auditrapport for 2024 til efterretningresume
Byrådet fik forelagt en auditrapport fra kommunens databeskyttelsesrådgiver om, hvordan kommunen overholder reglerne om databeskyttelse. Rapporten pegede på, at niveauet ikke er tilstrækkeligt på områder som webarkiver, adgangsrettigheder og overvågning af medarbejdere, og gav en række anbefalinger til forbedringer. Byrådet tog rapporten til efterretning uden at træffe en beslutning om konkrete tiltag.
Hvad der blev debatteret
Resumeet er lavet maskinelt og kan indeholde fejl. Tjek altid kilden direkte.
Simon Hansen (A): Orienteringen om Databeskyttelsesrådgiverens auditrapport 2024 blev taget til efterretning uden bemærkninger. Simon Hansen konstaterede herefter, at den åbne del af byrådsmødet var slut, og takkede fremmødte og tilhørere online.
Hvem talte Simon Hansen (A)
Simon Hansen (A) 106:55 taler 0:25
som handler om databeskyttelsesrådgiveren. 8 Betænkning for 2024, og at vi tager den til efterretning. Ingen ønsker ordet til den. Så godkender vi, at vi tager det til efterretning, og dermed er den åbne del af aftenens byrådsmøde slut. Tusind tak til tilhørerne for at have mødt frem og til jer, der har fulgt med hjemme bag skærmen.
Ordret fra kommunens talegenkendelse. Den hører forkert, især på navne og tal.
Videoen kan ikke afspilles her. Se mødet hos kommunen og spol til 0:00.
Videre: alle udvalg og perioder søg i alle sager udvalgets møder alle byer
Indtast dit navn og din e-mailadresse herunder, så sender jeg en besked, når jeg har noget nyt på hjerte fra arbejdet i Guldborgsund Byråd. Jeg sender ikke SPAM ud, og du kan altid nemt framelde dig igen :-)
Egehegnet 59, 4800 Nykøbing F.
Mail: bycas@guldborgsund.dk
Tlf.: 53 33 53 53
bycas@guldborgsund.dk
